Største klasse i Dakar Rallyet er nu den historiske

Hele historien om Paris-Dakar-rallyet er fantastisk og jeg fulgte det nøje i begyndelsen. Nu er der håb igen.

Det var et eventyrligt rally, og grundlæggeren Thierry Sabine siges at have fået idéen, da han for vild i Tenéréørkenen under et andet rally i 1976. Det må have været en slags fatamorgana i den varme ørken, hvis den vildfarne Sabine dér fik idéen om, at det ville være en god idé at inkludere det svære terræn i et langdistancerally. Men faktisk viste visionen sig rigtig: Det første Paris-Dakar blev kørt i 1979 og allerede dér havde 182 køretøjer meldt sig til det 10.000 kilometer lange rally.

Plakaten for det første rally var enkel og der var biler og lastbiler i front…

Denne første udgave var der 90 motorcykler, 80 biler og 12 lastbiler, og kampen var alle mod alle: Motorcyklerne viste sig hurtigst og besatte de tre første pladser, anført at Cyril Neveau på en Yamaha XT500. Bedste bil blev en Range Rover V8 på fjerdepladsen – både denne og langt, langt de fleste andre kørt af franskmænd.

…men det var faktisk motorcyklerne, der dominerede resultatlisten.

Men rallyet voksede hurtigt og allerede i 1981 var der 281 deltagere – herunder Formel 1-køreren Jacky Ickx, der i denne udgave kørte en Citroën CX. Igen var der også Range Rover med, og denne gang var løbet klasseopdelt, så den britiske firehjulstrækker blev notoret for en sejr i bilklassen. Der var stadig en vis fokus på amatørerne og det var også første år jeg noterede mig en særlig Paris-Dakar biltype, buggyen. I 1981 blev franskmanden Hervé Cotel toer i hjemmekonstrueret Buggy Cotel.

Jeg har altid bedst kunnet lide bilerne – her Ickx’ Citroën i 1981.

Samme år indprentede een bestemt bil sig mere end nogen anden: Den enlige Rolls-Royce Corniche sponseret af herreparfumen Jules glemmer jeg aldrig, da den samler alt det jeg godt kan lide i biler. Stil. Humor. Teknik. Historie. Design. Skørhed. Gå-på-mod. Sjældenhed. Og faktisk meget mere. Stor var min skuffelse da jeg mange år senere fandt ud af, at der ikke var meget Rolls-Royce tilbage under de eksotiske former, da chassiset var mest Toyota Landcruiser.

Men selv dét er siden blevet en del af historien, og jeg er ikke den eneste der tillægger “Jules” stor affektionsværdi, da den solgte sidste år for godt 600.000 Euro. Dén bil var en privat indsats, men med løbets stigende popularitet fik også bilproducenterne øjnene op for markedsføringsværdien, og Mitsubishi Pajero ville jeg ærligt talt næppe have haft en mening om, hvis ikke det var fordi den japanske firehjulstrækker blev en af vanedeltagerne i Paris-Dakar. Og gjorde det godt.

Pajero i 1984 og få modeller har været så flot repræsenteret igennem årene.

Rallyet fik hurtigt et ry for at være farligt – hvilket vel til en vis grad var hele baggrunden for det, faktisk. Sabine kunne allerede dengang i 1976 være død i ørkenen, da der gik flere dage før han blev fundet efter sit motorcykelstyrt. Men at rallyet tog hans liv ti år senere, da han som organisator var undervejs i en helikopter, der styrtede ned – dét var alligevel en tragedie de færreste havde regnet med.

I det hele taget er tabstallen igennem alle årene frygtindgydende: Omkring firs mennesker er døde over årene, de fleste motorcykelkørere  – men faktisk flere udenfor selve konkurrencen, nemlig journalister, mekanikere og lokale tilskuere. Det har givet en del kritik af løbet, ligesom selve dets tilstedeværelse i politisk notorisk ustabile områder har gjort. Jeg er selv overbevist om at de ekstreme udfordringer indebærer en del af fascinationen ved løbet – for både tilskuere og deltagere.

Ørkenen ER ikke et godt sted at køre galt: Her venter franskmanden Comte på hjælp – og jeg håber at fotografen sprugte om han var OK inden han tog billedet!

Ekstreme blev bilerne så også, da det klassiske våbenkapløb i motorsporten eskalerede: For mig var topmålet af Paris-Dakar, da Porsche deltog med først 911 som opvarmning og så den mægtige 959 – den fortabte Gruppe B-bil, der hér fik lov at vise hvad den duede til. Jeg elskede legenden om, hvordan den aerodynamiske Porsche kunne køre fra TV-helikopterne i sandet – og gør det stadig, selvom jeg ikke helt kan få tallene til at hænge sammen.

Porsche dominerede i 1986 efter en fuld fabriksindsats.

På højden af min fascination havde jeg en drøm om at køre løbet sammen med min kære fader, der dels godt kunne køre bil, dels reparere noget og også var en sej soldat – altsammen påkrævede nødvendigheder. Det var sympatisk nok altid i Paris-Dakars ånd, at amatørhold fik plads på deltagerlisterne også – og i flere udgaver har der faktisk været en grænse for hvor mange professionelle hold der måtte tilmeldes. Min far og jeg kom aldrig afsted (jeg tænker vi ville have kørt Volvo 240?), men sjovt nok var det første danske hold så vidt jeg husker også soldater – på flere måder passende, især på de senere udgaver af løbet.

Jeg mistede interessen i de senere år da bilerne blev for ekstreme, og man eksempelvis ikke kunne genkende en Pajero. Det kom jeg til at tænke på, da jeg under Retromobile-ugen i Paris så en rallybil, hvor jeg måtte kigge efter to gange. Og jo, der stod “Mini” foran – selvom bilen på flere planer var alt andet end det.

Dette er en Mini. Siger de.

Den jeg stod der og så på vandt så Dakarrallyet (som det hedder nu) i 2021, og det er vældigt fint – hvilket også fik nogen til at betale over 350.000 Euro for bilen. Men altså: Der er efter min bedste overbevisning mere Rolls-Royce i “Jules” end der er Mini i denne X-Raid-rallyracer. Og en hel del mere stil, som sagt.

En deltager i Classic Dakar: Basisbilen koster ikke hundredetusidner af Euro, og det er jo en god ting.

Det viser sig så, at der faktisk er håb for nostalgikere som mig: Dakar-rallyet har nemlig også bemærket at vi findes derude, og åbnede for at par år siden løbet for kategorien “Classic”. Som navnet siger er det en slags historisk udgave af rallyet indeni det moderne løb, og her kan vi så igen se deltagerbiler, der er tættere på at være baseret på gadebiler end de typisk er i dag. Og sandelig om ikke Classic-kategorien med næste hundrede biler i 2025 var den største indenfor alle bilklasserne – jojo, vi kan rigtig buldre, vi gammelbilsentusiaster. Herunder en lille video fra 2022-udgaven:

Når man tænker på, at de første Paris-Dakar havde både Renault 4, Lada Niva og Mercedes Geländewagen med, så er der altså måske stadig noget at drømme om – såsom det ultimative langdistance ørkenrally? Det må stadig være een af de helt store på en hvilken-som-helst drømmeliste.