Numerologisk afdeling peger i denne Matiné på, at 471 er en af bilverdenens vigtigste forkortelser. 

“M471”, for at være helt eksakt. Det handler om Porsche 911 Carrera RS, den helt oprindelige RS fra 1973. Den var som bekendt en lettere og stærkere videreudvikling af den hidtidige topmodel 2.4S, primært bygget fordi Porsche ville kunne køre motorløb med en bedre 911. De troede faktisk dårligt de kunne sælge de nødvendige 500 biler, men de tog berømmeligt fejl og RS er i dag en af Porsches vigtigste og dyreste forkortelser. 

Halvfjerdserne var gode for Porsche.

Jeg elsker den, og Carrera RS kunne måske godt være min nye “den bedste bil jeg har kørt”? Det kommer senere. Her og nu vil jeg bare minde om, at det jo var to udstyrsvarianter af modellen, og “M471” var den mest kompromisløse. Det betød letvægtsudgaven, der blev leveret uden handskerumsklap, færre trimdele, mindre lyddæmpning, rustbeskyttelse og ikke mindst med tyndere glas og blikplade. Det var en alvorlig bedrift at slanke en allerede let sportsvogn med omkring 100 kilo, så en RS med “M471”-udstyr kun vejede 960 kilo. 

Og det virkede: Dels på racerbanerne og i rallysporten, hvor Carrera RS var særdeles konkurrencedygtig – men overraskende nok også på markedet, hvor det lykkedes Porsche at sælge 1.580 RS i alt. 

“M471”-varianten er ikke bare den hurtigste og vildeste af dem, men er også den mest sjældne og dyreste – man skal punge ud med over ti milllioner kroner for at få en af de bedtse. Under normale forhold på gaden er jeg sikker på, at den almindelige variant ikke kommer til kort overfor sin lette fætter. Måske tværtimod: Er det ikke rart med lyddæmpning i sin gadebil? Jeg må tilstå, at jeg kun har kørt den almindelige RS, og det er en fantastisk bil.

Men ligemeget: Jeg vil gerne klappe i mine små hænder over denne fantastiske sportsvogn, der fylder 50 i år. Især “M471″‘erne, der bare er toppen af RS-hierakiet. Men de er nu alle fede.

God weekend

Claus Ebberfeld

Og ViaRETROs sparetip i denne uge, hvis man ligesom redaktøren er begejstret for M471: Optionskoden findes også til Porsche 914/6, og betyder også her at den sekscylindrede udgave er optimeret til motorsport. Sådan en i original fra Porsche kan man godt finde til under ti millioner kroner. 

Kørbarhed

Af Michael S. Lund
Fotos: Gitte Sehested Lund

Vi klassiske bilentusiaster bærer generelt over med meget, når det kommer til klassiske bilers kørbarhed; hvordan er de generelt at håndtere, hvordan er køregenskaberne mm.? Svaret er ikke altid ligetil, for særhederne – for gamle bilers vedkommende – tæller samtidig også med på pluskontoen. Mange klassiske biler kører rent ud sagt … ad helvede til! Men alligevel holder ejerne af de pågældende biler, fordi de har, hvad nye biler ikke har: personlighed og charme!

Det “skisma” fik jeg (sidste søndag, 3/9-23) mulighed for at dykke nærmere ned i, da Sommer’s Automobile Museum (hvor jeg netop er blevet en del af kustode/formidlerteamet) afholdt et af deres “BULDER & BRAG”-arrangementer, som de løbende afholder som supplement til deres faste udstilling, og denne gang var det så med temaet: ”– KØR MED I EN KLASSIKER!”.
Bilerne, der kunne køres i på dagen, var en kombination af museumsbilerne og kustodernes egne. Egentlig ville jeg være stillet op i min Volvo 1800S, men en knækket koblingsreturfjeder kom i vejen. Især det med museumsbilerne er en rigtig god ide, for vi ved jo alle, hvad der sker, når en bil står stille for længe: Den ”vænner sig” til at stå stille … og den starter kun modvilligt, hvis man er heldig!

Arrangementets ide: “KØR MED I EN KLASSIKER” var/er også isoleret set rigtig god, fordi det giver besøgende (i alle aldre, hvilket tydeligt viste sig på dagen) mulighed for at komme rigtig tæt på klassiske biler. Denne dag kunne man nemlig både røre ved dem, lytte til dem, få mulighed for at møde de der har passionen “tæt på” som ejere af en klassisk bil – og ikke mindst også komme med ud at køre i en klassiker og hvem ved … dermed måske endda også kickstarte realiseringen af den (hidtidige) drøm, man kanske har gået med i mange år, om at anskaffe sig en sådan.

Jeg var selv sat på “vagt-planen” til at køre en Joker og Jaguar Mark IX. Det er jo to meget forskellige biler, hvilket i sig selv gjorde opgaven spændende og var et glimrende eksempel på “båndbredden” i fht. de biler, der blev brugt til dagens “KØR MED I EN KLASSIKER”-arrangement … men den ene af de to ovenfor nævnte biler kan også egenhændigt fremvise en imponerende spændvidde, nemlig den statelige engelske saloon, der med sin XK-motor spænder over såvel Le Mans’ D-Type, til et “rullende sitting room” i Mark X.

Jokeren er en bil fra 1972, som Ole Sommer Senior blev inspireret til at konstruere, efter at han havde set på Beach Buggies i USA. Men i modsætning til en Beach Buggy (som er baseret på mekanik og en forkortet bundplade fra VW Type 1) er Joker baseret på Volvo dele, nærmere betegnet fra Volvo 142, hvilket vil sige en (på den tid) B20-motor med transmission, samt for- og baghjulsophæng som hovedelementerne. Det hele er monteret på et skelet opbygget af galvaniserede firkantede stålrør (den var i øvrigt verdens første personbil med udvendigt og synligt chassis). Pga. opbygningen er Jokeren omkring 100 kg lettere end Volvo 142 og akselafstanden meget kortere. Selve kabinen – til 2 personer (Jokeren kunne dermed indregistreres som en varevogn) – er meget smal, da bilen har udvendige trinbrædder. I kombination med at motoren sidder langt tilbage chassiset, er også fodrummet meget smalt. Det er derfor godt med smalle fødder, hvis man gerne vil undgå at træde på mere end én pedal ad gangen. Især fandt jeg ud af, at det var ret svært at undgå at træde på speederen, når jeg trådte på bremsen!
Indsugning og udstødning sidder på højre side af en B18/20-motor, så den forreste lyddæmper sidder under højre trinbræt, mens den bagerste sidder på tværs inden bagakslen. Udstødningen ender i venstre side lige bag B-stolpen, og da der ikke er nogen sidedør i bilen, er der en ret ”energisk” udstødningslyd. Men det energiske begrænsede sig ikke til lydbilledet; der er masser af liv i B20eren, som både har godt moment og trækker fint ud i gearene. Motoren passer godt til resten af Jokeren, som – med den direkte styring og korte akselafstand – virkelig er sjov at køre.

Der var ingen af de besøgende, som skrev sig op til at blive kørt i Jokeren; tænk hvad de gik glip af!
En sjov bil, der bare blev produceret i 7 eksemplarer… så det var i bogstaveligste betydning en sjælden mulighed, Sommer’s tilbød, men de manglende “kør med”-tilmeldinger skyldtes måske, at den i starten stod parkeret på en måde, så den formentlig mere blev set som en “udstillingsbil”, fremfor en “kør med-bil”, men nok også det faktum, at der kun kunne være en passager med i bilen, har haft en betydning, da de fleste af de besøgende var minimum 2 personer … køreturene i Jokeren endte derfor denne dag med mest at være en “intern” fornøjelse!

Tiden var nu inde til Jaguar Mark IX, 1959, men hmmm … den ville pludselig ikke starte, og det ville den anden Jaguar: Mark V 3.5 Drop Head Coupé, 1950 heller ikke!! Så nu var gode råd var dyre (eller det vil sige – de er faktisk gratis, når der på en dag som denne er en masse klassiker-nørder samlet). Problemet med Mark IX var ikke bare manglende strøm på batteriet, men det var heldigvis kun problemet på Mark V, hvorfor vi – ved at flytte batteriet fra Mark IX til Mark V – hurtigt kunne få liv i den sidste.
Jaguar Mark V er som model fra 1948 (og dermed fra samme år som XK120), men motoren i Mark V er ikke XK-motoren. Der er i stedet tale om en rækkesekser med stødstænger; oprindelig en Standard-motor med sideventiler, men ombygget til topventiler og produceret af Jaguar. Sådan en Jaguar Mark V er ret tidstypisk engelsk, dvs. meget “før-krigs” i stilen. Saloon-udgaven kan med sine svungne forskærme, der fortsætter over i bagskærmene med de lukkede skærmkasser, godt minde om en samtidig Rolls-Royce Silver Wraith med karrosseri af Hooper.

Hvordan kørte den så?
Efter at have drejet nøglen og trykket på startknappen, sprang rækkesekseren på 3,5 liter straks i gang med en behagelig spinden. Rattet er en pænt stor kringle, og det er der en god grund til, da der ikke er servostyring. Ved rangering skal der arbejdes hårdt med sagerne, men når bilen først er i fart, løsner det pænt meget op – og med en, i og for sig, pæn føling.
Klassiske biler er ofte små, ikke mindst sammenlignet med nutidige biler, men Jaguar Mark V er en pænt stor bil. Interiøret er, hvad der kan forventes af en engelsk luksusbil … dvs. læder på sæderne, træ på instrumentbrættet og tykt tæppe på gulvet.

Når kalechen er fældet, er udsynet bagud lig nul … ikke engang bakspejlet er til noget. Eneste mulighed er sidespejlene og et kig bagud, inden man sætter sig ind i bilen, for at fornemme længden.
Gearkassen er firetrins med et pænt lavt 1. gear, så det går uden videre at sætte igang i 2. gear, da rækkesekseren har masser af moment fra bunden, og totalgearingen ikke er højere end som så. Kobling og gearskifte fungerer egentlig udmærket – jeg er sikker på, at gearskiftet var bedre, da bilen var ny …
Affjedringen er bemærkelsesværdig komfortabel, bilen nærmest svæver hen over de mange vejbump på de små veje i Nærum og Trørød.

Overskueligheden er til gengæld ikke den bedste; ikke bare udsynet bagud er dårligt, man kan heller ikke se højre forskærm, hvilket gør det yderligere svært at bedømme, hvor meget bilen fylder.

For begge de her nævnte biler gælder, at de kører overraskende godt, jævnfør det jeg skrev i indledningen … især Jaguar Mark V, som gik produktion for 75 år siden, gør det godt … alderen taget i betragtning.

Hold øje med Sommer’s Automobile Museums kommende ”BULDER & BRAG”-arrangementer, inkl. gentagelser af varianten “KØR MED I EN KLASSIKER!” – også selvom man allerede har en klassisk bil, for det er altid sjovt at komme tæt på (andre end ens evt. egen/egne) klassiske biler i bevægelse …

Sommer’s Automobile Museum
Nærum Hovedgade 3
2850 Nærum

Ugens Tip: Goodwood Revival via streaming

Det bedste er helt klart at være der selv, men Goodwoods egen TV-produktion fra Revival Meeting er bedre end det meste andet tilgængelige TV, og anbefales varmt. Tom Kristensen er med i tre forskellige klasser og ViaRETRO-redaktøren som Michael S. Lund er begge til stede på banderne for at heppe.

Se med herunder:

Ugens Fund: 1969 Sunbeam Rapier til 55.000 kroner

Vi er i England, vi har travlt, annoncen er kort – gengivelse herunder i sin helhed:

Tak for tip til Niels Vegger. Find annoncen her: Sunbeam Rapier

Med serien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Ugens Video: Tatra 603-reklame

Sidste udkald til Løvfaldsturen: Dén bliver god!

Ruten er klar, der er i skrivende stund 16 tilmeldte biler med endnu flere personer i, spisestederne er valgt, der er biler at se på, steder at køre til, mennesker at tale med og i det hele taget lagt op til en fantastisk afslutning på køresæsonen – og du kan lige nå at tilmelde dig. Frokosten bliver på Gubsø Garage, den valgfri aftensmad på Vestermølle. Læs mere her: Løvfaldstur 16. september

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael S Lund.

God weekend