Forum-svar oprettet
-
ForfatterIndlæg
-
20. april 2019 kl. 13:22 #156041
AlfaHahn
11 IndlægJeg er nybegynder, så jeg suger til mig af Jeres gode råd, tak.
19. april 2019 kl. 09:49 #155983
AlfaHahn
11 IndlægFin forklaring, Erik, tak.
Jeg har fået en Opticoat på hverdagsbilen. Hold da op, den ser godt ud. Dyb glans og glat i overfladen, nem at renholde. Det er den nemme løsning – og dyre. Til klassikeren er det nok ikke nødvendigt, jeg overvejer, men det ender nok men løsning 1).22. juni 2018 kl. 09:50 #145430
AlfaHahn
11 IndlægDu skal da have en Alfa tipo 105 Bertone coupé 1750 GTV serie 1, og du er velkommen til en prøvekørsel :-)
15. januar 2016 kl. 23:47 #114063
AlfaHahn
11 IndlægNyt forsøg med mindre billede.
Attachments:
15. januar 2016 kl. 23:43 #114062
AlfaHahn
11 IndlægSøren/Per. Selvfølgelig skal vi da køre turen igen. Det er blevet lidt nemmere at køre hele turen da der er lagt 1 ekstra dag ind i programet i forhold til vores ture i 2011-12-13. Vi kørte den korte tur i 2013 og krydsede over fra østkysten over San Marino, bjergene, ned mod Cortona og til Siena, hvor vi tog imod kortegen og kørte med dem over de berømte pas, og så sluttede vi i Bologna denne gang. Denne rute kan nok bedre lokke koner/kærester med :-) Jeg er bestemt med på en tur til. Det bliver nok ikke i 2016, da jeg lige skal opdrage lidt på en hundehvalp først og vænnet den til at køre langtur i Alfa’en. I 2017 bliver det helt sikkert for mit vedkommende ! Håber vi kan samle et lille eksklusivt felt.
På billedet rammer vi Il Campo pladsen i Siena – det største øjeblik at køre igennem netop den by (desværre er video gået tabt). Vi kan jo holde en foredrags-aften og fortælle røverhistorier og vise billeder som inspitation til nye deltagere :-)1. juli 2015 kl. 10:00 #104384
AlfaHahn
11 IndlægJa, bestemt en god idé. Desværre er mit bagagerum ikke stort nok til at transportere alle de dele, jeg gerne vil af med.
19. januar 2014 kl. 18:34 #66881
AlfaHahn
11 IndlægEn meget forsinket kommentar.
Under Kapelmesterens koncert i Holbæk fornylig brørte vi kort emnet. Niels har forsøgt at komme med 3 gange med meget fine biler, medens jeg har kørt ruten 2,5 gange i min Alfa Romeo 1750 GTV fra 1969. De 2 første gange kørte vi hele ruten Brescia-Roma og retur sammen med alle de fine og officielt tilmeldt biler. Jeg tror det eneste vi gik glip af var champagnen på slottene de boede på de to gange med overnatning undervejs. Det kunne såmænd være det samme – vi gik straks i seng for at få et par timers søvn da vi kom frem til vores mere ydmyge hotel. Efter min mening kan man få en ekstraordinær god tur “bare” ved at følge med – og så skal man ikke igennem nåleøjet med en dyr bil og alt det ander der ligges vægt på. Den sidste halve tur var i 2013 hvor vores koner var taget med. Vi kørte med ned til San Marino, over bjergene, men stoppede så i Montone med overnatning medens feltet kørte videre og overnattede i Rom. Næste dag havde vi bedre tid til at køre på tværs ned til Trasimeno søen og derefter over til Siena. Ved tidligere forsøg på at køre med igennem det gamle Siena centrum og ind på Il Campo, blev vi selvfølgelig afvist. I 2013 forsøgte jeg igen og havde lidt erfaring i hvordan man kunne liste sig op ad bjerget og helt ind til bymuren. Vi kom igennem byporten men blev så vinket til venstre hvor feltet fulgte en vej til højre. Det viste sig at de to veje mødtes 5 minutter efter, og så var der ingen vej tilbage af de små stræder, vi kunne kun følge med. Det var en kæmpe oplevelse at køre igennem menneskehavet på pladsen, og mange tilskuere kunne ikke kende forskel på de originale biler og vores nyere Alfa’er. Vi er jo i Italien, og vi fik skam vores del af klapsalver og opmuntrende tilråb. Herefter fulgte vi feltet over Passo del Futa men stoppede og overnattede i Bologna. Denne afkortede tur gav os tid til at bruge 2-3 timer til frokost og endte 2-3 timer til middag på hotellerne. Det var nok lige i overkanten, men meget hyggeligt!. Rigtig gode oplevelser hele vejen igennem. Men NEJ, det var jo ikke det rigtige officielle løb vi deltog i, men det kan vi godt leve med.
p.s. dagen før start fandt jeg ud af hvor teknisk kontrol blev foretaget, og vi kørte dertil om eftermiddag. Vi blev guidet igennem alle kontroller og check-points indtil jeg selv stoppede i porten til selve hallen og fik kørt ind til siden og parkeret udenfor. Vi sagde det som det var, vi havde ikke den rigtige bil men ville gerne ind og se de andre fine biler. Et par store flinke betjente spurgte om vi ikke kunne parkere lidt diskret og så gå igennem porten lidt længere nede – for der var ingen kontrol og så kunne vi bare smutte ind. Hvor der er vilje og gåpåmod er der også vej :-) og så kan meget mere lade sig gøre i Italien end i topstyrede Danmark.
Håber dem der er blevet inspireret må få en god tur til maj 2014 ! ;-)16. januar 2014 kl. 12:15 #66600
AlfaHahn
11 IndlægHej Lars D.
Det er den bedste tråd jeg har læst på ViaRetro, tak for initiativet og alle de gode kommentarer.
Jeg er blevet klogere på mange ting, f.eks. at en Bitter CD har et fint design, lidt som en Maserati Indy/Khamsin.
Nu er vi jo nogle stykker der har drillet dig lidt i al venskabelighed omkring den tidsmæssige fremdrift mod valg og indkøb af en passende klassiker. Ét er at surfe rundt og se på pænt bildesign, et andet er, hvordan bilen opleves og kører. Det skulle jo gerne være en fornøjelse også at køre i den. Det afgøres ikke så godt på nettet. Derfor skal du altid være velkommen til at komme forbi og prøvekøre dem jeg nu har. Alfa’erne falder indenfor dit budget medens 308 GT4’eren nok løber op i min. 325.000 kr. på DK plader. Du siger bare til, så må vi finde en sne/is/salt-fri dag til prøveture. Mvh. Klaus Hahn.
p.s. de Lancia’er fra Padova spøger stadig, skulle selv have købt den fine i Martini racertrim til blot 22.000 Euro :-)15. januar 2014 kl. 18:37 #66519
AlfaHahn
11 IndlægSøren, det er da en glimrende idé. Jeg vil gerne med!. Dansk Veteranbilklub har tidligere arrangeret en Danmark rundt tur på 3.000 km på en uge. Det er lidt voldsomt måske, men det kunne også være interessant – det er jo nærmest 2 x Mille Miglia.
Hvis vi skal se lidt andet, kunne man tage et smut til Sverige, Hallandsåsen, Kullen, Italienska Vägen, Båstad, Skanør – der er mange fine steder i nærheden, – sågar badehoteller.
Det bliver meget spændende at høre nyt.
Mvh. Klaus.24. juni 2013 kl. 10:14 #55276
AlfaHahn
11 IndlægLars D, køb ! – når bare den er rustfri og ordentlig passet er der ingen problemer. Jeg havde dog noget besvær med tænding og karburator, men når det så er på plads, kører den fantastisk ! Selvom jeg også havde Montreal’en som drømmebil i mange år, når den ikke Dino’ens niveau. Priserne er allerede steget, men et godt eksemplar på danske plader fås vel for 325-350.000 kr.
30. december 2012 kl. 22:19 #52031
AlfaHahn
11 IndlægHverken guldkaramel-farven eller det brune indtræk hører hjemme i en Ferrari og ej heller limegrøn, jeg ville få tømmermænd …
Nej, Niels, du må ud og prøve en i de rigtige farver (ikke at farven dog gør en forskel m.h.t. at prøve køreegenskaberne), og du skal være velkommen. Priserne er faktisk steget 75-100.000 kr. på 1-2 år for de pæneste af slagsen, hvilket kunne bekræftes i Padua i oktober.
