-
Indlæg
-
Der er ikke nogen objektiv rationalitet bag lysten til at køre klassiker. Du kan altid finde en skolelærer, der har gennemanalyseret både de miljømæssige og sikkerhedsmæssige aspekter bag en fornuftig bilhandel og derfor kan fremlægge håndfaste beviser for at indkøbet af en 2 år gammel Skoda Felicia Combi 1,2 TDI i sølvmetal, er det mest fornuftige bilkøb i Danmark.
Efter godt 2 måneder, næsten udelukkende med kørsel i klassikerne, måtte jeg for nylig fylde Volvo’en med børn, kone og weekendoppakning, for at køre den lange og tunge vej til familiefest i det jydske. Og helledusseda, hvor sådan en moderne svensker er let at køre. Den er jo næsten lydløs, man kan høre trafikradioen, klimaanlægget holder en konstant og behagelig temperatur og jeg kunne blive ved. Turen til det mørke, var en meget behagelig oplevelse og der kunne ikke sættes en finger på Volvo’ens ydelser.
Så nu er den sat til salg –
Det er jo ikke sjovt, der er ikke et lille element af bekymring, eller en konstant opmærksomhed på lyde, dufte og motorens gang. Jeg er blevet afhængig af det nærvær som vores gamle biler kræver. Køb en UP og du vil kunne svæve bevidstløst gennem hele København, uden at kunne huske så meget som eet lyssignal. Du behøver ikke en gang at holde øje med ham foran, for bilen bremser selv.
Jeg læste en gang en bog om nærvær, hvor en af øvelserne var at bruge 45 min. på at spise et æble, for på den måde at smage og fornemme æblet i detaljer. Men jeg behøver slet ikke spise æbler i slowmotion for at opleve nærvær. Jeg kører bare en tur i mine gamle biler, så bliver jeg lidt mere levende og dagen får et element af spænding, uforudsigelighed og nærvær og turen bliver en oplevelse i sig selv.
Up! (udråbstegn) – og hvad betyder “Up” overhovedet (på tysk).
Det giver ingen mening ?!?Jeg synes det er en formiddabel beslutning du har taget.
Nærhed!Hovedet på sømmet, Stig! Det er s’gudda’ meget rart med jævne mellemrum at transportere sig selv rundt i noget mere eller mindre moderne – men forhævle hvor er det kedeligt – og forhævle hvor man glæder sig til at komme ud at køre i gammelbilen igen. Man bliver fjern af at køre i en moderne bil – vær nær!
Som Jesper siger: Hovedet på sømmet.
Nærvær, erkendelse af virkeligheden, massage af sanserne, meditation og opladning, glæde.
Om det sker i en gammel Skoda, en Opel, Honda, Citroën, Alfa, Porsche eller Rolls er betydningløst, hvis det bare virker !Jeg grinede over din konklusion “Så nu er den sat til salg –”!
Men er helt enig: Mine overvejelser går på, hvor langt man skal tilbage. Min tidligere proklamerede grænse på 1972 er jeg parat til at fire lidt på, men allerede i forserne forsvandt noget af nærheden.
Jeg kan dog sige, at med en SAAB 90 uden servo er styreoplevelsen ret autentisk.
Du rammer et ømt punkt Claus, for i virkeligheden er Porschen nærmest for ny og velkørende. På den anden side, så må man jo bare presse konvolutten lidt mere, så da jeg ramte 220 på GPS’en må jeg indrømme at det føltes temmeligt rustikt.
Fornyligt kørte jeg en Rolls Royce fra 1969, og det var en noget blandet fornøjelse. Den kører som en gigantisk so på rulleskøjter. Den gad jeg nok ikke køre i som hverdagsbil.
I disse dage kører jeg i Giulia’en og den er tilbage til basic. Men med nogle få forbedringer kunne den sagtens udgøre hverdags transport behovet. Spørg bare Jewer…Hverdagstransportbehovet, ja – med en anelse mindre sænkning dog – hvis man vil være mere end to i bilen:>) – og måske et varmeapparat der virker!
Dejligt skriv Stig! :-)
Og jeg maa straks erklaerer at ogsaa jeg er 100% enig.
Moderne biler er jo fantastiske – og desvaerre ogsaa aldeles intetsigende!
Et eller andet sted, saa har jeg laenge haft en eller anden droem om at koere en Austin-Healey 100/6 (uden kaleche saa man for alvor oplever det naervaer) som helaars hverdagsbil. Folk ville tro (eller maaske naermere vide?) at jeg var rablende sindsyg. Og jeg er ogsaa godt klar over at der ville vaere nogle alvorlige kompromisser til stede i oplevelsen, men det kunne daelme da vaere spasst… ;-)Da jeg for et par aar siden boede i Flensborg og arbejdede i Hamborg, og dermed pendlede over halvanden time hver vej til og fra arbejde, valgte jeg da at koere i en raekke-6 BMW fra ’85. Okay, det er vel ikke helt en klassiker endnu, og oplevelsen er jo milevidt fra Big Healey droemmen, men allerede her rystede folk blot paa hovedet af mig! Den slags kilometer mente de fleste, at det var umuligt at tilbageligge i andet en en moderne diesel, som naeppe maatte vaere mere end 2- 3 aar gammel. Jeg rystede saa bare tilbage paa hovedet, og forklarede disse ignoranter at for 25 aar siden var min valgte pendlerbil noget naer det ultimative (indenfor et rimeligt budget i hvertfald) man kunne have droemt om til netop den slags koersel, og hvis bilen duede til det dengang, hvorfor skulle den saa ikke ogsaa fungere til den slags koersel i dag?? Havde jeg nu gjort som jeg fik besked paa, og koebt en eller anden ligegyldig plastikaeske med diesel motor, saa tror jeg aerlig talt ikke jeg havde holdt til at pendle saa mange kilometer i de lidt over to aar jeg endte med at bo i Flensborg! I skarp kontrast, saa gjorde den (halv)gamle BMW hver tur til og fra arbejde til en oplevelse og en fornoejelse, hvor jeg rent faktisk noed koereturen i stedet for bare at sidde og oenske den overstaaet hurtigst muligt…
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.