Register

15 − fourteen =

A password will be e-mailed to you.

Flere af mit yndlingsbilmærkes fineste klassikere er på det seneste blevet billigere. Og jeg forstår det ærligt talt ikke.

Der er nærmest ikke en eneste Maserati, som jeg ikke gerne vil have i min garage. Af de gamle, mener jeg selvfølgelig – der er ingen af de nye, men det samme kunne man sige om mange andre bilmærker, så det er sådan set ikke et isoleret Maseratiproblem.

Men bliver der færre af os, der elsker de store klassiske Maserati – som Ghibli? Den kom i 1966, samme år som Lamborghini kom med Miura, der efter sigende stod fadder til betegnelsen “superbil” – og samme år som Ferraris topmodel var den i denne sammenhæng decideret Altmodisch 275 GTB. For Maserati Ghiblis knivskarpe Giugiaro-linier var rent faktisk mere moderne end begge, og jeg vil mene at det tog Ferrari yderligere to år at indhente det forspring (“Daytona” kom i 1968) og Lamborghini fem år (med Countach-prototypen fra 1971).

Min foretrukne Ghiiblifarve,.

Ghiblien var ikke desto mindre et af de tre medlemmer af Italiens fremmeste superbils-trio, og den slags koster. Mindst fire millioner kroner for en jævn “Daytona” og over ti for en god Miura. Hvorfor koster en Ghibli så kun een million?

Eller nærmere bestemt: Hvorfor er de faldet til kun at koste det? Før var de meget dyrere. Jeg mødte på forårets messer et par firmaer, der havde specialiseret sig i at restaurere Ghibli til perfektion og forsøgte at sælge dem for 325.000 Euro – altså knap to-en-halv million kroner. Det kunne en Ghibli nok godt koste engang – men på det tidspunkt i foråret havde jeg dog luret trenden og ønskede dem i mit stille sind held og lykke: Den billigste Ghibli solgt offentligt i 2024 gik for 90.000 Euro (men den skulle så også restaureres – et projekt, der ligeledes fortjener held og lykke med på vejen), mens selv rigtigt fine og allerede restaurerede biler havde bøvl med at nå 50.000 højere. Jeg forstår det ikke, for Ghibliens status som fuldgyldigt medlem af den rigtige fine italienerklub er jo ikke ændret.

Men måske er det mærkets skyld? Samme skæbne med markante prisfald er nemlig overgået både Ghibliens direkte efterfølger Khamsin og endda også Maseratis svar på den førnævnte Miura og senere Countach, den centermotoriserede Maserati Bora fra 1971.

Endnu et mesterværk fra Giugiaros hånd og endnu en Maserati, der adskilte sig fra konkurrenterne på det jeg vil kalde en positiv måde: En Bora er en ganske anvendelig centermotorsportsvogn på den måde, at den faktisk er både spektakulær og hurtig som den slags skal være – men også mere komfortabel og praktisk end konkurrenterne fra Lamborghini og Ferrari. Et lille mesterværk, faktisk – men åbenbart et overset eet af slagsen, for Bora er også faldet fra halvanden million kroner til en enkelt.

Khamsin er muligvis den ringeste af de tre Maseratier, men ikke desto mindre den jeg helst ville eje – og det er måske bare mig? I hvert fald er den Gandinidesignede GT-kile fra 1973 også faldet i pris, og det selvom den er den mest sjældne af de tre.

Det med om de er gode biler eller ej tror jeg betyder mindre i dag som klassikere end dengang de var nye – men ikke desto mindre forstår jeg stadig ikke, at disse tre super-GT’ere er faldet så markant i pris indenfor de sidste par år. Maserati som mærke lever (utroligt nok!) stadig og har på det seneste fået meget ros for deres sportsvogn MC20, der trods navnet i min opfattelse er en slags moderne Bora: Hurtigere men mere komfortabel end konkurrenterne. Jeg hører de også sælger en SUV til damerne med skolebørn, omend jeg dér er mere i tvivl om sammenhængen til de store klassikere.

Selvfølgelig kunne man også bare være kynisk og sige at den enes død er den andens brød og købe sin drømme-Maserati nu: For som sagt er dette klassiske trekløver alle blevet meget billigere. Det ville jeg hjertens gerne, men her og nu irriterer det mig faktisk en del, at jeg ikke forstår hvorfor de er faldet i pris – gør I?

14 kommentarer

  1. Ole JAGmann

    Nu er du jo i branchen Claus, så du burde vide mere om hvorfor end os andre almindeli bilenthusiaster.
    Jeg synes jeg har set andre end Maserati der ser ud til at have toppet, f.eks. Jaguar eller Porsche.
    Måske var priserne en overgang kunstigt høje og er blevet normaliseret? Det kunne være trends som krig og hvidvask som drev interessen for klassiske biler op til et unaturligt niveau…
    Det kunne også være det stigende pres på biler der kører på fossilt brændstof generelt, der få nogle investorer til at vælge andre investeringer end biler?

    Det er jo kun en fordel for almindelige bilenthusiaster hvis prisen kommer ned i et fornuftigt leje igen. Jeg mener os, der faktisk vil køre i bilerne…

    Svar
  2. AlfaHahn

    Ghibli ligger på 1-2 mio.kr., når man ser på til-salg priser. Der er jo flere versioner at vælge imellem, som gør det svært at sammenligne. Men kan godt genkende bevægelserne i markedet. Der er et større spænd i priserne. De dyre er blevet dyrere – og omvendt. Porschen er vist generelt blivet billigere. Har holdt øje med Ferrari 308 GT4. De lå på ca. 5-600t.kr. Nu kan jeg finde dem til 1 mio.kr. og en helt uforståelig solgt til 2 mio. i USA. Så jeg er også lidt forvirret. Der er muligheder for spekulanter, og det er måske dem der trækker markedet op/ned.

    Svar
  3. Claus Ebberfeld

    Jeg kan ikke forklare det, Ole-wichmann: Det er derfor jeg spørger!

    Men jeg ved, at det ikke har noget med selve alderen på bilerne at gøre, da for eksempel den endnu ældre Mercedes-Benz 300 SL i samme periode er stedet i værdi. Men du har ret i, at de ældre Jaguarer også er faldet i pris – måske af samme årsag som Maserati? Som sagt: Det undrer mig med Maserati, der (utroligt nok) har det ganske godt for tiden.

    Svar
  4. Casper

    En anden mulig grund jeg har tænkt over kunne være at det er blevet meget dyrere at få repareret og lavet de klassiske biler. Dele og timeløn er jo steget en del også. Samtidigt er det vel også noget at gøre med generationerne? Jeg er født midt halvfjerdserne og kigger rigtig meget 80’er og 90’er biler nu og meget mindre 70’er og 60’er. De som er fra 80’erne kigger nok mest 90’er og 2000′ osv. Med andre ord er der måske færre købere til 60’er super bilerne og samtidigt med nævnte for-dyring af rep og dele er det måske noget af grunden til faldet?

    Svar
  5. palle murmann

    Gamle klassiske Maseratiér er også i høj kurs i min optik, men de prisfald du skitserer er efter min opfattelse lidt for negative.
    Men årsagerne til prisfald er til at få øje på. Giogiaros flotte skarpe linjer skal ikke anfægtes, men en “almodich” Ferrari 275 gtb har med sine runde linjer noget der ikke kan konkureres med . Og den smukke Khamsin er desværre bestykket med Ciroen´s “herligheder” der nok holder adskillige væk. Men de virkelige mesterværker, som den første frontmotoriserede BIRDCAGE og samtidens modeller holder skansen.
    En Maserati idag er detroniseret, desværre, men det er jo i virkleligheden en Ferrari.

    Svar
  6. Tony Wawryk

    I’m a big fan of late 60’s and early 70’s Maserati’s, which for me have always offered better value than the equivalent Ferrari’s even at their peak. Price falls however are not just applicable to Maserati’s of the period – as has been pointed out, Jaguar’s have fallen considerably, especially XK120/140/150, as well as E-types, and even previously bulletproof (on price) classic Porsche 911’s seem to have dropped a little – annoying for me as I probably bought at a peak…). Even Aston Martins have dropped – you can buy a decent DB6 now for c.£250k, way outside my budget but almost half what they fetched 3-4 years ago. Auction houses in the UK have generally had a hard time this last 12 months. I don’t have an explanation, as Casper also points out, one thing I have noticed is that 1980’s and ’90’s classics seem to be fetching bigger money than before, and I think he’s right – it’s because the generation that grew up with Sierra Cosworth’s and Audi Quattro’s is now looking to relive their childhood dreams and they are not so interested in the older cars. Anyway, I’d love a Khamsin one of these days, would look amazing next to my 911…I can dream!

    Svar
  7. Benjamin N

    Mit gæt ville være det handler om mærket. Hvem har en Maserati som drømmebil i dag? Mærket tjener godt nok penge men to x SUV og turbodiesel motorer rimer vel knap på drømmebil. Ok MC20 har fået ros, GrandTurismo har sine fans primært pga. lyden og Quattroporten (især 5. gen) havde vel også sine dedikerede fans.

    Men Maserati konkurrerer vel ikke rigtig med Ferrari og Lamborghini mere – de skal vel mere gå efter BMW, Porsche mv. – ikke drømmebiler men luksusbiler.

    Og det smitter af på værdien af de ældre modeller tror jeg. Hvor der sikket er 1000 Ferrari samlere i verden der går op i at få en komplet samling (inkl. ældre modeller) så er der vel kun et fåtal af entusiastiske Maseratisamlere.

    Og når det samtidig er ved at være så mange år siden, at Maserati var helt oppe i toppen og være en drømmebil, at dem der kan huske det ikke er her længere, så har man færre købere = lavere priser.

    Svar
  8. stefan

    Jeg tror Casper har fat i noget. Forskellige generationer drages af forskellig smag og holdning (som fx miljø osv) Mercedes 300 sl er både ældre og vel et klart designikon – den kan alle lide? Dem der har råd er fra en generation, der måske ikke er helt fanget i klimaklemmen?
    Mht design må jeg sige som Casper (jeg er årgang ’78) at vi kigger efter noget forskelligt
    Fx tiltaler Bora’en ikke lige mig – får lidt associationer til pick-ups med camperdel påmonteret, når jeg ser bagenden UNDSKYLD. Hvorimod nyere ghibli, shamal, Granturismo er lige mig – når det er sagt er en 3500gt også bare fed!
    Det kan også være priserne falder, når der er nok, der har investeret i biler som forretning? Almindelige mennesker er jo blevet sat af med rigtig mange gamle biler i forhold til får år tilbage, hvor det var muligt (i højere grad) at nærme sig porsche, ældre M-biler osv ?

    Svar
  9. Henrik Kusk

    Se det positivt :-) – det giver flere mulighed for at være en del af holdet.

    At se biler som investerings objekter er i min optik imod hvad bilerne er skabt til, lad os få dem på vejene i stedet.

    .. og det “koster at fyre med mahogni”

    Svar
  10. Michael Sehested Lund

    Jeg er meget enig med @coesterg og @stefan i tidsvinduets betydning. Selvfølgelig er der nogle undtagelser, som f.eks. Mercedes 300 SL, men for Maserati Ghiblis vedkommende er jeg egentlig ikke overrasket. Bortset fra Giugiaro karrosseriet var Maserati Ghibli født gammel med sin antikverede undervogn – allerede året efter var konkurrenterne ude med noget helt anderledes moderne, og så havde de 12 cylindre i stedet for 8.

    Svar
  11. Nicolai

    Det er meget spændende hvad der kommer til at ske de næste 5-10 år synes jeg. Personligt er jeg, på trods af at jeg ikke er fyrre endnu, mest tiltrukket af biler fra 60’erne og 70’erne (indtil videre i hvert fald) og spekulerer på om priserne pludselig falder på halen?
    Hvad kommer det til at betyde at folk kommer til at køre hverdagskørsel i intetsigende elbiler? Giver det mere eller mindre lyst til en klassisk bil der taler til sanserne? Interessen for mekanik i den digitale tidsalder.
    Hvad med afgifter og andre reguleringer? Udbuddet af 80’er biler, som har en større kvantitet og kvalitet?
    Hvor og hvordan køber man en liter benzin om 10 år?
    Der er mange faktorer der spiller ind..

    Svar
  12. Klaus J

    @Nicolai
    I 2034 skal benzin måske købes på apoteket, ligesom i 1890’erne, hvis dråberne altså ikke bliver indsmuglet fra Moldova i syltetøjsglas.

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.