Sommer er udover køretid også læsetid. Og det behøver ikke være de kulørte blade hele tiden.
Det kunne for eksempel være en digtsamling. Digte om biler! Jamen, selvfølgelig – hvorfor har ingen tænkt på det før?
Det viser sig, at det har mange faktisk. Fra Brecht til Bukowski. Tyskerne (selvfølgelig!) Peter Salomon og Horst Brandstätter udgav i 2002 en bog, der samler halvtreds af dem under titlen “50 exemplarische Autogedichte”. Dét er god sommerferielæsning!
Jeg må indrømme, at det er længe siden jeg har læst en digtsamling, men det virker, for der er meget at tænke over. Bilerne er således ikke altid hovedhistorien, men ofte nærmere scenen. Således handler Bertolt Brechts “Fahrend in einem bequemen Wagen” fra 1937 ikke om selve kørslen i en regnfuld skumring, men om hans eget chok over at han hører sin egen stemme sige nej til at tage en blaffer op, selvom de har plads i vognen.
Bukowskis “Unterwegs mit Ludwig” fra 1977 handler mere om den 15-åriges piges balder i stramme jeans, som han stopper og lader passere foran sig, mens hans hører Beethoven i radioen. Peter Salomons digt handler om en rustvogn, der holder i kø. Lion Feuchtwangers handler om en bilist, der har kørt en cyklist ned, og da hverken cykel eller den døde ser godt ud filosoferer bilisten blandt andet over at idéen om sjælens udødelighed faktisk er en prægtig tanke.
Andre handler mere om selve bilerne: Fra “Vollgas” over “Überholvorgang” til”Anfahrt”, hvor vi mere direkte mærker bilens mekanik igennem ordene. Eller det herunder, der fik mig til at smile noget mere end Brechts digt gjorde:
Så jo, der kan også være humor i digte. Og i det hele taget blev jeg både positivt overrasket over bredden i emnet, den konkrete lille bog med de halvtreds udvalgte, de tilhørende finulige illustrationer og hvor relevant det hele alligevel er for mig som bilentusiast. Eller bare som menneske.
PS:
Herunder også hvordan jeg fik fingre i denne bog. Jeg havde været ude at kigge på en bil, og det blev til en handel. Bagefter spiste jeg middag sammen med sælgeren på en restaurant i den gamle bydel. Ved siden af lå en kirke, og det viste sig at kirken samlede brugte bøger og solgte dem ud af et halvtag under sideskibet for en enhedspris af 2 Euro. I skumringen efter middagen fandt jeg så den her bog. Det hele er nok værd at tænke over, synes jeg.
Læse digte?
Hvornår begynder anprisningen af at sidde ned og tisse?
God onsdag :-)
Ford hat ein Auto gebaut
Es fahrt ein wenig laut
Es ist nicht ganz wasserdicht
und fahrt auch manchmal nicht
(Undskyld de manglende umlaut)
Stor kunst? – næppe, men i min gymnasietid var det noget nær det eneste Brecht man kunne forlige sig med. Og digte .. nej, det bruger jeg nok heller ikke så meget tid på længere. Nu har vi jo bilerne ikke?
Digte får man brug for, når man skal forklare sin bedre halvdel, hvorfor man skal bruge et større beløb på en ny læderstue.
Fedt, hvad det at rejse tæt på jorden i bil i stedet for over skyerne i en dødsyg flyver kan føre til!
Det gav mig straks inspirationen til at låne bogen “Hjulskift” af Vigdis Hjorth, som handler om en kvindelig litteraturprofessor, der indleder et forhold til en yngre bilsælger fra provinsen. Tak for det @ce og fortsat go’ tur!
Er det den samme Brecht, @sport? Eller en Opelforhandler af samme navn?
I den situation har man også brug for en violin, @the-real-stig!
@kai, jeg forstår egentligt godt hvad du mener, for som jeg skrev plejer jeg heller ikke at læse digte. Men det gjorde jeg så hér, og det kan altså noget, der er meget langt fra eksempelvis AI. Og helt ærligt: Det har vi brug for som mennesker, hvis ikke det skal ende i leverpostej det hele.
Eller kakerlakker.
Jeg tør ikke love at alle kirker har sådan et bogudsalg, @mslund – men dét har var en Volltreffer, som tyskerne siger.
“Vigdis Hjorth”! Jeg vil umiddelbart mene at navnet er komplet overspillet – men plottet lyder interessant. Jeg spørger mig selv hvor gammel en yngre bilsælger egentlig er – og dernæst om ham sælger fede biler. Men nuomstunder behøver det vel ikke engang være en han…
Hovedpersonen er 46 år og bilsælgeren hedder Truls (vi befinder os i Norge). Hvor fede bilerne er, vil vise sig, men pronomenet burde være nogenlunde sikkert for bilsælgerens vedkommende. Det er muligvis mere tricky med litteraturprofessoren …
Men så er næste spørgsmål jo hvem der er hovedpersonen, @mslund :-)
Det med Norge forklarer noget af det med navnet, dog.
Jeg-fortælleren er litteraturprofessoren @ce, og jeg er kun nået til hendes nuværende kæreste, om hvem hun tænker: “Hvilken mand på halvtreds er engageret og nysgerrig og har stadig evnen til at blive bevæget”?
Han interesserer sig tydeligvis ikke for biler … og da slet ikke klassiske biler;-)
Jeg må eje den bog. Er allerede i gang med at bestille. Hvis man nu lige skulle nikke til
automotiv poesi Så kommer man ikke uden om Johannes V Jensens: Nåede de Færgen? Prosa, men i den grad også poesi.
https://euxdansk.weebly.com/uploads/2/3/8/2/23820031/naaede_de_f%C3%A6rgen_tekst.pdf
Kaj Munk udgav i 1936 digtet En rask Gut:
En Motorcykle den er vel nok en rigtig Svend,
Huhada! hvor den spurter ad Landevejen hen
og futter og slaar bagud og raaber med et Smil:
“Jeg er jo ikke mere end det halve af en Bil,
har altsaa kun det halve, ikke sandt, at slæbe paa,
og dobbelt saa gesvindt maa det altsaa kunne gaa.”
Tankevækkende , ikke!