Ohh, italiensk bildesign! Og fransk. Og britisk. Tysk og amerikansk.

Jeg mener jo stadig godt man kan sige ret objektivt, at italiensk bildesign er verdens bedste. Eller var, måske nærmere – for idag er verden jo af lave. Men før det. Ligesom det man ser på Stellantis Heritage Hub, som Michael Lund besøgte for nylig og som jeg også før har skrevet begejstret om. Han kalder dt et skatkammer, og det er meget passende. Og det er endda kun for det ene firma, men der er et par andre italienske mærker, der nok også kan få nogle roser med på vejen for deres bildesign. Før, altså.

Beklager det ringe billede, men jeg kom bare til at tænke endnu mere over det med bilers design- og personageforskellighed, da jeg passerede de to her i firmagaragen i ugens løb: Er samarbejdet imellem Italien og Storbritannien i virkeligheden den optimale cocktail? Eller er tysk husdesign under en italiensk chef bedre?

Men det betyder jo ikke, at italiensk er det absolut eneste saliggørende, hvilket jeg kom til at tænke på efter sidste Matinés omtale af Alpine A610, der ledte mig ned i et musehul af fransk design. Ligesom jeg senere på ugen kiggede på et antal ufatteligt veldesignede tyskere – éen bestemt af dem vil jeg gerne have selv, faktisk. Og det samme kan jeg med stor ærlighed sige gælder en hel del briter, svenskere og amerikanere også. Eller burde ordene snarere være “med stor kærlighed”?

Måske. Lad os se hvad året bringer, tænkte jeg forleden over bag rattet af min kones italienske lommeraket…

God weekend

Claus Ebberfeld

Dette sæt passerede jeg i en tysk forstad, og her bor jo tydeligvis een, der HAR taget stilling.

Stellantis Heritage Hub – et skatkammer i hjertet af Torino

Tekst og fotos: Michael Sehested Lund

Der findes mange bilsamlinger, men de færreste er virkelig ekstraordinære. Stellantis Heritage Hub i Torino hører ubetinget til blandt dem. I det store Mirafiori‑kompleks – der i årtier var Fiat-koncernens største produktionsanlæg – har Stellantis skabt et museum, et arkiv og mere til. Resultatet er en af Europas mest enestående samlinger af biler, prototyper og tekniske milepæle fra Fiat, Lancia, Alfa Romeo og Abarth, der i dag udgør den italienske del af Stellantis‑koncernen.

Mirafiori-komplekset, der huser Heritage Hub, er et stykke industrihistorie. Den enorme industrihal er nænsomt restaureret, og de 300 biler er arrangeret i tematiske øer. Ikke i glasmontrer, ikke bag barrierer, men frit og åbent.

Samlingen spænder over mere end 120 års bilhistorie. Her står de tidligste Fiat-modeller fra begyndelsen af 1900‑tallet side om side med 1950’ernes Lancia Aurelia, 1960’ernes Alfa Romeo‑sportsvogne og 1980’ernes rallyvåben fra Abarth og Lancia. Hver bil repræsenterer et kapitel i den italienske bilindustris udvikling.

Ikke nok med det: Samlingen rummer også koncept- og prototypebiler, som man gennem årene har set i bilbladene, men som af forskellige grunde aldrig blev til noget. Hidtil har jeg troet, at en stor del af dem siden blev skrottet, men her stod de!

Hvis vi tager et par nyere eksempler, var der en moderne fortolkning af Lancia Fulvia Coupé. Den ser ikke helt tosset ud og kunne vel godt være blevet til virkelighed?

Et andet eksempel var Fiat Barchetta Coupé, men her ved vi, at der blev fundet en anden løsning, nemlig den af Chris Bangle designede Coupé Fiat.

For nylig er Bertone-samlingen, som stod på Volandia ved Malpensa Lufthavnen uden for Milano, blevet flyttet til Stellantis Heritage Hub. Det giver på mange måder mening, da Volandia primært er et luftfartsmuseum. For mit vedkommende betød det blandt andet et lykkeligt gensyn med de af Marcello Gandini designede Citroën GS Camargue, NSU Trapeze og Volvo Tundra.

En overraskelse var, at Lancia Flaminia Loraymo også stod i Stellantis Heritage Hub. Bilen har tilhørt superkrukken og designeren Raymond Loewy (manden bag Coca-Cola-flasken, Shell-logoet og – for lige at få en bil med – Studebaker Avanti) og er udformet efter hans idéer. Det bedste, man kan sige om Lancia Flaminia Loraymo, er, at den er speciel. Selv vil jeg til hver en tid foretrække den almindelige Lancia Flaminia.

Udstillerne havde sjovt nok valgt at placere en anden sjældenhed lige ved siden af, nemlig Abarth 2200 Coupé Allemano, designet af Giovanni Michelotti, som til sammenligning er en ren skønhed.

At Heritage Hub ligger i Torino, er ingen tilfældighed. Byen er Italiens Detroit – dog kun for bilernes vedkommende. Her blev Fiat grundlagt i 1899, og herfra voksede koncernen til at blive en af Europas største industrigiganter. Mirafiori-fabrikken og området omkring, hvor Heritage Hub ligger, var i årtier en by i byen med egne buslinjer, kantiner, skoler og sociale institutioner for de titusindvis af ansatte.

Stellantis har med Heritage Hub skabt et sted, der hylder fortiden, og det er lykkedes på overbevisende vis, når det gælder de klassiske biler. På den anden side er Stellantis sat i verden for at sælge biler og ikke for at drive museum. Det er naturligvis en fordel at have en god historie at fortælle, men det kan ikke stå alene. Selvom udstillingen er historisk, peger den også fremad med enkelte eksempler, og de kan godt give anledning til bekymring.

For enhver, der interesserer sig for klassiske biler – og især de italienske – er Stellantis Heritage Hub et absolut must. Stedet kan i sig selv retfærdiggøre et besøg i Torino, men byen har også meget andet at byde på for bilentusiasten, og hvor er det nu lige, vermouth stammer fra …

På forhånd god tur til Torino!

Ford Torino

Hvis man godt kan lide Torino, men ikke italienere. Der er ufatteligt mange varianter af Ford Torino, herunder en stationcar som selvfølgelig er min favorit – men den viste GT herover er nok den mest eftertragtede i dag: Det mest elegante design, den bedste motorsportshistorie og en ægte musclecar.

Numerologisk Afdeling peger på Borgward B 611

Ugens Fund: 1983 Renault 5 Alpine til 65.000 kroner

Det giver ingen mening, men hvor er den fed! Jeg havde selv den anden generation Renault 5 som GT Turbo (franskmændene kaldte dén generation for “Supercinq”, og allerede det er jo flot), og mens jeg i virkeligheden bedre kan lide det opdaterede design, så er den vi har fat i her jo den originale Renault 5 som en meget sen og dermed lidt designopdateret model.

Eller rettere: Den konkrete bil er faktisk meget opdateret – og har potentiale til at blive langt mere endnu. Men den er desværre ikke helt hvad den ligner og det som overskriften siger, hvilket man skal lidt ned i teksten for at finde. “Den originale 1,1-motor ligger i”, står der. Men en Renault 5 Alpine havde en 1,4-liters motor, så det her er altså en original, der er dresset op til at ligne en Alpine. Den ægte vare så i 1979 sådan her ud – illustreret ved en tysk brochure fra det år:

Sagen er bare, at det ser ud til at være lavet meget grundigt og ret korrekt. Altså bortset fra motoren, eksempelvis. Men det er her jeg mener, at der er mere potentiale: Længere nede i teksten står der nemlig, at der følger en (adkilt…) 1,4-liters motor med. Samt en fem-trins gearkasse. Ogøh, en turbo…og så kan det blive ret vildt! Den standard Alpine 1,4-motor ydede 93 hestekræfter hvilket dengang i 1976 var nok til at sikre meget hæderlige og helt godkendte præstationer lige under Golf GTI-niveau. Men i 1982 kom der en Alpine Turbo, og den havde 110 heste og var dermed en fuldblods GTI-konkurrent.

Og sådan skal en Turbo Alpine se ud. Vi kan vel godt blive enige om, at Ugens Funds sorte lak med rød kabine er frækkere end de to originale bilers hvid og blå, ikke?

Akja, så hvad skal man stille op med den her? Tjah, også den monterede 1,1-liters motor er modficeret med udstødning (fra Abarth, intet mindre) med mere og skulle lyde godt. Og den ser totalt fræk ud på den originale Renault fælge, i sort lak og med rød kabine. Sidstnævnte er lidt overmodificeret, men altså – det var min 5 GT Turbo også. Den konkrete bil her virker til at kunne nydes som den er, og så får man en flot og frækt udseende 5’er. Så kan man ved siden af stille og roligt renovere den 1,4-liters Alpine-maskine og geargasse ved siden af af nyde den andenn her til sommer. Og så opgradere til vinter.

Eller man kan gå hele vejen og montere den som Turbo, og den kan i dag altså godt lave mere end 110 hestekræfter. Nu man er i gang.

Original Alpine bliver den selvfølgelig aldrig – men sin egen original er den allerede. Og hvis den nye ejer kan lide den slags, så er der nogle muligheder her, vil jeg mene.

Tak for tip til Claus Nielsen. Find annoncen hér: Renault 5 

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Classic Race Viborg fejrer også Miura med mere

Uha, jeg glæder mig til at kommentere årets for mit vedkommende første racerløb i Viborg næste weekend. Og ja, det handler selvfølgelig om historisk motorsport – altås rigtig race på banen. Men der er også en opvisningsklasse, og her er der hele tre Lamborghini Miura tilmeldt. Tre? Det har vist aldrig været set før på dansk jord før. Dem skal jeg forhåbentlig også sige nogle ord om, og så må jeg se om jeg kan undgå at få en klump i halsen.

Verden blev aldrig den samme igen!

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.