Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #51773
    Oktan
    644 Indlæg

    …måske:

    #55929
    Oktan
    644 Indlæg

    …ups. Dobbelt-post ..slettet

    #55955
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Tak for tippet, Oktan: Hvor ER den bus dog mageløst lækker. Jeg beundrer især den store mængde velour i førerkabinen, og at det er anbragt og farvekoordineret med et sikkert øje for hvornår det LIIIGE præcis er for meget. 

    Men 1978? Den giver ikke adgang til Goodwoods inderkreds, fordi den jo stort set er ny. Jeg MÅ have noget præ-1966.

    #55948
    Mads H
    73 Indlæg

    http://images.forum-auto.com/mesimages/652899/CX%20Pijpops%20toit%20haut%20(4).jpg1..jpg

    #55950
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Farven er helt rigtig!

    #55953
    Mads H
    73 Indlæg

    Brændstoffet er nok ikke. Men data er ellers fede! Lasteevne 3500 kg, må trække 2500 kg, topfart 190 km/t, brændstoftank 200 l.

    Disse biler får iøvrigt den navnkundige og i amerikanske 80er-Volvoreklamer ofte benyttede P1800 til at virke lidt ubenyttet. Mange af dem har kørt over 2.000.000 km.

    Bonusinfo: Den 6-hjuler man har kendskab til med det højeste kilometertal har kørt 1988 til 1996 i daglig drift fra Diekirch i Belgien på ruten Diekirch-Luxembourg-Frankfurt-Köln-Düsseldorf-Basel-Lausanne-Geneve-Amsterdam-Luxembourg-Diekirch – naturligvis med div. stop og afstikkere på ruten, afleverende det den nu skulle have med. Hver eneste dag og nat. Uafbrudt kun af servicestop. 4.257.375 km. I 1996 blev dens drift iøvrigt overtaget af en 6-hjulet XM Tissier, hvis skæbne ikke er kendt. I dag varetages den slags af varevogne der leases og slides ihjel i løbet af et års tid. 

    Men ja – tænk, sikket liv disse Nimitz Class-Cxere har levet. Tænk, hvis den kunne fortælle, hvad den har oplevet. Chancen er, at historierne primært vil bestå af fortællinger om hvordan motorveje ser ud. Men der er en særlig allure over disse stolte skibe. Tænk engang, over 4 millioner kilometer! Den har været i gang uafbrudt. 

    Jeg har en god kammerat i München som i sin tid arbejdede som værkfører på Mike’s Garage i Heidelberg – smedien der begik Loadrunnerne. Han kan sgu nogle røverhistorier  

    Det var ikke unormalt, at nogle af expressfragt-bilerne kunne komme ind midt nat rygende og dampende på 3 cylindre – uden at stille så meget som en diagnose, chaufførerne (de skiftedes til at køre og sove) havde ringet og meldt ankomst. For de blev bare kørt, og hvis der pludselig gik en toppakning el. lign. så var det en ny motor – der blev bare kørt videre! Men når de kom ind, gik der 1 time, så var der en ny motor i, ny LHM, for en sikkerheds skyld nye gaskugler bagi, og så afsted igen. Der var ikke tid til at de skulle holde stille, mens en mekaniker fandt ud af, hvad motoren monstro fejlede. Små servicebesøg blev klaret på forskellige Citroën-værksteder på ruterne. De havde altid et lager af de spidsfindige dobbelt-bagbroer liggende, hvis nu sådan en skulle skiftes i en ruf. Så kunne man bagefter renovere den udtagne og ligge den på lager. 

    Og der blev kørt til! Chaufførerne fik at vide, at de skulle holdes ca. 500 o/min under fuld skrue (i reglen kørte de med skruet pumpe og 1 bar tryk på turboen) så mangen motorvejstrafikant har nok måbet noget, når sådan et uhyre fløj forbi med en 165-180 i timen. 

    Og hos Mike’s Garage havde man også en 8-hjulet Tissier-CX – et 10,5 mtr. langt fejeblad – til at kunne rykke ud og hente en nødstedt Loadrunner – om nødvendigt køre resten af ruten færdig med den defekte Loadrunner på ladet – det må have været noget af et syn!! 

    Mike’s Garage findes desværre ikke længere. Men deres 8-hjulede Tissier (der efter sigende har kørt en bagatel af 1½ mio. km) lever i dag i bedste velgående hos en Panhard-specialist i Holland.

    Nåhja, husk hvad FDM siger: Køb ALDRIG en gammel Citroën; de er upålidelige og kan dårligt holde til hårdt brug. Og stem iøvrigt aldrig på kommunister, vær kongetro & sov med hænderne over dynen…

    #55963
    Runesten
    222 Indlæg

    Så på et tidspunkt et lille klip om en fyr der havde lavet et fly om til et camper. Samtidig trak han det med sådan en 6 hjulet satan.

    #55971
    Ib Erik Söderblom
    423 Indlæg

    “Bonusinfo: Den 6-hjuler man har kendskab til med det højeste kilometertal har kørt 1988 til 1996 i daglig drift fra Diekirch i Belgien på ruten Diekirch-Luxembourg-Frankfurt-Köln-Düsseldorf-Basel-Lausanne-Geneve-Amsterdam-Luxembourg-Diekirch – naturligvis med div. stop og afstikkere på ruten, afleverende det den nu skulle have med. Hver eneste dag og nat. Uafbrudt kun af servicestop. 4.257.375 km.”

    “For de blev bare kørt, og hvis der pludselig gik en toppakning el. lign. så var det en ny motor – der blev bare kørt videre!”

    #55973
    Mads H
    73 Indlæg

    Det var ifølge sagkundskaben meget forskelligt; nogle kørte 50.000 af gangen, andre holdt i årevis og blev derfor udsat for kilometertal, der får en frikørt taxa til at se lidt grinagtig ud.

    Ifølge Jacob Greisser – den gamle værkfører på Mike’s Garage og idag uafhængig DS/CX-guru i München – var det således, at havde de begyndende tegn på sygdom – vand- eller olieforbrug, blå røg, dårlig trækkraft – røg de bare op og en ny røg i inkl. kobling. Det tog 1 time, og så gik det ellers videre. Man havde ganske enkelt ikke tid til at bruge ½ dag på at fejlfinde og udskifte. Ny motor i, afsted igen. De defekte – eller måske defekte – maskiner blev så renoveret med nye krumtaplejer, simmerringe, oliepumpe, renoveret top, ny toppakning, nye ventiler, turbo mm. osv. blev ompakket & så fremdeles. Og så blev de stillet på hylden til brug næste gang. Medmindre at der var tale om en decideret defekt maskine, så røg den i jerndyngen efter at være blevet strippet for brugbart. Således kunne det ske, at en maskine der havde kørt, lad os sige 250.000 eller for den sags skyld 600.000 kom i en bil efter en hovedrenovering. 

    Hvorfor denne megen firlefans med renovering? Jo, en ny motor skulle jo køres forsigtigt til, og det lå ligesom ikke i kortene at Loadrunnere og Pijpops-bilerne (Pijpops BV havde en aftale med Mike’s Garage med de biler der kørte i Tyskland) blev kørt forsigtigt ind med lav belastning. Men i ny & næ røg der jo også nye maskiner i dem.

    #55976
    Oktan
    644 Indlæg

    Tak Mads H for de gode historier.

    Har lang tid drømt om sårn’en Loadrunner 

    ( Jeg er ex-CX Break x 2 ejer ….nåå ja; og DS og DS Break også )

    men der vist noget med de danske myndigheder (syns-Polizei) og mulighederne 

    for at få sådan et vidunder på danske plader.

    #55977
    Oktan
    644 Indlæg

    @Ib Erik said:

     

    Uden sammenligning i øvrigt er jeg nervøs for, at den ukultiverede 8-ventils 2.0 jernklump jeg har i min slidte Xantia, holder evigt.

     

     

    #55979
    Ib Erik Söderblom
    423 Indlæg

    @Oktan said:

    @Ib Erik said:

     

    Uden sammenligning i øvrigt er jeg nervøs for, at den ukultiverede 8-ventils 2.0 jernklump jeg har i min slidte Xantia, holder evigt.

     

     

     

     

    Don’t worry Ib Erik; jeg havde sådan en ( ellers dejlig ) bil,

    og pludselig en dag efter at have kørt 100 meter sagde ‘KLONK’

    og motoren satte sig og blev til een sammenhængende metal-klump.

    Fandt aldrig ud af hva’ det var….den røg til skrot.

    Det var en tussegammel 6000.- kroners bil.

    Pudsigt, for denne er det samme: Et 8000,- kr hurtigindkøb, der så kunne gi’ lidt erfaring med undervognen på sådan en Citroën.

    Det er den mindst krævende og mest stabile bil, jeg har haft det sidste årti !!!

    #55995
    Mads H
    73 Indlæg

    Man sætter først rigtig pris på gamle hydraulikere, når man skal køre stærkt med læs på :)

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.