Weekend Matiné Nr. 555

Det har været en fremragende uge for Ugens Fund. Hvilket er passende til denne tid på sæsonen.

Man ved bare, at noget er et godt fund, når det er solgt på en dag. Kandidaten var indsendt at een af de faste topscorere i kategorien, og overskriften var kort og godt “Her er den”. Da jeg klikkede på linket en dag efter emailen var den solgt, og jeg var nødt til at spørge indsenderen hvad det var. Af ren og skær interesse. En første-generations Ford Granada, og den er så solgt nu.

Når det er sagt, så var der flere andre i puljen, og derfor er der også hele tre Ugens Fund i denne Matiné. På grund af deres forskellighed kom jeg til at tænke på en gammel (jeg troede faktisk længe den var lavet i nyere tid, men den er faktsk fra 1978 og BLEV brugt af Jaguar) romantisk-humoristisk reklame med en dreng, der trykker næsen flad mod en butiksrude, hvor der bagved holder en Jaguar XJ6. Den herunder:

Jeg kan huske at jeg brugte den på ViaRETRO for år tilbage i en-eller-anden sammenhæng, hvortil en læser kommenterede (frit efter hukommelsen), at ingen vel for alvor drømmer om en firedørs bil. Den efterfølgende debat kan jeg ærligt talt (og måske heldigvis) ikke rigtigt huske, men jeg ved da, at jeg drømmer om flere – herunder netop den viste XJ6. Ja, jeg kunne faktisk været drengen i illustrationen.

Siden har jeg været der, og efter en skøn tid med min Jaguar XJ12 ved jeg så af erfaring, at firedørsbiler ikke behover skuffe overhovedet. Jeg har også kørt en meget tidligere XJ6 med manuelt gear, og ved derfor, at det er sådan een jeg skal have som den næste XJ: Sikke en lækker vogn!

Men sådan har jeg det egentlig også med de tre udvalgte kandidater, der endnu ikke (i skrivende stund…) er solgt, og min pointe er den gode gamle remse om, at “Enhver klassiker er bedre end ingen klassiker”. Det ved alle os, der har haft mere end een faktisk ganske udmærket. Ligesom vi ved, at roser har torne og at der engang imellem måske er en slange i paradiset – som i gårsdagens historie.

Andre derude står stadig og afventer den rette anledning til at tage springet – og hele pointen med Ugens Fund-indslagene har altid været at hjælpe nye klassikergenerationer på vej med deres første klassiker (det er i hvert fald den tungestvejende årsag). Så I rutinerede læsere derude, der har været flere klassikere igennem: Giv endelig jeres besyv med til denne uges TRE kandidater – ikke mindst med øje på deres egnethed som den første klassiker.

I min verden kan det næsten ikke blive finere end hvis en ViaRETRO-læser indsender en god bil til salg – vi bringer den som Ugens Fund – og andre læsere hjælper en ny klassikerentusiast til på baggrund af  kvalificerede erfaringer at tage en beslutning om at melde sig ind i vores verden: Så vil ringen være sluttet. På forhånd tak!

God påske

Claus Ebberfeld

Flugtbiler

Tekst Michael Sehested Lund

Der findes ’visse aktiviteter’, hvor det er godt at kunne komme væk i en fart. I lang tid var der apostlenes heste, men siden er der jo strømmet lidt vand gennem åen, som blandt andet har bragt os bilerne. ’Visse aktiviteter’ kan være mange ting, men hvis vi nu holder os til de ulovlige som: attentater, væbnede røverier og andet i samme genre, er der sat mest muligt dramatik på fra starten. Det stiller selvsagt nogle lignende krav til de rette myndigheder, der skal have mulighed for at optage forfølgelsen, men fokus på de blå blink må blive en anden gang.

Der findes måske flere åbenlyse biler end den, men startpunktet er Citroën Traction Avant. Her er der jo tale om en ældre bil, men den har absolut sin plads i flugtbil-historien. Det foregik naturligvis først fremmest i Frankrig, hvor virkeligheden (som man gange) overgik fantasien. Først bagefter fulgte filmene blandt andet med den nu afdøde Alain Delon i hovedrollen. Men for lægge ud med virkeligheden, var der Pigalle Gang i Paris, som opstod lige efter 2. Verdenskrig. Mange af medlemmerne havde en fortid i den franske modstandsbevægelse og som det ofte sker, indfinder der sig en tomhed hos flere mennesker, hvis de gennem længere tid har levet på kanten i alarmberedskab, når det bliver grå hverdag igen. I tiden i modstandsbevægelsen, havde de lært at håndtere våben og andet, der kunne bruges til at pacificere og true modstandere med. Hvor det tidligere var den tyske besættelsesmagt, blev færdighederne nu i stedet brugt til at berige sig med. Her indgik det naturligvis også at kunne komme hurtigt væk – det er her Citroën Traction Avant kommer ind i billedet. Scenen er en parisisk plads optaget i sorthvid. Ind på pladsen ruller en sort Traction Avant, og tre mænd med maskinpistoler springer ud – den fjerde bliver siddende bag rattet med motoren i tomgang. Målet er banken på hjørnet, hvor de går ind og kræver kassebeholdningen udleveret. Kort efter ses de i løb ud af døren vildt skydende efter forfølgerne og springer ind i bilen, som på hvinende dæk forlader pladsen.

Sådan var der flere lignende episoder og godt et årti senere fortsatte det, hvor Frankrig var ved at afvikle sin rolle som kolonimagt, med Algeriet som det helt store konfliktpunkt, fordi mange Franskmænd, der havde slået sig ned der, var optændt af frustration og vrede over den opgivende holdning. Mange af dem var militærfolk, som nu i stedet benyttede krigshåndværket til at berige sig med eller begå attentater mod dem, de anså som forrædere. Undervejs var der sket forbedringer, for nu var Citroën Traction Avant blevet afløst af Citroën DS. Ganske vist var der ikke kommet så meget mere brøl under motorhjelmen, men til gengæld havde Citroën DS den hydropneumatiske affjedring, som var rart at have i flugtbil sammenhæng. Det betød nemlig, at den godt kunne fortsætte selvom forfølgerne havde skudt et af bagdækkene i stykker.

Citroënerne spillede måske en rolle som flugtbiler i Frankrig, til trods for det nævnte manglende brøl under motorhjelmen. På det punkt så det helt anderledes med Jaguar Mk I og II, der til sammenligning var en ganske potent sag med sin XK-motor – især som MK II i 3,8 liter udgaven. Fra det virkelige liv er det være at nævne Roy ’The Weasel’ James, hvor det hele gik op i en højere enhed. The Weasel kørte nemlig, sådan helt bogstaveligt, race i dagtimerne og flugtbiler om natten. Der var dog et eksempel fra 1962, hvor ”The Weasel” var bag rattet i en af to Jaguar MK II’ere i London Heathrow lufthavnen. Målet var en pengetransportbil fyldt godt op med kontanter, fordi det var lønningsdag. Nogle af medkombattanterne iført jakkesæt, så de lignede forretningsfolk, var allerede på plads gik i aktion, og efterfølgende slap de alle af sted med byttet i de to Jaguarer. Det mest spektakulære ’The Weasel’ var med til, var som en af chaufførerne ved det store togrøveri

Det tredje og sidste eksempel på en flugtbil er Porsche 911, der i lighed med Jaguar MK II også godt kan flytte sig. Dens største problem er, at den (måske alle andre steder end i Nordsjælland …) stikker lidt ud i gadebilledet. Et kendt eksempel på Porsche 911 som flugtbil er, at den var Andreas Baader’s (fra Baader- Meinhof Gruppen eller RAF (Rote Armee Fraktion) foretrukne. Andreas Baader havde ikke noget kørekort – det var spild af tid, mente han. Ingen love overholdt han og dermed heller ikke færdselsloven, men Porsche 911 i F-modellen kunne han godt finde ud af at køre. Bare lige for en god ordens skyld er det værd at nævne, at Andreas Baader aldrig ejede en Porsche 911, han stjal dem naturligvis, men det er jo ikke usædvanligt for flugtbiler. En af de 911’ere han stjal var en auberginefarvet Targa, som tilfældigvis tilhørte den kendte bilfotograf Rainer Schlegelmilch. Til sidst gik det galt, ikke at han kørte galt i en stjålet 911, men politiet havde fået et tip om, at han havde en 911 stående i en baggårdsgarage. Baader blev anholdt, da han skulle til at køre ud i bilen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der findes selvfølgelig mange andre eksempler på flugtbiler, mærker og episoder, de har været med til. Måske nogle af jer sidder inde med andre eksempler?

Et godt udgangspunkt for en flugtbil, er diskret udseende biler, der kan meget mere end de umiddelbart ser ud til og kært barn har mange navne: Ulv i fåreklæder, Get away car, Q-car, Sleeper mm.

Ugens Fund (1) : 1970 Volvo 142 til 65.000 kroner

Dét har er nok alligevel min favorit af de tre Ugens Fund. Hvilket er imod alle odds, da jeg som barn ud af en Volvofamilie egentlig ofte synes, at jeg har fået nok Volvo. Imidlertid startede mine forældres Volvohistorie med en 242 – og min egen Volvo er en 445. Dette Ugens Fund er midt imellem.

Og når det så er sagt: Ja, så er farvekombinationen endnu engang særdeles vigtig. For det første har vi påske, og den her er den eneste gule i selskabet. For det andet kombinerer den stoute Volvo sin halvfjerdsergule lakfarve med et rødt interiør, og så var jeg solgt. Det er en tankevækkende kombination af farver, der i sig selv skriger “rockstjerne” og en bilmodel, der er selveste fornuften rullende på fire hjul.

OK, hvis Volvoen KUN var valgt på det grundlag var det alligevel lidt tyndt – men annoncen skriver også, at 142’eren er “renoveret overalt og fremstår meget fin, starter og kører godt.”. Som sædvanligt siger skeptikeren i mig, at “overalt” er en overdrivelse for en bil til 65.000 kroner, men den ser faktisk fin ud og motorrummet især. Motoren er renoveret og dertil “Skivebremser, nye dørlåse, nye sæder, ny undervogn – alt er lavet.”. Igen: Det sidste kan ikke passe til prisen – og HVIS det alligevel går, så har vi med med et sindssygt godt Ugens Fund at gøre. Også selvom der står, at den har “enkelte lakfejl”.

For hvis ikke det dækker over rust, så har man med en totalrenoveret Volvo 142 som den første klassiker simpelthen bil for resten af livet – intet mindre. Og en stilig een dertil. For slet ikke at tale om, at hele familien kan være i den samt at den kan holde til det også. For pokker, jeg bliver selv forelsket! Og det i en Volvo. Jo, jeg mener faktisk det er fuldt ud muligt – hvad siger I?

Tak for tip til Niels Vegger. Find annoncen hér: Volvo 142

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Så I kan godt lide gult?

Og stålfælge. Det er det første vi allesammen ser, ikke?

Ugens Fund (2): 1979 Mazda RX7 til 78.000 kroner

Dengang nogle var kritiske overfor den ovenfor viste Jaguarreklames idé om en dreng, der drømmer om en firedørs luksusbil, så var modargumentet, at alle raske drenge drømmer om en sportsvogn. Og så er det jo heldigt, at man i denne uge kan finde en af verdens mest populære sportsvogne til salg i lille Danmark – i noget der ligner fin stand og til en fin pris. Den herunder:

Sandelig om ikke også den er nyrestaureret, og igen må jeg sige at det kan man egentlig ikke gøre for den pris – hvorfor man står sig bedre som førstegangsklassikerkøber ved noget som den her. Og hvis en RX-7 fungerer godt, så kan man virkelig have meget sjov med den, da den faktisk kører fremragende. I modsætning til Volvoen er den godt nok kun topersoners, men det er en sportsvogn jo nu engang – ikke?

Min kone og jeg kørte i min gamle Mazda RX-7 Elford Turbo til England og jeg husker nøjagtigt hvordan den var super på både motorvej (vi tog den lange vej over Holland) og småvejene i England: En skøn, skøn bil, der virker overraskende moderne at køre. Og ja, Wankelmotoren er en genial lille maskine, der giver bilen sin helt egen karakter. For slet ikke at tale om designet, som jeg altid godt har kunnet lide.

Når alt det er sagt, så er den viste bil fra 1979, og jeg er ikke helt sikker på at alt under restaureringen er korrekt for den årgang. Fælgene kom i hvert fald første senere – spoileren måske også? Som sagt: Dér må den nye ejer lige lave lidt research, for en RX-7 står sig bedst originalt. Men hvis den kører som den skal, så får man altså her en virkelig fin og velkørende sportsvogn til ret få penge.

Tak for tip til Ole Sørensen. Find annoncen hér: Mazda RX-7

Ugens Foto

Ugens Fund (3): 1956 Jaguar XK140 til 400.000 kroner

OK, vi skal have en rigtig sportsvogn mere, og her er der virkelig smæk for skillingen: Et prestigenavn som Jaguar, en af verdens mest klassiske motorer, former som tegnet af en kunstner, fart, historie og hvad vil du mere? Det handler om denne her:

Den er renoveret engang tilbage i firserne af den nuværende ejer, og har i hans ejerskab ifølge annoncen vundet en masse præmier – så den må være hæderligt lavet. Desuden er den jo tydeligvis stadig flot, ikke? Karosseri og lak især ser godt ud. Og så en lille detalje: Den er svensk fra ny. I dag står den som venstrestyret, men bilen er fra 1956 og dengang havde Sverige så vdt jeg husker venstrekørsel ligesom englænderne, så måske er den bygget om? Hvilket jeg ikke ville have noget som helst problem med, i øvrigt.

Faktisk er der intet her, jeg ikke kan lide. Og selvfølgelig er 400.000 kroner mange penge, men for ikke langt tid siden kostede en god XK140 det dobbelte. Generelt er modellen faldet i værdi, så det er ikke fordi den her er halv pris – men det ændrer ikke ved, at man her får rigtigt meget klassiker for pengene. Den står i Sverige og er dermed uden afgift, men den vil være på niveau med prisen for at hente den hjem, så det vælter ikke budgettet. Fantastisk bil for pengene!

Tak for tip til Niels Vegger. Find annoncen her: Jaguar XK140

Ugens grafik

Det totalt ekstraordinære Ugens Budgetbonusfund: Fiat 132 GLS til 45.000 kroner

Ak, der er bare så meget at vælge imellem i denne uge! Men det er et luksusproblem, og derfor tager vi lige een mere med – måske den, der giver ALLERMEST for pengene? Den her:

Annoncens tekst giver blandt andet følgende korte begrundelse: “Fiat’s flagskib fra 1977 med alt i udstyr. Fx elruder, servostyring 5 gear 113 hk 2.0 motor med dobbelt overliggende knastaksler. ” Helt rigtigt, og jeg har selv haft een 132. Min havde automatgear, der tog noget af brodden af den fine Lampredimotor, men ellers kørte den faktisk rigtigt godt. Og dén her med manuelt gear vil efter min bedste overbevisning være meget sjovere.

Dertil funky fælge, bløde stofsæder og anhængertræk – jamen, denne fjerde kandidat er jeg OGSÅ småforelsket i. Den ville se godt ud på parkeringspladsen ude ved firmaet – ja, faktisk alle steder. Den konkrete bil ser ud til lige at at mangle de sidste detaljer, men hvis den ikke er rusten så er her også meget klassiker for pengene.

Tak for tip igen til Niels Vegger. Find annoncen her: Fiat 132 GLS

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.