Der er andet end topmodeller i verden.

Det har jeg sådan set tænkt på siden sidste sommerferie, hvor jeg læste et fransk (altså, mest kiggede billeder…) youngtimermagasin om de bedste GTI-biler. Een af dem, der fik dem helt op at støde var Citroën Saxo VTS 16V, og det er jo egentlig forståeligt nok: Fin bil, som jeg også gerne vil have engang. Ligesom en Renault Clio Williams og selvfølgelig en Peugeot 205 GTI – den kommer man jo ikke udenom.

De biler og tanker blandede sig så med en podcastserie med Chris Harris, som jeg hører på langture. Og mere end een gang har han fremhævet Peugeot 205 XS som en bil, der giver meget køreglæde – uden at være en topmodel med 105 heste. Den har faktisk kun 80, men skulle alligevel være sjov at køre. Og når Chris Harris siger det? Nåmen, det tænkte jeg som sagt meget over – og så faldt jeg over en lidt lignende ting.

Til min kone, da det jo ikke er en GTI. Det var i hvert fald min undskyldning – men i praksis har jeg kørt i den hele tiden fordi jeg fandt ud af, at man rigtigt nok kan have meget køreglæde ud af 80 hestekræfter, når bare egenvægten er lav og undervognen sjov. Tadaahh, herunder er den så:

Endnu en bil fotograferet under hotellet Me & All i Düsseldorf.

En 2000 Fiat Punto Sporting 1,2 16V. Med de omtalte 80 hestekræfter til godt 900 kilo – fordelt gennem seks ultratætte gear, styret via et solidt læderrat og med god gammeldags køreglæde på den klassiske “lille fræk Fiat”-måde. Jeg var overrasket over hvor godt det fungerede lige fra første gang jeg prøvede den.

Faktisk kendte jeg ikke Punto Sporting-modellen ret godt – og har altid forbundet Sporting-tilnavnet med de meget mindre Cinquecento og Seicento. Som i øvrigt også er nogle små frækkerter, der godt måtte stå i min garage. Puntoen er bare en mere voksen bil (hvilket understreger den gamle vished om, at alt er relativt…), og derfor har langturene i den heller ikke være noget pine overhovedet. Selvom man næsten kan se på den, at det er kurverne, der er dens force. Men det store øjenåbner var som sagt, at den bare byder på masser af køreglæde – langt mere end jeg troede, at nogen Punto kunne.

Men egentlig var det slet ikke engang det, der var målet med den: Jeg ville bare gerne have en bil med farve på! Som det fremgår, så fik jeg det – og det er i øvrigt et udpræget træk ved de forskellige Sporting’er. Jeg ville faktisk allerhelst have haft en gul – men som bilnørder siger: Blå er mere sjælden. At min kone kun er den tredie ejer er også sjældent. Ligesom bilens kilometertal på 127.000.

Jeg var uhyre tilfreds med det konkrete bilkøb, det vil jeg gerne tilstå: Faktisk kunne der være billig og sjov hverdagsbil i den i mange, mange år endnu. Men som nogle vil have set, så satte jeg den til salg i går. Akja. Bilswingeriet har fundet en ny niche: Små køreglæde biler – og jeg har fundet en ny.

Eneste ulempe er, at den ikke har en ligeså flot farve. Men måske vil den gøre sig bedre til et biltræf?

Jeg var kørende i Sporting til Aurora Concours i Sverige: Helt klart den billigste, mest økonomiske og mest blå bil på hele Show Field-parkeringen!

God Weekend

Claus Ebberfeld

Bastilledagen og stejlende heste

Tekst og fotos: Michael Sehested Lund

ViaRETRO har tidligere besøgt træffet ”Klassiske biler på Toldboden i København”, senest ved sæsonstarten tilbage i april, hvor det gik i luften med nye kræfter. Denne gang var temaet ændret lidt til ”Franske biler på Toldboden”, og det var der en god grund til, fordi det tirsdag i denne uge netop var d. 14. juli, hvor Bastilledagen fejres i Frankrig. Vejret var samtidig forrygende godt, så det var oplagt med et genbesøg for at ”tage temperaturen” på det …

Kort fortalt var Bastillen en forhadt fæstning med fængsel midt i Paris og et symbol på enevælden. Folk havde fået nok, og d. 14. juli 1789 blev Bastillen stormet af en rasende folkemængde. Stormen bliver betragtet som indledningen til den franske revolution, der fejres hvert år d. 14. juli og kaldes Bastilledagen. Der var således lagt op til, at træffet skulle være for de franske bilmærker. Renault var godt repræsenteret med to fuldstændig ens eksemplarer af Renault Dauphine. Begge meget fine, hvor i hvert fald den ene har været i samme families eje siden ny. Bilen har aldrig været afmeldt og bærer de originale nummerplader.

Den anden Renault var en Renault 7, som er en sedanudgave af Renault 5 og sjælden. Renault 7 blev produceret til det spanske marked af Renaults spanske selskab, FASA-Renault.

En af mine franske yndlinge er Peugeot 404 (kun overgået af coupéudgaven), som var en solid og velbygget bil, bemærkelsesværdig fri for franske mærkværdigheder. Karrosseriet var designet af Pininfarina, og det var de samtidige Austin Cambridge/Morris Oxford og Austin Westminster også – slægtskabet er tydeligt, men falder efter min mening heldigst ud i den franske fortolkning.

Det blev i det frankofile hjørne, som det fremgår af billederne, men det blev også så meget andet, noget der direkte kan oversættes til diversitet, ordet vi holder rigtig meget af i ViaRETRO. En del af forklaringen var, at Citroën-klubben var ude at køre og nåede først frem lidt efter kl. 19:30. Det er så her, at de stejlende heste kommer ind i billedet. For nylig har Anders Bilidt anskaffet sig en Ferrari 400 GT – bilen for den distingverede gentleman med plads til familien. En overset bil, da mange har nogle andre forestillinger om, hvordan en Ferrari skal se ud.

Nu er en Ferrari jo en italiensk bil, men når Anders kan møde op i den, kan jeg vel gøre det samme i en tysker, hvor en stejlende hest indgår i logoet … Som sagt så gjort, og jeg kørte til Toldboden i min Porsche 911. Jeg var ikke den eneste, for der var også et par andre, herunder denne fantastiske 911 Carrera 3.0 i en helt unik farve tilhørende Nicolaj Friis.

Et par drenge var taget på Toldboden med den enes far, og de diskuterede ivrigt: Var det en Ferrari eller en Porsche? De kunne jo se en stejlende hest på frontklappen. Kun den ene havde ret, men det opmuntrende er, at interessen for de klassiske biler er der.

Ferrari og Porsche var ikke de eneste biler med heste på, for nogle Ford Mustang’er af 1. generation var også dukket op.

En anden mulighed er at lave sin egen udsmykning som her, hvor det – helt bogstaveligt – var muligt at tage tyren ved hornene …

Mens vi er ved fronten, var der nogle gode eksempler med de amerikanske ”badekarsmodeller” i tiden lige efter 2. Verdenskrig, her repræsenteret ved Buick, Cadillac og Packard.

På den tid var det stadig aktuelt med kølerfigurer og mindre med fodgængersikkerhed. Der er ingen tvivl om, at Packard har den mest imponerende, men nok også den, det vil gøre mest ondt at blive ramt af.

Som nævnt tidligere dukkede Citroën-klubben op til sidst og fuldendte billedet med nogle DS’ere og en Traction Avant. En patineret Méhari var dog dukket op inden.

Alt i alt blev det en god aften, ”Klassiske biler på Toldboden i København” er i god form og helt klart et besøg værd. Lad dette være en opfordring til jer fra andre dele af landet, hvis I på et tidspunkt skulle komme forbi København på en tirsdag i køresæsonen. Samtidig er der flere valgmuligheder hos madstederne, som holder til under samme tag under navnet Seaside.

Ugens Foto – som opvarmning til Ugens Fund

Ugens Fund: 1975 Fiat X1/9 til 59.000 kroner

Ikke fordi det skal handle om Fiat det hele, men den her finder jeg selv stærkt fristende:

Igen har det noget med farven at gøre, og jeg må tilstå, at den her er mere eventyrlig i kabinen end Punto Sporting nogensinde har været. Men det har selvfølgelig også noget med perioden at gøre: Halvfjerdserne var bare gode. Og dette Bertone-design var noget at det bedste, især i den tidlige udgave som her.

Det skal så siges, at den ikke står helt originalt, idet de små hjørnekofangere er afmonteret, men det kunne jeg sagtens leve med. Fartstriben på siden er heller ikke original, og jeg så gerne hvis var et klistermærke – for så ville jeg tage det af. Men hvis det ikke er, tjah – looket er i det mindste ret halvfjerdserne. At targataget er malet som det italienske flag ville jeg ikke kunne leve med, men en hurtig gang sort spraydåselak, så er den fin igen.

At den er opdateret med den ti heste stærkere 1500-motor fra den senere udgave vil jeg derimod bare nyde: Det er fem heste mere end Puntoen! Og så kører sådan en X1/9 altså bare fremragende.

Tak for tip til Niels Vegger. Find annoncen hér: Fiat X1/9

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Og så alligevel mere Fiat – fra deres stortid:

Numerologisk Afdeling hilser fra England:

Det er ikke alt, der kan forklares. For eksempel ved redaktøren ikke selv, hvorfor han absolut må have en Rover 620 engang.

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.