-
ForfatterIndlæg
-
4. januar 2013 kl. 07:28 #51515
Jeppe Holm
4 IndlægViaRetro lader til at have samlet en overordentlig stor mænge generel viden om biler, så her er en opfordring til at grave lidt dybere.
Med den nuværende lovgivning, så bliver registreringsafgiften beregnet ud fra en værdifastsættelse på 40% af nyværdien uden afgift. Det betyder at det er ganske let at beregne hvad en bil kommer til at koste hvis man kender nyprisen.
Jeg har lige fået værdifastsat min BMW 2500, og det er gjort ud fra lister som Skat har til at ligge. Jeg synes dog at Skats pris er i den høje ende, så derfor vil jeg gerne kunne sammenligne med noget, og her er bil-revyen til god hjælp. Her er prisen dog opgivet med registreringsafgift.
Så min opfordring til den tilsammen altvidende læserskare på ViaRetro er, at hvis man ligger inde med information om hvordan man beregnede registreringsafgift tilbage i tiden, så kom frem med den, og lad os alle få glæde af det.
4. januar 2013 kl. 09:50 #51956
Peter Bødker
50 IndlægReglerne i 70’erne – hvor din BMW vistnok er fra – var sådan at afgiften beregnes til 15.550 kr. af de første 15.000 kr. og 156% af resten af værdien. Værdien uden afgift er det som bilen har kostet at købe, fortolde og inklusiv moms, så den må du dermed kunne regne dig tilbage til. Jeg kan ikke lige på stående fod huske, om det var i ’76 eller ’78 at reglerne blev ændret til 180%. Selv om Skat i stor stil bruger bilårbøgerne, så skal du passe lidt på med priserne, som ofte var (er?) anslåede.
Jeg har engang i min ungdommelige naivitet ligget i åben krig med Skat. Nu er det heldigvis mange år siden, og jeg kan se med lidt mere humor på sagen men dengang var det i en grad så jeg flere gange lå vågen om natten i raseri hver gang jeg modtog svarbreve fra dem. Jeg lavede en ubehjælpsom hjemmeside om sagen, for at holde flere andre opdaterede om forløbet. Historien ‘endte’ med at Folketingets Ombudsmand i tre omgange opgav(!) at få et fornuftigt svar fra Skat, hvorefter det åbenbart alligevel med lidt hjælp fra EU lykkedes at få banket de danske regler lidt i den rigtige retning i 2008.
Uha-uha, kan se at det er 10 år siden, hvor tiden dog flyver, gad vide hvor mange links der endnu virker. Her er siden i hvert fald… http://www.boedker.dk/revlkrat
Bilen har jeg stadigvæk, og hvad er 10.000 kr. mellem venner? ;-)
5. januar 2013 kl. 20:38 #51957
Jens Langdahl
731 IndlægHer er en formel, hvormed afgiften kan beregnes med rimelig stor nøjagtighed. For bilen i eksemplet kom jeg af med nogle få hundrede kroner mere end beregnet, men valgte at lade sagen falde – jeg havde aldrig kunnet holde en timeløn på at klage.
Følgende gælder for biler fra 1967 til omkring 1985, en periode hvor man betalte 15.550 kroner i afgift af de første 15.000 kroner og 156 % på resten af bilens værdi.
Find bilens nypris inkl. afgift, for eksempel i en af de gamle bilrevyer. Prisen uden afgift, her kaldet X, kan da beregnes således:
Pris inkl. afgift = X + (X- 15.000 ) x 1,56 + 15.550
Efter lidt flytten rundt har vi
X = (Pris inkl. afgift + 7850)/2,56.
X er således prisen inkl. moms og diverse avancer, men uden registreringsafgift.
Lad os tage min Alfa Romeo GT1300 Junior som eksempel. Dens nypris i 1969 var 48.466 kroner, og vi har derfori følgende:
X = (48.466 + 7850)/2,56
der udregnes til 21.998,43 kroner. Da bilen er over 35 år gammel, er SKAT’s beregningsgrundlag kun 40% af beløbet, hvilket i mit eksempel giver 8.799,37 kroner. Dette tal sætter SKAT simpelthen ind i den moderne skala, hvor der skal svares 105 % af beløb under ca. 70.000 kroner. I mit tilfælde bliver det 8.799,37 x 1,05 = 9.238 kroner. Dette er registreringsafgiften på min bil.
Dertil kommer “benzinslugerafgiften”. Til at anslå literforbuget pr. 100 Km bruges formlen
3 + 0,5% x Bilens egenvægt “tør”
Et eksempel:
3 + 0,5% x 920 kg = 3 + 4,6, altså 7,6 L/100 Km
Dette tal vender SKAT “på hovedet”, således at man i stedet har 13,3 Km/L. Da der skal betales 1.000 kroner i strafafgift, for hver Km/L bilen kører mindre end 16 Km/L, skal der altså i dette tilfælde betales 2.700 kroner i benzinslugerafgift.
Den samlede afgift bliver derfor i dette eksempel
9.238 + 2.700 = 11.928 kroner.
5. januar 2013 kl. 22:09 #51958
holmen
456 IndlægDette tror jeg lige jeg vil lægge ind i et Excel ark for fremtidig brug – og lægger det gerne op på et fælles sted på viaRETRO.
Nu mangler vi blot en komplet list over bilpriser fra, lad os sige 1960 frem til senhalvfjerdserne – så bliver vi godt kørende.
Jeg kunne f-eks godt tænke mig at vide hvad nyvognspriserne var i 1968 – blot for at sammenligned med min Jaguar der vist nok kostede lige på den anden side af 100K
Anyone? – igen, taster gerne ind i et samlet overblik …
P5. januar 2013 kl. 22:56 #51959
dirch glad
20 IndlægPrisen på din 420G var i april 68 kr.94.504,- iflg. fdm´s Motor.En Mercedes 220 kostede dengang 54.000,-!, Jeg har ry for aldrig at smide noget ud, derfor har jeg gemt de fleste bilblade jeg har haft siden ca. 1967. Så du kan sagtens få priser.
5. januar 2013 kl. 23:33 #51960
Jens Langdahl
731 IndlægPer, det vil da være suverænt, hvis du vil være tovholder på et “pris-projekt”! Til gengæld lover jeg at levere noget materiale. I håbet om at jeg ikke bliver den eneste, vil jeg gerne have lov at bidrage med de ældste oplysninger jeg har, nemlig fra Bilårbogen/Biler er min Hobby. Jeg har samtlige årgange, men vil i første omgang koncentrere mig om årene 1948-1960, da det er disse tal der er de sværeste af finde oplysninger om. Jeg skriver i Excel, 1 ark pr. årgang og med følgende kolonner:
Fabrikat Model Type Cylindre Hk Pris inkl. afgift Dato Kilde
Du kan kontakte mig via Claus, der jo har min mailadresse
Hilsen Jens
OBS. Redigeret 6.1.2013
6. januar 2013 kl. 08:51 #51961
Claus Ebberfeld
604 IndlægDet vil altså være ret smart, det der: Mit bedste bud har altid været at forsøge at finde afgiften på en bil til cirka samme nypris – men det I har fat i der er noget bedre. Det kan vi sagtens ave et fast område til – det er jo lige i viaRETRO-ånden om at tage flest mulige ubekendte ud af ligningen når man køber klassisk bil.
6. januar 2013 kl. 18:50 #51962Jeppe Holm
4 IndlægJeg har nu regnet efter, følgende Jens og Peters oplysninger, og det lader til at Skats list passer meget godt med Bil-revyen i dette tilfælde. De er ikke mange tusind kroner fra hinanden.
Skats pris uden afgift: 48444 kr
Bilrevyen : ca 110.000 med afgift, svarende til 46055 kr uden afgift.Så i mit tilfælde er der nok ikke andet at gøre end at bide i det sure æble og betale. Det drejer sig jo om at komme ud at køre :-)
8. januar 2013 kl. 07:20 #51963
Jens Langdahl
731 IndlægClaus, det ville være en god ting, hvis der kom et fast punkt på siden, der omhandlede priser og registreringsafgift. Om det skal have sit helt eget Forum, eller om det skal være en “sticky” tråd, er vel ikke afgørende. At behovet er til stede er indiskutabelt, det er et af de spørgsmål der ofte(st) dukker op på diverse sites.
Selv regner jeg med, at jeg er færdig med listerne over årene 1939-1959 i løbet af næste weekend, den 12. og 13. januar. De bliver baseret på Bilaarbogen til 1959, Skandinavisk Motor Journal til 1959, FDM’s Motor 1956-59, Motormagasinet 1955-159 samt Bil Jul 1959. Jeg foreslår, at du kontakter mig Claus, og fortæller hvor jeg skal sende materialet hen. Så kan I lægge det ud på sitet, hvor det er nemmest at finde, og i den form der ser bedst ud.Hilsen Jens
9. januar 2013 kl. 10:56 #51964
holmen
456 IndlægDe herrer – som sagt, så lægger jeg gerne hænder til at samle dete ind i en bergner.
Om det er en lang liste i et Excel ark som så kan bruges, det må komme an på hvad virker i viaRETRO regi.
Så, Claus & Co og lidelsesfæller – I siger bare til.Per
9. januar 2013 kl. 17:25 #51965
Jens Langdahl
731 IndlægPer, det er bare godt at du melder dig til dette job! Selv er jeg mere til en kort, men intensiv sprint. Det kan der så også komme resultater ud af. Som skrevet i et tidligere indlæg har jeg brugt excel. Jeg håber sq det kan bruges, der ligger allerede en del timers arbejde i projektet. Hvis excel ikke er en god idé, vil jeg meget gerne have det at vide snart, inden jeg får lagt den sidste energi i arbejdet!
mvh Jens
9. januar 2013 kl. 19:50 #51966
holmen
456 IndlægExcel er helt klart mit favorit værktøj når det kommer til de store regnestykker – du får lige min mail her, så kan du altid sende det til mig når du er klar.
holmen.per@gmail.com9. januar 2013 kl. 20:16 #51967
holmen
456 IndlægHar nu lagt afgiftsberegneren ind i et Excel ark – ved at taste vægt og nyvognspris ind fik jeg en samlet registreringsafgift på min Jaguar 420G til kr. 24.459,12 hvis den skulle være importeret hertil i dag. Det lyder lavt sat men giver da håb forude hvis den bil til kr. 94.504,- og med en egenvægt på 1.800 kg lander på det beløb.
9. januar 2013 kl. 21:04 #51968
Jens Langdahl
731 IndlægTak for mailadressen, du modtager snart noget. Det “ruller” nemlig der ud af, mangler kun FDM’s motor, så er jeg færdig med 1939-1959. Mon ikke at jeg, efter en dyb vejrtrækning, går igang med 1960-1969 i løbet af weekenden? tror det næsten :-)
Jens10. januar 2013 kl. 15:52 #51969
Niels Birkemose
21 IndlægDe Herrer
Det er en super god idé. Jeg har idag talt med Søren om at lave en beregner og database her på sitet. Hvis vi (altså Søren) modtager i excelark liste over køretøjer og beregner, vi han lave en database og beregner her på sitet. Den behøver ikke være komplet fra dag et, men kan opdateres undervejs.
Keep up the good work.
Vh, Niels Birkemose
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.