Min bedste tur i år: 2.000 kilometer med afstikkere

Hvis tingene flasker sig i kalenderen på samme måde næste år, så gør jeg det igen – og det skulle I også overveje: Techno Classica og Spa Six Hours er den perfekte forlængede weekend.

Messen i Dortmund har jeg skrevet om i weekendens Matiné Nr. 630, og da det kun er 600 kilometer fra mig, så kørte jeg selvfølgelig derned og var der fra åbningen torsdag morgen. Men jeg havde jo luret, at Spa Six Hours var samme weekend, så dér fortsatte jeg til for møde flere mennesker og se langdistanceløbet ind i mørket – og Francorchamps er jo kun 200 kilometer mere. Afstikkeren bestod for mig i, at jeg også lige på (om-)vejen kiggede på nogle biler i Bruxelles. Plus at jeg på hjemturen kørte en masse landeveje, som jeg kunne se på kortet ville være sjove.

Jeg kigger altid bilen på gaden også, og en RAV4 stod faktisk også til salg på messen…

…men jeg vil bare stadig meget, meget hellere have en Lada Niva. KAN ikke forklare det!

Kort sagt: Det hele gik op i en højere enhed, og samlet set blev turen den bedste jeg har kørt i år. For sagen er, at hvis man lige lægger ruten efter det, så er vejene udenfor motorvejsnettet i det skitserede trekantsområde rigtigt fine – og jeg var jo i den nye gamle, der er kendt for sin køreglæde. Og jaja, jeg skal nok huske at præsentere den snart – men den var jo beskidt efter turen, ikke sandt?

Så tilbage til Spa Six Hours: Jeg har skrevet det før og skriver det gerne igen, for løbet er efter min mening et af de bedste historiske løb i kalenderen. Tre dage med tætpakket program – og så ikke mindst det eneste ægte langdistanceløb i historisk motorsport. Det er om lørdagen, mens fredagen primært var træning, og det var derfor jeg tog en afstikker over Bruxelles, hvor jeg alligevel skulle møde nogen. I princippet kan jeg dog også anbefale den omvej til andre, da Bruxelles har et udmærket bilmuseum, fine loppemarkeder, fremragende restauranter og alt muligt andet at byde på.

Det her var faktisk IKKE planlagt…

…men viste sig at være et godt valg.

Spa-Francorchamps er dog i en anden liga for mig, og det af to årsager: Det var den anden internationale racerbane jeg besøgte (med min familie) som barn, og i 1985 var det kæmpestort for os med en Volvo 240 foran campingvognen, at Volvo kørte med deres lynhurtige 240 Turbo i langdistanceløbet. Hvor også Rover Vitesse og Jaguar XJ-S var med. Men hele etablissementet blev slået af BMW, der vandt med deres 635CSi. Faktisk er jeg ret sikker på, at det billede der stadig hænger i trappeopgangen mellem pitgaragerne og brasseriet er fra dét år:

Derefter gik der nogle år inden jeg besøgte Spa igen, og dengang for vel femten år siden var det for første gang til Spa Six Hours, og jeg var begejstret: Dengang var adgangen gratis (!) men ellers var opskriften den samme med et langdistanceløb for biler op til 1965 og utallige andre løb med andre typer biler rundt omkring hovedløbet. Og da det nu engang foregår på Spa, så genklinger det hele bare af motorhistoriens vingesus – og i mit personlige tilfælde dobbelt, som I nok kan forstå. Og sjovt nok var den allerførste bil jeg så ved ankomst den her:

Pudsigt, for en af de bedste ture jeg kørte i min egen Triumph GT6 var netop til Spa Six Hours – var det engang i 2010-11-stykker, måske? Det husker jeg ikke så nøje, men den gik godt og sådan har jeg været til løbet i mange forskellige klassikere og youngtimers. Hvilket er en brandgod idé, da man så kan parkere på klassikerparkeringen, hvilket både er de bedste pladser og gratis.

Dette sæt mindede mig om vores familietur – selvom vores Volvo var en firedørs og campingvognen en Hobby. Men sættet her har mere kant, ikke?

Det gjorde jeg ikke den første dag, da jeg ikke mente mit vogntøj var værdigt. Men efter at have brugt en hulens masse tid på klassikerparkeringen kunne jeg se, at fortolkningen var bred – og om søndagen kørte jeg derop og var så vidt jeg kunne se den eneste på danske plader. Og jeg, også om søndagen brugte jeg en del tid på parkeringspladsen, da det ærligt talt var en fornøjelse at se spændvidden i de fremmødte biler.

Når det er sagt, så handler weekenden jo i princippet mest om racerbilerne, og det var om noget endnu mere spændende – ikke mindst fordi det danske hold af Pedersen, Weiss og Kjærgaard i deres lille Ginetta G4R gjorde det helt ufatteligt godt. Så ustyrligt godt, at de efter cirka fire timer lå i føring – foran et kobbel af Ford GT40! Lige indtil en gearstang knækkede…og selvom den blev skiftet på lyntid i pitten, så røg holdet ned på en tredieplads. Som dog blev vekslet til en andenplads, da den ene Ford GT40 løb tør for benzin. Stor dramatik og uanset en vis dansk skuffelse et flot, flot resultat.

Da jeg ikke havde et rigtigt kamera med og heller ikke havde akkrediteret mig som presse, så har jeg ingen gode actionfotos fra løbet. Men masser og masser fra paddock og pits, da det er een af Spa Six Hours helt store sympatiske sider: Der er meget fri adgang til det hele, og det er især under et sekstimersløb en stor fordel, da der simpelthen sker så meget udover på selve banen. Mekanikere på overarbejde, fede servicebiler, lækre racertransportere og så alle de her hundredevis af racerbiler, der bare er ALLEvegne. Og ligesom på klassikerparkeringspladsen i ALLE vægtklasser i bilhierakiet, hvorfor jeg både blev forelsket i en Citroën AX GT, en BMW CSL og en Fiat Abarth.

Den største skuffelse var måske den ene bil, der på stedet fik mig til at beslutte, at jeg ville komme igen om søndagen i stedet for at køre hjemover allerede om morgenen. Den her:

Mampe-SLC-raceren er en legende.

Ikkesandt? Federe racer skal man lede længe efter – og ja, selvfølgelig er det en replika, men Mampe-SLC-originalen kører ikke mere og så må man jo nøjes. Jeg havde jo i sagens natur aldrig set (eller hørt) den køre før, og derfor MÅTTE jeg jo bare komme igen søndag, hvor den skulle køre om formiddagen. Da feltet trillede rundt på opvarmningsopgangen spejdede jeg længe efter den – men forgæves.

Det er en trøst, at ingen steder smager morgenkaffen så godt som på Spa med udsigt over banen og duft af skov, sol, benzin og gummi. Nåja, og kaffen, selvfølgelig.

Og ganske rigtigt, da jeg kom ned i paddock igen stod den stadig dér: Iskold med et teknisk problem, der åbenbart var uløseligt på kort sigt. Sjældent har jeg været SÅ skuffet, og jeg vil for jeres andres skyld derfor gerne gentage et af mine tidligere gode råd: Hvis man er til historisk motorsport for at se en bestemt bil, så kom altid på førstedagen – for de kan godt gå i stykker.

Når det er sagt, så gjorde alt det andet skaden god igen, og jeg kunne senere på eftermiddagen køre derfra med en følelse af sund mæthed af racerbiler på en divers kost. Så overskudsagtigt havde jeg det, at jeg lagde en rute, hvor den første time var på de skønneste kurvede landeveje med højeforskelle, udsigter og klassisk ringe belgisk asfalt – hvor min sporty nyklassiker brillerede med kæmpe køreglæde. Ikke mindst dén afslutning var med til at gøre dette til min bedste tur i år, hvilket jeg gerne vil udbasunere hjt og tydeligt: Hvis Techno Classica og Spa Sicx Hours falder på samme måde næste år, så gør det samme!

Herunder et meget blandet galleri af godter, der måske kan hjælpe beslutningen lidt på vej: