-
Indlæg
-
Personligt vil jeg hælde til det afstressende stilbillede.
Det andet bliver trættende og alligevel lidt uægte og er ikke en medleven/udnyttelse af det, jeg ser som modellens stærkeste sider…Farven passer ikke godt til en rallyvogn – metalfarve var vist ikke noget man brugte ekstra moneter på. Alene chancen for at skulle deloplakere bilen efter en mindre skade, har vel afværget en del fra at vælge metallak.
Men en Rally-GS ku’ da være feeed:
Nu hvor vinterferien er over mig så er der blevet lidt tid til at gå ud og kigge på min nyanskaffelse. Den har ikke været rørt ved siden jeg parkerede den efter hjemturen i sne og blæst, så jeg synes også at jeg skylde bilen en vask – så ud på gårdspladsen, højtryksspuler, høj solskin og en lille time senere kørte jeg en kort tur hen til vores nærliggende kirke for at tage nogle billeder.
Attachments:
Og bilen gør så godt på billeder, men den har patina. Det er hverken rust eller bobler i lakken, blot det at den er lettere falmet i isse områder. Men det passer udmærket til det ligeledes falmede og lidt trætte indtræk på sæder og dørsider. Dørsiderne har en fantastisk farve og de er for tiden sammensat med nogle andre lortebrune sæder fra en Break. Dog har jeg de originale – de trænger bare til ny betræk og nyt skum. Men eftersom det vil koste adskillige gange mere end selve bilen får det lov til at blive som det er. Men ellers er den meget tidstypisk indvendigt – falmet af årene under den stærke sydfranske sol.
Attachments:
Mekanisk kører den rigtig godt – den tidligere ejer har holdt den kørende i alle de 10 år han har ejet den og den er løbende vedligeholdt. Selv motoren har fået de obligatoriske oliereturringe skiftet og spinder som en mis når den er varm. Alt fungerer på den – varme og koldluftsblæser, viskere, lys, blink, ja selv cigarettænderen er helt fin. Dette samt varmtluftsblæseren var især et stort plus på hjemturen.
Attachments:
En ting som jeg er ved at ordne nu er udstødningen – sælger fortalte og det kunne høres, at udstødningen var utæt – det er vist et meget normalt fænomen hos GS’er – der er et virvar af rør med sjove samlingsmetoder under hjælmen. Men for at komme ind til udstødningen skal hele frontpartiet afmonteres. Det kan godt virke som en overskuelig opgave. At finde frem til de mange bolte og skruer der skal skrues ud før de enkelte dele kan afmonteres kræver mod. Især når temperaturen ikke er meget over 3-4 grader. Men efter en opringning til Jan (tidligere ejer) fik jeg instrukser over telefonen og efter en lille time så var der fri adgang. Det hjælp naturligvis også at hele fronten er blevet varmtgalvaniseret af Jan og han har smurt samtlige skruer og bolte godt ind i kobberfedt.
Et par dage efter gik eg og overvejede hvor grundigt jeg skulle gå til værks på udstødningen. Havde egentlig håbet på at der blot var tale om en pakning og så en generelt opstramning af alle samlinger. Men jeg afholdt mig fra at gå i gang – frygtede at det ville blive et sammenfald af blodige knoer, knækkede bolte, ødelagt gevind og en generel fordømmelse til helvede af den side gamle lortebil. Men så huskede jeg et par vise ord fra Søren N. fra sidste forår da han hjalp mig med min 420G. Det skal være hyggeligt – det handler om at give sig god tid og ikke skynde, eller presse på. Og med det tænkte jeg at jeg deler det op i bidder – jeg tager og sprayer generøse mængder WD40 ind på samtlige møtrikker der skal løsnes. Og så venter jeg – venter på at give den en gang til nogle timer efter. Og lade den stå natten over. Og først dagen efter – efter al den WD40 har krøbet under alle møtrikkerne, ind i gevindet – først der vil jeg prøve at se om jeg kan løsne en. Og kun en. Ikke noget med at gå for hurtigt frem. Og det gjorde jeg så – kun for at opdage at cirka 30 minutter senere så var samtlige møtrikker løsnet og jeg stod med 2 stk. Udstødningsmanifolde i hænderne. Ingen blod, ingen stress, ingen banderi.
Victory – eller hedder det Viva la France. Pause – tilfreds.Nu er manifold sendt af sted til Jyderup Sandblæseri – de skal sandblæses, tjekkes for utæthder og aluminiseres. Den anden vej har jeg efter utallige aftener fundet frem til udstødningspakninger – ikke nemt at finde – og nye bolte og møtrikker for at gøre det hele nemt at montere – igen. Dertil kommer så en lille bestilling på lidt farvekorrekt (Beige Thonolet Metallic AC 085) spraymaling til de få steder som har brug for en lille frisk gang reparation.
Attachments:
Hej Per,
Jeg er bestemt ikke sikker, men da der jo trods alt ikke er så mange af disse GS’ere, er sandsynligheden jo stor.
Jeg sad igår og læste et af de gamle Motor Classic, og da jeg (selvfølgelig) hurtigt fandt testen af Peter Dyrelunds Alfa Romeo Alfasud 1,2 TI, så mødte mit blik samtidig “din” bil… Måske???
Det var en sammenligningstest mellem Sud’en og så en røgfarvet GS 1220… Jeg er ikke specielist i Citroën, men den ligner din til forveksling, så måske har din nyerhvervelse tidligere først sig frem som model?
Jeg tror, at det var i nr. 8…
Men tillykke med bilen – Og spændende garageprojekt i den anden tråd i øvrigt!
Mvh. Jacob
Det er IKKE den samme bil, selvom den ligner meget.
Den fra Motorclassic er Mikkel Paghs. Den kan du læse mere om her:
Og jeg ved det med statsgaranti, for det er mig der kører den på billederne :-)
På et tidspunkt vrimlede det nærmest med de røgfarvede her i landet – Beige Tholonet som den hedder på Citroënsk.
I 2006 blev en 73er break kvast ved Panuminstituttet i Kbh. Mikkel importerede sin i 2008 og der røg to Birotor ud af landet omkring 2007, der også var i den farve, så helt ualmindelig har den ikke været. PT. kender jeg dog kun de to der, og de er temmelig ens, men Mikkels har fået nyt indtræk og en heloplakering.
Pudsigt nok, så har jeg netop det nummer liggende til let lokumslæsning. Og som Simca rigtigt nok skriver, er det ikke den samme. Men tak for tippet.
Jeg har netop fået diverse udstødningsdele hjem fra hhv Holland og Tyskland og afventer bare at få begge manifolde tilbage – de skal ses efter og metalliseres og så er vejret ved at blive lunt nok til pusle lidt mere inden den skal ud og køre den 15. Marts.
Og garageprojektet glider langsomt frem – bliver godt at få samlet værktøj, dele, bil og habengut et sted.
Stay tuned.Stort tillykke med dit nye franske legetoej!
Fabelagtig farve til den elegante lille franskmand.
Man maa sige at den jo staar i skarp kontrast til din raa Europa, men cool det er den.Hej Per,
Selvom jeg har svært ved at acceptere dine efterhånden mange utroskaber med andre mærker, så er det selvfølgelig også glædeligt, da jeg jo så ved, at din kærlighed og 70% af din følelse i hjertet bare vil være så meget stærkere, når du igen vender hjem… ;-)
Men indtil da vil jeg da gerne hjælpe dig til at komme nemmere igennem din midtvejskrise: http://www.veteranposten.dk/visAnn.asp?Id=149517
Kan du bare bruge lidt af delene, så er de penge jo hurtigt tjent hjem!
Mvh. Jacob
Lidt opdatering på min fine GS’er.
Jeg kørte den lange tur til Jyderup og hentede de sandblæste manifolde fra Jyderup Sandblæseri. Og det bliver ikke sidste gang jeg tager turen forbi. Hold da kæft hvor var det lækkert at træde ind i værkstedet som var et hvirvar af metaldele som enten var på vej til at blive sandblæste, skulle svejses eller metalliseret. Mine manifolde var blevet sandblæst, svejst der hvor der var et par små huller – der sidder en kugle på den venstre manifold som skulle tage noget resonans. Den mangler på de fleste og har vist også tendes til at blive utæt. Den manglede på min og derfor fik jeg også begge manifold fuldsvejst i kanterne – så nu varer de for evigt. Og hvor er det lækkert at stå med nyrenoverede dele som også er blevet aluminiseret. Mums.
Så var det jo bare hjem og skrue dem på med de nye pakninger, bolte og møtrikker – så skulle den spille. Altså tæt.Men efter en lille time under bilen og så start – viser det sig selvfølgelig at nu hvor manifoldene var tætte, så blæste den samtlige af de resterende dele af udstødning ud på garagegulvet. Det viste sig at alle rør frem for det midster rør under kabinen var meget tynde, meget rustne og meget hullede.
Så i en sky af røg måtte jeg sande at jeg skulle til at købe nye dele – igen.
Selve udstødningen er meget kringlet. Fra venstre manifold går der et halvtomme rør op til et aluminiums mellemlægsstykke som sidder under Weberen – ja Weberen – og trækker varm udstødning op fobi karburatoren for at forvarme og derefter til højre udstødningsrør længere tilbage i motorrummet. Der dannes en naturlig vacuum, eller træk op forbi indsugningsmanifolden – en forbedring der kom med introduktionen af 1220 motoren.
Det betyder samtidigt at der er 15 samlinger fra motoren til samling i det enkelte rør lige bag Y-røret under den forreste del af kabinen.
Jeg var blevet advaret om at det var godt med meget lange og slanke fingre, gerne med et ekstra led, for at nå alle samlingerne – så med mine størrelse 12 i hænder og ikke ligefrem slanke gik jeg alligevel i gang – for tæt skulle den være og gerne klar til ost og vin hos Søren den 15 marts.
En søgning på nettet fandt frem til nye dele til en noget dyrere pris end hvis de skulle købes brugt, men erfaringen viser at arbejde med nye dele er en fornøjelse – og sikkert også nemmer at få tæt.
En lang historie kort – en hel lørdag, noget af en søndag – og en langsom men sikker fremgang ved at spænde de mange led en smule ad gangen har resulteret i en tæt udstødning.
Så hurrah for det – nu kunne den endelig komme ud og trille.
Nå nej – jeg skal lige have monteret hele fronten og det tager også en del tid.Attachments:
Et par billeder af det hele monteret – og et kig i motorrummet til de fine manifold ;-)
Attachments:
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.