Da den nye M3-konceptbil blev vist var entusiasterne chokeret over, at den er elektrisk.
BMW M3 har 40 års jubilæum i år, og den er den kommercielt set vigtigste af alle BMW M-modeller: Det var dén, der bragte M ud til folket bag TV-skærmene og gav BMW ufattelig succes på racerbanerne og i rally. Og så er det bare en utroligt veldesignet og -bygget bil, der også på gaden fungerer langt bedre end man skulle tro – selv i dag som klassiker, hvor dens 200 heste ikke virker af ret meget.
Og så blev den nye M3 vist forleden, og den har åbenbart 1000. Tjah, hvad skal det til for? De er elektriske og motorsport kommer den aldrig til at køre. Og jeg ved godt at man kunne sige, at den kunne være værre endnu: For eksempel hvis M3 slet ikke fandtes mere. Men det er det samme for mig: Det gør det ikke.

Den første M3 vil altid være dén for mig – og historisk set kan man derefter diskutere, hvor meget motorsport der var i M. Især når det var i noget andet end treserien. Men M3 E36’eren bagved var nu også lækker.
Jeg så prototypen på Auroro Concours i weekenden, og designet fungerer egentlig meget godt. Uendeligt meget bedre end alt det andet nye som BMW har lavet de sidste mange år, i hvert fald. Og så har den som sagt 1000 heste. Jeg tænker også den kommer til at koste tusind millioner og veje et sted midt imellem. Det største eksistentielle problem for mig er dog, at M ikke længere står for motorsport. Og derfor er M3 død.

Den var da meget pæn. Men tusind heste?
Det var faktisk sjovt, at ovre hos Brabus, der er mest kendt for deres Mercedestuninger, stod der en ting, der også havde tusind heste og heller aldrig ville se en racerstartopstilling indefra – men den havde en V8’er. Og nåja, så var den bygget om til Shooting Brake. På en måde, så formen var endnu mere vellykket end den nye M3:

Shooting Brakes er som bekendt federe end coupéer. Men tusind heste?
Den mente Brabus skulle koste en million Euro. Plus moms. Og afgifter. Akja. Verden er af lave. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at man kunne lave den på en færdig bil med den almindelige V8’er, undlade det med de tusind heste da den sikkert har nok i forvejen – og ikke mindst lave det i metal frem for det kulfiber, som alle åbenbart mener er et fast element i en tuning nu om stunder. Jeg kender et firma, der ligefrem specialiserer sig i dén måde. Og så kunne man, når man nu var i gang, vel også straks bygge den om til manuelt gear?
På den anden side kunne man også bare holde sig til de klassikere, som jeg egentlig kan bedst lide alligevel. Og se engang hvad der stod et ganske andet sted i Norrvikens Trädgårder:
Alpina og dermed finere end både BMW og Brabus. Ligeså manuel som man kunne tænke sig og måske mere til. Og tunet. Med lidt rigtig god vilje kunne man endda sige, at den har en antydning af Shooting Brake over sig?
Åh tak! Så endnu mandagens mareridtskabinet alligevel godt. Eller gjorde det? For BMW har jo købt Alpina, og jeg er bange for, at vi godt kan begynde at blive bange.

Kære Claus: som talt ud af mit hjerte, hvert ord! Det er dog et lille plaster på såret at de åbenbart har opgivet kanintænderne. Og sikken en dejlig SAAB der i baggrunden!
Jeg stødte engang (for ikke mange år siden) på et indlæg på FB, der viste en bil, og kaldte den M3, men det var ikke en E30.
Det forstod jeg ikke, det var lige før kaffen spruttede ud af munden på mig, og ud over EDB-maskinen.
Nogen lærlinge jeg har haft engang (igen for nyligt), har også fortalt mig om nogen veteranbiler de havde set i weekenden, de hed noget med Taunus, Escort og 2cv. Sådan nogen unge lømler :-)
…men jeg elsker stadig at se Sreten på datamaten, når han genopbygger endnu en E39 M5, men hans håndværk ligner netop også noget der er indlært ved at skille en Tomos ad, fordi den virkede, ikke fordi den fejlede.
@nold, jeg kunne også godt lide SAAB’en, men ærligt talt: Alpinaen slår den!
@kai-bach-andersen, jeg forstår dig fuldt ud: Hver gang jeg siger “M3” så er det totalt understået, at det er originalen. Alle andre kræver et personligt pronomen som “Han/hun/den/E36”.
Og bare rolig: sreten ville nok aldrig lade en elektrisk M komme indenfor hans porte :-)