Man kunne også kalde det “moderne mandag”, for redaktøren selv var chokeret over sine varme følelser for den nye.
Hvortil det jo skal siges, at så ny er XM faktisk heller ikke. Modellen debuterede i 1989 og det var således sidste år, at den trådte ind i veteranbilernes rækker. Michael S. Lund skrev endda en tekst til overgangen (det var i Weekend Matiné Nr. 521 – genlæs den gerne og få selv lyst til een…) – og ja, det er vel nærmest en hyldest. I kommentarsporet under Matinéen var jeg selv inde og bekende, at jeg også er meget begejstret for XM. Intet nyt under solen, altså – og på et retromagasin er det jo helt efter bogen.
Men så var jeg jo på Techno Classica-messen i Essen i forrige uge. Og dér på en klubstand stod så netop en XM, som jeg straks blev glad om hjertet ved. Topmodellen, endda – V6’eren i en Pallas-udgave og med den seneste udgave af maskinen med 24 ventiler. Det er altså kræs: 200 hestekræfter i det aerodynamiske karosseri gav 235 km/t på en helt fri Autobahn og dét i klassisk Citroënformat med fokus på rejsekomfort og ikke ligegyldige ting som omgangstider på steder man aldrig kommer. Den var selvfølgelig i flot stand og der var ikke et øje tørt.
Der var bare lige dét, at den stod ved siden af en Citroën SM. Altså dén bil, som på een-eller-anden måde er den virkelige gudinde (min meget personlige holdning) i hele det franske mærkes historie. Bevares, på samme stand stod også modellen med navnet “gudinden”, DS og sådan set også min hidtidigt nok allermest foretrukne Citroën CX. Men faste læsere vil vide, at jeg aldrig rigtigt har tilgivet de to, at de trods visionære tanker om alt muligt spændende motorværk kun kom med firecylindrede peberkværne, og derfor altid har set SM på et helt andet niveau. Hvilket den jo også var: Dens design var ved debuten i 1970 helt fremme i skoene og dens Maserati-V6 med 170 hestekræfter var den en topfart på næsten 230 km/t.
Men hov: Læser de nøgletal sig ikke meget ligesom XM V6 fra tyve år senere? Jo, det ved Gudinden de gør. Og hov, kunne man således ikke sammenligne de to biler direkte, ansigt til ansigt, mano a mano? Jo, som de stod der ved siden af hinanden virkede det faktisk mere end oplagt, og var måske også tanken med standen fra Citroënklubbens side.
Al traditionel visdom siger selvfølgelig, at dén duel tager SM hjem. Den store Grand Tourer, Oprons mesterværk, hydraulikkens højdepunkt, Maseratis mytiske motormagi som en del af en kompliceret og lækker cocktail for de smukke og rige.
Som de to stod der side om side i Essen tænkte jeg bare længe over det. Og kom frem til, at det ikke er så ligetil. Dén dag, dét sted og også når jeg skriver disse ord – så vil jeg faktisk hellere pund for pund hellere have en Citroën XM V6 frem for en SM. Kender I fornnemmelsen af, at man chokerer sig selv? Sådan var dén erkendelse for mig. Jeg ved udmærket hvor fin og fornem og avantgarde en SM er og har ofte lovprist den, beundret den ude i virkeligheden og sågar drømt om den – og bevares, det gør jeg vel egentlig stadig? (Det var et spørgsmål til mig selv, som jeg ikke forventer nogen af jer kan svare på, når jeg nu heller ikke kan selv).
Hvilket bare ikke ændrer på, at man med ligeså stor ret kan sige, at en XM V6 også er fin og fornem og avantgarde – og ude i den virkelige verden desuden er en hel del mindre kostbar at anskaffe sig. Hvorvidt den også er billigere at holde kørende er et godt spørgsmål, da den er lidt mere kompleks end den ældre bil – og måske også ligegyldigt, da det egentlige spørgsmål (når det nu handler om Citroëns topmodeller) vel er, om en XM er ligeså kapabel en GT som den ældre SM er.
Jeg bilder mig ind at kunne regne svaret ud – men må indrømme, at det ikke er baseret på erfaringer. Og nu vi er ved indrømmelser kan jeg også straks tilstå, at de små nuancer nok alligevel ikke rykker på min meget stærke “vil gerne have en XM”-følelse: Måske skulle jeg have konsulteret een fra Citroënklubben for at høre hvad de selv tænkte. Men det er for sent nu, hvorfor jeg i stedet bekender mig overfor ViaRETRO-læserne: “Mit navn er Claus Ebberfeld, og jeg vil hellere have en XM V6 end end SM. Er det noget der går over af sig selv eller skal jeg søge professionel hjælp”?
Den udstillede SM havde anhængertræk. Det finder jeg mindre forstyrrende end det faktum, at de flotte ben i baggrunden sad på en mand.
Xm xm xm!
Jeg kan kun være enig, og det er der flere grunde til.
XM er meget alsidig, komfortabel og er nu blevet lidt af en “head turner”, hvilket SMen selvfølgelig altid har været.
Kombinationen af, at man kan køre stilfuldt og samtidig kan læsse en cykel ind i bilen og lukke bagklappen har altid tiltalt mig meget.
Har kørt små 400.000 km i XM over årene og kører pt V6 (12v PRV), aut, DIRAVI.
Selvfølgelig er der irriterende ting, som at det højre sidespejl bliver dækket af rudeskinnen i døren, men det er nu alligevel småting.
PRVen er den jeg vender tilbage til, selvom jeg også har haft forskellige 2,0 TCTer, både manuelle og automat.
Jeg har aldrig kunnet forlige mig med, at SM har de forreste svingarme monteret “forkert”, altså bagud a la en Type 1.
Det gør bestemt ikke noget godt for køreegenskaberne.
Motoren er der for så vidt ikke noget galt med, men jeg er bare mere til PRVens mørke buldren.
XM kører, som alle andre Citroën modeller helt som sin egen, hvilket gør at man næsten bliver nødt til at have både XM, BX, DS, CX, GS, måske en Xantia og en SM.
Den sidste mest for at sammenligne den med de andre =D
Jeg kan sagtens se dilemmaet – hvis det overhovedet er et dilemma.
Interiøret i SM er klart at foretrække og eftersom jeg ikke har kørt i en, så kan jeg ikke komme med erfaringer her. Men XM i den store version har jeg – flyvende omkring de små landeveje omkring Lynge med det bredeste smil på læben.
Men jeg har også kørt i en dybt sort CX Turbo II med de ikoniske sorte lædersæder.
Og den vil jeg til enhver tid foretrække.
Performance er sammenlignelig mellem de 3.
Topfart på over 220. Den er hurtigere en de andre i 0-100 (og det er i virkelighed ligegyldigt i denne slags vogn) lettere og så for mig det bedste fra alle 3.
Den eneste mangel er naturligvis at det er 4 og ikke 6 men det kan jeg sagtens leve med når der er udsigt til dette
Vejr
Jeg har ikke prøvet SM – det er en bil jeg beundrer på afstand, men som jeg ikke nødvendigvis ønsker at eje.
Designet er vildt, men ikke helt harmonisk, så og en CX løser på mange måder opgaven bedre.
XM trykker derimod på alle knapperne, og jeg kunne virkelig godt tænke mig at tilføje en XM i garagen, hvor den skulle holde ved siden af min CX.
Claus du må søge professionel hjælp, du får åbenbart ingen hjælp herinde.
Sammenligningen mellem DS, CX og XM er helt fair, men SM er udenfor kategori, det er en helt anden liga.
De tre første var hverdagsbiler i den øvre klasse. sM har været en eksotiker lige fra starten.
DS, CX og XM er alle vokset med alderen. En gang holdt jeg mest af DS, men nu er det CX. I den tidlige udgave med krom kofangere står den utrolig skarpt. XM er også vokset med tiden, men da det er den nyeste, er det også den der lugter mest af hverdagsbil.
SM er i sin egen liga og vil overalt hvor man ruller frem i den, få folk til at måbe.
Den er meget kompliceret teknisk, så den skal være i god stand. Men det er mekanik, ikke elektronik.
Men måske kan en XM med al sin tidlige elektronik, ende med at volde flere kvaler en SM?
Det er med XM, som alle andre franske og især biler fra Citroën, at der meget ofte bliver kategoriseret “lorte biler”, som er dyre og ikke til at reparere.
Det har gennem de 40 år jeg har været passioneret angående Citroën aldrig været min oplevelse.
De er anderledes og har deres fejl, men er ikke værre end andre biler, når først man kommer lidt dybere ned i dem.
SM trækker fantastisk, lyder fantastisk, men køreegenskaberne lever ikke op til designet, desværre.
@ole-wichmann, du har måske ret: Jeg havde ærligt talt ikke regnet med sådan en opbakning til det jeg selv syntes var en nærmest kættersk tanke. Men tak!
@holmens indspark med CX Turbo 2 som sammenlignelig konkurrent fra samme lejr tænker jeg lige lidt videre over. Og det ER meget muligt, at også @morten-alsøs idé om, at man er nødt til at have flere (det behøver vel ikke være på samme tid, tænker jeg…) for at kunne forstå forskellene bedre. BX GTI kunne man vel på samme måde smide i den pulje, selvom den er en klasse under igen?
Når det er sagt: Jeg er gammeldags nok til at synes, at en rigtig overklassebil skal have mere end fire cylindre, og så ER der ikke meget mere end de nævnte at gribe til blandt de Citroëner, som jeg kan se mig selv i.
Fordelen ved at have flere forskellige Citroëner samtidig er at man kan sammenligne direkte.
Ud over det, så basis modellerne af CX, BX og DS i min verden sjovere end de topudstyrede. De giver et mere klart billede af deres fortræffeligheder og mangler.
XM er i den sammenhæng en undtagelse.
@jakob356, nu har jeg læst mere op på lektien, og jeg synes flere ting peger på den tidligere model med kun 12 ventiler og lidt færre kræfter. Herunder det du nævner med interiøret: For mit vedkommende er det langt mere designet (inde som ude) der trækker end det daglige ræs om pral og teori :-)
Som ejer af en stak XM’ere forstår jeg udmærket begejstringen for modellen.
Jeg holder umådelig meget af den dybe brummen som Douvrin V6’eren leverer, men er også svært begejstret for den sidste variant V6 motor: ES9J4 som har tandrem og et temperament både lyd- og omdrejningsmæssigt som Alfa Romeos Busso motor.
Hvad indvendigt design angår er de tidlige versioner (Y3) klart at foretrække, men ud fra et rent teknisk aspekt får man i de faceliftede varianter (Y4) en bedre bil.
Jeg har bedrevet en del af dagen i dag bag rat i min Pallas fra 1990 og fået trillet +150 km på tælleren, mens den har slubret V-Power i sig – og jeg har smilet hver eneste kilometer… og motoren tiggede og bad om at jeg lod nålen i omdrejningstælleren ramme de høje tal, og så snart bilen var gennemvarm og trafikken tillod det – lod jeg mig lokke (uden at begå vanvidskørsel) og lyden samt trækkraften er stærkt vanedannende.
Jeg har i øvrigt prøvet at køre i SM – som var den designmæssige inspirationskilde til XM og SM er en skøn bil, men køreegenskaberne lever desværre ikke op til design og lyd… Så som udstillingsobjekt er en europæisk SM underskøn, men som køremaskine… er den desværre middelmådig 🥴
Hvis man er i marked efter en XM – så bør man primært fokusere på skrogets tilstand og ikke lede efter en særlig motorvariant… og på nær de tidlige varianter med karburator og den sene 2.0 16V motor – så er de alle andre spændende og giver på hver deres måde en særlig fransk køreoplevelse- om man er til lædersæder er en smagssag, men duften og spændstigheden i læderet løfter indtrykket til et højere niveau. Jeg er også svært glad for soltag i en klassisk bil – men det SKAL være originalt og det er en yderst sjældent i en XM.
Jeg reklamerer almindeligvis ikke for diverse medier, men nedenviste kommer i et dansk bilblad for klassiske biler inden længe 🫢
Min lille samling består i øvrigt af følgende eksemplarer:
1990 3.0 V6 12V Pallas med manuelt gear.
1993 2.1 TD12 med automatgear
1995 3.0 V6 12V VSX med manuelt gear
1997 3.0 V6 24V Exclusive med manuelt gear
1998 3.0 V6 24V Exclusive med automatgear
1999 2.5 TD Exclusive med manuelt gear.
Halløjsa , drenge! det er svært at komme af med sin uforgribelige mening om Porsche-monsteret i dagens one-off-onsdagsartikel. Der mangler nemlig et sted at skrive ind! Det må være en hastefejl?