-
ForfatterIndlæg
-
19. marts 2013 kl. 13:58 #51632
Mads H
73 IndlægViaRetro er jo sammensat af en lang række dedikerede biltosser, heldigvis stikker præferencerene i alle mulige og umulige rammer.
Den gode Hr. Navntoft har forsøgt at bevise, at en ofte omtalt Alfa er verdens mest geniale bil. Meeeen, er den nu også det? Jeg har selv omtalt dens kraftgenialitet og dens fortjent blivende (dæk-)aftryk på bilhistorien. Og ja, selvom mine præferencer forlængst burde være kendt af enhver herinde – så må jeg tage en skål i sherry og give Søren ret.
Men hvad synes brugerne? Hvilke biler gør sig fortjent som verdens mest geniale? Da jeg er trådstarter, vil jeg tillade mig at starte. Der kan findes spor af Citroën i nedenstående. Rækkefølgen er vilkårlig.
BMW M635CSi – glemmer aldrig min barndoms frydefulde ture i min onkels M6. Smukt, germansk og teutonisk design. Og så M1-motorens metalliske vræl… Som voksen har jeg selv prøvet at køre den selvsamme bil. Den er vokset med. Jeg vil ha en, gerne en af de tidlige, med sirlige kromspejle, hærdebræde TRX-dæk, diskrete spoilere, und bitteschön in Zinnoberrot mit Leder Lotusweiss.
Citroën BX Break Diesel. Quadratisch, praktisch, gut, som tysken ville sige. 1,8 kubikmeter plads med bagsædet lagt ned, uforgængelig maskine og komfort der lader de fleste tyske premiumprodukter tilbage i noget de ikke vil indrømme er dyb misundelse. Teknik der er til at lave, enorm praktikalitet, vinteregenskaber og langtursegenskaber.
Rover SD1 3500 Vitesse – den engelske CX! Smuk, velkørende – og så forsynet med den helt vidunderlige gamle Rover-V8, der lyder langt bedre end nogen anden V8 jeg har hørt, kørt og prøvet. Kombinationen med manuelt gear, stram undervogn og det uforlignelige design gør enhver SD1 til en oplevelse. Og som Vitesse kører den fra næsten alt, og har stadigvæk et ord at skulle have sagt på Autobahnens venstrespor. Stik mig en 85er i Savillegrey med gråt stofindtræk, tak.
Peugeot 505. Ja, jeg ved det godt. Men de KAN altså et eller andet! Der er også mange ting de ikke kan – f. eks. at dø! Der er en grund til at de ryger til Afrika – i Sahara er det en fordel at man kan reparere skidtet med en skruetrækker, en hammer, et stykke ståltråd og en opvaskebørste. Jeg vil gerne ha mig en GTD Turbo med automatgear. Gerne som Break, tak!
Porsche 928 GTS Automatic – en af de allersidste 95ere i sort med sort læder, den bedste rejse-GT der nogensinde er bygget. Smukt design, gennemtænkt og bygget til at modstå atomangreb. Mens man sidder i den.
Citroën CX. Intelligens på hjul. Færdig slut.
Jencen Interceptor – Helst en SP model med den enormt unødvendige 7,3-liters Bigblock. Smukt, italiensk design, simpel amerikansk teknik og engelsk – øøøh, samlekvalitet. En perfekt pakke til den stilbevidste masochist. Og lyden af sådan en US-V8, der dovent og drævent fortæller who is boss ’round here ud gennem et sæt 2½” stålrør med kun 1 sæt lyddæmpere… Læg hertil en stiv bagaksel med bladfjedre der gør hurtig kurvekørsel til et job for Gentlemen med hurtige reflekser. Hvad er der ikke at elske?
Mercedes 560SEL – Der Panzerwagen! Den fedeste S-klasse, med gammeldaws buldrende V8 med et lydbillede, hvis saftige sound nærmer sig Rover V8, uforgængelig teknik, Citroen-inspireret (hugget sukker…) affjedring og konservativ, diskret og elegant. Fra dengang Mercedes byggede rigtige biler! Helst en 91er i Blauschwarz med sort Raff-læder og absolute Vollausstattung…
Citroën XM. En opblæst BX, hævder de onde tunger. De har ret. Og det er godt sådan. Kendere vil vide besked.
Lancia Thema 8.32 1992 – Har haft. Drømmer stadig… Kombinationen af stokkonservativt, tilbagelænet design, ødsel og elegant luxus og den nødtørftigt tæmmede Ferrari-V8 gør vognen umulig at leve med – og uden. Min egen var en 92er i Nero med MEGET sart flødefarvet læder/alcantara. Den vil jeg gerne ha igen. Nej, jeg vil ikke… Si, si! No!
Maserati Khamsin – Verdens smukkeste GT, verdens fedeste V8, verdens mest elegante og rendyrkede Granturismo med begavede træk fra Citroën. Relativt holdbar, teknikken var datidens nervøse og skrøbelige Lamboghini’er og Ferrarier overlegen. Stik mig flux en af de sidste, gerne i Rosso Corsa med Nero læder og lyse tæpper.
Aston Martin V8 Vantage 1982-1989. Vidunderligt brutal, og samtidig så engelsk, konservativ og tilbageholdende at man nærmest får ondt af den: En hærdebred, galsindet sportsvogn, der absolut kræver en myndig hånd – pakket ind i et stokkonservativt og smagfuldt designet, håndbygget karosseri. Long live Britain! En fra midt-80erne uden de vulgære spoiler-sæt (POW-version) i British Racing Green med Tan læder ville være at foretrække
Lancia Gamma Coupé. Et af Pininfarinas smukkeste og enkleste designs nogensinde, forsynet med vidunderligt kompliceret og dog enkel Lancia-teknik. Der blev af indlysende årsager aldrig rigtig solgt nogen, da du kunne få en Porsche 944 for de samme penge. Den gik ikke i stykker og beholdte i det mindste ½ af sin værdi indenfor en periode på 1 år. Den rustede heller ikke. Min Gamma skal være Nero med Crema læder, tak. Gerne en Automatic!
Til sidst har jeg gemt hvad jeg synes er verdens mest geniale bil – den plads må tilfalde Citroën SM, mest fordi den har alt med der var kraftgenialt fra DS og GS – og fordi man ikke behøver at kikke ret mange gange på hvad den kan og rummer, og på hvor meget fra den der findes i biler af idag.
19. marts 2013 kl. 15:28 #53482Ib Erik Söderblom
423 IndlægJeg indfører lige en helt personlig 30-års regel, for begrænsningens skyld (ergo: 1983).
Geniale biler… … …
Biler, som giver os lidt mere, biler der bringer os lidt videre.
19. marts 2013 kl. 16:07 #53483
Dennis
217 IndlægJeg vil nok mene at den originale Mini var/er verdens mest geniale bil.
Den var fyldt med en masse tekniske løsninger, der var en del forud for dens tid. At den ydermere var en fænomenal racerbil er prikken over I’et for mig.
19. marts 2013 kl. 16:37 #53486
Kai
583 IndlægGenial, på hvilken måde?
Tekniske løsninger, plads, simpelhed, kompleksitet, billig i indkøb, etc?
Lada, starter altid om vinteren, var billig i indkøb, kunne rumme 4 voksne og bagage, kostede nok ikke alverden at (videre-)udvikle, da den var udviklet.
(ovenstående er bare et eksempel).
19. marts 2013 kl. 17:42 #53491
Ryhl
303 IndlægHa Ha … Kai !
Jeg er lidt i samme dilemma …
Jeg dur ikke til det med lister over “verdens bedste” eller udpege en enkelt “verdens mest … et eller andet” … min hjerne nægter lissom … og det bliver alt for hurtigt for meget, både æbler, pærer og bananer på samme vægt :-O
19. marts 2013 kl. 19:46 #53456Ib Erik Söderblom
423 IndlægI har ret !
19. marts 2013 kl. 22:06 #53501
Dennis
217 IndlægALFASUD?????????? Come on, den mest geniale bil i verden?
19. marts 2013 kl. 22:15 #53502
Jens Langdahl
731 IndlægLancia Lambda fra 1923 og frem. Selvbærende karrosseri, uafhængigt forhjulsophæng med ordentlige støddæmpere, gode 4 hjulsbremser(!) og en kompakt V4 motor med overliggende knastaksel. Og så kørte den godt!
19. marts 2013 kl. 22:56 #53504
Ryhl
303 Indlæg@Dennis said:
ALFASUD?????????? Come on, den mest geniale bil i verden?Nååårh! Udover at den skabte tusindvis af arbejdspladser i det fattige syditalien, – gjorde den det da sandelig også alle andre steder hvor den blev solgt.
Har selv været med til at undervognsbehandle utallige, og alligevel var der også nok at lave hos pladesmedene, i hallen ved siden af …
Jeg snakkede engang med en af jewers venner, der har været med til at rustreparere dem, når de kom fra fabrikken og inden de skulle sælges :-)
19. marts 2013 kl. 23:39 #53505
Ole Wichmann
815 IndlægAltså hvis en bil skal være genial, så skal den vel også være rimelig holdbar.
Selv om Alfasud, Rover SD1, CItroen XM og især Lancia Thema 8.32 og Citroen SM alle er dejlige biler, så voldte de vel datidens ejere for mange problemer til at de kunne kaldes geniale.
20. marts 2013 kl. 00:13 #53506
Dennis
217 Indlæg20. marts 2013 kl. 00:21 #53508
Runesten
222 IndlægEnig med Ole. Det er måske charmerende biler, dejlige biler osv, men var de geniale så havde man stadig kunne se masser af dem. De fleste er desværre nok væk. Det er ikke mange XMer man ser rundt omkring selvom bilen ikke engang er SÅ gammel.
20. marts 2013 kl. 10:19 #53533SteffenJ3316V
4 Indlæg@Dennis said:
ALFASUD?????????? Come on, den mest geniale bil i verden?Hvorfor ikke? Da den kom frem kørte den om hjørner med alt i den prisklasse. Desværre var kvaliteten så ringe at det kun er de allerbedste som er tilbage idag. En Mini var nu heller ikke bange for at ruste :-)
20. marts 2013 kl. 10:35 #53535
Runesten
222 IndlægHvis kvaliteten er ringe, er bilen så genial? Måske vi først skal definere hvad genial betyder?
20. marts 2013 kl. 10:42 #53536
Ole Wichmann
815 IndlægJeg mener også at genial forudsætter driftsikkerhed for de fleste.
Afhængig af behov kunne det derfor være Porsche 911, Landrover, Volvo 740 eller Mercedes 123.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.