Forum Arrangementer/Rejser: Hvor, hvornår, hvem og hvordan? 10-års jubilæum for træffet i Ribe.
Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #133111
    Skaanning
    25 Indlæg

    Hej.
    Her på egnen (Sydjylland) er det ugentlig træf i Ribe og det ditto i Tørskind de 2 store, faste begivenheder. Der er selvfølgelig mange andre træf, men det er typisk noget, der finder sted een gang om året.
    I dag var det 10-års jubilæum for træffet i Ribe, og det gode vejr trak mange folk og biler til. I løbet af dagen har der vel været mellem mellem 300 og 350 forskellige biler på pladsen. Spændvidden var imponerende, men på nær en VOLDSOMT ombygget Toyota Carina fra slut-90`erne så jeg ikke en eneste bil, der ikke var fuldt berettiget til at pryde egnen, hvor træffet blev holdt.
    Selv om der var en del meget dyre og eksklusive biler tilstede, var der ikke skyggen af fine fornemmelser eller forskelsbehandling mellem de mange bilejere. Og det kan jeg lide.
    Tag et kig på de fotos jeg tog i dag. Selv om jeg normalt ikke er “kunde” til de mindre, dagligdagsbiler er min favorit den meget grønne Citroen Dyane. Det er helt i skabet. Den knald-gule Porsche 914 er også meget fin, og de 2 Matraer få point for sjældenhed. Også hæder til den metal-grønne Manta. Som Triumph TR-ejer hæfter jeg mig også ved den sorte 6er. Selv om sort var en fabriks-option, er det meget sjældent at se den. Det eftermonterede røde interiør kunne jeg undvære, men det er en smagssag.
    Det mest besynderlige var dog, at jeg ikke så en eneste E-Type! DET sker uhyre sjældent….
    Følg linket her: http://s38.photobucket.com/user/larsskaanning/library/?view=recent&page=1

    Mvh.
    Skaanning

    #133112
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    Hej Lars
    Tak for reportagen og billederne! Jeg har været der en enkelt gang, og det er fuldstændigt som det fremgår af dit link: en utrolig “diversitet” af biler, mens ejerne, som du skriver, er mere ens: flinke folk, helt nede på jorden og uden fine fornemmelser.
    Jeg bemærker på billederne flere førkrigsbiler. Det var også min oplevelse, der var både Ford T og en sjælden Nimbus “Kakkelovnsrør” motorcykel til stede ved mit besøg. Det syntes jeg faktisk er lidt hyggeligt, det er ikke så tit, at man ser den helt tidlige del af motorhistorien udenfor museerne.

    Klart anbefalelsesværdigt og så langt væk er det altså heller ikke: Køretiden fra Den Nye LIllebæltsbro til træfpladsen er under en time!

    #133113
    Skaanning
    25 Indlæg

    Bemærk, at Photobucket beskærer billederne, når de dukker op i mappen. Klik på det første foto, og derefter vil alle billederne komme frem i den rigtige beskæring og opløsning.

    #133114
    Skaanning
    25 Indlæg

    Hej Jens.

    Jep, der var nemlig en god håndfuld førkrigsbiler. Personligt siger de mig ikke det store, men jeg syntes, et par af dem skulle med min lille “reportage”. Der bliver talt en del om, at de qua deres alder er ved at glide ud af folks bevidsthed og interessesfære, så som bilfreak var det dejligt se, at de hænger ved endnu.
    Jeg så kun 2 af ejerne af disse gamle vogne, men jeg kan fortælle, at begge herrer IKKE var på alder med Grauballemanden. Jeg vil tippe dem begge til at være omkring 10 år ældre end mig – dvs. i omegnen af 50. Det overraskede mig noget. På den gode måde!
    Nu er du jo Alfa-mand, så derfor er det lidt trist at måtte fortælle dig, at netop Alfa var underrepræsenteret i forhold til mærkets generelle vigtighed i miljøet. En Spider S2 og en S3 var, hvad det kunne blive til. I hvert fald mens jeg var der…
    Tror, en grøn Junior knækfront ville have klædt den grønne egn!
    Lars

    P.S. Fik du mit svar på din sidste mail ang. den der Alfa GTV? Har updateret en masse på min PC, og min mail-konto opfører sig en smule…hmmm…selvstændigt.

    #133115
    Skaanning
    25 Indlæg

    …beklager i øvrigt den noget rodede og fejlbehæftede tekst, som fulgte med reportagen. At skrive på Ipad mens der er børn, der vil lege på ens hoved, er ikke en god kombination!

    #133116
    Herluf
    28 Indlæg

    DA jeg var der var der en rundheck 1750 spider en 2000 s 2 spider og min egen s3 og de er alle fra Esbjergs forstæder og på vejen derned mødte jeg en 4 c som jeg ved også har været dernede så 4 stk vestjyder i Alfa Romeo

    #133136
    Breinbjerg
    43 Indlæg

    Og en enkelt E-type var der også – parkeret længst ude på engen sammen med en rigtig flot XK140.
    Knægten på 8 og undertegnede var også begejstret for den store diversitet og afslappede stemning, for ikke at nævne den gode placering lige ved Ribe centrum.
    Turen fra Kolding var det hele værd!

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.