Forum-svar oprettet
-
ForfatterIndlæg
-
4. juni 2017 kl. 08:48 #132892
Lars D
127 IndlægTillykke med den fine Esprit. Jeg har ofte tænkt på at finde en af de aller tidligste modeller da jeg har nogle minder fra en englandstur som ung, nå det er en anden historie.
Jeg har en fin Elan S3 SE fra 66 og jeg har et spørgsmål til ubo, der åbenbart har en magen til. Har du kontakt navn og nummer til lotus værkstedet på fyn, da min godt kunne trænge til en god gang service og smøring.
Har lige testet hardtoppen som i kan se på billedet. Sjovt som en Elan ser lige godt ud med og uden top. Nu håber jeg blot på godt vejr i morgen til træf ude på Wedelslund Gods.
Attachments:
7. marts 2017 kl. 19:04 #130321
Lars D
127 IndlægJeg er den alder hvor jeg hver uge fik Fart og Tempo af min far når vi var nede og handle i brugsen ved rundkørslen i Esbjerg, årstallet var 1966 lige som min Lotus, så jeg kender historierne forfra og bagfra og derfor gik mange af bladene til igennem tiden ved intensiv læsning. Jeg har dog senere købt dem igen som tegneseriebøger og glædes stadig over dem. De er også lavet som film men tegneserierne er bedre. Det blev kan jeg læse mig til 79 albums og det er en sjov sidehistorie at alt der havde med Marks familie og kærlighedsliv at gøre, der fylder meget i originaludgaverne, blev klippet fra i Fart og Tempo, man mente ikke det interesserede de danske læsere, men det er faktisk de dele der er med til at gøre historierne gode.
Jeg husker også hvor overrasket jeg blev den dag det gik op for mig at han hed noget andet i “virkeligheden”, men dengang fandtes internet og google ikke så man vidste jo ikke bedre. Så pludselig tegneserierne i Frankrig på ferie og så bristede den illusion. De var flot tegnede og gode historier ikke på niveau med Tintin men race scenerne og andet med biler på er spot on og den lille hårlok sad altid perfekt på Mark/Michels pande uanset hvilken prøvelser han blev udsat for.
10. juni 2016 kl. 18:43 #120205
Lars D
127 IndlægHej Niko – min synsmand
Jeg har jo ved selvsyn set hvad du har lavet ved den, da vi var på træf ude på Wedelslund sidste uge. Gid det var min Lotus der lige fik den tur i motorrummet, det kan den godt trænge til da den er begyndt at få lidt inkonsistens, men det kommer vel med alderen.
Den ser så sprød ud i den farve og mangler vel kun et diskret italiensk flag bagpå.
Når man ser din Fulvia får man lyst til også at eje en og det er jo bare at købe Arnes der stadig er til salg i Holland.
28. marts 2016 kl. 22:36 #117498
Lars D
127 IndlægTak for tilbagemeldingen. Så tør jeg godt køre rundt uden at frygte at blive noteret. Sønnike var også godt tilfreds med at køre i bilen her i påsken også selvom det engelske ledningsnet i bilen lige skal varmes op ovenpå vinterhiet. Det er jo ikke en menneskeret at en engelsk bil fra tresserne skal kunne have nærlys tændt og at blinklyset samtidigt fungerer.
Min mekaniker Tommy mener man bare skal trække et nyt ledningsnet (eller et rigtigt ledningsnet) så er den ged barberet eller hedder det goat shaved på engelsk?28. marts 2016 kl. 14:35 #117476
Lars D
127 IndlægSæsonnen er gået igang og Emma, min Elan er ude på vejene hvor den hører hjemme og ikke i vinterhi, selvom den har hygget sig i Autogalleriet i Aarhus med alle dens venner.
Vinteren er gået med småting da jeg ikke har haft tid og kræfter til de store ting, såsom skift af styretøj og diverse pakninger i motorrummet.
Til gengæld har jeg lakeret fælgene og her er der noget for Original Polizei. Mine fælge var stålgrå med kromkant og forkromet center vingebolt som den givetvis er født med. Sidste år lappede jeg dem med lidt grå maling da de havde fået en del hug hver gang der skulle skiftes hjul. det er åbenbart svært for nogen at ramme vingerne.Elanén blev også lavet i en rå racerudgave kaldet 26R og 36R. I har sikkert set videoer med Jay Leno hvor man kan følge renoveringen af hans 26R helt ud i det ekstreme (eller perverse). 26R havde sorte fælge og det blev senere også muligt at tilkøbe disse på Elan Sprint og +2 udgaverne, men så vidt jeg har forstået ikke på min S3. Så der måtte man ty til hjemmemaling.
Nu har jeg så malet mine sorte, for forandring fryder og nå ja det er jo min bil så jeg bestemmer selv hvilken farve mine fælge skal have i år.
Til gengæld synes jeg sorte fælge klæder bilen rigtig godt især med kromkanten og vingeskruen der kommer meget bedre til sin ret på en sort bund end på en grå.
Her er et par hurtige billeder af dem.
Vi ses derude på de små veje nord for Aarhus, sådan ca hver aften fra nu af…..Attachments:
7. februar 2016 kl. 08:26 #115115
Lars D
127 IndlægHej Kim
Ja det var dig jeg jeg tænkte på kan godt huske dit navn nu fra CS tiden hvor jeg også var aktiv. Rart med lidt ekspert viden. Peter og andre har set døren og mener nok det kun er mig der lægger mærke til det. Som du skriver er det forskelligt hvor meget man ser det alt efter lystype. I øjeblikket hvor den overvintrer i Autogalleriet i Aarhus ses det tydeligt i lysstofrørnes sølle lyskvalitet medens det udenfor afhænger af sol og skygge. Jeg vil overveje mulighederne når den kommer på græs igen her til foråret. Jeg har egentligt også tænkt samme tanke som dig, at døren, der ser rigtig fin ud, jeg tror faktisk det er en ny dør der er isat da nøglen er forskellig , bare skal slibes let og oversprayes med en farve der matcher den solblegede røde resten af bilen har.Andre mener jeg bare skal leve med det som en slags ar/patina på dens skønne krop. Under alle omstændigheder kan man ikke rigtigt se det på billeder, så det er ikke engang nødvendigt at photoshoppe….
Attachments:
31. august 2015 kl. 19:00 #107487
Lars D
127 IndlægFor en gangs skyld rart at høre fra politiet. Selvfølgelig har du ret Anders ud fra et originalitetssynspunkt. Chapman bestemte og han fik hvad han ville have også selvom det måske ikke altid gav mening, Tænk bare på de tunge elmotorer i dørene til elruderne i en bil hvor hvert gram blev endevendt. Kromlisten vejer vel 100g for meget…….
Listen ser flot ud i den rigtige smalle udgave men lidt kikset i mere bredere kopier, der klæbes ovenpå. Den rigtige T formede liste kan købes i England men jeg har netop hørt at de kun sender den indlandsk da den skal sendes i fuld længde klæbet på en pind for ikke at blive skadet i posten, kopierne der er bløde sendes i rulle og det er nemmere overseas. Jeg har ikke endnu fundet en liste herhjemme der kan bruges måske nogen Viaretro læsere kender til leverandører. Man kan sagtens få flade plastik/chromlister hos udstyrsfirmaerne men jeg tror ikke de har den rigtige chrome finish og heller ikke T formen der gør at den kan presses ned i revnen.
#Ole Husk djævlen ligger i detaljen så det er altid værd at undersøge en detalje til bunds også selvom man ender med at vælge den fra. Min Lotus vinder alligevel ingen originalitetspokaler ved stævnerne – hun er til for at køre i ikke for at se godt ud på parkeringspladser.
26. august 2015 kl. 19:39 #107233
Lars D
127 IndlægEt par skud til af forskellige lister. Den originale er stiv og trekantet og skal bøjes med varm luft. Den har en kromliste øverst. Nyere udgaver er i blødere plastik med en tyndere kromlignende overflade som nemt kan bøjes på plads og kan sendes i rulle. Den originale har et T stykke der presses ned i revnen mellem kofanger og karosseri.
Jeg kan sagtens leve uden listen men har faktisk et synligt gab på bilen.
25. august 2015 kl. 18:00 #107189
Lars D
127 IndlægHej Ulrik
Det vil sige den går bedre med den originale boks i stedet for de to K&N som den tidligere ejere har kørt med i sikkert mange år?. Hvorfor skiftede han, kan man spørge. Det ser selvfølgelig cool ud med de to filtre og giver en rå indsugningslyd, men du har måske ret i at det originale set op er bedre.
Hvem kan hjælpe med at stille dyserne korrekt?23. august 2015 kl. 15:00 #107105
Lars D
127 IndlægSpændende læsning Peter (husk det kun er os medlemmer der kan logge ind og læse :)
Ja det er ikke blevet til så meget skriv på ViaRetro i lang tid. Jeg må være løbet tør for ord eller også har artiklerne ikke rigtigt givet lyst eller behov for at kommentere !!
Jeg nyder til gengæld at køre i Emma og jeg kan stadig ikke forestille mig et mere perfekt match til mig. Folk smiler, vinker, medtrafikkanter dytter og store Audier får smæk ved lyskrydsene. Allerbedst er dog bare en tur ud ad markvejene langt væk fra byen, accelerere op og ned i svingene og lytte til en kakafoni af fuglefløjt og weberindsugning.
Der er sikkert plads til mange forbedringer på bilen, men det er der jo på os alle sammen så man må stoppe på et tidspunkt og bare nyde at køre i bilerne. To nye sædeovertræk ville være rart da de er ret slidte på den ufede måde, men de koster 6000 kr i England så det må vente.23. august 2015 kl. 11:56 #107099
Lars D
127 IndlægHej alle
Som I kan se har jeg ikke skrevet noget i 9 måneder. Jeg har brugt tiden på at køre i Emma, stort set hver eneste dag/aften i sæsonen. En skøn måde at stresse af på. Siden sidste år er der kun lavet enkelte ting på bilen. Koblingscylindre udskiftet, Starteren justeret på plads og et nyt batteri og almindelig pleje. Jeg kørte fornyeligt tør og det skal man ikke i en gammel Lotus med et meget fintfølende åndedrætsorgan, så den måtte en tur forbi Tommy hos Autolys, der fik den renset og justeret, så nu kører den fint igen. Tommy fandt også ud af at den ikke ladede batteriet nok op hvilket har givet mig en del startproblemer. Han fiksede nye ledninger og jeg har købt en god lader. Min bil har brug for meget strøm for at vågne til live.
På nettet har jeg fulgt diskussioner om varm og kold luft til webere på Elaner. Min tunede motor med ca 150 hk (iflg Carly Motors i Holland, der stod for det) bliver meget varm. Derfor er der ekstra oliekøler og monteret en el ventilator. Weberne har påmonteret K&N filtre og de suger jo en hel del varm luft ind hvor de sidder. Da radiatoren fylder hele bredden over motorrummet kommer der ikke så meget kold tung luft ind til dem. Jeg har derfor fulgt et råd som også Morten gav mig ude på Kalø træffet og monteret et alurør fra snuden forbi køleren og op til filtrene. Nu vil jeg tjekke om det giver noget effekt. Jeg vil gerne høre jeres mening om arrangementet, som jeg ved flere Elan ejere kører med.
På billederne kan I se arrangementet. Er det et problem at den kolde luft rammer den ene weber før den anden???Attachments:
8. februar 2015 kl. 12:41 #91892
Lars D
127 IndlægVar også i Bremen fredags med Lancia Arne. Har været der et par gange, det er en kort tur og hyggeligt at se lidt biler og købe dele. Italienske biler skal man dog se langt efter der, heldigvis var udstillingen af skønne italienske GT biler hele turen værd. Der er noget større udvalg i Essen og ellers bør man gå linen ud og tage til Padua. Zagatos Lancia flaminia tog flest kegler hos os tæt forfulgt af Cisitaliaen og Lancia Aurealiaen. Måske man alligevel skulle søge om at blive genfødt som mangemillionær. og så fik vi os en hyggesnak med Rene fra Montagne doro om italienske bilers himmelfart prismæssigt. Han havde en 1300 junior betone til salg for 26.000 € som for få år siden kunne erhverves for det halve. Det går hurtigt nu mener Rene og kun opad. En Elan stod til 40.000€ godt man har købt.
4. januar 2015 kl. 14:12 #89726
Lars D
127 IndlægHvis det kan hjælpe fik jeg min Lotus Elan på plader i sommers. Afgiften var 11.350 kr for en Lotus Elan S3 Special Equipment Cabriolet fra 1966. dertil kommer en lille sjat benzinafgift. Da bilen vejer så lidt i forhold til motorstørrelse bliver denne afgift ret lav.
13. november 2014 kl. 22:36 #86392
Lars D
127 IndlægEmma er nu flyttet ind i sin vintergarage sammen med gode nye venner. Her står den ved siden af en nyere Porsche og en Jensen. Vinteren skal bruges til at lave min kobling (hvis jeg kan finde ud af det) og så har lidt fjernprojektører, der skal tunes ind og have nye pærer.
Attachments:
9. november 2014 kl. 16:35 #86180
Lars D
127 IndlægNovember viser sig fra sin bedste side og Emma fryder sig over de grønne marker, der stadig lyser op i den lave eftermiddagssol. Det er tid til at afprøve kalechen også selvom det ikke er nødvendigt at køre med hat på. Det tager tid at få den op, Italienerne har altid haft et innovativt forspring her som om Englænderne gerne vil stå lidt og bakse med jernstænger og trykknapper i regnen. Måske fordi man håber bygen vil stoppe igen inden man har fået kalechen slået op.
Emma skal have det godt her til vinter så jeg har besluttet at vinterparkere den i Autogalleriet som ligger et langt stenkast fra min bopæl, så er der også mulighed for at støtte stedet og komme forbi og skrue lidt på den og få en kop kaffe og snak sammen med ligesindede.
Her er Emma igen nord for Egå nu med kaleche på. Bilens design lider ikke under stoftaget men “oben ohne” klæder nu Emma bedst.
Attachments:












