Ringen er sluttet: Min professionelle bilkarriere startede med at snakke om biler i Aarhus – og det skal jeg nu igen.

Man kan selvfølgelig diskutere, hvad der lige var starten, men man kan godt sige, at det egentlige startskud var i 2010, hvor jeg speakede til det første Classic Race Aarhus. Før det var jeg bilentusiast, selvfølgelig – men mest for mig selv. Og ja, det er jeg sådan set stadig væk – sidenhen er det bare også blevet mit virke at arbejde med biler fuld tid. Det har heldigvis ikke ændret spor på entusiasmen – måske endda tværtimod, faktisk: Før var jeg alligevel nødt til at lave noget andet engang imellem for at have til dagen og vejen(e), men nu handler langt det meste i mit liv egentlig om biler.

Apropos at det hele i mit liv i dag handler om biler, så skriver jeg disse ord fra Knokke-Heist i Belgien, hvor der denne weekend er Zoute Grand Prix. Her foran Casinoet i morges var der Klassisk Toyota Topmøde: Godt par, faktisk!

Classic Race Aarhus er som bekendt ikke mere: Efter ti år i speakerboksen kom der endelig en udgave, hvor jeg (ironisk nok på grund af mit nuværende arbejde i bilbranchen) ikke havde mulighed for at kommentere det – hvorpå arrangementet prompte det konkurs. Akja. Man kan drage sine egne konklusioner! Men det var ti gode år hvor jeg som del af organisationen også mærkede et øget pres fra byen Aarhus – ikke generelt, for der var (og er) bestemt også rigtigt mange, der var glade for den store racebegivenhed rundt om Mindeparken. Der var bare også nogle få men stærke kræfter, der så det modsat. På det tidspunkt var jeg flyttet fra byen, som jeg ikke betragtede som særligt bilvenlig generelt – men se så her: Jeg er simpelthen blevet inviteret tilbage til at snakke om biler igen!

Nede på Knokkes fashionable strandpromenade var et gennemgående tema at sætte gamle og nye sammen.

Det bliver den 21. oktober i DOKK1, hvor jeg sammen med motorjournalist Morten Bek skal lave en såkaldt “talk”. Som navnet siger skal vi snakke. Som der står i beskrivelsen af arrangementet:

De to mødes i en snak om alt det, der gør bilverdenen både kaotisk og charmerende – fra lydløse batterier og komplekse systemer til larmende mekanik og skruelyst.

Det er fra 16:30-18:00 og der er – i modsætning til de fleste racerløb – gratis adgang. Dog mod tilmelding, så det skal I huske, hvis I vil med. I kan både læse mere om arrangementet og ordne tilmeldingen her: “Biler i Opbrud”.

Jeg er stadig skuffet over, at Ford valgte at genoptage Caprinavnet på en ufattelig slap ellert. Mon ikke vi kommer omkring misforstået nostalgi og ulækker markedsføring også i den talk?

Jeg har tænkt meget over hvor det kan føre hen – og det hjælper moderator Julie Krog Vistisen med at styre, så det ikke går helt amok. Men jeg har i hvert fald tænkt med at få med, at klassiske biler er gode for det mentale helbred, formentlig påvirker miljøet mindre end alle aarhusianere tror – og så huske at sige tak for, at jeg må komme tilbage og snakke biler netop hér. Det betyder faktisk noget for mig med min særlige lidt kringlede karrierevej – og hjerne og hjerte.

God weekend

Claus Ebberfeld

Hér er jeg i mit rette element, som man kan se (selv for fotografens finger…): I ugens løb var jeg lige ude at rekalibrere sanseapparatet i en Jaguar XJ-S, og må konstatere, at den gamle sandhed stadig holder: Enhver mand skal prøve at eje en V12 engang. (foto: Leo Jensen)

Men ikke det her:

Har I også fået nok?

Mere grønt  

Tekst: Michael Sehested Lund

Ugens klumme handler ikke om, at der er kommet flere elbiler i husstanden, men om lidt uddybende information om den nytilkomne Porsche 911 Carrera 3.0 i Oak Green i garagen. Som de fleste ved, er der mange Porsche 911’ere derude, og det bliver man mindet om gang på gang. Dels har Porsche 911 som modelbetegnelse været brugt siden slutningen af 1964 og frem til i dag, og dels eksisterer rigtig mange stadigvæk. Undervejs har der været produceret større eller mindre serier af en given model eller variant, og det er det, jeg kommer lidt ind på i det følgende.

Chefredaktøren var inde på, at hvis ”Carrera” indgår i modelnavnet, så er vi allerede godt på sporet og mere end halvvejen. Definitionen er god nok, men Carrera-navnet skal være skrevet fuldt ud. Hvis det derimod indgår i forkortelsen ”SC”, der står for ”Super Carrera”, handler det mere om en ”farvel og tak”-model. Sådan var det med Porsche 356 SC, og sådan skulle det have været med Porsche 911 SC, hvis det havde stået til den teknologidrevne ledelse hos Porsche på det tidspunkt. Men sådan blev det ikke, for det gik kun lige indtil Peter Schutz rykkede ind i hjørnekontoret hos Porsche. Schutz var mere supersælger end ingeniør, og han havde indset, at det ikke gik uden 911 i produktprogrammet. Porsche 911 SC blev derfor ikke den sidste 911. Den blev i stedet afløst af Porsche 911 Carrera med 3,2-liters motor i 1984 – og Porsche 911 var tilbage i varmen! Porsche 911 Carrera med 3,2-liters motoren er en glimrende bil, men når det kommer til sjældenhed, kan den ikke helt være med, fordi den fra 1984 og frem til 1989 blev produceret i næsten 76.500 eksemplarer fordelt på forskellige udgaver (Cabriolet, Coupé og Targa).

Den optimale Porsche 911, hvor Carrera-navnet indgår, er for mig Porsche 911 Carrera 2.7 RS fra 1973. Men med bare 1.587 eksemplarer produceret er den alt for dyr, fordi den er så eftertragtet – jeg må nøjes med en model på skrivebordet …

Rent æstetisk synes jeg bedre om F/Longhood-modellen end den senere G-model med de eftergivelige kofangere, som den fik for at imødekomme US-krav. Livet er fyldt med kompromiser, og det gælder for mig også Porsche 911, hvor Carrera indgår i navnet. Derfor er jeg endt med den metalgrønne 1977 Porsche 911 Carrera 3.0, der er halvt så sjælden som Porsche 911 Carrera 2.7 RS, fordi der er produceret lidt flere end dobbelt så mange – i alt 3.750 eksemplarer i 1976 og 1977, hvor den var i produktion.

Til gengæld har den noget fra Porsche 911 Carrera 2.7 RS i sig. Den har nemlig krumtappen fra 911 Carrera 2.7 RS. Den er med sine mindre kontravægte lettere end krumtappen i 911 SC 3.0, som jeg havde tidligere (den er solgt). Det giver en helt anderledes livlig motor, selvom den på papiret ikke har mere end 20 hk ekstra.

Jeg var i Viborg for at hente den metalgrønne Porsche 911 Carrera 3.0 hos Porsche-specialisten Classiko, da der lige skulle laves nogle ting på den. Værkstedet er med sine kompetente folk og sin orden en fornøjelse at besøge.

Der blev, som det ses, arbejdet på flere andre 911’ere – herunder en orange 911 Carrera 2.7 RS. Jeg synes også bedre om dens ”anderumpe”-hækspoiler end om ”præsenterbakken” bag på den grønne. Præsenterbakken kan til gengæld benyttes til at servere drinks på ved et stop, eller noget …

Det kan lyde, som om jeg forsøger at trække den grønne Porsche 911 Carrera 3.0 ned, men det er der absolut ingen grund til, kan jeg afsløre. Tværtimod har den så meget andet, som gør, at de unoder, en Porsche 911 også har, tilgives. Sådan en gammel luftkølet Porsche 911 har en råhed og umiddelbarhed i sig, som gør det til en fornøjelse at køre den. Nogle vil sikkert spørge, om jeg da ikke skal prøve nogle andre biler. Og jo, det skal jeg da – men en af bilerne vil altid være en klassisk Porsche 911 …

Foto Tina Winther

Ugens Grafik

Kan I kende den?

Ugens Fund: 1967 Datsun Fairlady til 75.000 kroner

Det her er en virkelig eksotiker, intet mindre – og det fra den opgående sols land. Den er i hvert fald eksotisk i Danmark, selvom den for Datsun dengang var en salgsucees for deres forsøg ind i et segment, der dengang nærmest tilhørte englænderne: Den sjove åbne sportsvogn.

Med tanke på japanernes korte bilhistorie og daværende tilgang til at lave biler i det hele taget, så er det måske ikke overraskende, at en Fairlady ligner en MGB lidt? Hvad der er knap så åbenlyst er, at en Fairlady kører bedre! Det var i hvert fald min erfaring fra for mange år siden (apropos det historiske tilbageblik i lederen…tiden flyver, ikke også?), da jeg prøvekørte en 2-liters udgave fra 1969 under overskriften “Den sjoveste i år”:

Klik på billedet for at genlæse artiklen – og bliv motiveret til at springe på den røde Ugens Fund.

Ugens Fund er en 1600-udgave, så har ikke helt den muskuløse overarm som toliteren virkelig imponerede mig med. Men køreegenskaberne burde være de samme – og det kan jo være I foretrækker en rød sportsvogn? Det er der mange der gør, hører jeg.

Den her kommer ifølge annoncen ud af ti års ejerskab og ud fra den lidt ordknappe annoncen lyder det til, at ejeren selv har importeret den fra Californien dengang, og derefter løbende har repareret og renoveret og forbedret på den hen ad vejen.

Omvendt står der også, at lakken er præget af solen – og jeg går ud fra, at det er den i Californien. Så jeg vil ikke forvente et suttet bolsche af en bil – og det ville jeg heller ikke antage ud fra prisen på 75.000 kroner. Men hvis den har set sådan ud i ti år og ejeren i Virum har levet med det så længe, så kan den nye ejer måske også? Det vil jeg faktisk tro ville passe mig fint, da man så ikke behøver være helt så øm overfor bilen.

Og den burde være sjov: Til MGB-penge får man her noget helt andet, mere eksotisk – og måske endda en bedre bil. Diskutér!

Tak for tip til Ronald Dijkstra. Find annoncen hér: Datsun Fairlady

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Ugens Bonusfund: 1983 Citroën Acadiane til 55.000 kroner

Altså, ham Ronald har øje for de fine franske ting i verden, så han sendte også denne ind som kandidat til Ugens Fund:

Og jeg er helt enig: 55.000 kroner for en tilsyneladende rigtig pæn Acadiane er en fin pris. Og farven er HELT rigtig. Jeg får ustyrligt lyst til baguette, cigarettes og Pastis til morgenmad. Eller måske en café au lait. Som farven er, faktisk.

Beskrivelsen af bilen til salg er kriminelt ordknap (“fra 1983 nysynet acadiane i god stand” – ja, mere står der ikke…), og det er meget atypisk med en annonce for den franske klassiker: Dels snakker franskmænd jo meget, og dels er det sjældent at se en Citröenannonce, der ikke også lovpriser de tekniske genialiteter i konstruktionen. Eller “særkender”, som vi almindelige bilentusiaster kalder det.

Men ligemeget: Det er er æblesæson her på Fyn, og jeg kunne godt se sådan een her som transporter af æblekasser hen over markerne – når jeg nu hverken dyrker vin eller baguettes. Eller: Jeg ved ikke, om det overhovedet er nødvendigt at have et formål som sådan – for er den ikke bare møgcharmerende?

Find annoncen her: Citroën Acadiane

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.