Bruce Wayne eller John Wayne?
Jeg kom til at tænke på ovenstående i forbindelse med først forsideillustrationen og dernæst Michael S. Lunds beretninger fra særudstillingen om filmbiler. Og så koblet en lille smule med hvad jeg lige har set i Paris – det er klart.
Sagen er, at den lille forskel betyder en del – også i dette tilfælde. For mens Bruce Wayne er Batmans alter ego (eller omvendt) og en rent fiktiv karakter og dermed slet ikke en person, der findes i virkeligheden – så er John Wayne en rigtig skuespiller, der endda i kraft af sine roller, sin langlivethed og selve tiden blev et vaskeægte amerikansk ikon i Hollywood. Så Bruce og John er IKKE i familie.
Koblingen til biler har derimod ikke noget med Batman at gøre: Der var ingen af dem udstillet på Retromobile. Men der var så meget andet. En af hovedrollerne var Le Mans-vinderen fra 1965, en Ferrari 250 LM. En absolut fantastisk bil, som eksemplificerer alt der er godt ved Le Mans, V12-motorer, Ferrari, Scaglietti, Italien og Frankrig og Amerika i een bil.
Den var på auktion hos RM Sotheby’s og jeg har aldrig set en længere beskrivelse af nogen bil i et katalog: Bilens historie var blevet dedikeret hele 28 siders foto og prosa, men man kunne skrive endnu mere. Ja, selv nærværende medie ViaRETRO har skrevet om den: GT’ens sidste krampetrækninger. Sikkert flere gange, faktisk. Dér stod den så og betog alle der så den i al sin uperfekthed og patina fra utallige racerløb og tidens tand. Det var smukt. Den solgte om onsdagen for 34,9 millioner Euro.
Patina.
Det tal kan man læse alle steder, men jeg ved ikke hvor mange der er opmærksomme på, at selvom bilen solgte i Paris, så kom den fra 50 års ejerskab i Amerika og var kun i Europa på en midlertidlig toldimport. Så hvis bilen skulle forblive i Europa, så kommer der lige 1, 75 millioner Euro oveni. Jeg nævner det bare.
Mens den bils historie var uantastelig, så var der utroligt mange andre historier, der var mere tvivlsomme. Jeg spøgte med flere på messen om den meget brugte engelske formulering “believed to be”. Fra Mercedes-Benz 300SL i original lak til biler der er “exceptional in that it is on the list of cars used by Michael Schumacher at the time”. Akja. Historien betyder meget. Men den skal selvfølgelig også være påviseligt sand.
Listen over ting Schumacher har kørt er lang.
Sådan var det i hvert fald engang. Eller – det er det selvfølgelig stadig. Det virker bare som om grænserne mellem historie og virkelighed langsomt er ved at blive udvisket, og jeg kunne næsten ikke forstå at jeg i forrige uge havde en diskussion med AI, hvor jeg måtte korrigere hendes fakta. En uvirkelig situation som jeg tænkte en del over bagefter – og hun sagde ikke engang undskyld.
Men det betyder måske heller ikke noget? I mellemtiden fik Batman i 2024 sin egen stjerne på Hollywood Boulevard. Jo, der er noget at tænke over.
Hvor surrealistisk er dette ikke?
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Filmbiler
Tekst og foto Michael Sehested Lund
Efter jeg havde set særudstillingen af knallerter hos Haaning Collection, spurgte jeg i Weekend Matiné Nr. 542, ’Hvordan fik du benzin i blodet?’. En knallert i ungdommen er selvfølgelig en måde at få benzin i blodet på, men det kan også ske på anden vis – og en af dem er at lade bestemte biler medvirke i film.
Product placement er noget, bilproducenter har benyttet sig af gentagne gange, for på den måde drysses der lidt stjernestøv på den pågældende bil, som så bliver en del af det stof, drømme er gjort af. Drømme handler som bekendt ofte om, at det også gerne må ske i virkeligheden. Det lader i hvert fald til, at Haaning Collection med deres seneste særudstilling med filmbiler følger tråden med at give de besøgende et skud benzin eller et andet drivmiddel i blodet.
Herbie er en VW Type 1 med følelser, men det giver vel næppe lyst til at eje en? På den anden side har den i filmen måske været med til at give VW mere sjæl end bare at være et stykke tysk ingeniørarbejde – eller er det at overfortolke det lidt?
Med Ford Anglia 105E er vi ovre i endnu en eventyrbil, da der er tale om bilen fra Harry Potter, som er i stand til at flyve. Og så kan man vel ikke komme længere væk fra en rigtig Ford Anglia 105E, der jo er en ganske jordnær bil – dog med en særlig bagrude i saloon-udgaven.
Et andet eksempel er Batmobile, der nok er en fantasibil og så alligevel ikke, for den første Batmobile blev modelleret over konceptbilen Lincoln Futura fra 1955. Indimellem kan det være svært at skelne fantasi fra virkelighed, og det ramte en skolekammerat og medlem af Batman Klubben, der havde en brevkasse, som medlemmerne kunne skrive ind til, hvor svarene var underskrevet af Bruce Wayne, Batmans alter ego. Derfor spurgte kammeraten i geografitimen (dengang det hed sådan) om, hvor Gotham City lå …
Chevrolet Bel Air er til gengæld ikke en eventyrbil, men den er vel en del af den danske filmskat. Chevrolet’en er også kendt som Bennys bil, der ofte optræder i indledningen til en Olsen-bande-film, hvor Egon Olsen afhentes uden for fængselsporten, og historien kan begynde, som ender med, at han ender bag fængselsporten igen.
Aston Martin DB5 er til gengæld en del af det stof, drømme er gjort af, ikke bare når man ser den med James Bond bag rattet i Goldfinger, men i det hele taget. Bonds DB5 har så også været omkring Q’s afdeling og fået forskellige features installeret, som viser sig meget nyttige for Bond. Men hvem drømmer ikke om et par maskingeværer i fronten, når føreren af bilen foran er mere optaget af sin mobiltelefon, end at lyssignalet er skiftet til grønt og derfor kun selv når over, inden det skifter til rødt igen …
Jeep Wrangler optræder derimod som sig selv i Jurassic Park, og overlader det til omgivelserne at være anderledes.
Med DeLorean DMC-12 er det lidt anderledes, fordi den optræder som tidsmaskine i filmen Back to the Future, hvor den kan rejse ind i fremtiden, når hastigheden når 88,2 MPH.
Lightning McQueen er ren fantasi fra tegnefilmen Cars, men her virkeliggjort på en Subaru. A la Herbie er bilerne i Cars også biler med menneskelige egenskaber.
Bluesmobile fra filmen Blues Brothers kendte jeg ikke i forvejen – måske for dårligt? Men for mig er det bare en udrangeret amerikansk politibil, Dodge Monaco. Den ene bror finder det tilmed smagløst, da den anden bror afhenter ham i netop den ved fængselsporten, efter han lige er blevet løsladt. Men det viser sig, at bilen har særlige egenskaber bl.a. en 440 cu in (7,2 liter) motor – så den kan godt rykke, og broren har købt den for bare en mikrofon, som han fortæller i et YouTube-klip. Senere fik den som vist en kæmpe hornhøjttaler på taget. Gennemgående synes jeg, at Dodge er skodbiler, men jeg gad godt en 1968 Dodge Charger R/T 440 (der var den med 440 igen!), som ’the bad guys’ kører i Bullitt – product placement virker!
Nogle af de virkelig hardcore klassiske bilentusiaster vil muligvis rynke på næsen over en udstilling som denne, men hvis de gerne vil gøre deres børn eller børnebørn interesserede i klassiske biler, er det værd at tænke på Søren Kierkegaard-citatet: ”At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der”.
Selv overvejer jeg at tage mit barnebarn ved hånden og lade ham se filmbiludstillingen, der varer hele februar måned og dermed også i vinterferien hos
Haaning Collection
Smørmosevej 16
2880 Bagsværd
Min favorit fra Retromobile: Ligier JS2
Jeg vidste det ville blive den! Og den skuffede ikke i virkeligheden. Ikke ret meget i hvert fald. Men sagen er, at den er alt det, som jeg godt kan lide i en bil. Eller – det meste, i hvert fald. Ligier er et særdeles fransk bilmærke, modellen JS2 er med kun omkring 250 byggede biler ret sjælden, den har en Maseratimotor og sit helt eget design, er velkørende, har motorsportshistorie, er hurtig nok til mig – og den konkrete bil endda en særdeles god farve.
Mine forventninger var høje og dér stod den så:
Jeg havde nærstuderet billederne hjemmefra, men det er uhyre svært at afgøre de finere detaljer på billeder, så jeg havde glædet mig til at se den nærmere an. Den var fin: Stramt karosseri, det jeg kunne se nedenunder var pænt, interiøret var flot. Den var tydeligvis restaureret og der var rundt omkring mange små tegn på, at det var gjort godt. Kun en enkelt ting trak (kraftigt) i den anden retning: Nogen havde monteret billige dæk fra Taiwan på den. Men OK, det var jo nemt at rette – jeg kunne bare ikke lade være at tænke på, at det er et dårligt tegn.
I den anden retning trak historien derimod: Utroligt nok beskrev salgsteksten ikke, at bilen havde været registreret til Guy Ligier selv – grundlæggeren af mærket. Det opdagede jeg først da jeg kiggede på papirerne, der fulgte med bilen – herunder en gammel registreringsattest fra 1972. Jævnfør indledningen om historiefortælling frem og tilbage, så var der altså her en historie, der var både påviseligt sand og endda bedre end forventet.
Desværre var der andre end mig, der havde opdaget det, tror jeg. Jeg var meget opmærksom på, at bilen var uden mindstepris, og selvom det laveste estimat med 60.000 Euro ikke ligefrem var småpenge, så kunne man jo håbe. Men nej: Den endte med at koste den nye ejer 89.000 Euro, og der stopper den historie så for mig. Jeg tænker ikke udgifterne stopper dér for den nye ejer heller, da bilen ikke var blevet kørt meget i de senere og, så sikkert ville få nogle børnesygdomme, når man begyndte at tage den i brug. Måske endda flere end da den var ny.
Men det kan også være mig, der efterrationaliserer på en bil, som jeg ikke kunne få. Ligesom jeg også bagefter tænker, at det ER at gøre livet svært for mig selv. Og hvorfor kan jeg ikke bare finde en 911 ligesom alle andre? Ligeså hurtig, kendt teknik, velfungerende, stabil og med fransk statsgaranti bedre bygget.
Fordi dét her er meget skørere. Og det er stadig det bedste argument jeg kan komme på.
Ugens Grafik
Det kan ikke være fransk det hele. Ikke på ViaRETRO, i hvert fald.
Ugens Fund: 1979 Mazda 626 Coupé med et twist (bogstaveligt talt) til 93.500 kroner
Ja, hvor skal vi starte? Denne Ugeng Fund blev valgt, fordi den tilhører den gruppe af klassikere, som har en lovende fremtid foran sig: Den er en slags japansk restomod, og det er dét, de unge vil have.
Problemer er lidt, at det får man ikke til 93.500 kroner. Dels er bilen ikke helt færdig, dels har den lidt rust, dels er den ikke sådan synet på den rigtige måde. Det er detaljer. Nogle af dem vigtigere end andre. Men det er til at løse det hele, så lad os holde os til hovedpunkterne.
Enhver Mazda 626 coupé er jo en fed bil (jeg bilder mig ind at have medvirket som bølgebryder med min egen 1980’er-udgave af samme model – men det er måske fordi jeg lige har været i Paris og fransk storhedsvanvid har smittet mig…), men den kom desværre aldrig med en spektakulær motor. Det har denne dog: En Wankel.
Farven er rigtig. Inde og ude. Modellen er rigtig. Idéen er rigtig. Den skal bare lige laves færdig. Bare lige. Man kan se, at bilen er kørende da sælger har brugt billeder langt fra sin indkørsel – en god idé. Og billedet viser ganske rigtigt en Wankelmotor i motorrummet, som han oplyser stammer fra en RX7. En udmærket ting. Der er også gevindundervogn (dét vil de unge også ha’), cool fælge og opgraderede bremser. Så bilen er godt på vej med mofificeringerne. Men “resto” i ordet betyder restaureret, så der skal selvfølgelig ikke være rust.
Lækker detalje.
Der er syv år til syn, skriver han – så måske er rusten ikke ret slem? Men der er stadig lige noget med det motorskift, der skal tages højde for i papirgangen også og jeg tænker det praktiske arbejde hænger sammen med papirarbejdet. Og når man så er i gang kan man tænke over projektets videre udvikling – eventuelt. Jeg bemærker jo, at bilen slet ikke er forsynet med skærmforøgere endnu, og uden får den jo ikke det rigtige JDM-restomod-look. Jeg nævner det bare.
Men tro mig: Når man tropper op i en cool 626 Coupé, så er man konge. Jeg ved det af egen erfaring. Dén her kunne jeg godt, men det er et projekt og 2025 er ikke et projektår for mig. I hvert fald ikke dette her. Så idéen er hermed givet videre.
Tak for tip til Claus Nielsen. Find annoncen hér: Mazda 626 Coupé
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Ugens brochure: Den tyske Alpine
ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.
God weekend
Matiné nr. 545.
Åhja, det skal også passes, numerologien :-)
Av….. Så Dodge laver skodbiler 🫣 Dogde/Plymouth er/var nogle af de mest solgte biler i USA til brug inden for politi og Taxi, da de netop er super stabile, motorstærke og til fornuftig pris. 1969 Dodge Polara var i over 2 årtier den hurtigste politibil i USA. 143mph klokkede den i 1969 med en 440 under hjelmen. Først i 1991 blev den rekord slået
Mvh. ejeren af en Shitbox Dodge, som de faktisk kalder den i Blues Brothers.
Den Batmobil har jeg i en kasse på loftet inclusive trailer med speedbåd.
James Bond har leveret mange ikoniske filmbiler, favoritten er den hvide Esprit.
Køre Al Bundy ikke Dodge, @carnut?
@Claus Ebberfeld – Ja, og så mest nej. Han omtaler den altid som Dodge. I virkeligheden er det en Plymouth Duster. Historien om den bil er et kapitel for sig 😄
Men Dodge og Plymouth er i flere årtier identiske, med ganske små ændringer på lygter og kølergrill. Så mange kan ikke se forskel.
Tja – det prikkede også lige lidt i mig, da jeg læste “Dodge er skodbiler” jeg kan da godt nok nævne mange jeg ville elske at eje:) charger, challenger, Viper mm for ikke at nævne Plymouth prowler, barracuda og superbird.. men selvfølgelig er smag forskellig. Mopars legendariske HEMI kan også give nogle sikre overhalinger, såfremt det skulle blive nødvendigt (det går nok også med en 440) God weekend!
Det lyder meget som Al Bundy, @carnut :-). Han omtalte også altid Peggy som alt muligt hun ikke nødvendigvis var.
Vi er netop kommet hjem fra besøg på Haaning sammen med yngste barnebarn – det var en succes, så tak til Michael for den gode idé.
I er vist lidt nærtagende i forhold til Dodge, @Carnut og @Stefan . Jeg nævner oven i købet, at jeg godt kunne se mig selv i en 1968 Dodge Charger R/T 440.
Dodge som taxi eller politibil har jeg ikke noget forhold til, men jeg har dog været passager i både Chevrolet Caprice og Ford Crown Vic som Yellow Cabs, uden at opleve den helt store forskel.
Til gengæld har jeg været bag rattet i både en senere Dodge Charger og Intrepid. For den førstes vedkommede var det nærmest uforståeligt, at den bar navnet, og den anden var slet og ret skrækindjagende, da jeg skulle køre i den en hel uge.
Jeg er ikke nærtagende 🙂🙂 og at indsætte nye forfærdelige modeller er snyd🙂 den kunne jo returneres med billeder af SUV modeller fra Porsche, alfa, Lamborghini, Maserati, Bentley osv.. et ganske unfair træk 🙂🙂 det samme kan nævnes om nyere alm modeller fra Fiat, bmw, mercedes osv. husk hr Lund – her på siden taler vi om gamle biler 🙂
Du har naturligvis ret i, at det skal handle om gamle biler, @stefan. Chargeren var en provokation, men den er god nok med Intrepid, som er fra 1993 og dermed +30 år. Det er ikke bare os, som bliver ældre, det gør bilerne osse.
Jeg er vist nødt til at yde lidt moralsk opbakning til @Stefan og @Carnut her.
Mopar biler fra 60-70erne er da noget af det hotteste der findes, ikke kun blandt US freaks. Vi nævner i flæng Dodge Challenger, Charger og Coronet, men også søstermodellerne Plymouth Cuda, RoadRunner, Satellite og mange andre.
Der måtte godt stå en 1970 Challenger i min indkørsel en skønne dag!
Utroligt hvad gamle racerbiler og filmbiler kan sælges for. Seinfeldts Porsche 917 i gulf lakering med nr. 20 (ja den fra filmen) blev dog ikke solgt på auktion i sidste måned, da den kun blev budt op i 25 millioner dollars, men nu ved han da hvad den er værd! Filmbiler siger mig ikke så meget, så det bliver ikke en tur til Haaning Collection i denne omgang, men det er nok også mere for børnene i vinterferien? Min VW bus har for øvrigt været med i Ocean 12. Desværre blev den klippet ud af den endelige version af filmen. Og det er jo fint nok, ellers havde jeg nok ikke fået fat i den..?
@soren-w, sådan har jeg det ærligt talt også med filmbiler. Nok blandt andet efter at have set James Bonds undervands-Lotus Esprit i virkelig og være blevet chokeret over hvor ringe den var lavet :-). En anden snak er, at rigtigt mange “filmbiler” reelt er enten een af flere, der blev brugt i filmen (og nogle gange slet ikke brugt) eller bare er replikaer af originalen. Hvilket kommer i to kategorier: Licensproducerede “godkendte ægte” (tænkt lidt over det) replikaer eller hjemmebyg, der bare ligner. Uha, der er mange Eleanors derude, for lige at nævne en enkelt.
Når det er sagt, så ved jeg ikke hvordan balancen er i Haanings særudstilling.
Din bemærkning om, at
“kunne næsten ikke forstå at jeg i forrige uge havde en diskussion med AI, hvor jeg måtte korrigere hendes fakta”
gjorde mig temmelig nervøs. Man kan ikke stole på disse AI – og slet ikke de nye fra Kina, der f.eks. ikke kan forklare, hvad der skete på den kinesiske plads i sin tid.
Jeg havde en diskussion med en person, der påstod, at en let bil havde kortere bremselængde end en tung og kunne køre hurtigere i en kurve. Nærmest noget med, at hvis bilen var dobbelt så tung, så ville bremselængden være dobbelt så lang.
Da han løb tør for argumenter, havde han haft fat i noget ChatGPT, som gav en teknisk forkert forklaring.
AI påstod nærmest det samme, nemlig at da der var mere “bevægelsesenergi” i en tung bil end en let, og derfor ville den tunge bil have længere bremselængde.
Men ovennævnte er jo noget vrøvl. Når biler (både lette og tunge) har bremser, der kan få hjulene til at blokere, så er minimal bremselængde stort set ens (andre små detaljer kan have minimal indflydelse).
Situationen gjorde også mig nervøs, @peterdyrelund. Men jeg kan jo ikke undgå at bemærke at mange bruger AI til alt muligt, så det var et eksperiment fra min side for at se om det var rigtigt, at man kunne spare en masse tid, som de sagde. Det kunne man godt. Men nu kendte jeg i dette tilfælde selv fakta i forvejen, så det var nemt for mig at kontrollere – og der var MASSER af fejl i fakta.
Så tidsbesparelsen kræver, at man ikke tjekker fakta – og så var det gået helt galt…
Noget andet der gør mig nervøs er, når I gode læsere tager anstød af en henslængt kommentar om Dodge mens ingen synes noget-som-helst om selveste min favorit fra Retromobile, den fantastiske Ligier JS2. Jeg spurgte noget AI om hvordan det mon kunne være? Den sagde det her:
The Ligier JS2 is a specialized topic that may not attract a large audience. Car enthusiasts might need to be specifically interested in classic or sports cars.
Så det er nok bare det :-)
Og nu er Mazda 626-med-Wankel-klassikeren så sat ned til 85.000. Det oprindelige link til den gamle annonce virker ikke mere, men det nye er her: https://www.facebook.com/marketplace/item/602971325932154. Så jo, sælgeren er til at snakke med.