Virkeligt vellykket design behøver ikke koste ret mange penge.

Jeg har jo meget ofte fremhævet, at selvom den almindelige hurtige opfattelse af vores hobby med gamle biler er, at det er en vildt dyr luksushobby for de rige, så er den i virkeligheden ganske demokratisk og tilgængelig, hvis bare man vælger sin klassiker efter det. Min billigste klassiker nogensinde kostede for eksempel 3.500 kroner (og det er altså ikke fordi det var i 1967! Jeg mener det var cirka 2015?) , og jeg husker det også som om jeg kørte cirka ti tusind kilometer i den lille Honda Civic inden jeg byttede den ind til en ny gammel bil uden at have tabt penge. Og herregud, selv hvis jeg havde tabt penge, så var der grænser for hvor mange det kunne være, ikke? 

Jeg har haft et par klassikere mere til omkring de ti tusind kroner (SAAB 90, Mitsubishi Colt, MG 1100) så det kunne dengang godt lade sig gøre. Indrømmet, det kan godt være, at man idag må lade nogle tusinde mere springe, men et-eller-sted er det vel også lidt ligemeget, når man kan sælge den for det samme igen? Hvis man sætter nogle tusinde flere af, så kan man til gengæld få sig en virkelig verdensklassebil – som for eksempel min gamle Rover 3500 fra 1977, der vandt Årets Bil-titlen i Europa. Lækker teknik, knaldgod historie, en velkørende bil og et virkelig vellykket design: Den er jeg her flere år efter salget glad for at have ejet, kørt og vist frem.

Bevares, min gamle Legend Coupé var måske ikke et designikon, men det var en lækker vogn til meget få penge.

Det er klart, at gårsdagens Ferrari 250 Tour de France Zagato er i en helt anden liga og uopnåelig for langt, langt de fleste – selv af de rige. Men det er alligevel tankevækkende, at man faktisk kan få et design, der er nærmest ligeså vellykket sammen med en historie, der minder om Ferrariens og også med fin teknik under svungne italienske former – hvis man bare ved det. Og det er en af ViaRETROs missioner at bidrage til at flere ved det. I dag blandt andet ved at bringe et eksempel i Ugens Fund – men hvilket? Ja, se længere nede i Matinéen. 

God weekend

Claus Ebberfeld

Min gamle Rover 3500 var heller ikke et ikon som sådan, men dælme en flot vogn med historie og teknik og pris med sig også. HVOR meget design og historie man kan få for få penge skal vi se i Ugens Fund…

Bilernes by

Af Michael S Lund

Sidste weekend tog vi til Automania i Silkeborg, bilernes by, men ikke mindst for også at aflægge besøg hos Gubsø Garage. I sig selv er Silkeborg altid et besøg værd, smukt beliggende som den er i det jyske søhøjland med søerne og Gudenåen, der løber gennem byen. Silkeborg har gennem tiden spillet – og spiller stadig – en fremtrædende rolle, med fokus på 4-hjulede køretøjer. Tidligere blev der sågar bygget køretøjer (busser) hos Dansk Automobilbyggeri (DAB), men byen er fortsat et centrum for omfattende handel med biler. Og så sent som i 2021 blev kronen så sat på værket for alle os, der brænder for klassiske biler … med åbningen af Gubsø Garage som et konference-, event- og oplevelsescenter.

Vi havde aftalt møde med manden bag, Marc Vogel, for at høre nærmere om, hvad der driver ham. Det er sjældent at se, hvordan en interesse i den grad leves helt ud, som det er tilfældet her. Det kræver selvfølgelig ressourcer, men selv med dem ville det ikke lykkes, hvis der ikke var en rød tråd, hvor udgangspunktet i dette tilfælde, er gode materialer, dimensioneret og bearbejdet med godt håndelag, ligesom enkelhed og minimalisme også er vigtigt. 

Allerede som 17-årig anskaffede Marc sig sin første bil, den røde 1967 Porsche 912, som han stadig har.

Men den ultimative drengedrøm var Bugatti, og allerede tilbage i 2012 lagde Marc og hans bror Patrick et bud på en 1927 Type 40, som var en af Aalholmbilerne, der på den tid var på auktion. Men det endelige bud lå langt over brødrenes smertegrænse. Type 40 var ikke den eneste Bugatti, som blev solgt, der var også en Type 57 cabriolet, som gik til en tysker fra Dresden. Mange af Aalholmbilerne var ikke i særlig god stand, og det gjaldt også Bugattierne. Type 57 cabrioleten var en rigtig projektbil og den tyske ejer nåede ikke længere end til at skille den totalt ad, før han gik i stå. Mange år senere fik Marc mulighed for at købe dem begge og restaurere dem.

Ettore Bugatti var jo en mand, som hyldede enkelhed og også havde en rød tråd i alt, hvad han lavede. De enkelte dele skulle se godt ud. Cirkelpolering af motor og torpedoplade er kendte Bugatti-detaljer, ligesom den polerede foraksel, hvor fjedrene er ført igennem.

Interessen for – og kærligheden til – heste afspejledes i den hesteskoformede køler, men også i andre detaljer. Ikke alene formgav Ettore Bugatti bilerne, men også mange af detaljerne i fabriksbygningerne i Molsheim stod han for. Det var ikke for ingenting han kaldte sine biler for: Le pur sang des automobiles (automobilers fuldblod).

De gamle fabriksbygninger i Molsheim har således også dannet forbillede for flere af detaljerne i bygningerne, som udgør Gubsø Garage: De håndstrøgne mursten, tagkonstruktionen, lamperne, portene med beslag og værkstedsbordene. Et enkelt kig på benene på værkstedsbordene viser igen tydeligt Ettore Bugattis passion for heste. Det lykkedes Marc Vogel at erhverve nogle originale, der var fjernet fra Bugatti bygningerne lige efter 2. Verdenskrig, hvor økonomien var så dårlig, at der ikke var penge til lønninger. Nogle af de ansatte tog sig i stedet betalt ved at forsyne sig med forskelligt inventar fra bygningerne.

Gubsø Garage rummer som nævnt tillige lokaler for konferencer, fester m.m. Nedenfor ses baren (bemærk også barens fantastiske relief-skæringer) med en 1905 De Dion Bouton, som Marc Vogel anskaffede sig med henblik på deltagelse i London-Brighton-løbet, men det viste sig, at deltagerafgiften var på mere end GBP 100.000 – det var dog alligevel en tand for meget for Marc!

Men Gubsø Garage rummer også værksteder, hvor flere projekter er i gang. Et af dem er opbygningen af en Type 57 Atalante på en orginal chassisramme. Karrosseriet er, som typisk for den tid, bygget på et skelet i asketræ beklædt med aluminiumsplader. I rummet ved siden af var der en skabelon til at forme og tilpasse pladedelene på.

De fleste biler i Gubsø garage er førkrigs, men ingen regler uden undtagelser. En af dem var denne fuldstændig vidunderlige 1953 Maserati A6GCS … bygget i bare 4 eksemplarer, med karrosseri af Pininfarina og motor med 6-cylindre på 2 liter.

Gubsø Garage potpourri

Overvældet af indtryk fortsatte vi sammen med Gubsø-holdet til den officielle åbning af Automania på torvet i Silkeborg, hvor også et mindre udpluk af bilerne, der senere kunne ses i Lunden var dukket op. “Et mindre udpluk” var ingen underdrivelse, fandt vi ud af næste dag, da vi gik til Lunden. Selvom der var mange klassiske biler på Classic Car Festival i Sorgenfri fornyelig, var der måske endda endnu flere her.

Som om der ikke allerede var rigeligt med oplevelser, så blev der også samme dag afholdt Dansand Classic Sprint ved Silkeborg Langsø nede foran rådhuset. En kort intens bane, med fortættet atmosfære i ryttergården. Det var også der, jeg spurgte efter et sted med en god fotovinkel med mulighed for lidt drama. ”Det skal da være oppe ved indkørslen til rundkørslen, hvor der tit bliver lettet et hjul”, lød det – og ganske rigtigt …

Der var flere kendinge med, hvor eksempelvis Christian Jakobsen i Ford Escort BDG og Heino Mejer i Volvo 242 Turbo kan nævnes … også her gik det pænt stærkt.

Det blev også til et gensyn med Per Hjort i Mercedes W113 230 SL. Jeg er lidt fascineret af, at en Mercedes Pagode bliver brugt til race … det er ikke noget, der sædvanligvis forbindes med den, selvom den i sine unge år stillede op i nogle rallies.

Men ikke mindst stillede også Ole Wichmann, som vi jo kender rigtig godt i ViaRETRO-sammenhæng, op i sin MGB GT.

Pagoden og MGB GT’en stillede begge op i Klasse 3, der bragte Ole med på podiet, som det ses her.

Sprintbanen blev også brugt til opvisningskørsel med bilerne fra Gubsø Garage. Det var en fantastisk oplevelse bl.a. at se en 100 år gammel Bugatti Type 13 Brescia for fuldt udtræk.

Da det hele foregår ret centralt, havde vi valgt at bo på Radisson Blu Hotel “Papirfabrikken”, som netop ligger placeret i centrum af byen, men samtidig trukket en smule tilbage ved kanten af Gudenåen. Hotellet har rigtig gode værelser/suiter og et meget serviceminded og venligt personale. Udover hotellets egen restaurant, som er fremragende, findes der også andre lige ved siden af langs åen, hvilket ikke mindst er praktisk, hvis man (som vi gjorde) bor på hotellet hen over en søndag, hvor hotellets egen restaurant holder lukket. 

Hotellet har også en lukket garage-kælder, hvilket jo er en fordel, hvis man ankommer i en klassisk bil, hvilket er endnu en af de mange gode grunde til at anbefale “Papirfabrikken” som base for en tur med klassikeren. Det var der også nogle Morgan-kørere fra Norge, som havde fundet ud af …

Automania er som arrangement absolut anbefalelsesværdigt, da Silkeborg – med sine smukke omgivelser – får kombinationen af træf og race til at gå op i en højere enhed. Gør som os, hvis I kommer langvejs fra … og få en oplevelsesweekend ud af det. Se et koncentrat i videoen nedenfor.

Fotos: Gitte Sehested Lund

default

Ugens Fund: 1960 Simca 1000 coupé til 55.000 SEK

Stil, design og historie på lavbudget kunne godt være overskriften for en Simca 1000 coupé i dag. Bevares, Simcaen er naturligvis ingen Ferrari Zagato, men netop med hensyn til at være iført skræddersyet sportstøj fra en italiensk carozzeria deler de to dog nøjagtigt samme skæbne. Den ene fik fra Zagato, den anden fra Bertone – men begge med henblik på at stramme op på originalens design og gøre det smukkere og mere sportsligt. 

Og begge endte meget vellykkede, kan man sige. Nu er det grundlæggende således, at det altid er nemmere at lave en større bil flot og lækker end en mindre, så på den måde kunne man fristes til at sige, at Simcaen er mere vellykket end Zagatoen – meeen det vil dog efter min bedste overbevisning stadig være noget af en tilsnigelse. 

Det jeg derimod mener holder helt vand er, at Simca 1000 Bertone er en af de allermest vellykkede små coupéer. Dén mest vellykkede er efter min mening Moretti Sportiva, og for forståelsens skyld bringer jeg lige en illustration af den også:

Moretti 850 Sportiva er efter min mening den smukkede lille coupé nogensinde.

Smuk, ikke sandt? Men den er også ret sjælden, og jeg har set dem koste op i nærheden af 100.000 Euro. Prøv så lige at sammenligne den med Ugens Fund herunder, der står i Sverige og kan købes for 55.000 svenske kroner: 

Det er samme koncept fra cirka samme periode og jeg mener virkelig ikke man kan sige, at Simcaen er en tyve gange ringere eller grimmere bil end Morettien, vel? Desværre må vi konstatere, at svenskerne også laver ringe annoncer, så jeg har bare vist det bedste af annoncens to billeder. Den ser dog ikke ud til at være pilrusten og grim, i det mindste. Og at den står på fine alufælge (måske magnesium?) gør intet, da en hvid Bertone 1000 på de originale stålfælge er en meget fersk affære. Her er den behørigt bøffet op til et look, som er mere attraktivt for de fleste i dag.

Teksten siger på korteste vis, at bilen er i brugsstand og starter og kører, men det kan jo betyde rigtigt mange forskellige ting. Men hvis den kan køres hjem fra Sverige, så ligger der jo et lille efterårseventyr og venter lige dér.

Inden man kører bør man tjekke den meget, meget grundigt for rust, for det kan ødelægge økonomien i projektet, hvis der skal laves meget karosseri. Men resten koster ikke Ferraripenge, da en Simca Bertone deler al mekanik med den almindelige Simca 1000, som er lavet i millioner.

Så hvis man er heldig, så får man her et vaskeægte stykke italiensk designkræs med Bertones signatur på, som man med stolthed kan vise frem til ethvert træf i ind- og udland. En lomme-GT, der besnærer ikke bare med sine former, men som også er sjov at køre. 50 vilde hestekræfter, som Simca mente der skulle hele fire skivebremser til at holde igen på.

En pragtfuld bil, simpelthen, og redaktøren har sjældent været så fristet af et Ugens Fund som denne. 55.000 svenske kroner er cirka 38.000 danske, og afgiften herhjemme er så lille, at den næsten ikke er værd at snakke om. Men lidt held kan den være hjemme på plader for beløbet i svenske kroner, måske – så hvem skal til Sverige i weekenden?

Tak for tip til Ronald Dijktra. Find annoncen her: Simca 1000 Bertone

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Grafikken

“250 Breadvan”, akryl på lærred af Hideki Yoshida

Bella Italia: Udflugt for italienere

Hvis du er bilentusiast uden planer for i dag, lørdag 3. september 2022 (hvor Weekend Matiné Nr. 418 udkommer), så kunne en tur til Nyborg Slot måske være noget? Ganske rigtigt er det som navnet antyder kun for italienske biler, men hvis du kommer i noget andet, så kan du jo bare parkere i respektfuld afstand udenfor, og så nyde de hundredevis af italienske klassikere, der dukker op til denne hyldest til italiensk bilmageri? Der som bekendt har stået for nogle af de bedste igennem alle tider. 

Bella Italia – apropos lille lommecoupé, mon ikke der kommer en Fiat 850 coupé?

Vejret ser fremragende ud, og det går italienerentusiaster jo meget op i. (Indsæt selv rustvittighed her). Jeg tager De Tomaso Deauvillen til Nyborg Slot, og når man har fået bil nok, så kan man jo se på de skønne omgivelser ved slottet også. Vejene på Fyn kan man også nyde, og det har jeg tænkt mig at gøre via en omvej dertil og hjem igen. Jeg tænker det bliver endnu en god weekend med klassikere. 

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael S Lund.
Grafik og Layout: Søren Navntoft

God weekend