600 Weekend Matinéer! Tjuhej hvor tiden går, ikke?
Det er nærmest ikke til at fatte, at vi har lavet så mange, men hvis man lige tænker over spændvidden, så forstår man det måske bedre. Ja, Numerologisk Afdeling lader hilse med en god forklaring: ViaRETRO spænder immervæk fra Fiat 600 til Venturi 600 LM – og så er det klart, at der er en del at skrive om.
Sådan een havde mig far – eller måske faktisk to. Ikke som klassikere, men i de gode gamle dage.
For godt nok deler de tallet 600 (tak, Numerologisk Afdeling!), men derudover deler de ikke ret meget. Min far havde en Fiat 600, men han havde ikke en Venturi 600 LM. Faktisk kender jeg ingen, der havde den sidste – men en del, der har haft den første. Hvoraf nogle har solgt den igen. Mens de andre stadig drømmer om deres Venturi 600 LM.
Sådan een kender jeg ingen der har: Men en Venturi 600 LM er også ViaRETRO-stof.
Og deri ligger charmen ved vores emner her på kanalen: Fra drøm til virkelighed – og nogle gange tilbage igen. I de værste tilfælde med en omvej over mareridt – og andre gange bare noget, der læser sig som en lægeroman, hvor alle får hinanden i enden. Det hele iblandet personlige erfaringer (nogle gange fra læsere, andre gange fra skribenterne), fordomme, almen røverhistorie, løse forudsigelser og en hel del tro, måne og stjerner også.
Med den her kunne der, da den var ny, godt være lidt snobberi indblandet. I dag er det endnu en lækker klassiker i 600-serien og ligger komfortabelt et sted imellem Honda og Venturi 600.
Hvis jeg lige må (og det må jeg, for jeg er redaktør!) komme med min egen holdning til de to førstnævnte: Jeg synes på mange måder det er rigeligt, at min far havde en Fiat 600 – så behøver jeg ikke, og derfor (plus muligvis af andre uransalige årsager) er modellen ikke på min alenlange liste over drømmebiler. Men der er intet snobberi i det, for det er en Venturi 600 LM heller ikke: For dyr, for ekstrem, for lidt køn (i forhold til udgangspunktet).
Men det er intet problem her på kanalen, for vi kan vores titabel, og kender andre 600-serier, der rammer apex bedre: Mercedes-Benz 600, Rover 600, BMW 600 – og i går havde jeg en oplevelse, der illusterede helt i praksis hvad jeg mener.
Jeg var i arbejdsregi ude at se på en bil af den klassiske overmotoriserede sportsvognstype, og den var ligeså flot som den skulle være, ingen overraskelser der. Jeg vidste, at ejeren blandt andet også havde en Plymouth Superbird og en De Tomaso Pantera, så jeg tænkte jo nok, at jeg havde aflæst hans bilsmag. Men da vi efter besigtigelsen skulle videre til næste stop satte han sig ind i – en orange Honda 600! Jeg var paf, men forstod da, at han var en rigtig bilentusiast. Må verden få flere af den slags, så vi kan komme videre med de næste hundrede Matinéer.
God Weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Retro Classics Stuttgart 2026
Tekst og fotos: Michael Sehested Lund
Retro Classics Stuttgart er en af Europas største klassikermesser og har siden 2001 været en tidlig forårsbebuder. Messen fylder mere end 140.000 kvadratmeter fordelt på flere haller. Udstillingen er kendetegnet ved stor diversitet – på trods af to stærke lokale spillere, Mercedes og Porsche.
Vist fylder de to en del, men der er også mange andre mærker fra resten af verden. De virkelig sjældne og meget dyre biler mangler måske, men til gengæld er der et bredt udbud: fra mellemdyre samlerobjekter og hverdagsklassikere til klubstande, stumpemarked og temahaller med alt fra amerikanske custom cars til italienere.
En by bygget på bilens DNA
At Retro Classics Stuttgart finder sted netop her, giver næsten sig selv. Stuttgart er ikke bare en by – det er et biløkosystem. Her blev både Mercedes-Benz og Porsche født, og begge mærker har stadig hovedkvarter, museer (Mercedes-Benz museet bliver dækket i en senere artikel) og udviklingsafdelinger i byen. Det mærkes.
Selv lufthavnen ligger kun få minutters gang fra messecentret. Og som om to bilproducenter ikke var nok, har også Bosch – verdens største leverandør af bilkomponenter – hovedsæde i Stuttgart. Dertil kommer et væld af tier 1-leverandører, ingeniørhuse og testcentre, som gør regionen til et af Europas vigtigste bilindustrielle knudepunkter.
Youngtimerkultur
I hal 5 var temaet youngtimere – 80’ernes og 90’ernes biler, som nu for alvor er blevet samlerobjekter. Publikum var yngre her, og stemningen mere uformel. Det er tydeligt, at en ny generation af entusiaster er på vej frem, så der er grund til en vis optimisme til fremtiden for vores hobby.
Hallens anden store magnet var BMW, som havde indtaget en markant del af området med modeller, der spændte fra klassiske M-biler til mere oversete varianter, som nu nyder stigende opmærksomhed.
Fødselarerne
Dem var der ikke så få af, lige fra 90-års fødselaren til en hel række af runde og halvrunde fødselarer. En af dem var ikke en bilmodel som sådan, men den 5-cylindrede Audi motor.
Og så var der bilen, som verden (tilsyneladende) ikke fortjente …
Stumpemarkedet – hvor tiden står stille
I hal 9 duftede der af olie, gummi og gamle papkasser. Stumpemarkedet er en del af Retro Classics, og her finder man alt fra emaljeskilte og rat til instrumenter og værktøj, der har overlevet flere ejere end de fleste biler. For ikke at tale om teknisk dokumentation – fra værkstedsmanualer til instruktionsbøger.
Stuttgart uden for messehallerne
Når man træder ud fra messen og bevæger sig mod centrum, mærker man hurtigt, at Stuttgart er en by i bevægelse. Byen ligger i en dal – bilindustriens pendant til Silicon Valley – omgivet af vinmarker. Selvom den er industriel, er den også grøn og overraskende elegant. Mercedes-Benz Museum og Porsche Museum er naturlige mål for enhver bilentusiast.
Retro Classics 2026 – stadig i god form
Årets udgave viste, at Retro Classics fortsat er en af Europas vigtigste klassikermesser. Den er stor uden at være upersonlig, og den formår at samle en meget bred del af bilkulturen under ét tag.
Måske er det netop dét, Stuttgart kan: kombinere den arbejdende bilindustri med entusiasmen for biler. Her fødes bilerne, og her udvikles teknologien. Retro Classics kan bestemt anbefales i sig selv – og i kombination med det, Stuttgart ellers har at byde på, er der mulighed for nogle oplevelsesmættede dage.
Ugens Fund: 1999 BMW Z3 Coupé til 140.000 kroner
“Klovneskoen” kaldes det karakteristiske design på en Z3 Coupé ofte – mest kærligt, men også nogle gange nedsættende, og sandt er det da, at formen deler vandene. Den ER ikke traditionelt smuk. Omvendt vil jeg sige, at den ER en slags (traditionel) Shooting Brake – selvom BMW aldrig selv brugte den betegnelse. Men alle Shooting Brakes er som bekendt cool, og således også Z3 Coupé – det er jo simpel logik!
Og den her står til 140.000 kroner med plader på og kører sig dermed direkte ind som Ugens Fund. Det er nærmest halv pris af andre Z3 Coupéer, som jeg har været interesseret i. Sagen er så også, at denne ville jeg selv aldrig være interesseret i, for som sædvanligt ligger der en hund begravet i de lidt for gode priser: Den har automatgear.
Men altså, formen på bilen er jo den samme. Ligeså køreegenskaberne. Og spørgsmålet er, om ikke den cremede 2,8-liters sekscylinder egentlig passer meget fint til en tomatgearkasse? Jeg vil næsten tro, at det kunne være til at leve med. Ikke for mig personligt, men for folk der er endnu mere pragmatisk indstillede.
Farverne kan man ikke sige noget til: Klassisk revisorspec, og det vil de fleste på villavejen kunne forstå. At bilen skulle være renoveret er lidt sværere at kapere? Dels er den jo “kun” fra 1999 og dels afspejler prisen ikke ret meget renovering – men det står der: “Har stået indendørs efter den er blevet renoveret”. Omvendt har den mange kilometer under hjulene, men det er nu stadig ikke den første BMW med over 300.000 kilometer bag sig jeg har hørt om. Hvis man drømmer om en Klovnesko som investering eller samlerkvalitet skal man derimod nok bare finde en anden.
Men så koster de heller ikke 140.000 kroner – det gør denne! Hvad siger I kræsne læsere derude?
Tak for tip til Ronald Dijkstra. Find annoncen hér: BMW Z3 Coupé
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Tak for matineen. Hvor er det et nuttet Fiat billede, hvide dæksider kan noget også på en Fiat. Jeg kan bedre lide designet på Fiat 500 fordi jeg elsker runde hjulkasser på baghjulene. Fanden har skabt ideen med at lave firkantede baghjulskasser, det pynter på de færreste biler. klovneskoen skulle have haft et Hoffmeister knæk på bagruden, det havde pyntet på den kluntede sideprofil. Jeg kan nu meget godt lide modellen. Min ven AI fortæller at coupeen blev fremstillet af en lille gruppe designere i hemmelighed på baggrund af cabrioletten og ham der var god til Hoffmeister knækket kunne ikke den weekend og så blev det den ret kluntede C stolpe løsningen. Der er nu noget over sportsvogne med bagklap, Scimitar, Volvo, ja selv Lotus og mange flere.
145000 for en Z3 Coupe er sjældent billigt. Vi gav ca det samme for vor 2.8 Roadster i 19 eller 20. Dengang dog med et væsentlig lavere km tal. Gearkassen er også for mig et No go – men jeg har set den anmeldt på YouTube med 2.8 og motoren magtede gearkassen. Der gik som jeg husker dog skønsang, temperament og hurtighed tabt (og naturligvis glæden ved den bayerske skiftekvalitet). Udseendet på coupeen er diskutabelt – personligt veksler jeg mellem kluntet og lækkert/dragende. Derudover er der adskillige i familien der har nedlagt veto mod, at vor Z3 nogensinde forlader familien. Og jeg er enig – det er en pragtfuld bil. Og ja – jeg har skrevet det flere gange tidligere – jeg håber I bærer over med mig.
Tænk – en fin twingo til 47k – er det ikke også fint ?
Øh
Beklager – jeg kan ikke på telefonen gemme i et mindre pladskrævende filformat. Twingoen stod udenfor Classic Car House’ stumpemarked – i en fræk gul farve.
https://www.facebook.com/share/p/18DEkPHrwW/?
Ja Ronald – det var lige netop den Twingo, jeg så. Og den var FLOT !!
Kære Michael, hvis man nu skal være meget nøjeregnende (som jeg, en pernittengryn af en halvsur, gammel mand), er Porsche jo egentlig ikke født i Stuttgart. Den første serie blev bygget i Posche-familiens ejendom/værksted i Gmünd, Østrig, før produktionen blev flyttet til Stuttgart i (vistnok) 1950, Men Porsche blev rigtignok større og berømt i Stuttgart!
I øvrigt min kompliemt til den unge redacterur, at han husker, at BMW er med i 600-klubben – en BMW 600 var min første bil! Ikke at jeg savner netop den, for den var ikke i god stand, men jeg er da blevet blød om hjertet et par gange, hvor en entusiast har fremvist en let patineret og tilsyneladende velfungerende BMW 600 på AJ-tanken. Sådan en 600 er en genial konstruktion – og den var jo grundlaget for 700-serien, der var stærkt medvirkende til at redde BMW gennem de vanskelige år indtil “Neue Klasse” kom på markedet og dannede basis for mærkets senere succesfulde modeller.
Så har vi rundet 600, det er godt gået af CE & Co., og tak for det.
Så må der komme 2 gode Mazda-matineer i år :-) Og ikke at jeg savner noget med motorcykler, men omkring 650 er der vist nogen legendariske japanere, så vidt jeg husker historierne fra mine dage til festerne i MC-klubben.
Hvor er den der Abarth Simca bagende dog erotisk og pirrende.
Jeg vil til dels give dig ret @Svend Carstensen , men kun til dels, fordi ingeniørfirmaet Dr. Ing. h. c. F. Porsche GmbH. blev grundlagt i 1931 i Stuttgart. Frem til krigsudbruddet blev bl.a. KdF-Wagen og ikke mindst Type 64 konstrueret der. Netop Type 64 (vist på billedet nedenfor) bliver af mange betragtet som Porsches første bil i eget navn. Ferdinand Porsche senior kørte selv i Type 64.
Det er rigtigt, at Porsche rykkede ud af Stuttgart til Gmünd i Østrig og der byggede, hvad der siden skulle blive til Porsche 356, men frøet var allerede blevet sået med Type 64.
Touché, Michael – du har naturligvis ret! Jeg tænkte kun på Porsche som producent af mere eller mindre seriefabrikerede biler. Den allerførste serie fra Gmünd i Østrig var vel næppe heller hvad vi i dag forstår ved serieproducerede, snarere håndværksmæssigt fremstillede – men dog af samme udførelse og vel dermed også en form for “serie”.
600 matinérer; som en nævnte at der kommer nogle Mazdaer senere i år, så vil jeg se frem til matiné #628, #630, #633 og #635.
Tillykke med jubilæet!
-og vi er nogle med smag for god musik, der ser frem til noget paralleltwin omkring 650…
Og helt enig @kai, den SIMCA er vandvittigt pirrende!
@Claus, der er jo i øvrigt også en overmotoriserede sportsvognstype, der hedder 600, men der er langt imellem dem.
Aaah, godt husket, @niels-v, for det er der da. Endnu længere end mellem Venturi 600 LM? Jeg tror næsten de kunne have kørt imod hinanden, faktisk :-)
@Claus, de er ikke så pokkers vel dokumenterede, men <10 stk.
Jeg vil tillade mig at sige, at de er omtrent på niveau, @niels-v: Venturi 600 LM er der efter sigende lavet 17 af. Men da de jo er franske skal man som regel trække noget fra…