Jeg har længe beundret Max Verstappens demonstrationer af sine uhyggelige evner i Formel 1, og det er der vel ingen, der kan sige noget til? Omvendt er jeg nærmest flov over at indrømme, at jeg også kan se noget i Spyker.
Det er nærmest ubegribeligt, hvordan den unge hollænder igennem de seneste år har sat selv kendte og erfarne og (tidligere…) succesfulde talenter på plads i motorsportens kongeklasse ved med tilsyneladende legende lethed at kører udenom, indenom eller mentalt set bare henover dem. Nu hvor han p.t. sidder i en mindre konkurrencedygtig bil kan vi så i år grundigt dementere, at det var bilens skyld: Han er et geni bag et rat.
Max Verstappen efter at have inhaleret.
Dé evner er ikke kommet via hollændernes berømte forkærlighed for højt udviklet græs i tørret form, det er helt sikkert. Hvorimod jeg kan være mere i tvivl om Spykers netop stammer ud fra det røgmateriale? I endnu flere år – ja faktisk før Verstappen overhovedet nåede til Formel 1 – havde jeg ærligt talt kun hovedrysten til overs for det genfødte hollandske supersportsvognsmærke: Hvem kunne elske en uharmonisk grundform med bizarre detaljer og en motor fra en Audi?
OK, det er måske en hård og utilstrækkelig opsummering af Hollands håb fra 1999, men superbilsverdenen er nu engang også hård, og jeg havde helt fra mærkets spæde genopstandelse svært ved at forstå, hvordan de skulle kunne overleve på dén skæve cocktail. Det kunne de så heller ikke i en lige linie – men selv efter et par konkurser er de her endnu, og en af de sidste pengeindsprøjtninger var efter sigende fra en russisk investor. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at den ligeledes russiske investor, der smed penge i TVR, havde bedre smag.
Når det er sagt, så kan smag ændre sig. Det er velkendt, faktuelt og set ude i virkeligheden igen og igen. Men det kom alligevel bag på mig, at MIN smag også kan ændre sig. Så da jeg her i vinters stod overfor en Spyker i Maastricht og tænke at den måske ikke var så slem – ja, så slog jeg det hen som hvis man får en tynd Spumante i Italien og udmærket ved, at den ikke går hjemme på den vindomsuste terrasse på Fyn. Men et par måneder senere så jeg endnu en Spyker, og da det denne gang var i Essen i Tyskland, så kunne jeg ikke bare feje det af som en ferieforelskelse.
En Spyker i Essen. Er den nu også slem?
Men hvad det så lige var kan jeg stadig ikke forklare: Jeg synes IKKE det er kønne biler og det indre kaos er ingen formildende omstændighed. Og hvis jeg ville have en Audimotor, så havde jeg nok købt en Audi, ikkesandt. Alligevel stod jeg nu der for anden gang og tænkte, at den da egentlig var lidt fed alligevel.
Hvor dét lige kom fra har martret min sjæl en anelse siden: Er det et genialt design, der først nu er modnet til storhed? Eller har jeg fået et par slagtilfælde af dårlig smag? Jeg kan ikke selv svare på det. Hvad siger I?
Den er for mærkelig efter min smag.
Hvis jeg skulle have en bil i den prisklasse ville jeg MEGET hellere have en Wiesmann, coupé eller åben.
Wiesmann.
Claus du har brug for hjælp. Spiker råber “nyrig russer” meget højt. Du må være kommet i dårligt selskab?
Løb…
At dømme ud fra billederne ser de fjollede ud, ikke noget der tænder noget i mig. Måske har du netop indtaget for meget Peter Belli tobak? Lugtede bilen sødligt? Så kan det jo være ligesom den bil Cheech & Chong kørte i.
Selv hvis den unge dame på det nedereste foto følger med vil jeg sige nej tak. Og min kone vil kunne bekræfte, at sådan et udsagn er lig med en storslem bil!
De eneste formildende omstændigheder ved din skæve gang her er at det er en bil, den er hollandsk og sjælden. Stop piben med McBaren mixture i stedet og kig lige igen på det absolutte kaos af dårlig stil som en Spyker er.
Tak!
D.A.D. opfandt begrebet overmuch. Det synes jeg er passende at anvende her.