Min kone har købt en Corsa B. Jeg fandt straks et sæt originale alufælge til den – og drømmer om flere Opeler.
Jeg har altid haft et svagt punkt for Corsa B. Modellen kom i 1993 og er dermed veteran i nogle lande, men ikke i lille Dannevang endnu. Men det er nu heller ikke derfor, for sagen er lidt mere kompliceret: Jeg var for år tilbage udvekslingsstudent på et internationalt semester i England, og havde en tysk studiekammerat, der var både køn, kvik, kvindelig og hvis far arbejdede hos Opel. En nærmest uimodståelig kombination. Hun havde kørt prototypen af den nye Corsa og mååte ikke sige noget om den – men afslørede dog, at “den bliver god”.
Jeg fandt straks præcis dette sæt fælge til hende. Det er snart Valentinsdag…
Da jeg så den måtte jeg indrømme, at hun havde ret: Jeg var jo meget begejstret for forgængeren, Corsa A, der havde “M3-“skærme, men den nye havde istedet indbyggede skærmforøgere i en sjældent set kombination med et sært nuttet look. Den var rund, men en af de halvfemserbiler, der ikke var for rund. Jeg syntes allerede dengang, at den var et rigtigt fint, harmonisk og vellykket design – imens jeg så drømte videre om Opel Lotus Omega, der var kommet nogle år før.
Sjovt nok gentog historien sig nærmest en-til-en, da min kones nye Corsa B pludselig ankom til vores lille familie. De første Corsaer havde 1,2-liters-motorer som det mindste, men min kones sene model havde i fremskridtets hellige navn en indsprøjtet enliters trebenet sag – som jeg bagefter fandt ud af har overlevet til de udlejnings-Corsaer, som jeg flere gange decideret har spurgt efter i lufthavne. Fordi jeg har lært hvordan deres (advarsel: Moderne dansk…) interface fungerer. Min kones Corsa har heldigvis intet af den slags fis: Manuelle vinduer, manuelt soltag, manuelle sæder, gear og ALT skal man gøre selv. Hvordan giver HELT sig selv, og det er faktisk nærmest genialt – set i bagklogskabens klare lys. Vigtigere for mig: Det giver faktisk den rigtige fornemmelse af klassiker for den kun femogtyve år gamle bil.
Virkelig mange Corsareklamer har kvinder i fremtrædende roller, så jeg er ikke i tvivl om, at den fra starten var tiltænkt et liv som konebil. Udfordringen på billedet finder jeg interessant.
Nåmen, som sagt gik jeg straks i gang med at lede efter Lotus Omega til farmand. Kun for at opdage, at de faktisk ikke er blevet billigere siden sidst jeg drømte om dem. 950 er der bygget – lidt færre end min kones bil har kubikker. Måske er det derfor? Samt selvfølgelig det at den var verdens hurtigste firedørs bil og nærmest kunne sætte en Ferrari Testarossa på plads. Lotus Omega er møgfed, måske min yndlings-Opel over dem alle – men jeg kom frem til af 750.000 forskellige årsager, at det ikke skal være lige nu.
Hvis Farmand skal have Corsa?
Men nu hvor der er hul på bylden skal andre Opeler bare lige vide, at de skal være velkomne på matriklen: Opel Corsa A GSi. Opel Corsa B GSi. Opel Kadett City (kan jeg ikke helt forklare, men jeg har bare altid godt kunnet lide dem). Kadett 1900 GT/E coupé. Og Kadett D GTE. Kadett GSi. Manta A nærmest uanset motorvariant. Men allerhelst en supertyr som den herunder: En TE2800, som jeg så på Bremen Classic Motorshow – en af de fedeste Opeler, jeg har set længe.
Manta B? Jo, den kan jeg også godt lide. Og karosseriet på en 400 synes jeg er totalt vildt lækkert. Ascona? Joeh, faktisk også. Men når der nu findes en Manta? Javist: Men Manta fandtes aldrig som stationcar, hvorimod den første Ascona (A som Altid i Opeljargon) fandtes i den lækreste variant – Voyage. Det ville være tosset at lægge en Wankelmotor i sådan een, men tænk engang om man kunne finde en restomodded 2,4-liters med dobbelte webere og lækre velour-sportssæder fra en nu pensioneret mekaniker til 3.500 Euro? Nej, det findes ikke.
Men Opel behøver slet heller ikke være rally, og for mig er Commodore-navnet helligt: Så er der seks cylindre, igen typisk veloursæder, måske lækkert udstyr som elruder og soltag og fire askebægre – og i topversionerne 180 hestekræfter. Jeg ved alle drømmer om Commodore B GSE – og jeg forstår dem. Men hvis jeg skal være ligeså ærlig som i mandags, så kunne jeg sagtens nøjes med den åndelige efterfølger Monza GSE. Samme seks cylindre, tre liter med lækker lyd, velour, træ (i de første), cool halvfjerdserdesign, uopslidelig motor – og en rigtig coupé med plads til fire mænd og deres bagage. Ikke at det nogensinde vil ske. Men det er rart nok at kunne. En slags Poor Man’s Porsche 928. Jo, virkelig.
På en klar dag kan man se Monza.
Stort set her stopper mine Opeldrømme så også. Jeg ved godt de har lavet flere biler efter det – og OK, hvis nogen kom med en Omega 3000 Evolution 500 ville jeg give den et kig. Men jeg har eksempelvis aldrig tilgivet Opel, at det gav den ellers banebrydende Calibra verdens kedeligste interiør.
Det er ikke min kone og det er heller ikke min kones bil.
Den firehjulstrukne turbo skulle være super – men det kræver lykkepiller at holde ud at sidde inde i dens phthalathelvede. Nej, min kones Corsa B er ærligt talt mere festlig i sin Vivaudgave med røde sæder.
Denne unge dame har kørt Calibra længe nok til at blive så livstræt, at hun overvejer at springe. Først ville hun egentlig bare være kørt ud over kanten i bilen, men så syntes hun alligevel, at selve basisbilen havde for mange andre kvaliteter. Og den slags tanker kræver lidt frisk luft.
Sjovt nok fandt jeg det omtalte sæt yderst velbevarede fælge til den i Rüsselsheim, Opels hjemby. Meeeen det må kunne lade sig gøre tættere på? Retningen er dog rigtig nok, så hvem ved? Jeg leder dog videre – og måske skal jeg lige se på en Opel til familieoverhovedet også.
Hvilket vil sige, at den skal have mere end tre cylindre. Men ellers er der som man kan se meget, der godt kan gå. Den allernyeste Opel som jeg virkelig gerne vil byde velkommen i garagen er Speedster. Jeg tænker dog ærligt talt, at alufælgene kommer før en Speedster. Og indtil da nyder vi bare den nærmest økologiske nye Corsa B i familien:
PS: Den ingeniøragtige læser vil bemærke, at der er en ti-femten biler på drømmelisten herover. Altså bare Opel. Bevares, det er skrevet på en bølge af Opeleufori i en åben-arms-velkomst af den chikke nye gamle Corsa B, som måske snart (eller måske ikke) står på originale Opel-alufælge. Men alligevel: Der er mange Opeler på min liste. Som jeg har nævnt før. Den med hundredevis af biler på. Hvilke afhænger for nogle af dem af dagsformen, det kan I nok fornemme.
Men alligevel: Når jeg uden videre kan høvle ti-femten Opel af, så kommer totallisten hurtigt op på to hundrede, ikke. Og nu er der så taget hul på dén snak.
“ yndlings-Opel” det ord er ikke et rigtigt ord, det er et du selv har fundet på i dagens anledning ikke?
Jeg kendte i hvert fald ikke ordet og prøvede at google det. Der kom ingen svar på dansk, kun på engelsk. Og på engelsk hedder de Vauxhall.
Så jeg tror ikke det er et rigtigt ord!
Her er fruens Pluriel nummer 3 Citroen på matriklen: C3, DS3 og så konebåden. Som er en 4cyl. 1,4 Hdi uden partikelfilter men med fungerende kaleche, alt i el, læderindtræk og et sæt 15’ alufælge.
Trods et blakket renomme’ en fornøjelig sommerbil.
Tillykke tillykke tillykkke med den lille ny.
Det er det mest perfekte valg, I kunne gøre.
Lyt ej til andres fortvivlede vildfarelser.
Rent faktisk kan man sagtens have utallige yndlingsopeler, modsat alle andre mærker, som man ikke kan have en eneste af, som yndling.
Sådan en Corsa er afhængighedsskabende, bare vent at se.
Det med Opel kommer frem af min glemsel, når jeg læser din artikel Claus. I min barndom startede det med en Kadett Sedan ’72 i dueblå – formentig en 1.1. En dejlig bil, som blev smadret, da den i glat føre vendte 180 grader og gled ned ad en bakke og ind i en lastvogn. Dernæst tog min Morfar over med en brunmetallic Ascona A 1.6S efterfulgt af en blåmetallic .9S. Den sidste var rigtig fed og lød godt, når han kørte den. Han argumenterede for, at koblingen skulle slippes over længere tid grundet performance. Noget min far ikke anerkendte og påpegede over for mig, at min morfars koblinger sjældent holdt over 40k km (siden har jeg selv haft fokus på koblingsbrug). Ascona A var superfed, syntes jeg dengang (og stadig) – men han fik bagefter en æggegul B med vinyltag. Jeg kunne ikke rigtig lide farven dengang, men vil kunne i dag – og den minder lidt om farven på min egen tyske bil fra ’85. Min Morfar viste mig en del billeder af B’erens indsats i motorsport – og jeg synes stadig, den ser ret sporty og fed ud. Så egentlig synes jeg også Opel virkelig kunne noget engang (det er slut nu med alle deres Peugeot modeller) – også med Kadett City (gerne i orange), Calibra og Corsa. Du kan sige til din kone, at jeg i halvfemserne havde en chef, der årligt tog familien på fem med til Nordspanien i Corsa B med en camplet bagpå. Corsaen klarede det strålende – og han var glad for bilen. Selv havde jeg på det tidspunkt en Kadett E Sedan – den bil var jeg ret glad for. Opel Speedster har jeg tidligere sværmet for – men siden en god ven fik sin Elise 111S tænker jeg, at jeg hellere vil have originalen.
Så ja – Opel har været et lækkert mærke – og nej – jeg kommer nok ikke tilbage.
Ja, jeg er også tidligere Opel mand:-)
Startede med en Kadett A, derefter Kadett B, Manta A og Ascona B.
Ikke mindst Manta`en var en dejlig bil jeg mindes med glæde.
.. og skal jeg så have en Opel igen ? – nej, det tror jeg ikke.
Speedster er ret fed, men er reelt en Elise, og så vidt jeg husker har den endda Lotus stelnummer; som Carsten foretrækker jeg originalen :-)
Frue bilerne hjemme hos os er VW Golf for vinteren, MG-TF og Peugeot 207 CC for sommeren ☀️
Tak, @claus-n – jeg giver det videre til min kone. Og du virker jo helt og aldeles neutral i din bedømmelse :-). Afhængighedsskabende får vi jo se – men jeg kigger stadig lige efter en Corsa A GSi.
Jeg er meget enig med dig i oplistningen af højdepunkter, @carsten-goth. Jeg synes jo også sådan en Manta B er noget nær Opels højdepunkt på det sportslige plan, og glæder mig til at besøge Retro Classics i Stuttgart, der fejrer Manta B’s halvtredsårsjubilæum.
Med hensyn til Speedster har jeg det sådan, @henrik-kusk, at jeg ærligt talt bedre kan lide dens design end Elises – rent visuelt. Det hænger i øvrigt nogenlunde sammen med hvordan andre Opel så ud dengang – hvilket er godt gået, baggrunden taget i betragtning. Min opfattelse fra skrivebordsresearch er også, at Speedster faktisk er lidt mere en RIGTIG bil end Elise, der næsten er en motorcykel eller legetøj.
Og med min nyfundne forelskelse i Opel så er det jo fedt, at en Speedster er en Opel og ikke en Lotus. På en næsten pervers måde finder jeg det sært attraktivt.
@ce Du har naturligvis så evigt ret: min mening og mine udsagn er fuldstændig neutrale og jeg er aldeles habil til at udtale mig om emnet Opel og alle andres vildfarelser :-)
Når du investerer i en Corsa A GSi, så sørg for igen at, det bliver en af de sidste årgange, som er 1990-92, de har nemlig et meget funkiere instrumentpanel, end de forudgående.
Her det tidlige:
…og det senere/sidste:
Hvis du nu skal på en messe i Østrig på et tidspunkt kan du indfri de vådeste drømme samtidig:
https://www.willhaben.at/iad/gebrauchtwagen/d/auto/opel-omega-3-o-e-monza-2140966182
Opel sammen med ord som yndlings, forelskelse, drømme, valentines day m.m? Det bliver ikke i den her husstand. Skulle det være, så skulle det være den standard dueblå Kadett på billedet. Men kun fordi at der sidder 2 damer og kigger på at manden windsurfer. (Men hans Jeep Grand Cherokee står nok lidt længere oppe ad stranden. Og den vil jeg hellere have…
Jeg forstår stadig ikke hvad der foregår på billedet med den lys-metal grønne Corsa og fodbolden. Er der nogle der kan forklare det til en fodbold ignorant som mig?
@peter. I fodbold er der tradition for, at modstanderne bytter trøjer efter kampen. Den unge mand er interesseret i at bytte fodboldtrøje med kvinden (måske i håbet om, at hun ligesom ham ikke har noget på under fodboldtrøjen), men det er jo kun min beskidte tankegang, der kan få det billede frem.!!
Når du nu er ved at kigge på (Opel) Lotus Omega, så kunne en (Opel) Bitter CD måske også blive interessant – men ligesom Omega’en er prisen klatret noget op på det seneste.
@The Real Stig tænkte også straks på Bitter. Spændende biler.
Jeg har mange Opel’er på listen. Altså listen over biler jeg aldrig skal have.
Min favorit-Opel!
Så en kopi af den på Nürburgring for en del år siden ! Efter lyden at dømme var den dog udstyret med en V-8 motor!
Hilsen Henning Hjorth
Opel Corsa B !!
Ej, nu stopper det, Claus, har du taget stoffer? Hvad bliver det næste?
I’ve admired Opel’s since first seeing Kapitän and Rekord P2’s back in the 1960’s when I was very young, on family visits to Germany, and been a fan of many of their cars up to and including the Calibra. I ran a few of the UK versions ie Vauxhalls as company cars – a fairly dull MkII 1.6L, two Mk III SRi hatchbacks and an SRi saloon, which were quite cool at the time and reasonably quick. One day, however, I will get my favourite Opel, a Manta A…one day.
@claus, nu er smag og behag heldigvis forskellig, men fakta er at Opel Speedster tog 100kg på i vægt ift. dens Lotus ophav.. en kedelig udvikling der desværre fortsatte med de senere opdateringer af Elise`n.
Tak Henrik – jeg var selv nde og checke vægt af Spedster’en og kunne også se mønsteret. Why add anti-lightness…
Det lyder alt sammen meget godt, men i den sidste ende betyder handling mere end ord.
Så lad os nu se om snakken også omsættes til handling den dag Alpina’en skal udskiftes
Jeg syntes også Opel Rekord E kan noget, og findes som Caravan.
Den her på medfølgende foto er nok gejlet for meget, men med beige brun velours kabine.
Opelfolk tager ikke stoffer, @batman.
@henrik-kusk, javist – men det er jo ikke dumme kilo på ligegyldige ting: Opel Speedster har et bedre tag, bedre plads og også mere bagagerum end Elise. Jeg kunne godt forestille mig at man kan bruge sådan een som den eneste bil, faktisk.
@john-skov-larsen, følg med her på kanalen :-)
@claus-n, gode tips om GSi Corsa A. Anede det ikke, selvfølgelig – det er dig, der er eksperten. Tak for råd og støtte til Corsaen også!
@a-vintage-run: Ja. “For meget banjo”, hvis du kan huske det slogan.
@sbc, det er jo nærmest Monza-perfektion. Og en klassisk elendig annonce. Der er ingen fotos af gearstangen, men i det mindste står der i teksten, at den er manuel. Fælge? Rust? Alt muligt andet. Det må man gætte sig til. Annoncen er åbenbart lavet af en af de dummere Opel-folk.
Bortset fra de lægeordinerede medikamenter, jeg hver dag indtager, er jeg fuldstændig stoffri, og har altid været det, så dit udsagn er ikke helt forkert @ce :-)
Det glæder mig, jeg har været til nytte ved jeres seneste vognkøb, skulle det blive aktuelt igen, siger I bare til :-)
Tak. Hvad ved du om Speedster, @claus-n? :-)
@ce en reklame jeg havde glemt så her er den til andre i samme situation.
https://www.youtube.com/watch?v=qztf0IjvOxY
Jeg har svaret dig på mail @ce :-)
Præcis, @a-vintage-run: Det er en klassiker. Og en klassisk brøler, selv her mange år efter. Ja, faktisk vil jeg mene, at samtlige moderne biler har for meget banjo :-)