Register

three × one =

A password will be e-mailed to you.

Men selvom navnet er det samme, så er firmaet et andet. Og det kan man også sige bilen er.

TWR var Tom Walkinshaw, og de meritter han har lavet med Jaguar i motorsport kan næsten ikke undervurderes. Det nye TWR er hans søn, og de vil lave en restomod.

Men det kan godt blive godt alligevel, ikke? Jeg havde lige præcis i reportagen fra Retro Classics i mandags amuseret over, hvor alle restomodder (restaurerer og modificerer, ikke sandt?) 911’ere, når der er mange biler derude, der egentlig har mere brug for forbedringer end Porsche store klassiker. Og lo and behold: Her er svaret på mit spørgsmål!

Det er åbenlyst kun visualiseringer af en idé. Men hvis prisen på 270.000 GBP holder, så er det faktisk billigt!

Eller er det? Den originale Jaguar XJ-S havde en ufattelig lang levetid, hvor den var igennem en slags transformation fra grim ælling til svane og undervejs også succesfuld racerbil – men dens grundliggende design var utroligt uforandret. Og i dag, snart halvtreds år efter dens debut i 1976, på en paradoksal bagvendt måde fremstår nærmest tidløs. 

Det gør den restomoddede udgave ikke: Øvelsen med at restaurere og modificere en klassisk bil er en fin balancegang mellem modernisering og opdatering, og mens det allermest succesrige restomod-produkt fra amerikanske Singer klarer det på en forholdsvis subtil måde, så er det ikke tilfældet med den nye TWR, der læner sig op af formsproget for elbiler, som man kunne kalde “forceret moderne”. Den har også fået et noller navn: Supercat. 

Måske sønnen skulle havde kigget mere på faderens kreation end på Listers Widebody? 

Konceptet er ellers det samme: Mange flere hestekræfter (i dette tilfælde 600 fra en kompressorladet V12), kulfiberkarosseri (hvorfor? Det er i dag snart mere eksotisk IKKE at have en kulfiberkarosseri!) og undervogn (det går færre op i) og former (det bedømmer alle på), der spiller det hele sammen i en ideelt set ny form, der både er en hyldest til den originale bil og en mere moderne kørselsoplevelse. Det sidste vil jeg hjertens gerne teste engang –  men formerne håber jeg de får tonet ned ind: Den har efter min mening fået alt for meget banjo. 

Dette er Listers “wide body” udgave af XJ-S’eren, der kom i firserne. Er det den rette reference for TWR’s nye restomod?

Til gengæld er den billig. Ja, i denne verden af restomods er de annoncerede 270.000 britiske pund billigt. Og idéen er fremragende. Nu skal det bare ikke blive ALT for klassisk britisk: “god idé, lavet for billigt og for dårligt og så gik de konkurs inden de 88 biler blev bygget færdige”. 

Hvad tænker I?

7 kommentarer

  1. Torben EVO

    Som Claus skriver, så har den fået for meget banjo. Jeg ville føle det direkte pinligt at komme kørende i en sådan creation. Noget andet er, at min bankdame ikke er interesseret i biler så det ville også blive et nej der fra.

    Svar
  2. Tony Wawryk

    I was never a fan of the XJ-S, although the convertible was OK, I guess, but the Lister didn’t improve an already ungainly car and this restomod…if it ends up looking like the visualisation, well, you got the title right – a Frankenstein of a car, too much of everything except style, of which it has none.

    Svar
  3. Leo Jensen

    Det er en af de værste nyfortolkninger af en klassiker som jeg nogensinde har set, og som lykkelig ejer af en gør den slags ondt. Banjo-referencen er helt rigtig…
    Det ligner at sporvidden er øget 20cm, og selv om Tom viste os på Mt Panorama at den godt kan gå på 2 hjul med hjulene siddende inde i de originale skærmkasser virker det her nærmest latterligt. Samtidig er skærmudbygningerne diplomatisk udtrykt ikke særligt smukt udført.
    Jeg har kørt et par halvlange ture i min på det seneste, og den er komfortabel, lydløs og har godt kraftoverskud. Lidt som en Tesla faktisk, bare uden el…
    Det nye monster er formentlig både støjende og uden affjedring af betydning. De skulle have kastet sig over noget amerikansk i stedet, men så kan efternavnet selvfølgelig ikke rigtig bruges til noget…

    Svar
  4. Søren S. Pedersen

    Der er helt klart gået både banjo og lidt for meget whisky i det design.

    Men på med ja-hatten:
    Det er da superfedt, at TWR har øje på XJS og ønsker at lave en resto-mod med voldtunet V12.
    Designet får de forhåbentlig tæmmet, så der er mere brutalt 80’er Group44/TWR over det.
    Så skal det nok blive godt – den quirky XJS er en fremragende base for en opdatering.

    …og ihvertfald mere interessant end endnu en 911-klon…

    Svar
  5. Claus Ebberfeld

    Wow, a hard judgement, @tony-wawryk – but a brilliant one-liner, I must admit: “too much of everything except style, of which it has none”. :-)

    Det lyser nok igennem, at jeg heller ikke selv synes at denne skabning sidder lige i skabet, men det er som sagt også en svær balance: Den originale form skal være genkendelig og helst også hædres, men der skal også være nok nyskabelse og kant til at en potentiel køber ikke bare kan nøjes med at købe en original XJ-S og få tunet lidt på motoren. Så jeg forstår fuldt ud, at den er nødt til at være mere markant i sit udtryk end XJ-S. Og dét er den jo!

    Hvis TWR så lige tager aggressionen ned til 30%, så tror jeg de har fat i noget.

    Om motoren virkelig skal være kompressorladet synet jeg også er et åbent spørgsmål, men det er jo en tung satan til at begynde med, og meget få kulfiber-restomods lader i virkeligheden til at have sparet meget vægt, når det kommer til stykket. TWRs (altså de oprindelige) racerbiler vejede i firserne omkring 1400 kilo. Hvis restomodden kunne komme ned på det, så vil jeg mene, at den ikke behøver 600 heste, men kunne nøjes med 500, og det kan en 7-liters suge-V12 godt levere. Og dén lyder bedre.

    Hvilket jeg i virkeligheden tror er en helt afgørende salgsparameter for sådan en bil her.

    Svar
  6. Niels V

    Den ligner jo bare resultatet af et samleje mellem en XJS og en IMSA Audi GTO, med et sæt moderne forlygter.
    Der forsvinder rigeligt af gode amerikanske biler hvert år til klamphugger, med hang til at ombygge. Så jeg ser det egenligt kun lidt som en fordel at bliver bredt lidt ud, så visse biltyper ikke bliver udryddet helt

    Svar
  7. Claus Ebberfeld

    @niels-v, jeg tjekkede lige hvor mange XJ-S der egentlig er bygget, og det var (i alle varianter) ikke mindre end 115.000 biler. En del af dem er selvfølgelig afgået ved døden, især de tidlige – men der er dog nogle stykker at tage af til restomods som den her.

    Og apropos afgiftsnakken i de andre kommentarspor, så er originalitetskravet jo fjernet, så der er da bare med at give den gas :-)

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.