Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #145512
    Kristian Lund
    5 Indlæg

    Jeg er ny i dette forum, men har dog læst med i et halv års tid.
    Jeg overvejer kraftig at købe en bil til at køre lidt i om sommeren, og er blevet inspireret af Claus Ebberfelds Rover SD 1.
    Har set der er en i Sverige, men synes det er meget svært at bedømme registreringsafgiften. På Skats hjemmeside er der to Rover 3500, en fra 1972 og en fra 1983 med henholdsvis 18.445 og 82.500 kr i afgift.
    Den her bil er fra 1981, har kørt 275000 km og har 134 hk.
    Hvis jeg på Skats hjemmeside indtaster 40.000 kr som handelspris bliver afgiften 12.998 og benzin tillæg på 13.200 i alt 26.198 kr. De 40.000 er taget fra MotorClassic maj nummer.
    Er der nogen der har erfaring med afgiften fra en lignende bil?? (størrelse, nypris m.v)

    Mvh. Kristian

    #145515
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    Hej Kristian

    Jeg har kun nypris på en 3500 SD1 aut. fra 1979. Da kostede den 205.000 kroner på danske plader. Det udløser en veteranafgift på ca. 25.000 kroner. Du skal nok regne med ca. 5.000 kroner mere for din 1981 pga. den høje inflation i årene omkring 1980. Hertil kommer en benzinafgift på omkring 6.000 kroner.
    Det passer meget godt med de to tal du har. Det lave af dem er en veteranafgift fra dengang da bilen var billigere, det sidste må være fra en registrering som normal brugtvogn. I dag undersøger SKAT altid. om sidstnævnte afgift er lavere end veteranafgiften, og man får så lov at registrere til det laveste beløb. Håber du blev klogere på det hele :-)

    mvh Jens

    #145517
    Søren T
    18 Indlæg

    Ifølge Bilårbogen ’80 var nypris pr. 20. Oktober 1980 kr. 212.982.

    Mvh Søren

    #145518
    Søren T
    18 Indlæg

    Hov, det var en ’81, du havde kig på.

    Der var nypris ifølge Bilårbogen ’81 pr. 1.10.81 kr 249.991. Så der havde inflationen slået noget mere igennem.

    #145558
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    Jeg har regnet på veteranafgiften ved en nypris på 250.000 kroner. Resultatet bliver 30.011 kroner og i praksis vil det nok blive lidt højere pga. af særordninger for sikkerhedsudstyr. Benzinafgiften selvfølgelig den samme.

    #145565
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Kristian, jeg mindes at jeg engang har brugt netop Rover 3500 SD1 som et eksempel på en bil, som det ikke giver økonomisk mening at importere til Danmark på grund af vores sære veteranregistreringsafgift. Nu kender jeg jo ikke salgsprisen på den svenske bil du nævner, men det skulle undre mig om den kan bære den dansk afgift oveni hatten.

    Desværre, for som jeg gentagne gange har givet udtryk for, så er det jo en pragtfuld vogn, som der med den nuværende afgiftspolitik kun vil blive færre af i Danmark.

    MotorClassics majnummer? Det var da vist netop min bil, der blev testet der! Eller – som det jo retteligen er – min kones bil!

    Vi har faktisk talt om at sælge den, nu hvor vi har fået en Jaguar XJ12. Var det måske noget for dig?

    #145594
    Kristian Lund
    5 Indlæg

    Tak for svarerne. Jeg kan se at afgiften nærmer sig 40.000 og bilen koster 25.000 svenske, så det bliver i den dyre ende. Jeg har kun set annoncen på Blocket.se og den viser ikke meget om hvordan bilen ser ud.
    Claus, jeg vil meget gerne se din (kones) bil. Kan man sende PB til hinanden i dette forum??

    #145595
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Ja. Du kan også bare skrive på ce@viaretro.dk eller ringe på 61606067.

    #145611
    Leo Jensen
    154 Indlæg

    @Claus – Din kone var flot kørende i Roveren, men hun bliver da ikke mindre flot kørende i XJ12 !

    Let OT i forhold til det oprindelige emne, men hvis der alligevel ikke skal betales afgfit kan det jo ikke betyde det store…

    #145617
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Leo, du har ret: Hun svingede i weekenden lige ind på gårdspladsen i den, og jeg må indrømme, at synet og lyden og hele sceneriet bare gjorde mig helt glad.

    Men det ligger faktisk ikke rigtigt i kortene, at det er HENDE, der skal køre XJ12. Jeg må dog indrømme, det er ikke noget vi har talt helt igennem. Jeg tænker dog, at hvis bare jeg bruger “Jaguar for men”-eau de parfum engang imellem, så bliver hun glad. Det var immervæk også duften, der startede det hele med XJ12’eren.

    Måske skal hun overtage SLC’eren i stedet :-). V8 må være nok!

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.