Jeg har endnu til gode at eje min første Citroën, og mens jeg er ganske pragmatisk indstillet, så er der overvejende sandsynlighed for, at det bliver en CX.
Men der er her i ganske nyere tid sket et bemærkelsesværdigt skifte i favoritværdigheden indenfor eksakt hvilken CX det skulle være. Modellen startede så strålende i 1974 og blev straks Årets Bil. Ingen tvivl om at den avancerede (og ikke mindst velfungerede) hydropenumatiske undervogn bidrog dertil, men for mig har det altid været karosseridesignet, der gjorde forskellen: CX var ikke bare aerodynamisk, men smuk. Og i mine øjne også uendeligt meget smukkere end dens forgænger, DS. Som sædvanligt er det de tidlige modeller, der bedst udtrykker deres designers oprindelige tanker, og efter min mening indiskutabelt er de flotteste af dem alle.
Det er BARE en flot vogn, sådan en CX.
Imidlertid er det også dem, der har de spageste motorer, hvorfor de nyere til mere regulær brug (som min drøm med en CX er…) har nogle klare fordele. Således kom der i 1985 en GTI Turbo-model, der med trykladning fik 168 heste ud af den stadig 2,5-liter store firecylindermaskine – men måske vigtigere endnu næsten 300 Nm. Og i Turbo 2-version kort efter fik den også intercooler, og det er som navnet siger bare cool. Også selvom den på papiret ikke ydede mere. Om det er den første eller Turbo 2 er i mine øjne ligegyldigt – ligesom selve farten egentlig er i sig selv: 220 km/t rækker jo så rigeligt.
Hvad skal man med mere?
Ja, ærligt talt kan jeg sagtens nøjes med mindre. Og ingen køber vel en CX for at have den hurtigste bil i vennekredsen? I det hele taget køber ingen vel en CX for at imponere nogensomhelst, og jeg vil frimodigt påstå, at der er større risiko for at blive mobbet med valget af en CX: Den var hverken fra ny eller som klassiker for vanetænkerne. Og som allerede sagt er det designet, der gør det for mig – både det ydre, men også i kabinen.
Derindefra oplever man bedst det egentlige trumfkort ved at køre en CX: Komforten. Jeg erindrer således tydeligt, hvordan en meget grundig og seriøs test engang i firserne udnævnte CX til verdens bedste langdistancebil – og det var på tværs af alle prisklasser, hvordan den altså slog både BMW, Mercedes og Rolls-Royce også. Jojo, jeg var imponeret. Dengang kørte jeg ikke så meget som nu, men det slår mig engang imellem på Autobahn, om ikke en CX ville være en fin bil for mig?
Selvfølgelig ville den det. Men nu til den store indrømmelse: Jeg har undervejs sporet mig frem til, at hvis jeg skulle gøre alvor af det og sågar køre mange kilometer Autobahn i en CX, så skulle det jo nok være en diesel! Og jeg, der ellers ikke ligefrem er begejstret for diesel. Men netop i en CX giver det både historisk og teknisk mening, for få lande har som Frankrig ført an i diesellovprisningen, hvorfor det næppe kan blive mere fransk en end klassisk diesel.
Og så netop en CX var måske på sit højdepunkt intet mindre end verdens bedste dieselrejsevogn – da den hamrende selvtænder allerede i 1984 fik en turbolader monteret, og derefter indtog førstepladsen som verdens hurtigste diesel med sin topfart på 195 km/t. Tre år senere kom den med intercooler og endnu mere dieselpower.
Jeg er dog ikke sikker på at det er nødvendigt for mig, der kun køre over 200 km/t for eksperimentets skyld. Faktisk ville nok helst bare havde den mest økonomiske diesel af de to – uden at vide hvilken det lige er. Og så ellers bare nyde det som talrige frankofile har tudet mig i ørene gennem årene: Ved en god marchfart på Autobahn hører man slet ikke, at det er en diesel. Hmm. Jeg kan stadig næsten ikke tro på det.
Men det skifte i favoritværdighed til min kommende CX jeg startede med at nævne løser måske mit hypotetiske problem: Det har jo altid været sådan, at selve det stinkende og klistrede dieselbrændstof har været billigere end benzin – samtidig med, at dieselbilerne har været mere økonomiske. Det sidste gælder selvfølgelig stadig, men i forhold til selve brændstoffet er forholdet vendt: På bizar vis er diesel, det mere simple og primitive brændstof, i dag dyrere end benzin.
Som typisk bilentusiast griber jeg jo straks efter det strå og tænkte at så er det nok alligevel benzin-turboen, der er den bedste for mig! Indtil jeg kom til at regne efter: Især ved typisk Autobahnkørsel kan en turbodiesel spille sine fordele ud, og en CX turbodiesel versus en CX GTI turbobenziner vil selv efter korrektion for brændstofpriserne være 30-40% billigere per kilometer. Måske mere, afhængigt af marchhastigheden. Og jeg tænker ærligt talt, at alt andet på de to biler koster cirka det samme. Hvor Rygters Bureau selvfølgelig siger, at det er ret meget i forhold til sammenlignelige biler – men er det ikke bare et rygte? Det siger mine frankofile venner i hvert fald.
Akja, hypotetiske problemer! Er det ikke nogle af de værste?!? Følg med her på kanalen for flere hypotetiske problemer – og spæd gerne til i kommentarfeltet herunder, hvis I faktisk har ægte erfaringer med CX’ere på langfart. Og ikke bare fra dengang de var nye, men også fra nyere tid, hvor CX’eren har været klassiker.
Serie 1 i det rene design, uden plastikkofanger, spoilere og andet tingeltangel er bare de flotteste. Den her årg. 1975 er hentet i Italien og jeg satser på den snart er på danske plader 😊
Her vil jeg tillade mig at udråbe mig selv som både ekspert og smagsdommer :-).
Jeg ejede i en årrække en mint ´84 CX TD1 (95hk turbodiesel), som blev brugt som stilig sommerpendlerbil, og den var også på langtur sydpå og en tur til Nordkap.
I alt nåede jeg at køre ca 70k km i den, inden en klovn torpederede den i morgentrafikken.
Den kørte ca 13-14 km/l ved blandet kørsel – på Nordkapturen var den oppe på 16 km/l.
Den gik utrolig godt – og som du skriver, faldt den helt til ro ved motorvejsfart, hvor støjniveauet var lavt og man ikke fornam, at det var en diesel.
Topfarten var 178 km/t (målt på GPS) og den trivedes godt ved 150-160 km/t – det var en virkelig kompetent og komfortabel kontinentkrydser.
Den havde et godt moment, og jeg savnede ikke kræfter – en CX er ikke en hooligan, og man forfalder hurtigt til afslappet (men ikke nødvendigvis langsom) kørsel.
Kun ved koldstart og i tomgang havde man lidt oplevelse af traktor.
TD1 (95hk) er kendt som en uopslidelig evighedsmaskine – noget ikke mange diesler fra den tid kan prale af.
TD2 (120hk) kan have problemer med kølingen, hvilket kan koste et topstykke.
Da min TD1 døde skulle jeg have en ny CX – det blev en ’82 2400ie Pallas automatique (128hk).
Automatgearkassen og fraværet af traktorlyd i tomgang højnede komforten ved hygge og bykørsel, men som kontinentkrydser var TD1 bedre (økonomi og manuelt gear).
Nogle vil påstå, at CX automatique er helt ubrugelig på motorvejen (grundet for lavt tredje gear). Det er primært folk, som ikke har prøvet at køre med det.
Jeg har været i Frankrig med min et par gange – på Autorouterne ligger bilen fint på 120-125 km/t (GPS), hvilket er fint til mig. Men ingen tvivl om, at en TD1’en (eller en benzin med manuelt gear) er bedre i netop den disciplin.
Jeg er stærkt betaget af CX (som jeg påstår er verdens fedeste bil, hvis pris/sjældenhed ikke er en faktor), og jeg vil altid have en CX i garagen.
Det gælder for alle biler, men i udpræget grad for CX: køb den bedste bil, du kan finde. Det er stærke og robuste biler, men de er komplicerede og kan være svære at finde stumper til.
Diesel-lekture
En CX er absolut 100% godkendt. Diesel eller ej. Men jeg bliver sommetider lidt bedrøvet, når der tales grimt om diesel (djævlens brændstof osv). Jeg har haft en flere diesel hverdagsbiler og økonomi, bundtræk og en særlig ro på langfart bekræfter at diesel princippet er rigtigt godt. Før VW skandalen, var det jo også et af EU’s svar på klimakrisen.
Den bedre økonomi skyldes dels at brændværdien af diesel brændstof er højere end benzins, men først og fremmest en bedre virkningsgrad, da man kan komprimere højere. Termodynamikere vil sige at det er Carnot-virkningsgraden, der er højere.
De senere år har man introduceret anordninger for at mindske forureningen: Dels partikelfilter og dels EGR, som recirkulere noget af forbrændingsluften, så temperaturen bliver sænket, hvorved dannelsen af NOx mindskes. Begge dele kræver vedligehold og kan volde problemer på ældre biler.
Hvis en diesel CX skal bruges som hverdagsbil, skal man nok finde en med partikelfilter (Euro 4), så den kan køre i byerne i Danmark samt få den grønne tyske Feinstaub Plakette.
Nååeh – det er nye tider, hvar?
Jeg erindrer ellers at nogen altid har haft travlt med at være efter folk med forkærlighed for stive tændrørsledninger…
Som Søren skriver ovenfor, CX med TD er en genial langtursvogn. TD2 skal man ikke være bange for, hvis køleren er udskiftet med en større model, el og ventilatorer virker efter hensigten og den ikke er skruet i pumpe eller wastegate.
Den ultimative hverdaCXbil må nødvendigvis være en sen TRD T2 med klima og ABS, hvis man eller kan finde én. GTI Turboerne har deres charme, det er fantastiske biler. Men 15 km/l i stedet for 7 er et vægtigt argument.
Da de alle er over 35 år i dag, er det jo veteraner og må derfor køre overalt, selvom de godt kan ryge lidt.
@Mads: Ja, du har jo ret mht. Tyskland: Så vidt jeg ved skal bilerne bare være mere end 30 år gamle, og så behøver de ikke plaketten. Med hvad med miljøzoner i Danmark? Jeg kan ikke se nogle steder, at diesel veteranbiler er undtaget for krav om partikelfilter (Euro 5). Men jeg håber at jeg tager fejl.
@Peter
Du har ret i, at veteranbiler ikke er nævnt i bekendtgørelsen (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/315), men de er nævnt på https://miljoezoner.dk/regler-og-koretojer/regler-for-personbiler/ med denne tekst:
Reglerne i miljøzonerne gælder ikke for:
Køretøjer, der er registreret i Danmark til veterankørsel. Dette skal fremgå af Køretøjsregisteret (DMR).
Køretøjer registreret i udlandet, som er mere end 30 år gamle.
@Erik. Tak. Ja, det var skjult godt, men godt ar der stadig er lidt fornuft tilstede i motorlovgivningen. Vejen er således banet for at Redaktøren kan få en CX med dieselmotor.
@Peter
Redaktøren skal huske Bekendtgørelse om registrering af køretøjer (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/663), hvor der i §4, stk. 2 står “Et køretøj, der er registreret til veterankørsel, må kun benyttes lejlighedsvis”, hvilket vist ikke harmonerer med den påtænkte anvendelse.
@erik, “kun til langture” er en (af flere) definitioner på lejlighedsvis :-).
@mads-h, ikke mindst DU har været en af mine inspirationer i retning af diesel-CX.
Jeg er selvfølgelig HELT enig med @kim-Nielsen i designet, og foretrækker så LANGT det tidlige design med rustfri ståldetaljer mm. I praksis ville det begrænse mig til “den svage” turbodiesel, men det er måske heller ikke så ringe? Jeg cruiser sjældent med over150 km/t alligevel, og kan godt lide motoren beskrevet som”en uopslidelig evighedsmaskine” :-)
Med hensyn til de miljøzoner fik jeg en overraskelse sidste sommer, hvor en hotelportner så min Toyota MR2 og forklarede mig, at biler over et-eller-andet antal år (25-30-35? Det har jeg glemt) godt nok er undtaget fra alt muligt, men skulle registreres online i Bruxelles, Liege og var det måske også sådan i Spa? Totalt kaos fordi systemerne var forskellige og det var lidt af en tidsrøver da en MR2 jo er en benziner, som gerne må køre i byerne – men det var alligevel umagen værd, da man eller kunne få kæmpe bøder.