Register

19 − ten =

A password will be e-mailed to you.

Jeg er helt med på, at mange ting kan diskuteres og det endda meget længe. Men jeg har aldrig købt præmissen om, at “hvis een synes noget er det bedste i verden, så er det bare i orden”.

Det er jo ikke mindst selve det subjektive i vores bilhobby, der tiltaler mig. Alt det der ikke kan måles og vejes helt objektivt. Omgangstider er vigtige for en racerbil, 0-100 km/t ikke rigtigt for noget som helst. Men hvilken bil der var verdens første supersportsvogn, sammenhængen mellem en D-type og en E-type, hvorfor italienerne laver bedre kalecher end briterne, hvordan Volvo og SAAB kunne ende med at være SÅ forskellige og alligevel så ens, om orange klæder en Montreal bedre end brun, Gandini/Giugiaro, Ford/Opel, 1. og 2. ordenskræfter i stempelmotorer og den slags – dét er der gods i. 

Hvilket jo også er det ViaRETRO lever af – at man faktisk kan blive ved med at diskutere. Hvert tiende år kan man måske endda diskutere nøjagtigt samme emne igen, da tiden og dermed konteksten måske/måske ikke har ændret sig. Det er fascinerende. Man behøver ikke engang få ret i en diskussion. Ja, ofte KAN man slet ikke få ret.

Men andre gange kan man godt. Lige her på det seneste er jeg faldet over (= blevet serveret på et virtuelt sølvfad, måske fordi jeg har sagt eller gjort noget, som algoritmer er eller kunstig intelligens har fanget og forfulgt?) en del afstemninger på sociale medier. Jeg må indrømme, at det ofte er uklart hvad afstemningen egentlig gælder, så der er en usikkerhedsfaktor der. Men i det store og hele mener jeg mange af dem bekræfter det ovenstående: Resultatet kan diskuteres – som det herunder:

Det er jo klart, at Lancia Delta Integrale var en mere succesfuld rallybil, men det er ligeså klart, at en 037 Rally bare er en meget mere eksotisk bil, ikke? Hvis dét var valget, kan man efter min mening kun vælge 037’eren. 

Men der står jo heller ingen steder, at det handler om at vælge. Hvis folk har forstået opgaven som at de skal stemme på deres egen bil, så er det jo klart at Deltaen scorer højest. Men jeg forstår godt at den slags afstemninger er populære, og kiggede lige lidt ind i hvad der ellers findes – og lavede sågar min egen første af slagsen baseret på et par, som jeg så i weekenden:

Nogle bekræfter det jeg skriver herover, for det afhænger jo af hvad man lægger i “spørgsmålet” og hvordan man forstår opgaven. Og jeg elsker opgaven! Alene det at man ikke ved hvad den går ud på er jo fantastisk, hvis man gerne vil diskutere bagefter (men kommentarerne er så en helt anden sag til måske en anden dag eller aldrig). 

Men andre gange tager folk bare fejl – som herunder:

Igen er jeg ikke helt med på spørgsmålet, men svaret kan helt klart kun være McLaren F1! Ikkesandt? 

5 kommentarer

  1. Tony Wawryk

    Well, I can answer one of the questions you mention immediately – a Montreal looks MUCH better in orange than brown. No further discussion required ;-)

    Svar
  2. Klaus R

    Vi er sandelig enige Claus – McLaren F1 er en fuldstændig fantastisk bil.
    Men en Montreal i orange er altså en stangvare. Den gør sig langt bedre i brun (eller sølv med rødt interiør).

    Svar
  3. Soren W

    Jeg har aldrig rigtigt forstået Porsche 959. Synes den er lidt overgjort. Er det bare mig? (Eller skal vi stemme om det?)

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.