-
Indlæg
-
Tjaa…. nu hvor jeg skriver lidt med herinde fra tid til anden, saa er det vel egentlig ganske uhoefligt, at jeg endnu ikke har praesenteret mig selv – og ikke mindst mine klassiske biler!! – ordentligt…
Min elskede NullZwei er (selvsagt) en BMW 2002. Hun er Verona rot og blev foedt d. 6. Juli 1973 og kort efter leveret til foerste ejer i DK. Sjovt nok blev hun dengang solgt som ny gennem den BMW & Honda forhandling i Nykoebing Falster, som min fader senere skulle overtage sammen med en kammerat. Der er fuld historie med bilen, 3 ejere foer mig og jeg har stadig den oprindelig slutseddel fra sommeren ’73 samt dokumentation for de efterfoelgende ejerskift.
Jeg koebte selv NullZwei i 1992 hvor hun blev min aller foerste bil. Jeg var kun 16 aar gammel, saa de to foerste aar blev brugt paa at renovere den efterhaanden halvtraette lille BMW. Hun stod klar til min 18 aars foedselsdag, og mens der har vaeret adskillige 02’ere og andre biler igennem mit ejerskab siden, saa er NullZwei min Soulmate som for evigt vil foelge mig af livets snoede landevej.
Siden NullZwei blev min har hun udelukkende koert om sommeren, men naar det er sagt, saa er jeg stor tilhaenger af at bruge vores klassiske biler som de oprindeligt blev bygget til. Aerlig talt saa er jeg temmelig forfaengelig paa mine bilers vejne, men et stenslag eller to paa snuden baeres med stolthed! Saa sommerturene har bragt NullZwei og mig paa tur ind i Sverige, i 2003 brugte vi en maaned paa at koere England rundt (op af vest kysten, godt op i Skotland og ned igen af oest kysten) og vi har adskillige gange vaeret i Das Vaterland og besoege Bavaria og ikke mindst de skoenne snoede bjergveje i Oestrig og Schweiz, hvor 02’erne dengang tilbagelagde mange udviklings-kilometre.
Saa er der min anden 02 – Das Schwein.
Som sagt er jeg stor tilhaenger af at bruge vores klassiske biler, men min hang til trackdays og touristenfahrt paa Nordschleife gjorde alligevel lidt ondt paa NullZwei, saa der maatte goeres noget!
Das Schwein er min tracktool – dvs lidt sproed i doerbunde og skaermkanter, den groenne lak har lidt forskellige neuancer og hun kan aldeles ikke beskyldes for at vaere en trailer-queen! Men hun er underholdende!! :-D MEGET…
Hun er Agave grun og blev foedt d. 5. Maj 1972. Jeg har ikke meget af den tidlige historie, men har kendt bilen siden 1999, hvor en god kammerat koebte hende og begyndte at bygge hende op til historisk asfalt rally. De sidste 3 aar har hun nu tilhoert mig og fokus gaar nu mere mod banekoersel.
Motoren er bygget op paa god gammeldags maner med skarp knast, bearbejdet topstykke, hoej komp. Mahle smedejerns stempler og dobbelte 40mm DCOE Weber karburatorer. Dertil er der en Getrag 235/5 dogleg CR gearkasse, 3,64 differentiale med 25% spaer, ‘tii’ fjederben og Koni daempere samt ‘tii’ bremser og bremseforstaerker. Alt i alt en underholdende og velbalanceret pakke.
Desuden havde jeg et saet skoenne Recaro Rallye skaalsaeder fra foerst i 70’erne liggende paa lager. De blev dengang brugt i baade BMW’s og Porsches fabriksracere, saa det var da oplagt at faa dem over i Das Schwein. Sikke en forskel!! Man sidder ganske enkelt fabelagtigt i de gamle skaalsaeder…
Her er i oevrigt lidt video fra en trackday paa Padborg Park:
http://www.youtube.com/watch?v=iQSFkOVsqW8
Desvaerre stod motoren af i en kolossal sky af braendt olie kun faa dage foer jeg flyttede fra DK! :-(
Daarlig timing. Lige der var der hverken tid eller overskud til at goere meget andet ved det end at skubbe Das Schwein i garage og vente paa bedre tider. Men hun skal da ud og goere gaderne farlig igen! ;-) De indledende oevelser for et nyt motorprojekt er igangsat, og det bliver baade godt og vildt! Sommeren 2014 skal vi indtage Nordschleife igen…
Et ladefund…?? Det er vist et af de mest misbrugte glosser indenfor klassiske biler. Naar ejeren mister interessen for sin klassiker og lader den forfalde i garagen i 5 aar, saa bliver den pludseligt solgt som et ladefund. Ej vel?? Men her har I et aegte et af slagsen…
Mens min BMW-fanatisme startede med de smaa 02’ere, saa har jeg laenge ogsaa haft en ustyrlig hang til forgaengeren – den skoenne Neue Klasse, som jo vel at maerke var bilen der reddede BMW fra falitens rand og et opkoeb af aerkerivalen Mercedes-Benz.
Mit ejet Neue Klasse eventyr startede med en fin ‘facelifted’ BMW 2000 fra 1970 – modellen med de store firkantede forlygter. Men inderst inde var det de tidlige modeller med runde forlygter og opretstaaende baglygter som tiltalte mig mest, og saerligt de mere sportslige versioner.
Droemmen gik i opfyldelse for knap 2 aar siden, hvor en god kammerat hjalp mig til at faa fingrene i denne BMW 1800Ti fra foerst i Juni 1965, som blev leveret ny til Sverige. Hun er en af kun 18.417 producerede eksemplar, og det er netop modellen som gjorde BMW til vinder paa Nordschleife, Spa og adskillige andre baner verden over i midt 60’erne!
Som det tydelig ses, saa kraever hun selvfoelgelig en gennemgribende renovering. Men bilen er 100% komplet (inkl. alle de sjaeldne Ti-specifikke dele), har matching numbers og er i oevrigt lidt sjov da den blev afmeldt og sat vaek i en lade i Kisa, Sverige i 1975 – en kun 10 aar gammel bil. Der blev hun staaende indtil for ca. 2 aar siden hvor hun endelig saa dagens lys igen. Den lange dvale har naturligvis medfoert at dele af bilen er enormt velbevaret, mens andre dele jo nok ville have haft bedre af at blive brugt lidt i ny og nae. Det bliver jo nok en langsommelig process (saerligt nu hvor jeg bor 8800km fra hvor bilen holder!), men en eller anden dag vil min 1800Ti funkle som ny igen… :-)
Og saa er der mit evighedsprojekt. For saadan et skal vi naturligvis alle have… ;-)
Jeg mindes at det var i enten ’95 eller ’96 at jeg stoedte paa en fabelagtig Polaris silber BMW 3,0S fra 1974 (egentlig produceret d. 9. Sept. ’73, men dermed en af de allerfoerste ’74-modeller), som var til salg. I oevrigt af selveste Bent Burg fra Lykkehjulet, som havde ejet bilen i et par aar efter at have koebt den fra foerste ejer, som var slagtermester i Slagelse. Jeg var helt solgt!! – men desvaerre ogsaa fattig studerende. Loesning? Jamen jeg overtalte naturligvis min kaere moder til at hun da var noedt til at eje saadan en praegtig BMW saloon. Fin loesning for resultatet blev at jeg koerte mere i bilen end nogen anden. Men kun et aar eller to senere flyttede min foraeldre til udlandet, og jeg hjalp med at faa E3’eren sat i langtidsopbevaring, og der har denne kongevogn saa holdt lige siden. For nogle aar tilbage fik jeg helt bobler i maven da E3 noegler og reg.bevis blev overdraget til mig, men desvaerre har tiden og pengene bare ikke lige vaeret der til at goere mere ved det.
Saa sent som Marts dette aar var jeg lige forbi for a klappe den lidt paa motorhjelmen, og den har det til alt held stadig fint. Bevars, jeg ved da godt at efter saa mange aars stilstand, saa er det ikke bare lige at fylde lidt friskt olie paa og saa afsted, men den stoerste fjende er (som altid!) rusten, og her fremstaar den gamle dame heldigvis stadig usandsynligt fint! Ja, der er jo andre projekter som sikkert ender med at stjaele min opmaerksomhed, men en eller anden dag….
Hmmmm… og saa boer jeg nok lige praecisere, at jeg rent faktisk slet ikke er saa ensporet BMW-fanatiker som overstaaende meget let kunne indikere! Jeg er gennemsyret klassisk bil entusiast og elsker alt fra Allegro til Miura. En Bertone 2000GTV var meget taet paa at blive min foerste bil i stedet for 2002, og jeg har da sidenhen ogsaa ejet baade Sunbeam Imp Sport og Triumph 2.5PI mk.1 saloon. Min fine lille Imp fortryder jeg stadig bittert at jeg solgte, og det ligger helt fast at jeg en eller anden dag bare maa og skal eje en longhood 911’er (aller helst en swb), ligesom en Alfa Romeo Montreal (i enhver anden farve end roed) ogsaa alle dage har vaeret en af mine all-time-favourites. Da Soeren sidste sommer yderst gavmildt boed mig ind bag rattet paa hans lille blaa Fulvia, satte det ogsaa for alvor gang i nogle foelelser, som jeg ikke helt har kunnet ryste af mig siden. Dertil maa jeg tilstaa at jeg ogsaa har lidt af en fetisch for Nippon klassikere!
Hvem der bare havde uanede maengder penge og ditto garageplads…
@Connoisseur said:
DEn 1800 Ti, ser rigtig fin ud.
Hvad er planerne med den ? original eller race ?Da jeg koebte den ledte jeg faktisk efter en tidlig Neue Klasse, som jeg kunne bygge op til ’65-klassen, saa det var den oprindelige plan. Men vaerende en original ‘Ti’, og saa fordi den er saa komplet og grundlaeggende set i fin stand, saa har jeg besluttet mig for at den skal forblive gadebil, og skal renoveres saa den staar som ny igen. Paa laengere sigt maa jeg jo saa finde mig en almindelig 1800 paa et tidspunkt, som jeg kan bygge en historisk banebil ud af… ;-)
Saa er det vist paa hoeje tid med en update, for som dem af jer der foelger alle indlaeg her paa ViaRETRO jo nok har bemaerket, saa er der kommet et nyt familiemedlem til min garage. Egentlig havde jeg taenkt at min naeste klassiker skulle have vaeret enten italiensk eller maaske min foerste Nippon klassiker, men naar man har brugt omkring 8 aar paa at opsoege en helt bestemt model og derefter over to aar paa at overtale en mand til at saelge sin elskede klassiker, og saa det hele pludselig falder i hak, ja saa er oensker om at faa lidt mere bredde og diversitet ind i sin lille samling altsaa ikke laengere af hoej prioritet. Saa som dokumenteret under “Sideburns” paa ViaRETRO, saa tog jeg til Piteaa for at hente min droemme 02 : en Derby grau BMW 1600-2 som blev blev produceret d. 25. aug. 1966 – altsaa foerste aar af 02 produktion og fra foer BMW overhovedet introducerede modellen med 2-liters motor.
Mange tak Ib Erik! :-)
Jeg er nu ogsaa temmelig tilfreds med min lille samling af 02’ere. Ja, egentlig ville 02-tossen i mig jo egentlig gerne udvidde samlingen med en original BMW 2000tii Touring, da jeg jo baade mangler Touring karossen og Kugelfischer indsproejtning i samlingen. Men nej! Nu maa jeg altsaa stoppe. Hvis der skal flere klassikere til, saa skal der altsaa lidt mere bredde og diversitet til. Maaske noget Japser-klassiker, en Alfa eller en Lancia…
Japaner klassikerne trænger til lidt accept. Indrømmet, jeg er også selv lidt træg dér.
Bare se hvor vi klynkede, da Claus kørte rammeløs 626’er :-)
Geil med den grønne Schweinhund på padborg (men den bane er altså bare hård ved bilen) – lækker ballance og lyd og stil :)
Jeg så også lige din 325 (M3-ische) video fra ringen – formiddabelt kørt.
Per, jeg takker for dine yderst flatterende ord!!
– baade i forhold til Das Schwein og min koersel paa Nordschleife med min track-E36. Naar det kommer fra en med saa meget erfaring og passion for Die Grüne Hölle som dig, saa betyder det skam meget for mig… ;-)
I oevrigt saa fik jeg sjovt nok for omkring 8 aar siden en temmelig haeftig pax-lap i netop den gule BMW 1602, som du ogsaa moedte paa Nordschleife. Det gik godt nok schnellfahrt!! Det var efteraar, koldt og vaadt, banen var meget fedtet og pletvis daekket af efteraarsblade. Alligevel floej den lille gule 02 udenom praktisk taget ALT andet paa banen – og for det meste gjorde vi det den lange vej rundt om i svingene. Ehrm… og sidelaens i de mest velafbalancerede 4-hjuls drifts jeg laenge har oplevet!! :-D Helt igennem fantastisk oplevelse som jeg sent vil glemme…
Det maa have vaeret skoent at ligge og lege med ham i din fine blaa Bertone!
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.