Forum Introducér dig selv og din bil Solvej – en tysk frøken årgang '67
Viser 8 indlæg - 31 til 38 (af 38 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #100622
    Rasmus Wind
    37 Indlæg

    Det håber jeg sateme – og tak for opmuntringen, jeg har allerede plaget mig selv med lørdagsture til AJ-tanken uden ledsager, nu må hun sgu godt snart komme hjem ;-)

    #101216
    Rasmus Wind
    37 Indlæg

    Endelig hjemme – første tur til Toldboden vel overstået. Sommeren har bare at blive lang og solrig, Solvej og jeg trænger til at komme tættere på hinanden igen… der er skår, der skal klinkes ;-)

    #101254
    Soren W
    390 Indlæg

    Vejret er heldigvis ofte bedre end vejrudsigten, så god sommer…

    #101314
    Rasmus Wind
    37 Indlæg

    Nå, det var det her billede, jeg forsøgte at få på – håber det virker nu…

    Attachments:
    #102427
    Rasmus Wind
    37 Indlæg

    Nå, men alle andre render rundt i Århus og ser på klassiker-ræs vil jeg lige komme med en lille update…

    Smerten over min kostbare motor er langsomt ved at bliver erstattet med ren glæde over, hvor skidegodt den går nu, men den nyfundne motorperfektion highlighter jo nogle af de øvrige issues, min kære Solvej kører rundt med…. Undervognen, særligt støddæmperne bagpå men også foran, og diverse bøsninger trænger til en kærlig hånd/en hurtig tur i affaldet, udstødning og varmekasser er lige så stille ved at gå i opløsning, og jeg er stadig pænt træt af mine slidte sæder.
    Og pengene er jo røget i motoren….

    Well, nu ser det ud til, at et par af problemerne kan finde en løsning, jeg er bare lidt i tvivl om den er rigtigt god. Jeg er blevet tilbudt en byttehandel, hvor jeg i stedet for mine gamle forsæder kan få et sæt gamle Scheel sportssæder, som har siddet i en 911 targa fra ’69, som er strandet midt i en”opdatering” til G-model look.
    I byttet skal et sæt nye bagerste Koni støddæmpere gerne indgå.

    Jeg forsøger at vedhæfte et par billeder af førersædet, der er testmonteret i min lille gule.

    Det er ikke lykkedes mig endnu at identificere og periodebestemme sæderne. Jeg synes de ligner forskellige Scheel-modeller, som jeg kan identificere fra de sene 60’ere/tidlige 70’ere, men kan ikke finde billeder af nogen, som virker identiske – og synes måske alligevel de ser lidt for moderne ud. Til gengæld sidder jeg ret fantastisk i dem, og køreoplevelsen er transformeret, de “nye” sæder giver en helt anden oplevelse af, at være i kontakt med, hvad der foregår, når jeg kører…
    Jeg er ikke voldsomt bekymret for Originalpolizei, da Solveig jo i forvejen ikke er nogen jomfru på det område (mine nuværende sæder er i øvrigt heller ikke strengt originale, de er fra en 1972-73 911’er, men forskellen skal man nok være nørd for at lægge mærke til for alvor), men jeg vil helst ikke afvige for meget fra ting, der kunne være lavet “in period”.

    Decisions – decisions….

    Er der nogen her med forstand på ældre after-market sportssæder, der kan hjælpe mig med at tidsbestemme mine potentielle nye sæder eller måske nogen med et sikkert æstetisk blik, der kan give lidt input?

    #102430
    Rasmus Wind
    37 Indlæg

    Nårh ja, så tog jeg i øvrigt en lille Smålandstur forrige weekend, hvor jeg på en tur ud i det blå kom forbi et lille veterantræf i Ljungby – Solvej var en på flere måder en fremmed fugl i selskabet, men den lille mørke Fiat 500 var nu også dansk, jeg fangede dog ikke ejeren…
    Anyway, billederne viser om ikke andet min fascination af de svenske Epa eller A-traktorer, en lille svensk særhed, der så vidt jeg ved opstod efter krigen, hvor de svenske bønder ikke kunne skaffe nye traktorer. Derfor blev der indført en regel, hvorefter man kunne bygge en gammel bil om til traktor ved at forkorte akselafstanden og ændre gearingen, vist oftest ved at montere en ekstra gearkasse, der er låst fast i første gear.

    Reglen blev ikke afskaffet, da leverancerne af nye traktorer blev mere stabile, men til gengæld fandt bondedrengene ud at, at det var ret meget federe at køre i en “bil-traktor” end på knallert. Man må jo køre traktor allerede fra man er 16 år, så der kører stadig en del af dem rundt, og kreative 16-årige går naturligvis amok i værkstederne rundt omkring, så mange ender med at blive ret farverige, omend teenagernes æstetik ikke altid er så, skal vi sige diskret smagfuld ;-)

    #102435
    Rasmus Wind
    37 Indlæg

    Lidt flere fotos fra det svenske…

    #102498
    Anders Bilidt
    648 Indlæg

    Dejligt at du er ude og koere i Solvej igen! Saadan en tur til det svenske kunne jeg nu ogsaa godt snart bruge igen. Det er nu engang saa hygsomt…

    Mht. de Scheel stole. Altsaa det er et saet moegfede stole – ingen tvivl om det. Men aerlig talt, saa hoere de altsaa slet ikke hjemme i en longhood 11’er. I hvert fald ikke i mine oejne. Et noejagtigt aarstal kan jeg naturligvis ikke give dig, men de er fra den sidste halvdel af 70’erne. Saa en tidlig 911 G-model ville vaere laekker med de Scheel stole i, men ikke Solvej…

Viser 8 indlæg - 31 til 38 (af 38 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.