Viser 3 indlæg - 16 til 18 (af 18 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #52231
    Claes
    129 Indlæg

    Quote from Kai på 28. January, 2013, 19:23
    Den til 90000 er denne og altså ikke en Mk3, min bekendte og jeg havde snakket forbi hinanden.
    Hvad vil forhandleren mon opnå ved at have den stående, så dyr at den ikke bliver solgt?
    Er den ikke 40-60k over den rette pris?

    Sådan én kan man jo ikke rigtigt prissætte. Den er jo noget nær unik – og en bil kan ikke restaureres til det “samme”. En tilsvarende restaurering af en anden Taunus ville nok blive noget nær ligeså dyr – og den ville alligevel ikke være “jomfruelig”, som den grønne dér. At alt er så originalt er ret unikt.

    Jeg tror prisen er rigtigt – hvis den rigtige liebhaver kommer forbi. I Tyskland er der lidt mere hype omkring dem end her. Den giver jo samtidigt lidt reklame for forhandleren – at han har noget unikt, ret sjældent i super stand.

    #52232

    Brasilianske og argentinske varianter af europæiske og amerikanske modeller kunne være emnet for en hel blog i sig selv. Det er dybt fascinerende at se, hvordan Alfa Romeo, Peugeot, Fiat og mange andre arter sig i det sydamerikanske.

    Tilnavnet Knudsen kommer fra en tidligere Ford-chef, Semon Knudsen, kaldet Bunkie, der i 1968 kom fra GM til Ford som direktør. Hans tid i Ford var en katastrofe, og efter kun et år blev han fyret igen. Han nåede dog at sætte sig nogle spor. Bl.a. opdateringen af Ford Mustang (som Lee Iacocca aldrig tilgav ham for. Han skrev, at Knudsen havde “forvandlet en racehest til et fedt svin”) og så den særlige “Knudsen-næse” – altså det fremspring midt på køleren, som han fik foranstaltet anbragt på flere af Fords modeller. Man kan se på nogle af Taunus’erne herover og på flere andre amerikanske.
    Fx
    http://www.custom-cruisers.com/Clubfzge/ford_ltd_1971.htm
    og
    http://photos.aaca.org/showimage.php?i=10623

    Iøvrigt: Knudsens far var dansk: William S. Knudsen, der i tyverne blev direktør for GM, senere generaldirektør for GM og under anden verdenskrig øverste chef for hele den amerikanske rustningsproduktion.

    #52233
    jewer
    894 Indlæg

    Aahhh…så der var en relation til William Knudsen:>) Sad og tænkte over det m.h.t. de Taunusser men det stemte jo ikke sådan rigtigt med årgangen.

Viser 3 indlæg - 16 til 18 (af 18 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.