Register

4 × 4 =

A password will be e-mailed to you.

Emnet har været oppe før – med den videnskabelige vinkel. I dag prøver vi med svensk humor.

Spørgsmålet er i sagens natur umuligt at svare entydigt på. Og derfor gav jeg for ti år siden en artikel om emnet overskriften Verdens bedste definition på en sportsvogn er stadig ringe. Men den var ikke uden evner, og jeg hyggede mig selv med genlæsningen af den – inden jeg i dag vælger en anden(s) vinkel. 

Svensk humor? Jo, det findes og er ganske underfundigt. Nedenstående funderinger over emnet stammer fra Sportsvagnsklubben Göteborgs Bulletin Nr. 2 fra 1983, og er også et dejligt tilbageblik i, hvordan trykte publikationer kunne se ud den gang. 

Men tankerne bag hvad er sportsvogn er ligger meget tæt op af hvad ViaRETRO-læserne kommenterede dengang for ti år siden. Ægte retro, ikkesandt? Ligesom der er en indbygget forståelse af selve umuligheden i definitionen af denne svære ting. 

Den mest morsomme erkendelse i mine øjne er dog forfatterens forståelse af, at pålidelighed ikke er en del af ligningen. Slet ikke, faktisk. Og nu kan jeg ikke lade være med at tænke på, om dette mon er den X-faktor, som har manglet i de øvrige forsøge på at definere en sportsvogn?

15 kommentarer

  1. The Real Stig

    Det med “fraværet” af ting og “kompromisløshed” stemmer jeg på. Hvad skal man med el-sæder i en sportsvogn? I Helsingør Dagblad kunne man læse om en Ferrari-ejer der sad fastklemt mellem rat og sæde pga. en fejl i det elektriske. Den var han selv ude om.

    Svar
  2. Peter Plys Karlsen

    Det er en syg høne, der har lagt det æg der…

    “Det kan kraftedeme være ligegyldigt om Arne har solgt bazookaer til en prøveløsladt grønlænder! Jeg skal sgu da ha’ noget mad! Jeg skal da ha’et bad! Jeg stinker af muggen røv! Jeg skal ha’ noget coke! Det skal jeg da ha’! Det skal jeg da ha’! Det skal jeg da ha’ Thorkild! Jeg skal da have noget til næsen, ellers bliver jeg sindsyg!”, sagde Peter i den samme film… Blinkende lygter

    Har lavet citat, du refererer til i De grønne slagtere….

    Nej, nu må vi altså stoppe…Adams æbler

    Min fætter kom ikke ind på filmskolen , trods flere forsøg, men valgte at læse retorik i stedet.
    Han har så siden lavet vel nok de største kassesucces´er i dansk film selv som autodidakt, også sammen med andre blandt andet en Susanne Bier.

    Jeg kalder og har altid kaldt ham Thomas…

    https://da.wikipedia.org/wiki/Anders_Thomas_Jensen

    I 1999 fik han en Oscar for bedste kortfilm…den er rigtig god
    Brug 10 minutter til grin og tolerance, der er også lidt bil i den – her er den:

    https://www.youtube.com/watch?v=pn_C5v9sFck

    Svar
  3. Claus Ebberfeld

    Hmmm, @alfahahn: GTV6 vil jeg nu kalde en GT-vogn. Eller endda bare en sportslig coupé. Da de kørte motorsport i starten af firserne var det som en standardvogn. Siger jeg bare!

    Svar
  4. Nold

    Nøglen til hvad en sportsvogn er ligger efter min mening i ordet sport. Sport er noget man gør for sjov, det har intet rationelt formål. Nogen gange er det for at måle sig og sine evner mod andre mennesker, der har den samme passion, nogen gange er det bare for at få tiden til at gå med noget der gør en glad. For eksempel at spejle sig i nypudset krom, spejle sig i dyr lak, støtte sit ego af med at man ejer noget, kun få andre ejer, få en bil, der i standardversion ikke er specielt hurtig, til at blive lidt hurtigere, eller bare lyde bedre. Grunden til at det er svært at definere er fordi det ikke er rationelt men kun styret af en eller flere følelser. Da jeg malede den første fartstribe på min brugte Imp i 1975, følte jeg at nu var det blevet en sportsvogn…

    Svar
  5. Claus Ebberfeld

    @nold, din tilgang er ikke langt fra den meget fundamentale tilgang, jeg engang selv havde til begrebet: En sportsvogn er en vogn, der bliver brugt til sport. Underforstået motorsport.

    Problemet er bare, at så er en Lamborghini Countach ikke nogen sportsvogn, mens en Ford Capri er. Så dén definition er heller ikke rigtigt god.

    Svar
  6. Nold

    @Claus, jamen det kommer da bare an på hvad du bruger den til. Rejser du i den er det en GT, kører du omveje er det en sportsvogn… det hænger sammen med hvad du føler.. ja, nu bliver det lidt vagt, men sådan er det jo med følelser..

    Svar
  7. Claus Ebberfeld

    Nej, ikke i min oprindelige helt bogstavelige definition, @nold. Der mente jeg at en sportsvogn er en bil, der kører motorsport. At køre en omvej svarer i den henseende mere til “at gå en tur”, og det er jo heller ikke sport.

    Min definition her kunne godt fungere på gamle klassiske biler, men problemet er alle de nyere “sportsvogne”, hvor ret få bliver brugt til rigtig motorsport.

    Svar
  8. Per

    Det er såre simpelt i mine øjne.
    Jeg kører MG Midget og det er sjovt, hver gang :-)

    Sports car;
    1. an automobile that is primarily designed for driving pleasure, usually seating one or two persons.
    2. a vehicle in which utility and practicality are secondary objectives to performance and driving pleasure.
    3. a precise handling transportation entity that bestows the driver an emotional connection to the vehicle.
    4. a car purchased for it´s ability to evoke passion and emotion rather than sensibility.

    Svar
  9. Claus Ebberfeld

    Det er dælme fire glimrende bud på idéen med en sportsvogn, @per. Ikke nemme at kvantificere, men meget rammende på et overordnet plan.

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.