Jeg lider ikke af det. Af meget andet, måske – men ikke af det.
Faktisk forstår jeg heller ikke den helt vilde opmærksomhed ordet har fået. Det kommer sig muligvis af, at jeg engang havde en Audi A2 3L med en tank på tyve liter. I en periode, hvor jeg pendlede 286 kilometer om dagen. Lidt nøjeregnende at skrive 286 i stedet for knap 300, måske – men det bliver man, når man ved at tanken i bilen var på tyve liter og derfor kan regne ud, at man burde kunne nøjes med at tanke hveranden dag. Jo, den kunne faktisk køre over 30 kilometer på literen.
Den er godt på vej til klassikerstatus, den over 25 år gamle A2. Så meget, at jeg efterhånden gerne vil have een igen.
Så vidt jeg husker gjorde jeg det meget sjældent hvis nogensinde. Advarselslampem for lav brændstofstand tændte nemlig på de sidste kilometer – og på et-eller-andet tidspunkt blev jeg opmærksom på, at det skete når der var 1,5-2 liter tilbage. Normalt betyder det jo ikke en døjt at en brændstofmåler måske er et par liter ude af justering – men det kunne jo potentielt hér blive rigtigt træls. Da så lidt brændstof ikke er ret meget at måle på, så stolede jeg aldrig helt på det instrument – selvom bilen var fra Piëchtiden og jeg har en klar fornemmelse af, at han ikke ville være blind for det pinlige i, at verdens mest økonomiske bil blev set holde strandet et sted i vejsiden, fordi den var kørt tør.
Det korte af det lange er, at den heller ikke gav mig rækkeviddeangst: Jeg tankede hver dag og så var der intet problem. Og det tager ikke ret lang tid at tanke mine typiske tolv liter, kan jeg huske.
Den her ER en ægte klassiker. Og har en tank på 91 liter.
Det med rækkevidde kom jeg til at tænke på, da en læser skrev til indlægget om mandagens Jaguar XJ-S, at han kørte 500-600 kilometer imellem hver tankning i sin egen. Hvilket fik min til at slå op (det burde være paratviden, jeg ved det – men bær over med mig…) hvor stor en tankkapacitet sådan en 1977 XJ-S egentlig har – og svaret er 91 liter.
De 91 liter i en Jaguar XJ-S er sjovt nok nøjagtigt det samme som i min Reliant Scimitar GTE, hvilket fik mig til at tænke på, om Reliant i deres jagt på egnede dele til deres småseriebiler mon brugte en tank fra en Jaguar? Nå, det er en anden snak. Nu kommer jeg til pointen: Min Scimitar GTE med dens treliters Ford Essex V6 har jeg kørt over 11 kilometer på literen i – den er langt gearet, sådan een.
Teoretisk rækkevidde forrest i Reliant GTE’en: 1001 kilometer.
Kombinationen af stor tank og rimeligt forbrug giver dermed en Scimitar GTE en teoretisk rækkevidde på 1001 kilometer. Hvilket er det samme som antal hestekræfter i en tidlig Bugatti Veyron, der kan køre over 400 km/t. Er det relevant? Nej, men det mener jeg heller ikke tusind kilometers rækkevide er som sådan. Jeg har været på langtur i den og jeg kører hverken tusind eller sågar fem hundrede kilometer ud i et stræk alligevel – aldrig.
Bugatti Veyron opstod omtrent samtidig med Audi A2 3L og begge meget ingeniørdrevne projekter var anført af den samme mand, Ferdinand Piëch. Den har en tank på 100 liter, bare lige så I ved det.
Indenfor de sidste år har jeg haft den store fornøjelse at være på utallige langture i min Alpina, og uden helt at føre bog over det kan jeg ikke huske nogensinde at have kørt over fire hundrede kilometer i éet hug. Altså helt uden stop af nogen art. Det kan den med en tankkapacitet på 55 liter godt – men det passer simpelthen ikke ind i rytmen for det menneske (mig) der fører vognen: Jeg skal som regel have kaffe eller det modsatte eller bare strække ben for mindst hver tre hundrede kilometer alligevel – og når jeg så stopper for dét, så tanker jeg som regel når jeg nu eer i gang. Helt naturligt, rationelt og logisk. Og blandt de mange tanker man nu engang tænker på langtur har jeg aldrig tænkt at det ville være rart, hvis den kunne køre mere end fem hundrede kilometer mellem optankningerne.
Så dagens spørgsmål denne første juledag er: Hvor lang rækkevidde har man egentlig brug for?
Mindst lige så langt som der er til næste benzinstation, sådan ca. 280 km på en god dag :-)
Dejligt at min kække kommentar affødte et indlæg på bloggen. Det plejer at være svaret når folk spørger om ikke en V12’er bruger forfærdeligt meget benzin, og selvfølgelig gør den det sammenlignet med en Yaris eller noget andet småt og moderne, men det er jo ligemeget når tanken er stor.
Jeg har i øvrigt testet rækkevidden fra tank-lampen tænder: den er nøjagtig fra Aabenraa til Middelfart, når man kører med den hastighed man ender med at køre, når dagsrejsen er startet på Dover-Calais overfarten. Vi kom hjem, men næste dag startede den ikke før den havde fået en slat fra reservedunken.
Lidt apropos og alligevel ikke: en kammerat til mit afkom mente det vist helt alvorligt, når han sagde at de stigende benzinpriser ikke var et problem, for han tankede jo bare for 200,- og det kostede derfor det samme at tanke som altid…
Det bliver vist en kommentar, der både kan bruges på dette opslag som det forrige ang. Jaguar XJ-S.
Min Aston DB7 Vantage er jo også med på V12 holdet, og kører meget stabilt 5km/liter.
Når nogle spørger til benzinudgiften plejer jeg at bruge udtrykket “det koster jo at fyre med mahogni”.. der er ingen grund til at forsvare omkostningen.
Omvendt kan jeg jo også vælge at lave regnestykket: Besparelse ved at købe/importere en brugt ift. en ny: ca. 2,1mill. – dividere det med benzinprisen (15kr. pr. liter for bedste kvalitet) = 140.000 liter, som vil modsvare ca. 700.000km forbrug; så er det vel ikke så dyrt :-)
Som Jaguar XJ-S er en DB7 ikke en sportsvogn, men en GT – det har også sine fordele. Reelt er især første generation af Aston DB7 meget baseret på en XJ-S, og selv 2. generation som min deler mange dele med Jaguar og Ford.
Meget aktuelt havde DB7 30 års jubilæum i det år, som vi netop nu er ved at forlade – og DB7 Vantage (V12’erne) havde 25 års jubilæum.
Apropos citater, er Jeremy Clarksson også citeret for at have udtrykt, at netop Aston DB7 er verdens smukkeste bil.
.. og lige til sidst ang. rækkevidde angst; jeg er jo nok primært Morgan mand og har arrangeret/kørt mange mange udlandsture i Morgan klubben. De fleste kører jo +8 som er med Rover V8 hjerte, mens vi er nogle der kører 4/4 med Ford 4 cylinder motor; og her passer det, at vi kun tanker hver anden gang :-)
Vores familie, 2 voksne og 2 børn på 5 og 7, har en BMW e32 740iL som familiebil. Vi kører ofte fra København til Midt- og Nordjylland, og nyder godt af en rækkevidde på mellem 800 og 900 km, som en konsekvens af en 102-liters tank. Vi kan godt holde ind og tage en kop kaffe et sted, hvis vi synes, at vi trænger til lidt luft. Men vi har også friheden til at lade være og blot fortsætte, hvis vi gerne vil hurtigt frem. Og den frihed vil vi ikke give køb på i forhold til overvejelser om at skulle gøre samme ture i en elbil. Glædelig jul derude.
Min lupo 3l havde 38l i tanken, i sommertiden kunne jeg køre på arbejde 2 uger uden at tanke (170 km dagligt). Den gule lampe begyndte at lyse når der var lidt over 100 km tilbage, så jeg kunne ofte nå på arbejde og hjem igen, for så at tanke næste morgen når dieselen var billig. Ved at trykke på en lille tap i tankåbningen kunne an tanke 5 l mere.
Den bil kørte jeg tør i mange gange, fordi den var meget følsom over for temperaturen.
Min kollega har købt en Kia ev6, instrumentskærmen er næsten 1m bred, 1/3 af skærmen viser resterende rækkevidde, det er da lige til at blive bekymret over..
@Mick Hansen Det er stærkt at have sådan en pram som hverdagsbil!
Personligt har jeg aldrig skænket benzinforbrug på mine hobbybiler en tanke. Betyder det noget? Man når vel typisk ikke over 2500 km på en sæson. De får bare en sjat på, når nålen nærmer sig bunden…
@skaanning, jeg har det omvendt med benzinforbruget: Jeg har ved ankomsten af en ny bil altid holdt nøje øje med det (og olie og vand) – også jeg kan undgå at køre tør! Benzinmålere er jo ikke altid til at stole på.
Men jeg har også altid syntes det var interessant ud fra et teknisk aspekt, for benzinøkonomi i forhold til kraft og vægt og aerodynamik og præstationer og så videre siger jo noget om, hvor dygtigt ingeniørmæssigt håndværk en given bil er.
På den måde mener jeg godt man kan sige helt objektivt, at når Jaguars 5,3 liters V12-motor i min gamle XJ12 gik over 9 på literen og min Mercedes SLC’s 4,5 liters V8 kun gik 7,5, så er det udtryk for at V12’eren er en bedre konstrueret motor. Ligesom min Honda CRX med 125 heste gik 16,5 og min jævnaldrende Alfa Romeo Sprint med 105 heste kun gik 12.
Så jo, jeg synes det er interessant ud fra et teknisk synspunkt.