Medlem Søren Essendrop

Hej Søren, Meget interessant at høre din faglige mening om den nye Ferrari SP3 Daytona. Som almindelig bil (og Ferrari) fan var jeg lidt rystet, da jeg så SP3 på billeder første gang. Jeg forstod simpelthen ikke bilens ekstreme hoftesvej, og jeg forstår det stadigvæk ikke. Jeg synes simpelthen at den “suger maven for langt ind”, det skærer bilen over i to, og har ikke den samme skønhed som tidligere Ferrarier luftindtag som på Dino 206 og Ferrari 308GTB, og til dels senere Ferrarier.
Jeg har også stadigvæk svært ved at se inspirationen fra den skønne 330er. Din sammenligning med Pininfarinas P5 giver meget mere mening. Men den mangler også det ekstreme hoftesvaj. Kan du sætte lidt flere ord på dit syn på hoftesvajet? Og tak for en fagmands syn på bilen. Bliv endelig ved med det…

Det er da en fantastisk artikel, tusind tak Søren. Jeg kan lide det hele – også bilerne :-)

Super spændende fagligt indspark på design forklaret og illustreret. Interessant med betydningen af “karakterlinjen” upside down som en del af downforce egenskaberne. Jeg kan fuldt tilslutte mig betegnelsen af SP3-designet som svulstigt (for meget efter min smag …). Moderne, men alligevel med homage.

Jeg er pudsigt nok enig med ALLE ovenstående herrer, og som jeg skrev i forordet hjalp Søren Essendrops analyse mig til bedre at forstå SP3 Daytona. Og det er jo helt klart en god ting.

Det betyder bare ikke, at jeg også kan LIDE den. “Svulstig” er for mig en plusord (som i øvrigt også passer fint på forbilledbilerne), men jeg synes netop SP3 overdriver det og derved nærmere bliver “oppustet”. @soren-w‘s analogi med at “suge maven for meget ind” passer desværre perfekt.

Nu kan man lige knap få en original Ferrari 330 P for samme pris for en SP3, men hvis man stod og skulle vælge, så synes jeg det er ret let.

Det er lige nogen niveauer over hvad jeg overhovedet forstår, det her.
Mit lille pip er fælgene.
Jeg finder dem direkte grimme, de gør bilen til noget helt andet.
De er for kastestjerne-karateagtige, de dominerer alt.
Jeg har det på samme måde når jeg ser nogen af de andre superbiler, jeg ikke kan stave til (Uno er glad for mærket).

@kai, jeg tror du er inde på noget af det rigtige, og dermed er det måske slet ikke Ferraris eller Lamborghinis skyld, men bare “tiden”, som Søren Essendrop jo også er inde på rummer meget af den slags.

Men igen: Efter hans analyse forstår jeg bedre Ferraris balancegang mellem retro og modernitet. Og så er der jo lige den kæmpe begrænsning, at Icona-bilerne er baseret på seriebilernes teknik, hvorfor de grundlæggende rammer simpelthen er givet på forhånd – for eksempel de enorme størrelser moderne biler har. Også deres hjul.

Med hensyn til selve hjuldesignet går jeg ud fra, at de simpelthen har opgivet at lave noget, der er ligeså lækkert som de oprindelige Cromodorahjul?

Skøn artikel
Jeg synes der foregår lidt for meget på den bil, mine øjne får aldrig fred så de kan nyde den overordnede form og funktion. Ferrari er desværre i min bog gået ned af den samme Batmanvej som Lamborghini tog for længe siden

Så hellere den her fra et besøg hos en forhandler i Mellemøsten

Der var den, det beskrivende ord!
Fælgene ligner noget der passer bedst, og kun, på Batmobiler.
Se på Jensbys billede, hvor smukke fælgene er, men de tager ikke opmærksomheden helt væk fra resten af bilen.

Tak til Søren for at lade os komme bag design og begreb “Homage” til forgængerne.
Smag er jo som bekendt forskellig og hvis jeg ikke havde læst Søren Essendrop forklaring, ville jeg bare tænke, her har vi en pyntet/ overdækket Formel 1bil med 2 sæder og rigeligt med blær til dem der har den smag….

Gid det var så vel, @keld: En Formel 1-bil med tolv cylindre har vi ikke set (eller hørt!) i mange år.

Eller en racersportsvogn, for den sags skyld (diesel tæller ikke). Ja, det er faktisk noget af det bedste man kan sige om SP3’eren efter min mening – at den har en tolvcylindret sugemotor placeret centralt, ligesom en rigtig superbil.

Hvad er der nu i vejen med svulstige former for og bag og en lækker smal talje. Personligt foretrækker jeg også den gamle original, men skulle opkomlingen komme inden for rækkevidde, så kunne jeg nu godt!

Spændende og velskrevet artikel. Som retro-mand er de flotteste biler naturligvis de gamle. Men den faglige vinkel rent designmæssigt er selvsagt det centrale her. Og tak for det.
Glimrende artikel.

Hmm, hjulene er vel bare som alle andre moderne biler, ligner noget fra T-hansen kataloget.
Gællerne generer også mig, de er for meget, men måske fordi de bliver pivsvære at holde rene ;)