Blandt rækken af jubilæer i bilverdenen i år er dette et af de mindre – men dejligere. Fordi det er Maserati.
Det handler om den store Quattroporte, der i 1963 blev lanceret som allerøverst i Maseratis hieraki af sportslige, luksuriøse, velkørende og særdeles prestigetunge biler. Dermed indtog de også en position, som ingen andre bilproducenter før dem havde forsøgt at begå sig i: En lynhurtig limousine.
Der var selvfølgelig intet nyt i, at en luksusvogn havde fire døre – men det lyder nu engang bedre på italiensk.
For lige at forstå HVOR stort det egentlig var , så skal man huske på, at Maserati i 1963 ikke var længere væk fra deres allermest glorværdige periode i halvtredserne, end at bilentusiaster verden over stadig lyslevende kunne huske mærket for sejrene i Grand Prix-klassen, utallige successer i sportsvognsklassen og en perlerække af meget smukke sportsvogne med mærkets klassiske rækkesekser.
På en måde lå Quattroporten over alt det: Den fik den nye V8-motor Tipo 107 på 4,1 liters slagvolumen, der var en direkte videreudvikling af deres stærkeste racermotor fra 450S-sportsvognen og som hidtil kun havde kunnet fås i kongebilen Maserati 5000 GT. Da jeg ikke nænner at tælle 5000 GT med i rækken af serieproducerede Maserati (der er kun lavet 34 og de er stort set alle forskellige), så blev Quattroporte altså den første Maserati med denne meget fine motor.
Der var til gengæld ingen tvivl om, at Il Motore havde en væsentlig del af æren for at gøre Maseratis nye firedørs til noget helt særligt.
Fire knastaksler, fire karburatorer, 260 hestekræfter og ikke mindst et kæmpe drejningsmoment gjorde dermed Quattroporte til en af verdens mest overlegne limousiner, der reelt ikke rigtigt havde nogen konkurrenter. Nogle vil pege på Facel Vega Excellence, men her vil jeg mene, at selvom franksmanden var næsten ligeså hurtig (225 km/t mod italienerens 230 km/t), så har den en lidt anden karakter – blandt andet fordi dens motor er lidt en mere afslappet Chrysler “Hemi”-V8. Men det er måske lige meget, da også Facel-Vega hørte hjemme oppe i ligaen for konger og sheiker.
I Maseratisammenhæng og i forhold til jubilæet er det måske vigtigere, at Quattroporten også var en bil, som konkurrenten Ferrari slet ikke havde noget modstykke til – og det nyfødte Lamborghini heller ikke. Dermed lagde Maserati med Quattroporte an til at indtage en position som italiens førende prestigebilsproducent – og man kan vel sige, at det også lykkedes i en kort årrække: Maserati i 1963 var et bilmærke stort set på toppen af verden.
Serie II-udgaven fra 1966 blev med en større motor endnu hurtigere.
V8-motoren viste sig utrolig sejlivet, og dukkede efter Quattroporte op i Ghibli tre år senere og i Indyen yderligere et par år senere. Pragtfulde biler, der sammen med den opdaterede Quattroporte Serie II fra 1966 gav Maserati et af verdens stærkeste modelprogrammer på bare tre biler: En coupé eller åben GT, en 2+2 og en limousine, der alle var blandt de bedste i deres klasser. Sådan.
Det blev dog også en Quattroporte, der indledte Maseratis spektakulære nedtur i halvfjerdserne: Citroën købte sig ind i 1968 og mens det medførte interessante tekniske løsninger i Bora, Merak og Khamsin, så førte det til en ny Quattroporte, der var en bastardiseret Citroën SM. Denne forhjulstrukne Quattroporte blev vist første gang i (meget passende) Paris i 1974, men var ikke færdigudviklet og led af utallige svagheder, så den reelt aldrig gik i serieproduktion.
Serie II blev aldrig reelt serieproduceret og er det sorte får i historien.
I 1979 kom den tredie generation af Quattroporte så under Alejandro De Tomasos ejerskab af Maserati, og her kom de tilbage på sporet med den gode gamle V8’er, baghjulstræk og en tung men halvfjerdsermoderne fremtoning fra ItalDesign. Det var den i hvert fald i 1979, men der var imellem linierne to problemer for Quattroporte Serie III: Konkurrencen var blevet langt hårdere og Maserati som mærke havde mistet meget af sin magi – og så var den tredie generation reelt ikke noget stort fremskridt fra den første fra femten år tidligere.
QP III. Jeg har altid godt kunnet lide dens lidt brutale fremtoning.
Det er blandt andet derfor, at det er den første Quattroporte, der for mig står som den klart den fineste, bedste og vigtigste af dem alle. Den var en banebrydende bil for et Maserati på toppen, og havde fortjent en vigtig position i udstillingen, da jeg for kort tid siden besøgte Maseratifabrikken i Modena.
Hele forhallen var dedikeret Quattroportens 60-årsjubilæum, men interessant nok var de der ikke allesammen – både Serie II og Serie IV glimrende ved deres fravær! Meget sigende. Jeg er nødt til at indrømme, at jeg også har en stor forkærlighed for Serie III, der bestemt er en imposant og ikke mindst i interiøret nærmest ekstravagant vogn, og i mine hedeste drømme kommer den nogle gange op som en kandidat til at holde i min egen garage. Men en god ven havde een, og han er desværre stadig ikke kommet sig over oplevelsen.
Serie III.
Da dét er den billigste rigtige Quattroporte kan det nu alligevel godt være nøjagtigt dét, der kommer til at ske. Javist er de efterfølgende Quattroporti (!?) sikkert bedre biler, og især under Ferraris ejerskab skete der ting og sager med Maserati, herunder også den firedørs. Men så er de ikke længere det rene blå blod, som de bedste Maserati er gjort af. Bevares, de er bedre kandidater til en liv som firmabil, men det er alligevel under en Quattroportes værdighed. De første blev i min perfekte Masertidrømmeverden købt af folk, der slet ikke behøvede at arbejde, endsige at køre stærkt udenfor racerbanen.
Serie 1.
Ja, der er mange lag i Maseratihistorien, og Quattroporten dækker over dem alle. En mere passende konklusion på min hyldest er måske, at nok er den første den bedste – men enhver Quattroporte er bedre end ingen Quattroporte. Tillykke herfra!
Serie V. Men i en stationcarudgave, som Touring byggede fem af – så er det alligevel en rigtigt spændende bil.
Jeg kan faktisk godt lide Maserati Quattroporte IV. Specielt Countach bagskærmen synes jeg er super fed…
Det kan jeg skam også godt, @soren-w. Men det vil også være meget nemmere at nævne de Maserati, som jeg IKKE kan lide :-)
Men IV’eren er alligevel den der ser billigst ud, virker billigst og sidst jeg kiggede heller ikke ER voldsomt dyr at købe. Og det er tankevækkende, at den ikke var til stede i det gode selskab på fabrikken selv, ikke?
Quattroporte! Det lyder jo noget bedre end firedørs!
Nå men jeg har lige været på Sicilien for at se Targa Florico Storico.
Vi holdt ind i en mindre by for at spise frokost!
Foran kirken holdt dette vidunder: Maserati ombygget til ligbil!
Med bagsæde til enkerne, og køl i varekassen!
Overværede et helt show for at få alle følgebiler placeret i den rette rækkefølge efter ligbilen!
Har sendt foto til vores lokale ligrøver og forklaret ham at det var tiden at udskifte den gamle Volvo! Han hilser dog stadig, når vi ses!
I really like the first Quattroporte, but the rest…while their interiors are impressive, their styling is too bland for me – I would take an S-class over them any day.
Maserati Hearse
Det kan ikke være en Quattroporte!
Hvis det skulle være en ægte quattroporte så må kisten nødvendigvis komme ind af døren til “Enkesædet”. Mon ikke det reelt er en Maserati Cinqueporte?
Du kan godt finde en QP3 til fornuftig dansk beskatning til afløser for Alpinaen……… lokke lokke lokke 🇮🇹💪
@jensby, jeg er nem at lokke! Det er mere bønnetællerne, der skal overbevises :-)
@henning-hjorth, sikke en afsked! Gad vide om der er monteret en Tubi eller noget andet højlydt rør?
Ja,Claus! Ham der ligger i lastrummet klager sikkert ikke over larmen!
Men jeg hørte den i “sagte” tomgang! Umiskendelig Maserati lyd!
Dog ikke en Tubi! Jeg har selv monteret en sådan på min 308 GTS!
Den er ikke til at tage fejl af!
@henning-hjorth, gad vide om den så også har launch control :-)
Tja, det er jo historien om storhed og fald. Havde jeg økonomien, ville der klart holde en serie 1 i værkstedet her. Sikkert en bøvlet bil, men den ville være undskyldt pga dens udsøgte skønhed. De senere modeller kan jeg ikke sige det samme om.
Men er sådan en krabat ikke for tæt på den DeThomaso, som du vel stadig er en del af, Claus? Er det ikke det samme, de biler kan og vil? Måske ikke lige serie 1, men de senere tænker jeg…
Jeg er på sin vis enig med Skaaning – den er meget tæt på DeTomaso Deauville. Men omvendt ville det da netop være sjovt, at gå og finde forskellene. Der hvor de har grebet det lidt forskelligt an… “Find fem forskelle.”
@skaaning, det er en udmærket pointe. Men Deauvillen er skam også til salg, så de to ting behøver ikke lappe over hinanden :-)
Når det er sagt, @laumortensen, så ER der mange forskelle, herunder ikke mindst den helt store med motoren. Jeg kan helt ærligt bedre lide Deauvillens design, men til gengæld bedre Maseratiens motor. Akja, den perfekte bil findes som bekendt ikke.
Ooooooooohhhhhh, det er så fristende når man ser en kongebil kun være budt op til 12.000 Euro :-) – og den her er enda med manuelt gear:
https://www.carandclassic.com/auctions/1985-maserati-quattroporte-iii-49-n9zMx4?dfw_tracker=93700-30759