Der var også lige en kniv, der blev drejet rundt i såret på Goodwood: Hvad skal der ske efter Alpina?

En hel klasse på Cartiers Style et Luxe-concours var dedikeret til Alpina. Hvilket jo var lidt ærgerligt, når jeg en måned før havde stillet min. Jeg kunne for den sags skyld være kørt derover! Tænkte jeg. Især fordi der faktisk IKKE var en C1/2.3 E30 imellem de otte udstillede biler – selvom min 1984’er C1 var den første Alpina i deres eget navn. Relevant, mente jeg – når nu temaet var en fejring af Alpinas 60 års jubilæum.

En Alpina B6. Kendere bemærker, at denne 1985’er har de senere striber uden fyld imellem guldet.

Men OK, der var så meget andet. Det der kom nærmest blandt de otte var en 1985 B6 3.5, og udenforstående vil måske sige at den min ligner på en prik – men ak ak, det er en helt anden motorfamilie og dermed (et-eller-andet-sted…) en helt anden bil. Jojo, for som vi alle ved: Hvis ikke lige det er en elbil, så er motoren hjertet i bilen.

Min favorit i baggrunden: Grønt er sundt! Man aner, at temaet Alpina var populært blandt de unge.

Som sædvanligt kunne jeg i princippet bedst lide de ældste – ikke mindst på grund af farven: Den grønne 528-baserede Alpina havde de rigtige kraftige striber i kontrastgrøn og hvid – og så er en 5-serie af E12-generationen altså også bare en lækker vogn. Min behøver ærligt talt slet ikke være en Alpina.

Vinderen: 12 cylindre, jamen der er ikke så meget at diskutere, vel?

Den store vinder i klassen blev dog B12’eren herover. Som baserer sig på den store 850-coupé, som jeg ærligt talt bliver mere og mere glad for rent designmæssigt: Det er faktisk ældet utroligt godt, og jeg forstår nærmest ikke, at designet er 36 år gammelt i år – en ægte veteran! Og ja, jeg taler om det ydre design: Kabinen har ikke samme elegance. Men så er der denne B12/5.7, som er noget andet igen. Før det første er den baseret på CSi’eren, den sportslige udgave af 850’eren. For det andet er V12’eren boret ud til 5,7-liter og yder 416 hestekræfter. Det gjorde denne B12 coupé til Alpinas første 300 km/t Autobahnstürmer. Og den er sjælden: Cirka 57 biler blev der bygget.

Det var dog bilen herover, der var min personlige favorit i Alpinaklassen: En 1986 B7 Turbo Coupé. Jamen se den lige! Først og fremmest er der farven – for jeg skal ikke have en rød BMW, heller ikke een med tolv cylindre. Og så er der hele spørgsmålet om, hvad man skal med tolv, når seks turboladede fra den udødelige M30-motor gør det så uhyre godt? Javist er den ikke så hurtig som den nyere bil – men omvendt så er den heller ikke så ny som den nyere bil! Og det er en god ting. E24-formerne er heller ikke helt så kineseragtige som E31’eren, omend begge selvfølgelig stille alt hvad BMW aktuelt laver til offentlig skam og skue i en grad, så Kejserens Nye Klæder virker som et børneeventyr. Eller noget.

Alle Alpinaerne i concoursen fik mig til at savne min gamle. Og vel hjemvendt til min favoritstrand og morgenritualet med kaffen tænkte jeg rigtigt grundigt over, hvad der egentlig kan erstatte den hvide allrounder af en C1/2.3’er? Faste læsere ved godt at jeg kan lide at lege med både biler og ord – men indtil videre tænker jeg stadig:

God weekend

Claus Ebberfeld

ViaRETRO på CHGP 2025 d. 8.-10. august

Vi er måske lidt sent ude med annonceringen her midt i den danske sommer, men det er ganske vist, at der igen i år er CHGP på Bellahøj i København d. 8.-10. august og traditionen tro, er ViaRETRO til stede med campen. På campen er der plads til et begrænset antal biler for medlemmerne af Klub ViaRETRO, så gå ind på ”DIN KLUBSIDE”, hvor du kan læse mere og tilmeld din bil. Får du og din bil en af pladserne, kommer du samtidig gratis ind. De gamle kendinge kender tricket allerede, og hvis du er interesseret, men ikke medlem endnu, skulle du måske overveje et medlemskab af Klub ViaRETRO!

ViaRETRO er formentlig landets mest diversificerede bilklub, og det smitter i høj grad af på stemningen på campen, hvor der både i direkte og indirekte betydning er højt til loftet med gode samtaler, der selvfølgelig handler om biler og CHGP, men også alt mulig andet.

Det hele kulminerer lørdag aften med den traditionsrige middag, hvor der udrettes mirakler i ”Retro Feltkøkkenet”.

Bemærk: Middagen kræver tilmelding og har et begrænset antal pladser!

Vi ses påCHGP!
Michael Sehested Lund

“Sanction Lost”

Tekst: Michael Sehested Lund

Restomods har ofte været på tapetet på ViaRETRO på det seneste, med Singer Porschen som det nok mest kendte eksempel indenfor genren. Man tager en Porsche 964 og fører den tilbage til noget, der ligner en F- eller Longhood-model. Artiklen her handler om noget, der minder om det, men som alligevel er helt anderledes. Porsche spiller stadig en rolle, dog er 911’eren ikke udgangspunktet, men derimod forgængeren 356.

Anledningen er, at jeg på Le Mans Classic stødte på en stand for La Squadra (som trods navnet er polsk), der samarbejder med Zagato. Blot ved at nævne navnet Zagato, er det umuligt ikke straks at tænke på vores ViaRETRO-teamkollega, Keld Jørgensen. Mange af Zagatos kreationer rummer nemlig mange af de kvaliteter, som Keld går efter: bilen har kant, den er produceret i et meget begrænset antal, og der indgår så meget aluminium eller letmetal som muligt. På standen stod den Porsche 356 BTS Carrera GTL Zagato ”Sanction Lost”, som ses her.

Foto Michael Sehested Lund

Det er især tilnavnet ”Sanction Lost”, der vækker opmærksomhed – Zagato havde ganske enkelt glemt, hvordan de oprindeligt gjorde. Tegninger og anden information eksisterer stort set ikke længere. Den eneste udvej er at scanne gamle billeder, skitser, eventuelle originale dele og alt, man ellers kan få fingrene i. Se et glimt af processen i klippet fra Zagato nedenfor.

Men det betyder selvfølgelig, at det jo startede på den rigtige måde, det vil sige med tegninger og det hele i sin tid. Tiden var i slutningen af 1950’erne, hvor Porsche-racerkøreren Claude Storez kontaktede Zagato med henblik på at få bygget et lettere og mere strømlinet karrosseri til sin 1957 Porsche 356 Carrera Speedster. I 1958 var karrosseriet klart fra Zagato med blandt andet karakteristiske røde finner. Porsche var med på idéen, og hele molevitten blev sendt til Zuffenhausen for at få de sidste justeringer. Både Porsche Zagato Speedsteren og Claude Storez var klar til at køre race. Det gik godt lige indtil starten af 1959, hvor Claude Storez kørte galt i et løb. Storez blev dræbt på stedet og Porsche Zagato Speedsteren smadret. Vraget forsvandt efterfølgende, og ingen spekulerede mere over det i flere år lige indtil for ca. ti år siden, hvor en amerikansk samler, Herb Wetanson, kontaktede Zagato … sådan en ville han også have.

Foto RM Sotheby’s

Zagato tog opgaven på sig og begyndte at rekonstruere bilen. Samtidig opstod tanken, at andre måske kunne være interesserede…
Under gennemgangen af arkiverne for at finde brugbart materiale, dukkede der også skitser af en Porsche 356 Coupé Zagato-model op. Zagato besluttede herefter, at der kun skulle bygges ni eksemplarer af både Porsche 356 Speedster og Coupé Zagato. Filosofien var at betragte bilerne som kunstværker – ligesom litografier kun trykkes i et begrænset oplag. Donorbilerne var Porsche 356’ere, nogle i Carrera-udgaven med Fuhrmann-motoren, andre med den almindelige 1,6-liters motor.

Foto RM Sotheby’s

Bilen jeg så på Le Mans Classic havde Fuhrmann-motoren med 140 hk, og med en egenvægt på 800 kg burde det være en kvik sag. Prisen var POA (Price on Application), og jeg spurgte ikke ind til den. Hvis jeg skal sige noget om Porsche 356 BTS Carrera GTL Zagato ”Sanction Lost”, må det være det, at den egentlig ikke er så ”Zagato mærkelig” endda, men snarere ligger tæt på oplægget Porsche 356. Hvad Keld og I andre synes, hører vi gerne nærmere om!

Foto Michael Sehested Lund

Ugens Foto: Maserati 250F

Det var forholdsvist tidligt om morgenen på Goodwood Festival of Speed, og jeg vandrede rundt i paddock med vores videograf og optog noget, der senere bliver en hel film om arrangementet. Mens han filmede nogle detaljer af CanAm og rallybiler og Supervans fortabte jeg mig i nedenstående syn: Den lave morgensol stod ind igennem køleribberne i fodbrønden på 250F’eren – der i modsætning til 356’eren herovre skulle være den ægte vare fra 1954. Men se engang hvor perfekt den gamle udbankede racer ser ud. Man tænker sit.

Herunder om pedallayoutet, der nok lige ville kræve lidt tilvænning. Ligesom man som kører nok skal forsøge at abstrahere fra, at man sidder med en vild og voldsom kardanaksel imellem benene. Hvor mange gange mon Fangio og Moss har sprugt mekanikerne, om de lige kan efterspænde alle kardanleddene en gang mere?

25 minutters video fra Le Mans Classic er bedre end ikke at have været der!

Og jeg var der ikke, siger den ene redaktør: Som stadig er misundelig på Michael Lund, der klarede sig derned. Men for alle os der ikke gjorde, så har Le Mans Classic nu udgivet årets videografiske opsamling fra løbet – og det er da et plaster på såret. Se den selv herunder:

Ugens Fund: 1985 Talbot Samba Cabriolet til 30.000 kroner

Sikke en pragtfuld sommer vi har haft – og den er ikke engang slut endnu! Jeg har selv nydt nogle gode dage i åben bil, og det slår aldrig fejl at jeg tænker, at dét er sådan man skal køre bil i en god sommer. Og javist er det velkendt, at det ikke er noget man kan planlægge med i Danmark – hvorfor det giver god mening at helgardere, og både have en lukket og en åben klassiker. Hvilket lyder dyrt, ikke?

Måske, men det behøver det ikke være: Denne Ugens Fund tilbyder frisk luft i håret til bare 30.000 kroner – og det endda i en fuldt firepersoners og særdeles anvendelig bil, der med sin basis i solid familieteknik efter alt at dømme vil være meget økonomisk i sine fortsatte ejeromkostninger også. Den er endda gul som en rapsmark!

Som sædvanligt i denne absolut nedre prisklasse af klassikerverdenen får man ikke det hele til det halve: Netop denne Samba er ikke perfekt, og det skriver sælgeren også helt åbent – der skal sys på kalechen, der mangler både radio og højttalere (det er mest noget kosmetisk, for det vil man nok ikke bruge under sommerkørsel uden tag alligevel…) og flere instrumenter virker heller ikke. Og lakken er ikke pæn.

Omvendt er en 1,4-liters motor til en papkasse af fransk firserbil rigeligt til overskudsagtig fremfærd, og der er smidt penge i mekanikken undervejs. Jeg noterer mig eksempelvis, at karburatoren ikke bare er renoveret, men “gennemrenoveret”. Det lyder godt. Tjek bilen for rust er nok det vigtigste råd at give – og tjek også om du kan leve med dens lakfejl – og om du kender een, der kan sy i det meget kraftige kalechestof. Eller hvad en ny koster. Eller hvor vigtigt du synes det er med et tæt tag i forhold til hvor vigtigt det er med vind i håret.

Tak for tip til Ole Sørensen. Find annoncen hér: Talbot Samba

Jeg ville helt bestemt prøve at finde sådan et sæt alufælge til den funky Samba – hvis jeg altså købte den.

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Ugens dame: Uma Thurmans mor

Det ovenstående foto er fra 1958, og damen er Nena von Schleebrugge. Bilen er en Jaguar XK140. Hundene ved jeg ikke noget om. Jeg bringer billedet i affekt over, at meget få har fundet det værd at kommentere på artiklen fra i onsdags om Bentleyen med fransk specialkarosseri. Selvom den var voldsomt lækker og blev “Best of Show” i samme concours, der husede de førnævnte otte Alpinaer.

Jeg vidste det egentlig godt, for det er den vej det går med de gamle biler fra halvtredserne. Som jeg sagde til en bekendt, som jeg besøgte i går: Jeg venter på at en XK120 kommer ned i 300.000 kroner, for så vil jeg faktisk gerne have een. Og han var enig i, at det kommer til at ske. Altså det med prisen. Ikke om jeg skal have een, for det kunne han jo umuligt vide.

Men hvorom alting er: Fotoet herover er dels pragtfuldt i sig selv – og dels er både dame og bil bare skønne. Da perioden har så lidt klangbund, så tænkte jeg dog at lade det blive ved det ene billede – og så i stedet fylde et galleri op med Uma Thurman. Hun er ligeså så fin, men som datter af ovenstående lidt mere tidssvarende og så kan I læsere jo forholde jer til dét i stedet.

Næste uges tip: Aggersvold Concours bliver stort!

Det er primært på søndag den 3. august, og jeg er igen med i dommerpanelet. Det syntes jeg simpelthen jeg skyldte den unge arrangør Villads Troesfeldt, efter at det første Aggersvold Concours sidste år nærmest regnede væk. Ikke desto mindre kunne jeg se, at arrangementet havde potentiale til meget mere – og det bliver forløst i år.

Da jeg ikke var den eneste der kunne se det, så er den aktuelle status fra arrangørerne, at der er 225 biler tilmeldt denne anden udgave – og ligesom sidst spænder det fra fabelagtige kompressorladede førkrigs-Bugatti til indsprøjtede franske GTI’er og alt derimellem. Og måske også derover: Vi får det noget sværere som dommere i år!

Til gengæld får både tilskuere og besøgende det væsentligt sjovere også. Ses vi?

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.