-
ForfatterIndlæg
-
27. januar 2013 kl. 19:32 #51528
Lars D
127 IndlægHej viaRetro fæller.
Hvordan har I det med at købe en bil uden at have kørt den, men kun på baggrund af billeder og beskrivelser fra ejeren, som er en kendt bilsamler i klassikerkredse.
Jeg er igang med nogle forhandlinger med en sælger, der har en bil til salg jeg gerne vil købe. Egentligt havde han en anden til salg som jeg ville have men den blev solgt for næsen af mig til en amerikaner, der var hurtigere på aftrækkeren. Efter den oplevelse diskuterede jeg lidt med sælgeren, der er en kendt bilsamler nede syd på og han havde en anden bil,der måske nok var interessant for mig og jeg har fået sendt en masse billeder og prisen er i orden. Bilen der har været hans, har han solgt til en ven for et par år siden og denne har netop sat den til salg.Et par krydstjek af ejere og bilens historie vidner om seriøsitet.
Han vil helst have en afgørelse hurtigst muligt ellers sælges bilen og mit spørgsmål til jer om jeg skal købe den ubeset. Bilen koster lige under 100.000 kr. er sat fuldstændig i stand for et par år siden og der følger forskelligt udstyr med i prisen.
Normalt ville jeg ikke købe en bil ubeset, men på grund af travlhed på mit arbejde har jeg ikke tid til en tur til middelhavet de kommende 14 dage så lad mig få et par råd fra viaretro folket. Har nogen af jer hoppet ud i køb uden køre/se. Lad mig få lidt gode råd. En mulighed er selvfølgelig at indbetale noget depositum indtil jeg får tid til turen derned.
27. januar 2013 kl. 19:56 #52063
jewer
894 IndlægDa jeg købte min Giulia så jeg den godt nok først men kørte ikke i den. Valgte at stole på sælger – og det gjorde jeg ret i.
Med til min beslutning var at bilen var nøjagtig som sælger havde beskrevet i annoncen samt det faktum, at sælgerens værksted havde bygget bilen til sælgers eget brug i historisk orienteringsløb. Gik derfor ud fra, at de naturligvis ikke havde sat noget skrammel sammen til ham.
http://www.atlanticauto.de kan iflg. mine erfaringer absolut anbefales.27. januar 2013 kl. 20:06 #52064
Peter Cocopelli
79 Indlægkøbte min 911 ubeset i USA. Havde primært checket sælger gennem hans aktiviteter på et porsche forum, hvor der lå postings for et par år og følte mig allerede rimelig sikker. Men udslaget som gjorde at jeg slog til, var et par ord om bilen fra en 3. person som kendte til vognen og som samtidig faktisk selv forsøgte at sælge mig en af sine egne. Så jeg sendte 150K over Atlanten og modtog vognen 6 uger efter. Og har aldrig fortrudt. Så tricket er måske blot at få en uafhængig person til at komme med sine observationer og se hvor godt det stemmer med sælgers info!!? Held og lykke
Peter
27. januar 2013 kl. 23:10 #52065
Niels Abild
218 Indlægjeg købte min fairthorpe i sverige,den så virkelig flot ud,hele vejen igennem,den kom med en transporter oppe fra nord om ørebro,ja udseende var der ikke noget i vejen med,men da jeg startede motoren var der en høj bankelyd,og næsten inget olje tryk,og jeg kunne ikke finde gearet,da gearkassen også var færdig,jeg havde i forvejen sendt et depositum,og transporteren havde ikke noget med sælgeren at gøre,det har kostet ganske mange penge at få det hele til at fungere,så mit råd,køb aldrig en bil før nogen af dine motorkyndige venner i nærheden har prøvet den ,eller bedst om du selv foretager operationen
niels28. januar 2013 kl. 06:46 #52066
Heine Hansen
63 IndlægJeg har handlet 50 biler i USA. Biler som jeg har fået efterset af mine kontakter derovre inden køb. Kun 3 biler har jeg købt uden at de er blevet kigget igennem af mine kontakter, da de har stået steder jeg ikke har kontakt. 2 af de 3 gange er det gået “galt” – Bilerne svarede bestemt ikke overens med sælgers beskrivelse og til de billeder jeg havde modtaget.
Den ene var en 1966 Lincoln Continental convertible. Jeg var nærmest grædefærdig da jeg så bilen, og sammenlignede med hvad jeg havde set på billeder, og hvad jeg havde forventet at se. At bilen så også gik i stykker stort set hver eneste gang jeg kørte den ud af garagen gjorde ikke historien bedre.
Jeg har lovet mig selv ALDRIG at købe ubeset mere. Men har da hørt historier om folk som har fået hvad de forventede, men også mange (Nok flere) hvor det ikke svarede til beskrivelsen.28. januar 2013 kl. 08:17 #52067
Jacob B
216 IndlægHmm… Jeg kan læse mig til (og vidste også godt i forvejen), at jeg ikke handler biler med samme sikkerhedsnet som de fleste!
Uden at have præcist tal på det, så er det nok omkring 90%, af alle de biler jeg har handlet, som er handlet ubeset… Nogen gange vinder man, og andre gange taber man, men hvis prisen er rigtig nok, så er det for mig værd at løbe risikoen!
Jeg har handlet en hel del biler efterhånden, og fire gange er jeg blevet taget bag i, hvilket i mine øjne bekræfter, at det er værd at løbe den risiko!
DOG SKAL DET OGSÅ SIGES: Jeg handler kun biler, som prismæssigt enten er, eller kan presses, helt i bund, og derfor er der altid en margen indlagt, som kan dække evt. overraskelser!
Forskellen på hverdagsbiler og veteraner/klassikkere er i øvrigt, at størstedelen af veteranerne og klassikkerne er ejet af entusiaster, som passer på deres ting… nogen mere end andre (ikke mindst pga. kvalifikationer), men næsten alle gør hvad de kan, for at holde deres automobile soulmate i så fin stand som muligt!
Netop pga. de to sidste ting, så vil jeg ikke betænke mig Lars!
Hvis du ikke tager nogen chancer, så løber du heller ikke nogen risiko Lars… Men omvendt afskærer du så også dig selv fra mange af de gode handler!
Jeg ville ikke betænke mig, ud fra de oplysninger du giver – Køb den :-)
28. januar 2013 kl. 13:06 #52068
Runesten
222 IndlægPeter, du skriver du er moden til andet end early 911. Betyder det så at du skal af med den du har? Jeg er lidt smålun på en tidlig 911er.
28. januar 2013 kl. 18:53 #52069
Peter Cocopelli
79 IndlægQuote from Runesten på 28. January, 2013, 13:06
Peter, du skriver du er moden til andet end early 911. Betyder det så at du skal af med den du har? Jeg er lidt smålun på en tidlig 911er.Nej. Tror aldrig jeg sælger mine 911’ere medmindre jeg bliver tvunget. Er blot ved at have “plads” til én mere/anden efterhånden..
Men god jagt. Der er en del til salg her i landet lige nu. Check evt. på http://www.early911.dk28. januar 2013 kl. 20:34 #52070
Vincenzo
38 IndlægGør det, og du vil fortryde det. Gør det ikke, og du ligeledes fortryde det. Gør det, eller gør det ikke. Du vil fortryde begge dele. Ingen kan råde dig her Lars. Du må stole på din intuition. Jeg har selv undladt det engang. Nogle gange spekulerer jeg på hvad jeg gik glip af. En fantastisk bil til prisen, eller evig fortrydelse?
28. januar 2013 kl. 21:53 #52071ou
22 IndlægHej
“men på grund af travlhed på mit arbejde har jeg ikke tid til en tur til middelhavet de kommende 14 dage så lad mig få et par råd fra viaretro folket. “Lyder spændende, nu er Middelhavet jo ret stort.Så kan du ikke specificere nærmere hvor.
jeg sidder i øjeblikket praktisk på grænsen mellem Frankrig og Italien.
Hvis tilbuddet er så godt . bør bilen da inspiceres28. januar 2013 kl. 23:38 #52072
Claus Ebberfeld
604 IndlægVincenzos råd har jeg også fået engang, og det er så klogt, at det nok tåler gentagelse:
Gør det, og du vil fortryde det. Gør det ikke, og du ligeledes fortryde det. Gør det, eller gør det ikke. Du vil fortryde begge dele.
Jeg fulgte rådet. Og det var sandt. Bortset fra, at jeg nød det indtil jeg fortrød det.
29. januar 2013 kl. 07:43 #52073
Kai
583 IndlægDet råd passer jo til det meste af livets valg, både de gode og de dårlige.
29. januar 2013 kl. 08:13 #52074
Scalino
36 IndlægPlys er da også på de kanter…
Jeg ville aldrig købe ubeset – der er for mange platugler i omløb… Er der ikke en mærkelig eller lignende på de kanter, hvor du kan få en sagkyndig ud at bedømme vognen, mod et passende vederlag..
29. januar 2013 kl. 08:25 #52075
Jacob B
216 Indlæg“der er for mange platugler i omløb”… LOL
Den forstod jeg godt Troels ;-)
29. januar 2013 kl. 18:55 #52076
Lars D
127 IndlægHej alle
Tak for de gode råd. Som I skriver er der sikkert både gode og dårlige ubesete bilkøb gemt i jeres erfaringer. Bilen står i Athen og det vil koste mig omkring 6000 kr at flyve ned og se den, hvor jeg har huller i kalenderen til det, så der skal skråen lige vendes.
Jeg ville da også helst se og køre før et køb og det er kun fordi bilen er flot, prisen fin og der følger gode sager med og sælger er utålmodig at jeg overvejer det med at købe ubeset. Torsdag – fredag tager jeg til Holland og kigger på et par andre biler så jernet er gloende i øjeblikket, pengene brænder i lommen.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.