Relativ fornuft eller pure fordomme?

Jeg drømmer som bekendt igen og igen om Maserati. I skrivende stund (af disse linier) er Ugens Fund endnu ikke fundet, og derfor drømmer jeg selvfølgelig om, at det igen bliver en Maserati. Til mig. Verdens fineste bilmærke og enhver Maserati er bedre end ingen Maserati. 

Biturbo. Åååh, Biturbo!

For folk der ikke forstår der, så er der jo Ferrari. Og der har jeg også et par drømmebiler. I den billige afdeling. Relativt set. Rigtigt billige bliver de nemlig aldrig. Især ikke hvis man regner vedligehold med. Eller skal vi kalde det risikoen for reparationer? 

Jeg har læst Ferrari Mondial beskrevet som “Nobody’s Favourite Ferrari”, og det er jo præcis det prisen afspejler.

Faktisk er også en billig Ferrari Mondial mange gange dyrere end en Biturbo. Til gengæld er dens ry bedre. Ikke at det siger så meget, men det er bestemt noget bedre. Man kunne så sige, at fordi dens motor er ottecylindret og er en Ferrari, så vil den være dyrere i vedligehold, men Skeptiske Claus er faktisk ikke så sikker på det. Jeg ved man kan købe (som ombytter) en helt nyrenoveret og opgraderet 3-liters-motor med garanteret 260 hestekræfter for 25.000 Euro. Det er stadigvæk billigere end bilens værdi i sig selv. 

Hvis det værste er ude med en Biturbo, så er jeg derimod langtfra sikker på, at man kan finde en renoveret motor (eller få den renoveret) for et beløb svarende til bilens værdi. Så måske er alt det med relativt fornuftig eksotiker slet ikke så fornuftigt endda? Eller er det hele fordomme? Når jeg tænker over det er det alligevel meget sjældent jeg har hørt hverken Biturbo eller 3-liters Ferrarier, hvor en motorrenovering var påkrævet i det hele taget. Så jeg drømmer faktisk bare videre. 

God weekend

Claus Ebberfeld

Lotus Elise bliver 30 år

Cirka. I dagens verden kan man tillade sig nogle gevaldige vinkler på virkeligheden, som aldrig var gået før i tiden – men da jeg lige så en fantastisk fin Elise forleden havde jeg lyst til at nævne den på ViaRETRO, og trækker derfor jubilæumskortet: Den kørte første gang på juledag i 1994 og så dengang sådan her ud.

Den allerførste Elise blev senere kendt som Proto One. Navnet passer godt til den. (foto: Lotus)

Bevares, som man kan se var det var uden karosseri, så ingen ville kunne genkende den som en Elise men Lotusingeniørerne var virkelig nysgerrige efter hvordan deres spritnye måde at lave et letvægtschassis på ville fungere. I husker sikkert historien om at det var danske Hydro Aluminium, der som noget helt nyt i bilverdenen limede aludelene sammen til et både let og stærkt chassis for Lotus?. Teorien holdt heldigvis stik i praksis, og ingeniørerne var glade. 

Det var designerne endnu ikke, men det blev de. I praksis var udviklingen af Elises chassis og faktisk hele koncept nærmest et parløb mellem chefdesigner Julian Thomson og chefen for Vehicle Concepts Richard Rackham, der privat var bedste venner. De var naturligvis ikke alene om opgaven, der også foregik i tæt samarbejde med Hydro Aluminium, men i forhold til hos “rigtige bilfabrikker”, så var udviklingsteamet bag Elise ufatteligt lille. 

En af Thomsons tidlige skitser, og det er jo tydeligvis en Elise.

Jeg kan ærligt talt ikke helt se, om der er inddækkede forlygter på denne skitse, men det var i hvert fald meningen at den færdige bil skulle have det. Hvilket senere blev sløjfet: En lygteafdækning ville være en ekstra del, der ville koste både udvikling, produktion og montering og vægt og bare komplicere hele bilen. Så det blev designernes mantra i bedste Colin Chapman ånd helt at undgå ting, der egentlig bare kunne undværes. 

Her kan man i hvert fald genkende den færdige Elise.

Det gjaldt i både stort og småt: Lygteafdækningerne ville have været en eftermonteret ting, men på de store linier betød karosseripanelerne også noget, og derfor er der så få som muligt af dem. De allerførste tanker med den nye Lotus var faktisk, at den slet ikke skulle have haft døre, men det gik de da heldigvis fra: Døre er generelt en god ting. Men på en Elise er de ikke ret store og det er hele bilen faktisk heller ikke.

En Elise jeg så på Retromobile i Paris: Perfekt stand. Og med lygteafdækninger!

Det var alt det jeg stod og beundrede, da jeg så en Elise i Paris for nogle uger siden. Jeg vil ikke gå så vidt som til at sige, at det er en smuk bil. Men den er elegant, den har attitude, den er funktionel – og så var den også alt det, Lotus ønskede den skulle være, herunder ikke mindst let. Den første Elise (som først kunne købes i 1996, men så kan jeg jo skrive om den igen i 2026…) endte med at veje 725 kilo, hvilket virker nærmest utopisk i dag. 

Ved præsentationen af den færdige bil i 1996 var chassiset stadig så stor den del af nyheden, at det blev vist separat.

Men den er god nok: Elise var en lille sportsvognsrevolution dengang i 1994 (og igen i 1996!) og jeg har aldrig nogensinde hørt nogen, der ikke kan lide den eller ikke har uhyre stor respekt for den. Da jeg stod og beundrede det flotte eksemplar i Paris kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at verden her brug for (i den relative udstrækning, at sportsvogne er “nødvendige”) en ny Elise. 

Indtil jeg tog et kig mere og det gik op for mig, at nej – det er alligevel ikke nødvendigt: Den stod jo lige der, og der er immervæk bygget 10.600 af den første serie Elise, der levede frem til 2001. Derfor kan man godt finde den i dag, og spørgsmålet er om man ikke snart skulle det?

Ugens Fund (1): 1977 VW Golf GLS til 88.995 kroner

 Jeg fanger ikke lige baggrunden for den meget specifikke pris, men jeg kan se af nogle af de meget detaljerede billeder, at hér er endelig en bil der er blevet renoveret helt ned i detaljerne. Som man for eksempel kan se her: 

Det ser ud til at være lavet ordentligt.

Og det samme her, hvor ingen ser.

Det hører ikke til normen for Ugens Fund i budgetklassen, som I ved. Men den her ser her ikke ud til at være renoveret på et budget, men mere som en entusiasts drøm. Ingen jeg bliver alt for overstrømmende skal jeg lige indrømme, at jeg ikke ud fra billederne her kan bedømme selve kvaliteten af arbejdet, og det er selvfølgeligogså vigtigt. Men alt andet lige ser det ud til (også ud fra den melankolske tekst…) at være et kærlighedsarbejde, som nu skal sælges af kedelige årsager, og der er sikkert gået flere timer og ihærdighed i end ved den gennemsnitlige salgslakering. 

Modellen er også fin: VW Golf er ingen eksotiker, men den var en fremragende mini da den kom frem i 1974, og den konkrete bil er stadig det oprindelige uspolerede design med de små baglygter – og stadig en meget anvendelig klassiker, i øvrigt. Varianten GLS med 1,5-liters motor skulle have 82 hestekræfter og det var faktisk kvikt dengang. Det er ingen GTI, men det er prisen heller ikke. 

Og så til elefanterne i rummet: 1) Den har automatgear. Hvorfor den glade entusiast har valgt at øse sin kærlighed på en automat fremgår ikke, men det vil udelukke en hel del af de køreglade ViaRETRO-entusiaster. Hvorfor vi også kan nævne den anden elefant: 2) Bilen fremstår ikke just original, men er både skamsænket og ruller på alt for store fælge. 

Jeg tillader mig at gå ud fra, at den med relativt få midler kan komme op i en ordentlig ridehøjde igen, mens det med automatgearet nok er lidt mere omfattende. Men alligevel: Den blev Ugens Første fund, forden ser som sagt ud til at være lavet pænt og så er der jo også noget at diskutere i den. Værsgo’ at gå i gang.

Tak for tip til Niels Vegger. Find annoncen her: 1977 VW Golf

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

De gode gamle brune dage

Inspireret af ovenstående Golfs kabine, der er brun. Meget brun. Sådan har det passende hjem dertil set ud:

Ugens Fund (2): 1984 Porsche 944 til 125.000 med afgift

Med den perlerække af prestigebiler vi har haft som Ugens Fund på ViaRETRO nærmest siden starten på det nye år kan vi ikke nøjes med en gemen familieslæde som en Golf i denne uge heller. Så vi iler med sportsvogn fra Porsche: 944. Den passer endda i farverne til ovenstående galleri:

Ifølge annoncen er den dansk fra ny, og dermed inklusiv afgift. Dansk fra ny betyder ofte også inklusiv rust, men her er annoncen meget specifik: “bilen står i flot stand uden rust overhovedet og kører perfekt”. Der er kun fem cifre på kilometertælleren i sådan en tidlig 944, og de siger i denne bil 87.000. Om det så betyder 187.000, 287.000 eller rent faktisk 87.000 skal man grave lidt duýbere får at finde ud af. Mon ikke det er muligt, når den nu er dansk fra ny?

Hvis bilen er som beskrevet, så er den uanset hvad et værdigt Ugens Fund, og den bordeauxrøde metalfarve giver den en ro og klasse, der gør den mere GT end sportsvogn – hvilket passer fint til en 944, der jo kan begge dele. Og en ting mere man kan tænke over: Kunne den måske i virkeligheden ikke være et fuldtgyldigt alternativ til Golfen herover? Den lider af samme fejl med fælgene (jeg forstår det simpelthen ikke, når Porsches egne fælge er ti gange pænere?), men bortset fra det er det da tankevækkende, at sådan en fuldblodsbil ikke er meget dyrere end en Golf. I dag. Dengang var det meget anderledes, selvfølgelig. 

Og så der dens helt store clou: Kabinen. Brun med lyse sæder. Den er godt nok fra 1984, men sang lystigt med på de sidste vers fra den brune periode. Jeg elsker det. En skam med højttalerne i dørene, men så er der lidt at rode med inden foråret.   

Og den har selvfølgelig manuelt gear.

Tak for tippet til Søren Glindvad Nørgaard. Find annoncen her: Porsche 944

Ugens Grafik

Kunstneren bag dette værk hedder meget passende “robokoboto”.

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael S Lund.

God weekend