-
ForfatterIndlæg
-
22. juli 2013 kl. 20:43 #55640
Kai
583 IndlægDen rødsorte bisse har da voldsomme fællestræk med en Supra, og så alligevel ikke.
Er vi Japan?
22. juli 2013 kl. 21:54 #55642Oktan
644 IndlægFørst tænkte jeg USA, men den har plads på kofangeren til nummer-plader i europæisk bred-format ( tror jeg )
og så er der lige fælgene… ???…Fuchs ?….nu er jeg forvirret
22. juli 2013 kl. 22:56 #55645
jewer
894 IndlægIkke Japan – og ikke USA. Og ja, det ku’ s’gu godt ligne Fuchsfælge:>)
23. juli 2013 kl. 22:03 #55646
Morten Alstrup
55 IndlægAustralsk?
23. juli 2013 kl. 22:10 #55647Oktan
644 IndlægNix…men den ligner nogle af de der Australske British Leyland -tingester.
Et ‘hint’ om bilens oprindelses-land:
23. juli 2013 kl. 22:14 #55648Oktan
644 IndlægNååå ja: Fuchs fælgene er også ( en slags ) hint
23. juli 2013 kl. 23:55 #55649
jewer
894 IndlægDet lader til at Oktan har fundet den:>) – Og ja, den med Fuchsfælgene var også et hint – så’n lidt derhenad, da .
27. juli 2013 kl. 02:30 #55657
jewer
894 IndlægNå, den er I åbenbart gået død i. Det er sådan en her: http://wj2d.100megsdns.com/ventura.html
27. juli 2013 kl. 10:55 #55658
Jens Langdahl
731 IndlægJeg troede at Oktan ville komme med svaret, han havde tydeligvis fundet oprindelseslandet. Jeg ved godt, at det egentlig ikke er min tur, og at nedenstående ikke tilhører viaRETRO’s primære emneområde. Men det billede SKAL bare vises, fra en tid hvor man stadig søgte efter (meget) anderledes måder at gøre tingene på :-) Det er IKKE photoshop, “dyret” har virkelig eksisteret!
Der må gættes!
27. juli 2013 kl. 19:38 #55662Oktan
644 IndlægJeg er fuldstændig blank….men hol’da’op hvor er den fantastisk !
29. juli 2013 kl. 10:28 #55681
Morten Alstrup
55 IndlægDer sker jo ligesom ikke rigtigt noget i denne her tråd, så jeg har følt mig nødsaget til at google. Jeg har dog kun brugt tre minutter, så der lige så meget er tale om et gæt:
Kan det være den forhjulstrækker med V4-motor, som John Walter Christie deltog med i det franske Grand Prix i 1907?
29. juli 2013 kl. 10:38 #55682
Kai
583 IndlægHvis jeg havde haft bare den mindste ide om noget, havde jeg skudt, men jeg er blank.
Jeg følger dog tråden så ofte som muligt, ViaRetro er dog lige tungt nok på en Android telefon, så det er kuns fra pc, jeg får skudt løs.
29. juli 2013 kl. 16:23 #55684
Jens Langdahl
731 IndlægGodt skudt Morten! Fortællingen om manden og bilen står her nedenfor. Jeg synes det er en vild og fantastisk historie, og da jeg faldt over det fine gamle glaspladefoto(?) i elektronisk form, ja så ville jeg bare gerne dele :-) Du kommer med næste opgave!
Manden
John Walter Christie blev født i New Jersey i 1967 og var allerede som 16 årig ansat i maskinværkstedet på De Lamater fabrikken, hvor han hjalp til under konstruktionen af USA’s første ubåd. Samtidig uddannede han sig på aftenkurser, så han fik muligheden for at starte som freelance ingeniør. I den egenskab var han i 1899 med til at udvikle drejelige kanontårne til den amerikanske marine.
Christie var også interesseret i de næsten nyopfundne biler, og var i modsætning til de fleste andre overbevist om forhjulstrækkets fortræffeligheder. Specielt hvis motoren var tværstillet, og han fik i 1904 US patent på netop sådan en konstruktion. Patentet blev udnyttet i firmaet Christie Direct Action Motor Company, der byggede små taxier, der i grundkonstruktionen havde stor lighed med Austin Mini. Taxierne var dog for dyre og blev ingen succes. Til gengæld udviklede firmaet nogle forhjulstrukne “trækkere” der blev meget populære hos både Hæren og forskellige brandvæsner i USA.
Forbindelsen til hæren fik Christie til at arbejde med udviklingen af militære køretøjer, og han konstruerede sidst i tyverne en let tank. Den var nyskabende i kraft af skrå armering og et avanceret affjedringssystem, der muliggjorde høj hastighed i terrænet. Hærledelsen var positiv og købte patentrettigheder og flere prototyper, men Tank korpset betragtede tanks som et defensivt våben, og så ikke behovet for at kunne føre “blitz-krieg”. Det endte med at Forsvarsministeriet afslog at sætte tanken i produktion. Ad omveje endte konstruktion hos russerne, der på basis af Christies idéer udviklede T34 kampvognen, der blev så berømt under 2. verdenskrig. Historien kan læses i detaljer på Wikipedia.
29. juli 2013 kl. 21:59 #55688
Morten Alstrup
55 Indlæg
@Jens Langdahl said:
Godt skudt Morten!Ja, det var bare et skudt og en google-søgning. Jeg havde tidligere i Paul Sheldons bøger ‘A Record of Grand Prix and Voiturette Racing’ læst om noget forhjulstrukket GP-bil,men da jeg ikke havde tid til at bladre alle 400 sider igennem (bøgerne har ingen billeder), besluttede jeg mig for at google …
29. juli 2013 kl. 22:01 #55689
Morten Alstrup
55 IndlægJamen, så er det min tur med et foto, hvor negativet stammer fra mine egne gemmer. Men jeg ved faktisk ikke så meget om det …

Emnet 'billedequiztråden' er lukket for nye svar.