Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 25 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #187100

    Hej Hans,

    Tillykke med klassikeren og velkommen til ViaRETRO!
    Du har også noget på hjerte og kan fortælle en god historie, det skal du endelig blive ved med. Det er sjovt som ting, vi har læst i bilblade mange år tilbage, kan blive hængende. Jeg husker også selv Rogers Søgaards artikel om Saab 99 Turbo, hvor han kørte op ad Kassel bakkerne – mener den var med Aztek-fælgene …

    #178441

    Det kan godt være, at jeg er for meget “Lasses far” med mine klassiske biler. For bortset fra at køre på Shell V-Power benzin som jo er E5, gør jeg ikke andet. Eller det vil sige, jeg sørger for, at der bliver tilsat blyerstatning til benzinen af hensyn til B18-motoren i min Volvo 1800.
    Jeg ved godt, at etanol er hygroskopisk og sammen med vandet lægger sig på bunden af tanken pga vægtfylden, men jeg har aldrig oplevet problemer med korrosion i tanken. Jeg er mere bekymret i forhold til påvirkning af benzinslanger mm, så dem kigger jeg altid omhyggeligt på.

    Jeg var faktisk mere bekymret for dieselpest i sin tid som ejer af en båd med dieselmotor, hvor jeg altid udelukkende benyttede havnenes tankanlæg. Diesel på tankstationer indeholder 7% biodiesel, som bakterier godt kan lide.

    #177874

    Hej Ole, synes ikke jeg kan finde datoerne (links er ikke aktive) endnu. Vil nemt kunne køre til Græsted.

    #170391

    Tror jeg ville finde 100k ekstra og gå efter en (nu mens vi er ved mærket) BMW E82 135i Coupé. Den er næsten som en M3 (306 hk) og kører helt forrygende, fordi den er mindre. Samtidig har den klassikerpotentiale – en 2002 fortolkning.

    #167549

    Hej Thomas,

    Tillykke og alt det bedste med den kommende familieforøgelse.
    Nu har I måske lyst til at prøve noget andet, for ellers kunne det vel være oplagt at bytte R107’eren til en C107 – sådan en Claus Ebberfeld solgte for nylig.
    Udover Jaguaren og Porschen som du nævner, kunne en BMW E24 6-serie vel også være en mulighed. Sidst men ikke mindst, så har Per Holmen sin Alfa Romeo 2000 Berline til salg på https://www.guloggratis.dk/biler/personbiler/alfa-romeo/2000-berlina/annonce/48547345-alfaromeo1750berlina1970?fbclid=IwAR2mc7qc7535kQdYC8FcdJ5uka07atamUxjliIqsXeUPoZiWGL2sFswW4KI

    Vh. Michael

    #164973

    Godt at se, at andre også kan “falde i synd”. Selv kan jeg ikke nære mig – en gang imellem – for at fyre hækmotorbilen af ud ad rundkørsler og tilkørselsbaner til motorveje.

    #163934

    Du har fat i det helt rigtige, Njal. Bruger gulerod til at give sødme i sovsen og ikke bare sukker, som Clemenza gør i Godfather, hvor han laver tomatsovs til kødboller og pølser til pastaen. Se ham her i klippet, hvor han kokkererer i Corleone familiens køkken https://youtu.be/jh13Xd2loto

    #162594

    Hej Jakob, jeg ringer og hører nærmere. Godt nytår

    #156561

    Hej Kristian,
    Tillykke med de to nyerhvervelser – en bil til enhver lejlighed.
    Ser vi dig mon til et ViaRETRO arrangement i en af dem?

    #151438

    Jeg tænkte det samme Njal, der er flere steder lidt “Bella Radio” stemning over det – meget gennemført med mange fine rekvisitter.
    Der blev tydeligvis også røget en del dengang, herunder Carl Borgward selv, der satte pris på en god cigar.
    Apropos “god cigar”, så var det da også en fiks kvindelig assistent – med det højt opsatte hår – Herr Semler bragte med sig ind i firmaet …

    #147836

    Hej Jørgen,

    Kælderen er som udgangspunkt tør og temperaturen stigende jo længere man kommer væk fra indgangsporten – vi har selv en plads til vores gamle 911 Targa i den fjerne ende og er godt tilfredse.
    Der er pt. mange ledige pladser, da Nellemann Leasing, inden de flyttede, havde mange pladser dernede.
    Anlægget er aflåst med automatisk port og videoovervåget.

    Ring på 39755007 i dagtimerne, spørg efter Signe og hils fra Gitte & Michael. Så kan du helt sikkert få en aftale med hende om at kigge forbi. Vælg som nævnt ovenfor en af pladserne i den fjerne ende og gerne en yderplads, som er bredere …

    Mvh. Michael

    #147834

    Hej Jørgen,

    Hvis der ikke skulle være plads, kommer her en anden mulighed på Østerbro https://pelicanselfstorage.dk/opbevaring-koebenhavn/oesterbro#parking
    Stedet er blot nogle få hundrede meter fra Hans Knudsens Plads, så man er hurtigt ude af byen.
    Endvidere kan der lejes rum på etagerne ovenover, som der er direkte adgang til med elevator fra kælderen – praktisk, hvis man har brug for at opbevare nogle ting til bilen.

    Velkommen til ViaRETRO og held og lykke med bilen!

    Mvh. Michael

    #146304

    @Klaus R, man skal ikke længere tilbage i denne tråd end til i går, hvor forurettede skriver:
    ”… Men ok. Hvis Viaretro i det mindste ville lave en opfølgende artikel kan man se det seriøse.
    Måske ved genåbningen i næste måned når tid og sted bliver meldt ud. Fortsat god sommer til de seriøse”.
    Det synes jeg da umiddelbart kan tolkes i retning af, at forurettede mener, at ViaRETRO kan bevise sin seriøsitet ved at møde op og lave en reportage fra den næste ”grand opening”, hvor misdæderen konfronteres med sine gerninger i fuld offentlighed og strippes til skindet.
    Hvis ikke, så hvad?

    Der er muligvis begået fejl i det, der ligger længere tilbage, bl.a. ved, at noget blev slettet.
    I min naivitet, synes jeg, det er et smukt eksempel på ytringsfrihed, at debatten og informationen, med den nævnte undtagelse, stadig findes tilgængelig herinde.
    At formen og relevansen af det kan diskuteres, er det jeg bl.a. selv har sat spørgsmålstegn ved.

    Jeg er meget enig i, at emnet er kontroversielt og mange sikkert håber, at det forsvinder af sig selv, hvis man lukker øjnene og holder sig for ørerne længe nok.
    Det gør det tydeligvis ikke, men hvad skal der til?
    1. Forurettede modtager sit tilgodehavende (det sker nok ikke …).
    2. ViaRETRO laver ovennævnte reportage (a. Måske forurettede modtager sit tilgodehavende – sandsynligt som i NOT.
    b. Forurettede får ”valuta” for sit tilgodehavende – muligvis … c. Nyheds-værdi og oplysning – vel nærmest kendt til bevidstløshed …).

    #146295

    Indledningsvis må jeg understrege, at jeg ikke har skrevet, at det er stalking.
    For at citere mig selv: ”… du bevæger dig på kanten af stalking”. Efterfulgt af en officiel definition på begrebet.
    Jeg bør nok oplyse, at grunden til jeg skrev det var, at forurettede også fører sin ”oplysningskampagne” på andre platforme, i dette tilfælde Instagram. Jeg er ikke selv specielt aktiv på Instagram og bemærker derfor, at jeg pludselig inden for de seneste dage har fået forurettede som ”følger”.
    Forurettedes profil er linket til denne tråd https://www.viaretro.dk/forum/topic/advarsler-er-ikke-oensket/ og advarselstegn man kan klikke på, som fører frem til information om den pågældende klassiker forhandler inkl. hashtags.

    Jeg er for så vidt ikke uenig i, at det er godt at blive advaret om brådne kar i branchen og ikke mindst, hvis man oplever de relevante myndigheder ikke reagerer adækvat.
    Mit budskab er bare, at dette punkt for længst er passeret. Det handler om noget andet nu, og i den fase er tærsklen tydeligvis sænket for, hvilke midler, der tages i brug – herunder et forsøg på at beklikke ViaRETRO på seriøsiteten.

    #146277

    @pfingstl

    Anders Prip har ret, i det han skriver.

    De vigtigste punkter er:
    1: Du har sikkert en god sag, men den hører ikke hjemme i dette forum.
    2: Ved en tvist mellem to parter, er det i første omgang en sag parterne imellem. Er parterne imidlertid ikke selv i stand til at bilægge tvisten, er det en sag for civilretten.

    Endvidere synes jeg, det er vigtigt at fastslå, at man ikke gør uret til ret, ved selv at gøre uret.
    For uret er, hvad du er i færd med gennem dine fortsatte skriverier, hvor du stadig mere skingert opfordrer ViaRETRO til at skrive en opfølgende artikel om den pågældende og de forurettede med det åbenlyse formål, at den pågældende sættes i gabestokken.
    Som også nævnt af Anders Prip, er klassikerkredsene ikke større i DK, end at overraskelsesmomentet vil være begrænset – problemstillingen er allerede rigeligt belyst.
    Med det du foretager dig nu, opnår du ikke andet end at miste sympati for din sag og værre endnu; du bevæger dig på kanten af stalking – og det med ViaRETRO’s læsere som vidner …
    Hvis nogle skulle være i tvivl om, hvad stalking er, kan man følge linket her https://www.politi.dk/da/borgerservice/anmeldelser/stalking/

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 25 i alt)