Mange entusiaster her på ViaRETRO er enige om, at klassiske biler gerne må have farve. Kuløren brun deler vandene – men jeg elsker den.
Det var snakken om perioderigtige vindjakker (dengang i forbindelse med Opel og deres rallyjakker), der fik mig til at tænke på min gamle originale Rebaque F1 Team-jakke. Jeg er ærlig talt ikkesikker på hvorfor jeg købte den – og hvornår og hvorhenne. Måske var det på en Race Retro-messe i England og måske fordi jeg skulle til et retroarrangement. Måske. Men det har helt sikkert været efter 2015, hvor jeg fik plader på min Reliant Scimitar GTE med lysebrunt interiør – en rigtig halvfjerdserbil. Den er ganske vist gul, men der skal jo også være noget kontrast, så det ikke kommer til at ligne DDR på samme tid.
Sådan ser min Rebaque F1 Team-jakke ud i fuld figur. Her fotograferet på et brunt skind i min brune Chesterfield. Jakken er i ægte nylon og føles også sådan.
Rebaque, siger I – hvad er det? Jamen, udmærket spørgsmål. Mexikanske Héctor Alonso Rebaque er blevet kaldt “den sidste privatkører i Formel 1”, selvom det nok kan diskuteres lidt – især fordi hans team i eget navn i sagens natur vel var professionelt. Og også fordi Hector Rebaque – som han oftest kun kaldes – faktisk var hurtig og dygtig nok til i sin fire år lange Formel 1-karriere til at score tretten point (som kører for Brabham, og teamkammerat med Nelson Piquet). Inden man griner af de tretten point bør man lige huske på de hundreder af Formel 1-kørere, der aldrig har scoret en døjt.
Her er bilen, der hører til jakken: Rebaque F1 Teams Lotus 78. Man ser straks, at jakkens diskrete striber går igen på bilen. Eller er det omvendt?
Jeg tror det de fleste mener er, at Hector Rebaque var den sidste kører, der deltog i et Formel 1-løb i en bil, som hans team af eget navn selv havde konstrueret. HR100 var også brun, i øvrigt. Og titlen som privatkører var i øvrigt helt rigtig ved debuten i 1977, men allerede året efter stiftede han Rebaque F1 Team – og os der kan lide brunt fra halvfjerdserne kunne ikke have ønsket os det bedre. Teamet byggede til sidst i deres anden sæson deres egen bil, men i begyndelsen brugte de en Lotus 78. Den er allerede en smuk Formel 1-bil som alle elsker i John Player Special sort og guld – men altså: Rebaques i brun var også fantastisk at skue. I galleriet herunder er nummer 25 hans Lotus 78 og 31 den HR100, som de brugte til sidst.
Derefter gik Rebaque i 1980 og 1981 til Brabham, og blev tier i verdensmesterskabet. Vel at mærke samme år, som teamkammerat Piquet blev verdensmester med tre sejre i samme type bil. Rebaque kom ikke på podiet een eneste gang – så bedre var han altså heller ikke, bare lige for at få det med.
Stilmæssigt var de hvide og blå Brabham-racere langt efter Rebaques egne biler, og derfor købte jeg ikke en Brabhamjakke.
Om det lige var Rebaques biler der startede det skal jeg ærligt talt ikke kunne sige – men lige siden har jeg haft et godt øje til brunt. Det kunne godt være gået modsat, da jeg jo trods alt voksede op i det brune årti og også kunne have udviklet antipati mod farven – men nej. Ikke til biler, i hvert fald.
For eksempel havde min farfar en “Coke-Bottle” Ford Cortina i brun. Det var længe før jeg selv kunne køre bil, men designet kunne jeg jo sagtens bedømme, og Cortinanen var jo uendeligt meget mere frækt designet end mine forældres Volvo 240.
Jeg mener ikke jeg tænkte noget videre over det dengang, men farfars Cortina var ligesom den herover firedørs, og især i det lys er den ganske elegant. Hvilket man ikke kan sige om nogen Volvo 242, synes jeg. Men til gengæld for de bombastiske former (trods det, at vores var en to-dørs – det nogle sælgere i dag kalder “coupé”, selvom det ikke er det) var Volvoen om noget endnu mere brun end Forden. Sandt at sige var jeg ikke begejstret for den i perioden. Hvorfor jeg alligevel blev overrasket over hvor nostalgisk jeg reagerede, da jeg så nedenstående på Retromobile i Paris:
Akja: Nøjagtigt ligesom mine forældres. Og nej, det er ikke en coupé som der står – og netop en franskmand burde vide det. Men i hvert fald havde jeg nær ringet til min bror og spurgt om vi skulle noget med den? Men lod være. Tænk hvis han sagde ja. Og så kom jeg da også på andre tænker, da jeg så den herunder, der både er en vaskeægte coupé, V12 og så ligeså brun som de bedste af dem – sikke en herrevogn:
Dette var den lækreste brune jeg har set i noget tid. Men der ER jo andre kandidater derude.
Jaguaren var ikke til salg og derfor var der jo ikke andet at gøre end at gå videre. Men det var vindjakkeforbindelsen, der fik mig til at tænke på, at jeg faktisk godt kunne tænke mig en bil i brun – og hvor mange der egentlig findes, hvor farven klæder dem. Jeg var begejstret for XJ-S’en herover, men Porsche 911, Citroën CX og Datsun 240 kunne bestemt også fungere.
Når det er sagt, så tror jeg allerede jeg kender min favorit: Triumph Dolomite Sprint. Hva’be’ha’r?!? Jeg synes dén bil er så indbegrebet af halvfjerdserne – og så i øvrigt som klassiker sagtens kunne komme til sin ret som både velkørende og praktisk og hurtig og sjov bil for hele familien. Jo, det var faktisk en fin bil i sin egen ret. Og jeg er med på, at den findes i andre lækre halvfjerdserfarver – men INGEN formelig skriger dét årti som brun. Så dén bliver mit valg.
Hvad er jeres brune favoritter?
Sikke nogen virkelig flotte brune nuancer. Targa og 123 klædes særdeles godt af brunt. Men det gør mange af de andre biler mm nu også !
Tak – og helt enig, @carsten-goth. Mit svære valg med at pege på kun éen vaklede også mellem Dolomite Sprint og SAAB Turbo – to alen ud af eet stykke, og begge virkelig gode i brunt.
Hvad er DIN favorit?
Brun bil? Bumbum – det kan noget – min gamle Julle er jo brun – og den farve passer aldeles godt til den, synes jeg. Jeg elsker også at sætte mig ind i kabinen i brazil braun leder i min gamle Mercer. Såeh, ja tak til brun.
Afkrævet et svar må det blive Targaens brun. Den går godt sammen med de lysere stof/lædersæder, den blanke bøjle og de gule lygter. Og det var en upartisk positionsmelding…
Brun er en fantastisk farve til klassiske biler. Har aldrig mødt en i brun hvor jeg har tænkt – “bare den havde en anden farve”. Det kan jeg ikke sige om resten af spektret af farver. Favorit: Brun Kyalami.
..og den brune Ranger Rover classic…jeg gemte straks billedet af den – i den mappe af billeder af biler som jeg særligt godt kan li´. Bliver jo nok mere og mere 4×4 i min smag i takt med at jeg bliver voksen.
Citroën SM gør sig fantastisk i brun og det samme gør en Lotus Elan +2, særligt med sølv top.
Måske min fascination af brune biler startede med en Alfa Romeo Giulia GT i den flotteste brun metallic på en af nabovejene ved mine forældres sommerhus for nok 25år siden. Den var så meget smukkere end en standard ‘kliché’ rød.
.
@thmace, brun Kyalami: WOW!
Og den minder mig om, at jeg ville have inkluderet en Quattroporte III i galleriet – endnu en bil, der gør sig fantastisk i brun.
Og naturligvis min gamle favorit – hvordan kunne jeg dog glemme den?!?!
Brun passer til næsten alle veteraner.
Min brune favorit er William Lyons egen Jaguar XJ6 serie 1 PHP 42G, den har jeg set live på Jaguar fabrikken.
Af de viste er mine favoritter i nævnte rækkefølge:
Halle Berry, Jaguar XJ-S, Porsche 911 Targa, Fiat 124 Spider, Datsun 240Z og Lancia Gamma Coupé.
Ole jeg kunne også godt tænke mig en tur i en Halle Berry, den skulle efter sigende køre godt. Min far havde en lys brun SAAB 96 lidt som cafelatte den holdt hele vejen. Jeg synes dog de brune farver helst skal have lidt glans eller metallic for at bilens former ikke bliver for udvisket. Bare se på den fantastiske Elan +2
https://stelvio.dk/portefoelje/triumph-dolomite-sprint-1980-2/
Brun er absolut også min favorit farve, til en type køretøjer
Det her udtryk: “Coke-Bottle” Ford Cortina
– det har jeg aldrig forstået, på trods af diverse forklaringer gennem tiden, på denne side.
Er der ikke en hjertelig sjæl med færdigheder i grafik på EDB-maskinen, der kan sætte en Coke-Bottle ind i billedet med den brune bisse, så det giver mening?
Åh, det må blive min egen “Bruno”. Min første vinterbil, købt kort tid efter at jeg havde købt min første bil sammen med min bror. Det var i 1986…
@lars-d, min indledende tanke var faktisk også kun at inkludere rene brune farver som vores 242 L, men så kom jeg i tanke om at min farfars Cortina faktisk var metalbrun. Også dét er lidt mere eksotisk. Ligesom det klæder mange former rigtigt godt med metallak, helt enig – og derfor udvidede jeg galleriet lidt. Det glæder mig at I kan lide det.
Jeg ejer og har kun ejet en enkelt brun bil, nemlig Blachmans brune Citroën CX, som @CE skrev om her:
https://viaretro.dk/2018/04/hvorfor-jeg-ikke-koebte-blachmans-cx-og-lidt-om-auktionen-i-my-garage-i-gaar/
Den har bare fyldt op i laden siden, men en skønne dag så….
@Kai Bach Andersen
– giver det her mening
du kunne også læse det her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Coke_bottle_styling
@flemming-nielsen, det der giver mening for mig: Tak.
Måske er problemet, at det fleste i dag drikker dåse-Cola? Hmm. Dét vil faktisk forklare nogle såkaldte moderne bilers design.
Tak Flemming.
Dit billede giver mere mening end linket.
Flasken ligger ned og peger fremad, og formerne minder om hinanden, fra siden og oppefra. Simpelt :-)
Minder fra det brune årti!
Selv jeg blev dengang påvirket af de rædselsfulde brune farvenuancer og fik min Range Rover omlakeret i 1979!
Hilsen Henning Hjorth
@henning-hjorth, din bil er jo helt klart den åndelige storebroder til Bilen og Bådens ombygning af en Fiat 127 til en luksusvariant de kaldte “Scandinavia”: