Forum-svar oprettet

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #163267
    Torben EVO
    13 Indlæg

    Hej Per. Prøv at tage kontakt til Steffen ved http://www.froebjergautotransport.dk i Årup på Fyn. Han har bl.a. hjemtaget min Alfa Spider fra Schweiz i helt lukket trailer ( som vi ser det med trailer-queen ved nogle udstillinger ) Meget seriøs og kan helt sikkert klare din transport. Prøv ham. Torben

    Attachments:
    #154716
    Torben EVO
    13 Indlæg

    En af mulighederne for at høre mere om Anders Prip´s tur Odense-Verona t/r kunne være Lanciaklubbens Generalforsaming 11. maj på Fyn. Og hvis Anders holder ord ( det gør han nok ) har han lovet at skrive en artikel om turen i kommende klubblad Granturismo.

    #143478
    Torben EVO
    13 Indlæg

    Jo Kondrup, det må det være. Men hvor har den gode Anders fundet det ord ? Jeg er rimelig velbevandret i italiensk og har desuden rådført mig med Zingarelli´s italienske ordbog med 118.000 ord uden held. Jeg mødes med Anders en dag hvor vi sparker dæk og hører nærmere. Fin bil i øvrigt Dan har fundet der.

    #143445
    Torben EVO
    13 Indlæg

    Figata ? – hvad mener du Anders. Det er ikke et italiensk ord. Swahili eller urdu ?

    #141466
    Torben EVO
    13 Indlæg

    Prøv at tage kontakt til Lars ved http://www.lmopretning.dk Han har værksted i Mausing lige Nord for Silkeborg og er supergod til renovering af fælge. Måske også af dine i magnesium. Prøv ham. Jeg har fået renoveret fælge hos ham et par gange og det er perfekt.
    Torben

    #127154
    Torben EVO
    13 Indlæg

    Jeg kender også udmærket Lamporecchio. Vi har altid racercyklerne med når det er ferie i Toscana og cyklet turen fra Monsummano Terme via Lamporecchio til Vinci. Den Fulvia har jeg dog ikke bemærket. Cykelturen fra Vinci og Nordpå til San Baronto og Pistoia er et ritual for os når vi er i området. I San Baronto er der obligatorisk espresso-pause efter den skrappe stigning. Turen er absolut også værd at foretage i klassisk bil.
    Du skal bare derned Nikolaj.

    #127143
    Torben EVO
    13 Indlæg

    Hej Nikolaj – den tur skal du bare foretage. Dog skal du prøve om ikke tidspunktet kan ændres til september. Juli og August er meget dårlige måneder for kørsel i Tyskland/Østrig og Italien. Masser af trafik med tilhørende kødannelser og det er som bekendt ikke godt for klassikere med ældre kølesystem. Koblingen vil heller ikke være glad for det og så er der varmen fra oven i bil uden aircon. Selv i moderne bil med godt kølesystem og aircon fravælger jeg de måneder p.g.a. trafikken Jeg har selv gjort den tur du nævner i min Delta Integrale 5 gange. 2 gange med biltog Hamborg/München t/r og 3 gange på egne hjul. Du kan føle dig ret sikker på at få hjælp med køretøjet i Italien hvor de elsker klassikere når de ser dem på vejene og værksteder hjælper dig gerne videre. Jeg er mere bekymret for kørsel i Tyskland hvor ikke mange kender en Lancia. Udfordrende bjergkørsel behøver der ikke være tale om på den tur – blot bløde bakker og stigninger. Efter Bolzano vælger du hovedvejen SS12 til motorvejskryds Milano – Venedig og vil du ikke på Autostrada mod Firenze er der også parallele hovedveje langs Autostrada på den strækning. Turen over Appeninerne til Firenze er ikke noget problem for velkørende bil. I Toscana kan du vælge at bo i Montecatini Terme som er meget central for ture til Firenze – Pisa – Lucca m.m. Kan også hjælpe dig med B&B i Monsummano Terme hvor bil kan holde bag lås og slå. Men, tag turen i September.
    Torben EVO

    #117228
    Torben EVO
    13 Indlæg

    Fin lille video og godt du fik sparket liv i dyret. Er den så klar til landevejene eller skal mere færdiggøres ?

    #113319
    Torben EVO
    13 Indlæg

    Som Mogens skriver, er det en udmærket løsning at få en bil hjem på trailer. Fik selv min Integrale fra Italien til DK på den måde i 2000. Læsning foregik ved at bil blev løftet op på udendørs rampe på servicestation. Sådan noget har de dernede sydpå til olieskift osv. og derefter blot kørt ind på ladet og sikret med stropper og i dette tilfælde også med træklodser bag hjulene ( forberedt hjemmefra ).

    Attachments:
    #113145
    Torben EVO
    13 Indlæg

    Godt at se der bliver arbejdet på bilen så den kan blive helt fin og klar til 2016 sæsonen. Karburatorrenoveringen bliver et rigtig hyggejob når arbejdet kan udføres indendøre. Vinterprojekter udendørs eller i en kold garage bliver sjældent til noget trods intentionerne. Husk at tage foto af karburatordele efterhånden de demonteres – man kan godt glemme rækkefølge af fjedre, skiver o. lign. og kun EEN karburator af gangen. Jeg mener ViaRETRO på et tidspunkt havde link til weber adskillelse.
    Torben

    #91898
    Torben EVO
    13 Indlæg

    Hej Allan – dele til Lancia Dedra kan skaffes mange steder fra. Prøv bl.a. at se italiensk side http://www.autoparti.it eller søg på ricambi Lancia Dedra eller i Tyskland ersatzteile Lancia Dedra. Så er der mange at vælge imellem. Herhjemme kan du få hjælp via Dansk Lancia Register ( hvis du er medlem ) og søge efter delene du ønsker. Nogle medlemmer har donorbiler stående.
    Torben

    #76331
    Torben EVO
    13 Indlæg

    Udmærket Ole . Der KAN jo være en plausibel forklaring på at det reg. no. er i omløb igen, men efter kun 2 år ? det er vist for tidligt.
    I 2007 fik jeg en VW Polo totalskadet ( ikke min skyld ) og det reg. no. blev senere anvendt på en ældre Opel Rekord kunne jeg se på Synsrapporter.

    #76264
    Torben EVO
    13 Indlæg

    Er du sikker på det indreg. no. ? Ifølge statens sider for Bilsyn / Biltjek kendes nummeret ikke i 2014, men har tilhørt en Peugeot 206 indtil 2012. Har nogen en god forklaring på det ?
    Torben

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)