Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #51781

    Martin LW (LW for Lindø Westergaard) f. 1972, uddannet historiker fra Syddansk Universitet. Forlagsredaktør ved Syddansk Universitetsforlag 2001, direktør 2008. Kørt bil siden 1978, første bil 1982, kørekort 1990, første indregistrerede bil 2002.

     

    Har min første erindring fra bagsædet af en 1965 Ford Taunus 17 M Super. Opvokset lykkelig (om end køresyg) på bagsædet af adskillige Fiat-modeller: 128, 128 Special, 132 1800, samt Argenta. Kørte dem alle fra jeg var seks år gammel. Kan stadig smile ved tanken om lyden af 1600 TC-motoren i morfars Fiat 131 Supermirafiori, når den nærmede sig 6.000 o/min…….

    IMG_3627-1.jpg

    Blev bilejer som niårig med en 1963 Fiat 600 og kunne knap styres på morfars 50 tønder land.

     

    IMG_3629-1.jpg

    IMG_3630-1.jpg

    Var i de følgende otte år ejer af endnu en Fiat 600, en Renault 6 samt en Peugeot 404 Berline med soltag. Fiat 600 nr. to er den eneste bil, jeg har tjent på: Købt i 1984 for 400 kr., solgt to år efter for 500 (- og det var mange penge dengang!). Alle blev passet og plejet, men døde alle rustdøden.

     

     

    IMG_0225_1_2-1.jpg

    Første bil med (autoriserede) nummerplader var en Fiat Croma Turbo I.E. (1986), der efter et par år var så affældig, at den blev udskiftet til fordel for en Lancia Thema 3,0 V6 (1993). Den har nu 338.000 km. på klokken og bringer min hustru og mig problemløst omkring.

     

    IMG_2397-1.jpg

    Første klassiker skulle have været en Mercedes W108 af en slags, men da jeg i 2009 så en Fiat 130 Coupé på veteranmessen i Fredericia var jeg solgt til stanglakrids. Da jeg aldrig vil af med den, har jeg lavet en alternativ liste med andre klassikere, som jeg gerne vil have på et tidspunkt, men som også kan komme videre igen:

     

    Fiat 2300 Berlina/Coupé

    Renault 16 TS

    Peugeot 504 TI

    Alfa Romeo Giulia 1300/1600

    Alfa Romeo Giulia Berlina 1750

    Mercedes-Benz 280 SE (W108)

    Mercedes-Benz 280 SE (W116)

    Mercedes-Benz 280 SE (W126)

    Mercedes-Benz 220 SE (W 111)

    Citroën DS 21

    Ford Zodiac Mk. III

    Rover Vitesse (SD1)

    Lancia Trevi VX/Volumex

    Lancia Fulvia Berlina

     

    Drømmegaragen (efter gigantisk lottogevinst):

    Ferrari 250 GT (1963) (Er endnu ikke kommet mig over hvor flot vraget på Ålholm var….)

    Mercedes-Benz 300 SEL 6,3 (W109)

    Alfa Romeo 2600 Berlina

    Lancia Flaminia Berlina

    NSU RO 80

    Passioner: Historie, britisk og russisk klassisk musik, Tyskland, Frankrig og Italien, husholdnings- , pamper- og proprietærautomobiler af enhver art, bare de er ældre end 40 år.

    Aversioner: mp3-lyd, sparepærer, Apple, fornuftige familiebiler, mennesker, der sviner sproget til med udtryk som ”på sigt”, ”fremadrettet” eller ”på den lange bane”.

    #56322
    Anders Bilidt
    648 Indlæg

    Uhada…!!  En Fiat 130 Coupe.

    Se det er daelme god stil….  8-)

    Mindre god stil er det til gengaeld at proeve at spise os af med blot et enkelt billede af denne gudinde!  ;-)

    #56460
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    Hej Martin

    Tak for snakken ved Bella Italia. Det var rart at du stillede 130’erenes sæde til rådighed, jeg trængte til at sidde ned! Opdagede lige nedenstående da jeg var ved at rydde op i min mailbox. Kender du den?

    #56700

    Hej Jens, og undskyld mit forsinkede svar.

    #56701
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    Hej Martin

    #62987

    Anders02: Dårlig stil på Viaretro er, øh.. ja dårlig stil. Så her følger lidt flere fotos. Jeg har haft lidt knas med billedprogrammet – derfor har det taget lidt tid.

    #66951
    Jan Poulsen
    2 Indlæg

    Hej Martin
    Har lige tilmeldt mig. Deler din “kærlighed” for 130eren, og har fået fat i en fin Coupe her i efteråret, som jeg håber at få på plader i år. Har også en Berlina stående på 10ende år som trænger til en ordentlig overhaling.
    Måske vi mødes til sommer et eller andet sted.

    #67567

    Hej Jan,

    Det lyder da helt fantastisk. Hvor har du fundet den henne? Og må vi se nogle billeder?

    #68077
    Per Einarsson
    120 Indlæg

    Hvor er det dog modige linier i sådan en Fiat 130.
    Meget italiensk!
    Tillykke med den gode stil :)

    #69249
    Anders Bilidt
    648 Indlæg

    Tak for de nye billeder Martin – saa er vi tilbage i ren god stil igen… :-)

    Daelme en elegant vogn! Og det bliver da heller ikke meget mere stilrent end soelv metallic med dyb roed velour indtraek. Yummie…

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.