Forum Generel teknik: som ikke er mærke specifik Maling og rustbeskyttelse af hjulkasser – hvordan?
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 24 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #133288
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Roveren står med hjulkasserne i karosserifarve og jeg ved ikke helt hvordan det er malet – men jeg ved det ikke er godt nok, for det kan løftes af i flager!

    Et af sommerprojekterne på den bliver derfor at skrabe dem rene og derefter give dem en ordentlig behandling. Men hvad er det? Jeg har læst mig til noget i denne dur:

    1 Grunding (med spray eller pensel – nogle siger med epoxy, andre noget andet)
    2 Sealing (men med hvad?)
    3 Maling med gummihud (nogle siger det ikke er nødvendigt)
    4 Maling med farve (hvis man vil – og det vil jeg ikke, mine hjulkasser skal være sorte)
    5 Rustbeskyttelse?

    Men jeg kan også læse, at det er meget delte meninger om det her område. Både om metoder og især om produkter.

    Jeg forventer egentligt ikke at det er anderledes blandt ViaRETROs læsere!

    Men jeg vil gerne høre, hvad I har gjort eller anbefaler? Det er klart at Roveren fra 1977 ikke er hverken en hverdags- og vinterbil, men den er heller ikke en showbil, så jeg går klart mere efter beskyttelse end efter kosmetisk fremtoning.

    #133290
    A VINTAGE RUN
    313 Indlæg

    Hej Claus.

    Det du beskriver du skal have gjort ved din Rover 3500 lyder som det samme jeg skal til med min Toyota yaris.
    Jeg var kørt til Pava-manden så jeg kunne få den undervognsbehandlet inden i vinter. Han slog en hammer igennem hjulkasserne i bagenden og ja, så er der lidt rust arbejde som skal laves. Det er ikke så meget men det sidder træls! Lige omkring tårnene..
    Jeg har faktisk ikke selv nået at tænke over, eller hvilke produkter jeg vil bruge til at lukke det ubehandlet jern med igen. Men autobranchen kunne selv anbefale en egnet zinkgrunder til denne beskyttelse af jernet og brugbar under pava-behandlingen. Men det skal lige siges at der efterfølgende kommer inderskærme i bagenden.

    Men det lyder som en god ide at: Grunde, Give karosseri-kit, Male og tilsidst undervognsbehandle.
    Om du sprayer eller pensler er nok lige godt. Bare det lukker og tørre uden for meget fugt i luften. Men det lyder da som om der er andre i tråden: (POR 15 Chassis Black maling) der har erfaring med rustbehandling.

    Njal

    #133293
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Ja, jeg vil i hvert fald nødig, at man kan slå en hammer igennem Roveren, Njal!

    Jeg tænkte faktisk også på om man kunne bruge det der POR15 i hjulkasserne. Eller for den sags skyld det Esbjerg Maskinlak, som andre nævner som et alternativ.

    #133319
    Søren L Nielsen
    41 Indlæg

    Jeg skrabte alt det gamle tectyl af, rensede resterne af med opløsningsmiddel, malede overfladerusten med Brunox, malede 2 gange med sort hammerlak, og sluttede af med en gang stenslagsbeskyttelse. Men med en knap 1100 meter grusvej, så valgte jeg altså oveni at montere plastic inderskærme. Der er heldigvis en lille bilproducent i Rusland der producerer dele der til forveksling passer i en Fiat 124. :) Og de er BILLY. ?
    Bunden fik samme tur, pånær en skrap grunder fra en lokal spær-fabrikant og så 2 gange Esbjerg Maskinemalje i Classic Massey Fergusson rød. ?
    Originalpolizei , bitte nicht schiessen.??

    #133325
    jakob356
    170 Indlæg

    God mekanisk afrensning og zinkgrunding, hvis der viser sig bart jern
    Og så en spand Esbjerg traktormaling. Det må kunne trækkes fra, når man er gårdejer? ?
    Og så den sorte bløde Dinitrol eller lignende bitumenprodukt udenpå.
    – Ville være min opskrift til en ikke concours kørebil til dansk vejr.

    Man kan også begynde at lege med 2-komponent epoxy, men det er dyrt og lugter.
    Til gengæld bliver det helt utroligt hårdt.

    #133330
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Sidst jeg malede hjulkasse på MGBen blev den renset af til metallet, zinkgrundet, derefter 2K marinegrunder, 2K lak, gummihud og til sidst Dinitrol.

    #133332
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Det lyder besværligt nok til at være effektivt, det der! Derfor studser jeg over vendingen “sidst jeg malede hjulkasserne på MGB’en”, Ole – det skal da forhåbentligt ikke gøres ret tit?!?!

    Det den ene kalder Esbjerg Maskinemalje, er det det samme den anden kalder Esbjerg Traktormaling?

    Og så et dumt spørgsmål, men her kommer det: Jeg kan vel godt penselmale alting på, ikke?

    Et spørgsmål mere: Bitumenbaserede rustbeskyttelsesprodukter, tørrer de ikke ind og bliver stift og krakelerer? For det kunne se ud til at være årsagen til at mine hjulkassers flager af nu.

    #133333
    Peter Vang
    45 Indlæg

    Min Kadett har fået et godt lag Galvafroid og der efter et godt lag sort maling (en kopi af Hammerite og til 50 kr literen) og så en gummihud (tror den var fra Biltema) og det står fint efter 4 år……
    Har på mit tidligere arbejde brugt en hel del Esbjerg Maskin emalje (eller kald det traktormaling, for det fås mest i “taktor-farver” men det er en rigtig god maling og har næsten lige set noget som jeg har malet for 12 år siden og det holder fint)
    Jeg lærte dig at (ved at læse på dåsen at man IKKE må male med rustbesyttelse oven på zink-maling (Olie og zink, ved ikke hvorfor men det skriver de)
    Men i min verden, så zink og grunder/maling og så noget rustbeskyttelse
    @ Ole JAGmann det er da en masse overflødig vægt :-D

    #133334
    Peter Vang
    45 Indlæg

    P.S. en blank maling er stærkere en en mat (både våd-lak og i pulver-lak)

    #133352
    Leo Jensen
    154 Indlæg

    Jeg gør nogenlunde som beskrevet af de fleste her i tråden, men jeg laver en fosfatering først. Er jeg mon den eneste ?

    Kald det rustomdanner eller andet smart, det handler om at få noget fosforsyre til at reagere med rusten før man går videre. Man kan teoretisk også fjerne al rust mekanisk, men det er ofte ikke så nemt at komme til…

    De sidste par år har jeg brugt Borups Stærk rust- og kalkfjerner, literprisen er noget bedre end for mirakelmidlerne i små flasker. Jeg fjerner rester med vand efter nogle timer og lader det tørre, før jeg går videre med zinkspray, fuge, maling og Dinitrol.

    #133358
    jakob356
    170 Indlæg

    Jojo, traktormaling = maskinemalje. Og husk at få et farvekort med, så du kan sidde med aftenkaffen og nyde de fine nuancer fra John Deere og FiatAgri osv ?

    Tog for nylig nogle lag sort Dinitrol “asfalt” af min Citroen ID19s ene forskærm, og det sad efter 20 år fint fast og var elastisk endnu, og afslørede det fineste rustfri 60’er-jern inde bag ved. Så jeg ved ikke, hvordan man får det til at falde af i tørre flager, måske noget med at male det på en uren eller allerede smårusten overflade?

    #133372
    westmus
    122 Indlæg

    Hvis man mest gør det for virkningens skyld, kan man spare en hel del arbejde ved bare grundigt at fjerne alt løst med trykluft eller lignende og så byge et lag på af den helt tynde undervognsolie direkte på rust, rå plade, maling eller hvad der nu er tilbage. Lade dette få et døgn til at trække ind og tørre op og så give det hele et efterfølgende lag af det tykke sorte undervognsolie. I forhold til den begrænsede arbejdsindsats, er det faktisk overraskende effektivt til at bremse den rust der evt allerede er der og skærme mod nye angreb.

    ….oliebaserede produkter er i øvrigt det eneste jeg har gode langtidserfaringer med.

    #133385
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    John Deere-farve i hjulkasser vil se vildt ud!

    Westmus, hvad er det for produkter du kalder “undervognsolie”, tyk eller tynd?

    Og Jakob, hvad hedder det der Dinitrol “asfalt” rigtigt?

    Og Leo, hvordan bruger du Borups på lodrette og omvendte flader – er det ikke tyndt som vand?

    #133386
    Leo Jensen
    154 Indlæg

    Borups kalk- og rustfjerner er lidt geleagtig, så den fungerer også i umulige vinkler.
    De har den nede i Rema til små penge, så det er bare at prøve. Hvis du mener den skal være tykkere kan man vel røre lidt mel i den… ;o)

    #133387
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Takker: Det er lige før jeg glæder mig til projektet. Der i øvrigt hænger sammen med nye dæk og fælge, men det er sådan set en anden historie.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 24 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.