-
ForfatterIndlæg
-
5. december 2013 kl. 14:44 #63915
jewer
894 IndlægJamen, det er jo en Tucker Torpedo.
5. december 2013 kl. 14:52 #63916
Kondrup
464 IndlægJamen Jewer vinder …..
Serven er din …5. december 2013 kl. 21:18 #63948
jewer
894 IndlægÅouikidåou! Den hér har vi vist ikke haft før:
Attachments:
5. december 2013 kl. 22:02 #63955
Jens Langdahl
731 IndlægDen ligner noget, der har nemmest ved at dreje til venstre ;-) Udgifterne til Indyracerne løb løbsk, da Miller blev dominerende sidst i 1920’erne, og man indførte et nyt reglement til Indianapolis 500, lidt ondsindet kaldet “The Junk Formula”. Det var ikke det rene skrammel, men racere der var baseret på støbejern og standardmotorer blev tilgodeset. jeg er ret sikker på, at det er sådan en karl vi har på billedet, men jeg kan ikke uden at snyde (researche) sige hvad for en, der var mange der forsøgte sig.
6. december 2013 kl. 00:13 #63972
jewer
894 IndlægDet er jo så tæt på, at du hermed har min tilladelse til at ”snyde’ :>)
6. december 2013 kl. 13:01 #63979
Jens Langdahl
731 IndlægHar nu “snydt”, det er en Lucenti Special fra 1932. Udbudt på auktion hos Bonhams i august 2010 ( vurderet til 300k-400k$) men tilsyneladende ikke solgt. Bilens historie er her:
The ex-Herb Ardinger 1932 ‘Lucenti Special’ Two-Man Indianapolis Race Car
In 1930, the Indianapolis 500 was facing unique challenges in the midst of a burgeoning global financial depression. The expensive custom-crafted Miller and Duesenberg powered racecars that had dominated Indy in the 1920s were aging, and little money was available to engineer replacements. A stopgap solution was the so-called “Junk Formula,” which, from 1930 to 1935, opened Indy to relatively economical “specials” based on modified stock passenger-car chassis, with engines of up to 366 cubic inch displacement.
Pittsburgh, Pennsylvania racing enthusiasts Angelo Lucenti, Roy W. Painter, and John C. Saunders banded together to construct a home-built Indy contender in 1932. They chose a Graham Blue Streak Eight chassis as the basis for their ‘special.’ The Graham’s 265cid L-head straight-eight engine received a high-lift cam, enlarged valves, and a custom-made manifold carrying four Winfield Model SR carburetors. The low-slung Blue Streak chassis was well suited for a competition car. Its “banjo frame” design permitted the rear axle housings to pass through the frame sides, and that—combined with front and rear leaf springs mounted alongside, instead of under, the frame rails—enabled an exceptionally low center of gravity.
The Pittsburgh partners completed their car in time for the 1932 Indy 500, entering it as the Lupasa Special—’Lupasa’ being an amalgamation of the first letters of their surnames. Unfortunately, the car failed to qualify. A subsequent attempt to field the car at Syracuse was also not successful. The saga of the sleek Graham open-wheel racer wasn’t finished, though.
Lucenti returned to Indy in 1934, entering the Graham under his own name. With driver Herb Ardinger at the wheel and Eddie Shearn again serving as riding mechanic, the #24 Lucenti Special qualified at 111.722mph. Starting mid-field on race day, the Graham was piloted at first by Ardinger, and later by Danny Day, to a quite respectable tenth-place finish. An eighth-place showing followed at Springfield, Illinois. The Lucenti Special was also running eighth at Syracuse that year when a bearing failed, ending the car’s 1934 campaign.
Roy Painter brought the Graham-powered racer, renamed the Frigenor Special, to Indy for a final shot at glory in 1935. Driver Herschell McKee spun out and smacked a wall during qualifying, resulting in minor damage to the car. Painter took the wheel himself the next day, but couldn’t find the speed needed to qualify.
The Graham may have been raced at regional events as late as 1950. About that time, it was donated to an orphanage, where it became a playground diversion for the children. A pioneering collector saved the still quite complete car from further deterioration when he bought it soon after. He fixed it up a bit, painted it white…and kept if for 55 years.
In 2006, the Lucenti Special passed at auction to a new owner, who immediately commenced a full and proper restoration. The veteran racer was remarkably intact—its aluminum body, wire wheels and power team were original, with only the missing exhaust system and deteriorated upholstery having to be recreated. The custom-made four-carb manifold still contributes to the car’s performance—and it looks great, too. Resplendent in the livery of its 1934 Indy race configuration, the restored Lucenti Special made a class-winning debut at the 2010 Amelia Island Concours.
Among the very small number of early ’30s Junk Formula Indy cars built, few survive. The wonderfully authentic and beautifully restored Lucenti Special is truly an extraordinary member of this elite group.
Næste udfordring er her:
Attachments:
6. december 2013 kl. 14:30 #63981
Ole Wichmann
815 IndlægDet ligner det uægte barn af Porsche 356 og Mercedes 190 SL…
6. december 2013 kl. 14:43 #63982
Jens Langdahl
731 IndlægDen havde jeg ikke selv set, men du har da helt ret…! Landet er også rigtigt, DNA’en ligger tættest op af Porschen
6. december 2013 kl. 16:51 #63993
Kondrup
464 IndlægDet var da en dræber du har fundet der Jens…
For ca 5 år siden mødte jeg en ældre herre i Schweiz, som hed (gør han vel endnu) Massimo Albertini, og han havde sådan en fætter, det eneste jeg husker er årgangen, som var 1952, men hvad det var for en bil husker jeg ikke lige nu….. Men han mente at der ca var 30 biler tilbage fra det mærke! Rometech eller noget i den stil….
Jeg kaster håndklædet i ringen og gi´r op!!!
God weekend
6. december 2013 kl. 18:30 #63998
Jens Langdahl
731 IndlægEn dræber? Du har så overvundet døden Lars K! Det er nemlig Albertinis bil du ser på billedet!!! En Rometsch Cabriolet fra 1952. Rometsch var før 2. verdenskrig et af utallige små karrosserifirmaer i Tyskland. Efter krigen var der ikke meget at lave, men Johannes Beeskow, der selv var udlært hos karrosserifirmaet Neuss overbeviste Erwin Rometsch om, at de sammen skulle starte en produktion af sportslige biler. Af naturlige årsager blev basis den nye folkevogn. Det var ikke ubetinget populært hos VW, der selv ville have markedet (Karmann Ghia). Ud over 175-200 af de sportslige biler byggede man også omkring 300 VW type 1 om til taxi-brug – 4 dørs med lang akselafstand. Hele historien med masser af billeder kan findes på nedenstående link. Det er interessant læsning, bl.a. fremgår det, at der var planer om at importere 100 stk. til Sverige!
http://www.rometschregistry.org/index_2.htm
Imponerende at du kendte bilen, din serv Lars!
Attachments:
6. december 2013 kl. 21:04 #64001
Kondrup
464 IndlægWow jeg vandt … helt vildt …
Jeg må give serve retten videre, da jeg sidder og drikker mig i hegnet til noget julefrokost …
God kamp :-)
11. december 2013 kl. 19:42 #64287
Kondrup
464 IndlægNå så smider jeg lige en til jer….
Jeg ved intet om bilen selv, kendte den faktisk ikke, men nu gør jeg :-)Attachments:
11. december 2013 kl. 20:14 #64290
Peter Plys Karlsen
586 IndlægJeg kan sgu´ikke finde ud af det med at indsætte billeder…den minder mig i linierne bagtil om noget Moretti, det gør fælgene så også og så er der bulen over bagskærmen noget Pininfarina Peugeot – men så slog det mig at noget også minder om kofanger og lygter på en god kammerats bil. Hans fælge minder også om dem bortset fra at der kun er 5 “eger” i forhold til Morettiens 850 SS´erens 6 “eger…
Jeg hælder til samme bilmærke som den jeg linker til her…model genbrug – resten må andre gætte
http://www.morrismascot.dk/images/articles/Lars_Bakkelund.jpg
11. december 2013 kl. 21:32 #64293
Kondrup
464 IndlægDet er ganske rigtigt en Fiat …. Godt set Plys….
19. december 2013 kl. 19:44 #64638
Jens Langdahl
731 IndlægNå, vi må vel videre. Da det ser ud til at Peter Plys Karlsen endnu ikke har lært at lægge billeder på, tillader jeg mig at sætte skub i tråden. Hvad har vi her?
Attachments:
Emnet 'billedequiztråden' er lukket for nye svar.




