Den er ikke så gammel som den ser ud. Men den er langt fra ny heller.
Trods sin fremtoning som noget sports-GT-racer fra halvtredserne er denne Alfa Romeo på papiret fra 1976. Og ligner ved nærmere eftertanke en masse fine Alfaer fra Zagato over Bertone med en antydning Pininfarina i også. Forklaringen er, at der nok er inspiration fra dem alle, for den er lavet i slutningen af halvfjerdserne af firmaet Autotecnica del Lario.
Selvfølgelig ligger der en firecylindret twincam-maskine i bilen.
Det var et godt gammeldags carrozzeria med speciale i aluminiumsarbejde, men i modsætning til de tre førnævnte store navne åbnede de først forretningen i tresserne, og lavede derefter specialkarosserier til kunder – helt som man gjorde i gamle dage. Modig forretningsidé på det tidspunkt, hvor masseproduktion jo vandt indpas og gamle dages dyder var på vej ud – og den viste Alfa er nok en af de sidste de lavede inden firmaet lukkede. Den er registreret som 1976’er, da den er baseret på en 2000 Spider og har stadig den bils stelnummer.
Stelnummeret er fra 1976, men bilen er bygget engang efter det.
Men en replika er det jo ikke. Af noget som helst. Snarere er det er fortolkning af noget gammel Alfa Romeo-ånd og der er brugt noget frie hænder i processen. Jeg har set andre biler fra ATL, der var tættere på at være replikaer og var mindre interessante på grund af dét – men jeg har også set andre genfortolkninger, som bare ikke var så helstøbte som denne.
Man får den her fornemmelse af “hvor har jeg set den før?” og svaret er – ingen steder!
Jeg kan godt lide dens design, som det fremgår. Og idéen ser vi i dag med modsat fortegn igen og igen – også fra Alfa Romeo sel, der fik meget ros for deres egen genfortolkning af den elskede 33 Stradale fra tresserne. Ikke af mig, dog, da den netop er genfortolkning i en helt moderne kontekst og som fuldt fungerede bil, der lever op til alle de kedelige ting, som en moderne bil skal. Hvorfor den uvægerligt kommer til at se lidt klumpet ud:
Alfa Romeo Stradale er der mange, der var vældigt begejstrede for. (foto: Stellantis)
Prisen er også bastant, for dén vil de have to-e-halv million Euro for. Akja. Verden er af lave. Men på den anden siden var den måske dét allerede i 1976 eller hvorfor den viste ATL er bygget? Det har heller ikke i sluthalvfjerdserne været billigt at få håndbygget en aluminiumsklædt specialkarosse – og den er faktisk heller ikke just billig at købe i dag. Den viste bil kommer på auktion i England her i starten af juli og har et estimat på mellem 250.000 og 350.000 britiske pund og det vil jeg tro næsten (!) rækker til at få bygget en spritny af slagsen. Selvom jeg ikke ville forstå hvorfor, da den konkrete bil netop er frisk ude af seks års restaurering, der har kostet 90.000 pund, og må formodes at være så tæt på ny som nogen overhovedet kan ønske sig.
Og sagen er jo netop, at den langt fra er ny: Med en årgang der hedder 1976 og en ombygning formentlig ikke lang tid efter, så er den her Alfa faktisk en vaskeægte veteranbil uanset hvordan man vender og drejer det. Ingen elektronik, ingen dikkedarer – bare karburatorer og håndværk. Jo, jeg kan faktisk lide den. Hvad tænker I?
Skriv en kommentar