Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #103577
    Søren Navntoft
    326 Indlæg

    Hej Alle

    Jeg har ryddet lidt op i værkstedet og i mine gamle sager. Mange af tingene kunne måske være interessant for andre men er ikke længere af betydning for mig. Måske du også har ryddet op eller måske du nu skulle tage dig sammen og gøre det?

    Ideen kom så til mig, om jeg skal tage initiativ til at lave et bagagerumsudsalg i Bagsværd. Så kunne du og andre komme og forsøge at købe, sælge eller bytte sager fra dit bagagerum.

    Er det overhovet en god ide? Er det frygteligt umoderne eller bare helt igennem ligegyldigt?

    Lad mig høre Jeres tanker.

    Med venlig hilsen
    Søren – snart en mand med mindre ragelse – Navntoft

    #103608
    Kondrup
    464 Indlæg

    God ide Søren
    Men det udelukker jo folk med hækmotor, diskriminerende syntes du ikk ;-)

    #103609
    Soren W
    390 Indlæg

    Det lyder da om ikke andet hyggeligt. For jer i København. Med 2 gange broafgift fra Fyn bliver det sikkert billigere at købe nye dele via nettet. Specielt når man tager E-typens bagagerums størrelse med i beregningerne. Der er jo dårligt nok plads til en styrthjælm og et par køresko…
    …men jeg regner med at dukke op på AJ tanken i morgen, da jeg alligevel skal til Humlebæk til et Le Mans event. Ses vi?

    #103617
    Klaus R
    143 Indlæg

    Bestemt ikke Lars – bagagerum er jo en betegnelse, og ikke en definition med angivelse af placering ;o)

    Og ja – det er bestemt en god ide. Og selv om jeg med stor sandsynlighed hverken kan bidrage med effekter – eller aftager nogle – er det jo samtidig en kærkommen lejlighed til at møde ligesindede og få dækket nørdebehovet.

    #103627
    jewer
    894 Indlæg

    Det synes jeg lyder som en rigtig fornuftig ide – selv om jeg ikke regner med at komme af med så mange dele. Vi har ikke mange Alfa 75 blandt os:>).

    #103628
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Et bagagerumsmarked hvor ingen regner med at købe eller sælge noget er ikke et godt marked.

    Men bortset fra det synes jeg ideen lyder godt. Hvad med at adgangsbilletten er noget at sælge? Det kunne jo også være automobilia i bredere forstand. Og bøger, ikke mindst.

    Og for at blive lukket ud igen skal man have købt noget :-)

    #103630
    holmen
    456 Indlæg

    Bestemt en god ide – er det muligt at reservere en stand med plads til klapbord, reoler og diverse montre??

    Er sikker på at jeg har en del liggende til omkring 20-30 forskellige bilmærker – man er vel swinger ;-)

    #103769
    Erik Bossing
    37 Indlæg

    Jeg er sikker på at jeg godt kunne bruge en oprydning i garagen, og at der er et par ting, der kunne bruges af andre.

    Ikke meget, men nok til at jeg mener at kunne berettige min deltagelse. :-)

    #103804
    Ferdinand
    15 Indlæg

    Absolut en god idé!!! Frem med en dato, så man kan få booket datoen i kalenderen ;o)

    #103809
    Flemming Nielsen
    82 Indlæg

    Bagagerumssalg – god idè! Jeg har 2 til salg:

    det ene er 20 år gammelt og smart integreret i en Polo, som endvidere har en også integreret 1.6 L benzinmotor . Derudover medfølger en udvendig (under bagagerummet) påsat krog, samt et par beholdere fastgjort i rummet indeholdende opfyldningsbrugsvæsker (sprinkler, kølemiddel mm). Desuden alt efter årstid 4 ekstra hjul påsat +7 mm slidbanemønster. Det som styrer bagagerummet i bl.a. sideværts retning er just bleven repareret for en 6 tusindskroners penge. Det hele er synet for 7 mdr. siden, og bevæger sig pænt fremad.

    det andet er et luksusbagagerum som er påhængt en italiensk berlina med en 24ventilet V-motor. Påbygningen foregik i 1998, hvor der også i umiddelbar nærhed blev indbygget sideanordninger med en landsbrugsagtig dyrehudsoverflade i nænsom beige. Men i modsætning til førstnævnte som kan erhverves for en rimelig lav sum, skal berlinaen koste en hulens masse mere.
    Begge bagagerum vil hjertens gerne møde op, især hvis et arrangement evt. kan pågå på den europæiske fastlandssokkel.
    Alternativt kan et af bagagerummene evt. fyldes til randen med alskens automobilia, som så ville kunne erhverves som særskilt løsøre.

    #103896
    jakob356
    170 Indlæg

    Det lyder som en god idé, Søren. Jeg kommer gerne, hvis det er en dag, jeg kan.

    Bagagerummet i Citroën CX er dog kun 47 cm højt, men meget dybt, så jeg får nok ikke solgt så meget til dem med svag ryg… Kan måske køre den op i “den høje” og sætte en buk under trækkrogen, for at fremme salget lidt ;-)

    Har lidt bilbøger og diverse dimser og dutter, jeg godt kan undvære til rimelige loppemarkedspriser.

    mvh
    JAKOB

    #104081
    Per Einarsson
    120 Indlæg

    jeg har også nogle helt uvurdeligt dejlige alfadele og ting generelt som jeg gerne vil sælge til en latterlig pris.
    Specielt i så herlige omgivelser :)

    #104384
    AlfaHahn
    11 Indlæg

    Ja, bestemt en god idé. Desværre er mit bagagerum ikke stort nok til at transportere alle de dele, jeg gerne vil af med.

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.