En ærlig anmeldelse af Retromobile!

Det er den dummeste overskrift jeg har hørt længe, og derfor stjal jeg den: Her er MIN begrundelse for, at Retromobile skal opleves.

Man kan også bare bruge omvendt logik og sige, at hvis du hører nogen sige, at Retromobile ikke er værd at besøge, så er deres anmeldelse mere falsk end det mest falske du nogensinde har læst på Tripadvisor. Og det siger sikkert ikke så lidt. Men jeg har været så priviligeret at besøge (så vidt jeg husker) de sidste fem Retromobile og også et par stykker før dem – og så er jeg vel så kendt for at være forholdsvist ærlig, at jeg ikke behøver understrege, at lige dén her artikel er ærligt ment? Håber jeg. Til gengæld kan jeg godt finde på at gentage mig selv – hvis pointen er god nok. Og det er den her: Uanset hvor dit fokus som bilentusiast ligger, så se bare at komme af afsted – mindst een gang.

Er din yndlingsform for blød ovre i den kitschede afdeling? Det finder du på Retromobile.

Eller foretrækker du blød på den hårde måde – inklusiv kampen om hende indeni?

Nu kan jeg jo nogle gange godt finde på at sige lidt firkantet, at hvis man ikke kan lide dit eller dat, så er det fordi man er ignorant. Nogle gange er det en overdrivelse – men ikke med Retromobile. Men kan få en indgangsbillet til alle fem dage inklusiv preview tirsdag aften for 125 Euro – eller man kan vælge en enkelt dags indgang for så vidt jeg husker en tyver. Hvis ikke man vitterligt ER en kæmpe ignorant, så er det den første billet man vil have: Een dag rækker ikke til det hele.

Den her var meget omtalt, og den repræsenterer det ene yderpunkt på Retromobile: Pivoriginal Le Mans-vinder og man får for sine 31 millioner Euro originalitet og historie fra den allerøverste hylde.

Min egen oplevelse i år var, at jeg som det første blev draget direkte ind på en fabriksstand – og det var endda Skoda. Årsagen var todelt – eller sågar tre. Den vigtigste var min gamle favoritskoda 110 Super Sport, som jeg har skrevet om, men aldrig set. Og dér stod den. I al sin grimhed. Men hvor var den fed og hvad kunne det aldrig være blevet til.

Tillægsbetegnelsen “Vampire RSR” er også blandt verdens vildeste modelnavne, ikke? Derudover understregede Skodastanden (de fejrede mærkets 130 års jubilæum) det eksistentielle dilemma som de som en del af Folkevogn befinder sig i – idet de serverede både hotdogs og champagne. Det er SÅ sigende at jeg ikke behøver sige mere, vel? Jeg tog selvfølgelig et glas champagne inden jeg begav mig over til Mercedes-Benz Heritage. Der idet det var Heritage kun viste lækre gamle ting, herunder C111.

En lille test: Hvis dén bil ikke siger dig noget, så ER du ignorant og kan ligesågodt springe resten af denne artikel og egentlig hele ViaRETRO over og tage den høje dosis af lykkepiller i stedet. Den eksemplificerer alt det fine man kan se på Retromobile – uden at kunne købe det hele, nødvendigvis. Omend: Selv Mercedes-Benz har jo vist, at alt er til salg hvis prisen er rigtig. Akja, ussel mammon.

Men det er ikke alt, som man ikke kan få, der koster spidsen af en jetjager. Den tidlige XJ-S på billedet herover var i en for modellen og tiden helt korrekt farve og (igen…) kun en ignorant ville lakere den om – og uanset hvor fin den var burde den kunne købes af de fleste med en nogenlunde fast indtægt og/eller gode indre organer. Den var bare ikke til salg.

Det er hovedparten af bilerne på messen ellers – og denne gang var der ret mange, der allerede efter de første par dage havde et skilt med “Vendu” i vinduet. Solgt? Ja, det var der faktisk mere held med end sidste år, sådan subjektivt bedømt.

Det glædede mig som Renault 5 Turbo entusiast at se, at en specialist med fire af dem på sin stand havde solgt 50% – ligesom det glædede mig at se flere af dem rundt omkring på messen. Det er endnu en af de biler, der bare giver utroligt lidt mening på fornuftsbarometeret for mig – men som til gengæld slår utroligt hårdt ud på “vil have”-barometeret. Møghamrende fede biler alle til hobe – Turbo 1, 2, rally eller restomod: Vil ha’.

Men vi superkloge, erfarne og priviligerede ved jo godt, at stort set samme køreglæde kan fås i mindre pakker. Og voila, dem var der også masser af. “White party” plejer at være noget med kokain, og mens jeg ikke vil afvise af det hjælper hvis man kører 5 Turbo, så burde det ikke være nødvendigt, hvis man kører 5 GT Turbo. Eller SJ410 eller Honda Legend. Det var der også i den hvide afdeling:

“Øøøv, du har ikke vist nogen billeder af Porscher endnu – var der ingen af dem”, øffer nogle måske med en slet skjult tysk accent? Hvortil jeg siger: Er Paven katolik? Selvfølgelig var der Porsche. Masser. Og kopper dertil, trøjer, strømper og bøger. Det allerfedeste interiør jeg så tog jeg selvfølgelig et billede af, men nu kan jeg ikke finde det. Måske slettede jeg det, da jeg opdagede at 911’eren det sad i var en elektrisk restomod.

Apropos restomod: Nu udråbte jeg i Weekend Matiné Nr. 545 et vagt forsøg ud i den genre som et eksempel på en ny genre i vores klassikerhobby – men jeg tror ikke alle fangede, at jeg mente det alvorligt. Tendensen kunne man ellers også godt se på messen her – og alle restomodderne i den dyre ende (det er faktisk dobbeltkonfekt…) fik taget et gruppefoto sammen. Jeg tror ærligt talt at gamle dages “coachbuilder”-traditioner er ved at blive afløst af restomods.

Kimera 038 er en af de omtalte restomodbiller. Turbo OG kompressor – og nu med firehjulstræk. Ingen af delene kom i forbilledet Lancia Rally, men det er dog taget fra mærkets egen historie. Ligesom den Mazda 626 med wankelmotor i Matinéen.

Det er selvfølgelig modgiften til den vilde jagt på originale lavkilometerbiler med originale motorer, indtræk, lak, kufferter og luft i dækkene, som alle er løbet spidsrod efter de sidste år – i stigende højt sprinttempo, da der jo kun er – i sagens natur – et begrænset antal af den slags. Og hvad skal man ellers finde på, når dén kilde er tørret ud?

Denne skulle være “original fabrikslak”. Og jeg kiggede længe. Og igen. Og så igen. Virkelig? Altså, det var da helt klart lak. Men fra hvilken fabrik er nok mere uklart.

“Uhh, men de er alle så dyre at det har jeg ikke råd til”. Nej, men så tænk dine egne kreative tanker og tænd for svejseapparatet. Jeg har ærligt talt ikke selv noget behov for at bygge en Lancia Beta Montecarlo om til hverken en 037 eller en Kimera – men kiggede længe på den herunder, der stod på en Peugeotklubs stand. Jeg var nødt til at spørge, men de tog det pænt – og det ER en replika. Men efter de originale tegninger og den rigtige farve og hvor var den afsindigt fed:

Der var andre rene replikaer på messen – måske lettere overraskende, når nu det hele handler om historie. Men de var ærligt talt også lidt udover det sædvanlige. Matraen herunder har som bekendt en af verdens mest vellydende motorer, Matras egen 3-liters V12 – og den har var så korrekt, at den godt kunne køre historisk motorløb. Jeg blev straks forelsket.

Denne Matra MS640 var en replika – og blev solgt for 488.000 Euro.

Den herunder er lidt i samme liga, for der blev faktisk bygget en V6-udgave til langdistanceørkenrallies – denne her er bare ikke en af dem. Hvad originalerne koster aner jeg ikke – og det gør jeg heller ikke med denne. Men den er fed og den blev solgt:

Jeg orker ikke at tage jer igennem hele Retromobile – og jeg tror ærligt talt (og den her artikel er jo ærlig, husk det nu) heller ikke jeg kan: Jeg var der tre dage, men har stadig fornemmelsen af ikke at have set det hele – eller bare overset noget. Og så er der jo lige det med, at vi også har forskellige fokusområder. Der var masser af motorcykler – men dem brugte jeg ikke meget krudt på. Virkelig meget førkrigs – det samme.  For slet ikke at tale om en masse assorteret skrammel under overskriften Automobilia. Der kan sagtens have været guld imellem – det så jeg bare ikke, for jeg skulle lige tale med nogle rigtige mennesker også. Det handler messen også meget om.

I denne artikel skulle der være omkring hundrede billeder – men det er stadig kun at skrabe overfladen, for intet kan erstatte et besøg på Retromobile. Og det var bare det jeg ville sige: Tag afsted. Mindst een gang i dit bilentusiastliv. Mine udvalgte billeder er dem herunder og dine ville sikkert være anderledes:

Og bare for god ordens skyld: Den stjålne overskrift stammer fra Youtube (pas altid på derovre…), og er en eet minutter og ti sekunders lang opsummering af den besøgendes indtryk. Hvis du kender udtrykket “Som Fanden Læser Bibelen” så er du ikke langt fra. Men her er det dog positivt – se selv: