Jeg må desværre erkende, at jeg er ved at blive moderne.

OK, alt er relativt, for i den nybilsverden jeg færdes i mener mange af mine kolleger (heldigvis), at jeg er absolut af den gamle skole og undrer sig over at jeg gider kører i min 41 år gamle Alpina. Indtil de prøver den, selvfølgelig: Jeg har endnu aldrig hørt andet end overraskelse over, hvor godt den kører. Faktisk havde jeg i den forgangne uge udenlandske kunder, og da jeg ville køre dem tilbage til deres hotel lod jeg eksperten blandt dem køre – velvidende dels at han har kørt stort set alt fra gamle Alfa til nyere Bugatti. Og det fejlede ikke: Han sagde også den kørte overraskende godt. Lad os se om han køber den – det var i den konkrete situation ikke helt uden bagtanke fra min side, men sig det ikke til nogen.

Alligevel er den immervæk fra 1984 og kører dermed langt fra som en moderne bil. Og det gør noget nyere youngtimers heller ikke nødvendigvis: Ligeledes i ugens løb havde jeg en snak med en køber til en af halvfemsernes absolutte über-luksus-sportscoupéer og hans bekymring om, hvorvidt den kørte som en pose nødder. Det ved jeg den ikke gør – men den kører heller ikke som en ny bil. Og hvis den gjorde, så var pointen lidt væk – efter min mening.

Og jeg har masser af meninger! Een af dem, hvor jeg kan se jeg er ved at blive moderne blev jeg mindet om i Michael Lunds tekst herunder, hvor han udpeger Lamborghini Miura som sin yndling. Vanvittigt lækker vogn, javist – men som den moderne mand jeg er blevet må jeg pege på efterfølgeren Countach i stedet. Og det vel at mærke i dens brede udgave fra sluthalvfjerdserne og hele vejen op i firserne. Det kan jeg måske komme tilbage til en anden gang.

Men det jeg mener med moderne er firserne, for at blive mere konkret. Ligesom min Alpina. Og af samme årsag, som jeg kan lide at køre i den: I så moderne biler er der som regel virkelig rare bekvemmeligheder som benzinindsprøjtning, velfungerende ventilation, elruder og sådan noget – samtidigt med, at der er en helt analog køreoplevelse ellers. Uden en eneste biplyd fra noget som helst. Uden hjælp. Kun køreglæden selv.

Og det jeg mener med at jeg er ved at blive moderne er, at jeg vil gerne prøve mere af den slags: Når jeg engang skal have noget andet end Alpinaen, så vil jeg inet have imod, at det er fra samme periode. Fra Tyskland, Japan, Sverige eller sågar USA: Jeg er åben for det meste. Og det overrasker mig selv lidt, må jeg indrømme. Men helt skidt synes jeg alligevel ikke det er: Hellere være åben og moderne end lukket og gammeldags.

Ligesom det hele jo vitterligt ER meget relativt: Der er uden tvivl stadig folk derude der mener at selv de nyere klassiker jeg her omfavner er noget gammelt lort. Hvilket nogle af dem også er. Men det er ikke dém jeg mener.

God weekend

Claus Ebberfeld

Jeg vil virkelig gerne have sådan een her som afløser fra Alpinaen.

Det begyndte med en traktor …

Tekst og fotos Michael Sehested Lund

For nylig så jeg filmen ’Lamborghini: The Man Behind the Legend’ og i mandags var jeg til en talk om Lamborghini hos Haaning Collection, hvor samtalen blev styret af Nikolaj Karlshøj, som havde samlet nogle særligt indbudte gæster til at anlægge hver deres vinkel for at tegne det fulde billede af Lamborghini. Godt nok vidste jeg i forvejen noget om Lamborghini, men billedet er meget bedre belyst nu.

Om filmen er der bare kort at sige, at den ikke er særlig god med alle sine klicheer/skrøner. Den største af dem er nok den med Ferruccio Lamborghini, der havde opnået succes med at producere traktorer og dermed havde fået råd til at anskaffe sig en Ferrari, som han ikke var helt tilfreds med og derfor kontaktede Enzo Ferrari for at klage sin nød – der er jo heller ikke så langt fra Sant’ Agata Bolognese til Maranello! Ifølge fortællingen fik Ferruccio Lamborghini et arrogant svar og besluttede derfor at lave sin egen bil … for det kunne han da gøre bedre …

I det hele taget får Enzo Ferrari skyld for meget, ligesom den med, at han skulle have sagt, at Jaguar E-Type var den smukkeste bil, der nogensinde var lavet. Den fortælling er sikkert blevet til et i engelsk herreværelse, hvor cigarrøgen har hængt tykt og sløret synet, hvis det ikke var det allerede efter et vist whiskyindtag.

Med Nikolaj Karlshøj til at styre samtalen, lykkedes det at komme igennem Lamborghinis historie, der jo, som allerede fastslået, startede med traktorer og siden blev fulgt op med den første bil, 350 GTV. Rammerne var perfekte, for netop nu har Haaning Collection en Lamborghini særudstilling med udpluk af forskellige Lamborghinimodeller gennem tiden, hvoraf Haaning Collection selv er ejer af et par stykker, nemlig en 400 GT (som minder meget om den første 350 GTV) og en Countach.

Som den første gæst var Uno Junghans på scenen, og han er jo kendt som en omvandrende encyklopædi om biler, ikke mindst om Lamborghini. Dertil kommer, at Uno Junghans selv er ejer af et par stykker: En Urraco, som er kørende og en Espada, der ikke er det. Den V8-motoriserede Urraco blev lavet for at konkurrere med Ferraris Dino 206/246 og 308, men også med Porsche 911. Mens Espada, med sin V12-motor, nok så meget var en motorvejsekspres for fire personer.  Som Uno gjorde opmærksom på, var flyruterne i 1960’ernes Europa ikke så udbygget som i dag.  Skulle man dengang fra Hamburg til et forretningsmøde i München, kunne det lade sig gøre i en Lamborghini Espada i høj fart og komfort.

Min egen yndling er og bliver Lamborghini Miura, bilen med de lange ’øjenvipper’ designet hos Bertone, og for at være helt nøjagtig, af Marcello Gandini. I modsætning til Ferrari, som benyttede Pininfarina – bortset fra forræderiet med Ferrari 308 GT4. Lamborghini var rebellen og den mere dristige i modsætning til mere konservative Ferrari, hvilket Miura, med sin form og den tværstillede V12-centermotor, er et godt eksempel på.

Men hos Lamborghini var der også undtagelser – både på designsiden og superbillayoutet, som den udstillede LM002 off-roader fra 1986 er et godt eksempel på. Designet af Guido Alfieri og med V12’eren fra Countach, kan man roligt sige, at LM002 var en del år forud for sin tid. Måske Lamborghinis traktorbaggrund spillede ind her …

Men tilbage til scenen, hvor nogle af de andre gæster var den unge racerkører Silas Rytter, som kører Lamborghini Super Trofeo og et par passionerede Lamborghiniejere af nyere modeller. Apropos nyere modeller, er det værd at erindre citatet af den franske filosof Simone Weil: ’Hvis man ikke kender fortiden, forstår man ikke nutiden og egner sig ikke til at forme fremtiden’. Netop den del har Haaning Collection grebet og gjort til en del af sit koncept, hvor de gamle biler lejlighedsvis er rammen om introduktionen af nye bilmodeller fra producenter, med en historie at fortælle.

Historiefortællingerne fyldte også godt i aftenens talk med bidrag fra Anders Richter, men også fra Anders Bilidt fra RM Sotheby’s. Selvom Anders Bilidt vel nærmest er født på bagsædet i en BMW (på billedet ses han i en meget ung udgave med sin første BMW – en 2002, havde han alligevel noget at sige om en Lamborghini som investeringsobjekt. Rådet lød at gå efter de senere modeller, hvor der er potentiale, mens modeller, som for eksempel Miura, har nået sit maksimum.

Skal jeg sammenfatte mandagens Lamborghinitalk, nærmer den sig bedømmelsen fire hjulkapsler – hvor fire hjulkapsler er det højeste. Arrangementet blev rundet af med, at to af bilerne blev startet. Hertil er der bare at sige, at lyden af 12 cylindre indendørs i Lamborghini sammenhæng ikke gik helt stille af …

Selve Lamborghinisærudstillingen hos Haaning Collection løber frem til den 31. maj og er uden talk også et besøg værd.

Haaning Collection
Smørmosevej 16
2880 Bagsværd

Ugens Foto: Den blev god

Ugens Fund: 1979 Porsche 928S til 145.000 kroner

Så giver Ugens Foto mening, ikkesandt? De spæde skridt til Porsches første nye model med helt frie hænder blev taget allerede i starten af halvfjerdserne, og billedet er derfra. Det var en lang og sej udviklingsproces – og dér sluttede sejheden for 928 egentlig ikke engang.

For selv om den færdige bil efter de profesionelle journalisters mening var god nok til at vinde Årets Bil-titlen i Europa, så tog køberne ikke ligeså godt imod den. Og Porsches strategi med, at 928’eren skulle afløse 911’eren viste sig meget berømmeligt jo at være komplet forfejlet. Den solgte aldrig så godt som planlagt da den var ny. Og endelig har det også taget sin tid før den fik en sikker plads i klassikerhistorien, kan man vel også godt sige.

Det har den nu, og 928’eren er en af de biler jeg meget gerne vil prøve at eje engang. Den har mange af de dyder, som jeg beskrev i lederen – og er relativt set ikke så dyr at købe. Dens ry som klassiker er dog, at den er dyr at holde kørende – og det leder mig til, at selvom jeg gerne vil have en 928, så er jeg ikke sikker på, at jeg vil have Ugens Fund. Men vi tager den med alligevel, for så kan vi da tage diskussionen. Det handler om den herunder:

145.000 er billigt for en 928 med afgift og sælger skriver da også, at den nok er Danmarks billigste. Men den har stået stille i fem år, og man skal derfor regne med nogle opstartsomkostninger. Og de kan blive høje. Det siger rygtet om 928 i hvert fald. Desuden viser billederne et par ting, som jeg personligt ikke ville kunne leve med: Udstødningssystemet og fælgene. Det første tænker jeg ikke er billigt? Ligesom der er nogle andre kendte fejl, som sælgeren gør opmærksom på: Generatoren lader ikke, eksempelvis.

Som jeg skrev til Niels Viggo, der sendte den ind som kandidat: Man siger om 928 at de billigste kan blive de dyreste. Hvortil han svarede (og han er selv 928-ejer), at “Man skal altid købe den bedste, man har råd til” og tilføjede “men hvis nu budgettet er 150k, så er den jo perfekt”. Det virker rigtigt på overfladen – man skal bare lige huske at holde lidt sparepenge tilbage.

Eller er jeg for pessimistisk? Lad høre fra flere af jer, der kender modellen.

Tak for tip til Niels Viggo Troensegaard Bentsen. Find annoncen hér: Porsche 928

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Ugens Grafik

Ovenstående er tidlige skitser til en hækmotor-928. Det var nok aldrig gået. (Porsche Arkiverne)

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.