-
Indlæg
-
Primært henslæbt min tid, som befalingsmand i Forsvaret, hvor det at køre i gamle køretøjer ikke nødvendigvis er særlig fremmed.
Det være sig de gamle Jeep, Dodge Power Wagon, VW fra Jagtvogn til div. busser, Unimog, m.m.
Fik Kørekort som 18-årig i 1981.For tiden bosiddende i Birkerød. Byen med DK’s absolut ringeste trafikanter!
Min første bil var en VW Boble fra 67′, eller 69’…
6 volts rædsel!!!
Udskiftede den med en 72′ Escort. Siden har jeg ikke rørt Ford overhovedet!!!
Endelig en Alfasud :-)
De første dage jeg havde den, kunne jeg sætte mig ind på førersædet og bare sidde og være lykkelig.
Ægte kærlighed og hun kørte bedre end noget andet, jeg havde prøvet. Og lyden :-)
Rust-gremlins boede dog i hendes knogler, og de var arrige :-(
Efter to vintre, var der kun nødtørftig lak tilbage, og hun måtte gå til de evige Alfa-racerbaner…
Havde så den første periode, hvor lommesmerter var ret udtalte. Kunne derfor ikke følges op med ny Alfa.
Så det blev en Honda CB400. Vild som jeg var, lykkedes det mig, at forulykke to gange inden for ét år. Heldigvis (mirakuløst) uden andet end læssevis af blå mærker og et par bøjede ribben. Men det vækkede til eftertanke og jeg indså, at jeg ikke ville være moden nok til, at ha’ en to-hjuler og samtidig sikre egen overlevelse.
Den blev erstattet med en billig Skoda 105L, som holdt længere end det var sjovt. Var jo blot en opgradering af Boblen.
Der faldt så en Lada Niva indenfor, hvilket er det sjoveste køretøj, jeg nogensinde har ejet. Objektivt set, et besynderligt køretøj, med middelmådige egenskaber på landevej og mangel på al’ komfort. Men, i terræn…!!!
Og et fund, for Gør det Selv – manden.
Og generelt charmerende og hårdhudet.
Fik så tilbudt en billig Peugeot 104, 1977. Den var slet ikke så ueffen, som familliebil.
Lille og handy gyngehest, hvor alt lød af tyndt blik, men ganske rummelig, ukompliceret og praktisk og billig i drift.
Jeg vil ikke sige jeg savner den, men når jeg står og kigger på en moderne minibil fra Japan/Frankrig/Tyskland, så er der egentlig ikke sket det store, over en 40-årig periode.
Den brugte heller ikke noget særligt i benzin.
Den havde sin egen charme, ligesom en Labrador…
Tre måneder gammel Skoda Felicia, med den rigtige alu-motor :-)
Ikke en bil jeg nogensinde fik de varme følelser overfor. Den var ikke dårlig, pånær bagklappen, der gennemrustede inden for det første år og blev skiftet på garantien, hvorefter den så brugte to år på, at ruste væk…, og blev skiftet igen, hvorefter den brugte 3 år på, at ruste væk…
Bremserne var noget Polo-lort, der altid var ét eller andet bøvl med på forskiverne, eller ABS’en.
Så stod den på Alfa 155 2,5 V6 :-) :-) :-)
Tøjlesløs kærlighed, men blev så ramt af den anden pekuniære tørkeperiode. Jeg græd vitterligt, da jeg måtte bide i det sure æble og vælge mellem et sultende barn og V6’eren (mødre er uden for pædagogisk rækkevidde i dén slags spørgsmål).
Derefter i hurtig rækkefølge en nysynet Felicia til 5000,- (også med bremsebøvl!) og en nysynet Mazda 323‘er til 5000,-.
Så skulle det være Alfa igen.
Købte to stk 146’ere.
En 1.6’er TS og en 2.0 TS med defekt motor og så en løs v6’er fra en skadet 155’er.
146’eren er en meget undervurderet Alfa. Nærmest at betragte som den “hemmelige og anonyme” model. Den forsvandt i et glemselshul mellem 33’eren og 156’eren. Men er selvfølgelig velkørende og komplet uden praktisk aflæggeplads!
Som familliebil har den vist sig mere praktisk end 156, da 146’eren har stor klap og splitbagsæde.
Nu skulle der bygges 146 V6 :-) YES!!!
Så ville hun skilles! (og det er IKKE Alfa’en jeg mener)
Dét blev hun så :-)
Desværre suger det jo lidt i pengekassen og da der også skulle flyttes adresse, løb jeg tør for plads til bilerne.
Nu har jeg så en temmelig defekt og udslidt 146 1.6 TS’er, en 156 2.0 projektbil stående. Og ingen penge :-(
Til April 2013 må jeg nok overgive mig og indkøbe en af mine berømte 5000kr “Brug og Smid væk”-biler, indtil 156 2.0’eren bliver klar.Opfølgning Juli 2013.
Alfa 156‘eren blev færdig og kørte som en drøm!
Indtil den skulle ind til Biler i Bella, hvor den smed et plejlstangsleje, bøjede krumtappen og derefter ikke ville mere.
Så er gode dyr rådne, som man siger.
Grundet hverdagen, skal jeg nødvendigvis ha’ en bil. Så mens Alfa’en blev kørt ud til Car Center på Amager, gik jeg i febrilsk jagt efter et billigt køretøj hér og nu!
Det endte med en 8500,- kr’s Citroën Xantia !!!
Og jeg har nu endeligt opgivet, at få Alfa’en tilbage i trafikken.
Da jeg forleden endeligt afhændede Alfa’en, havde jeg bogstaveligt en stor klump i halsen.
Patetisk vil nogle nok mene, men sådan har jeg det nu altså, med mine Alfa’er.
Fremadrettet skal der Alfa ind igen. En 156’er !!!
Men de enkelt elementer ved 156’er sedanen, som har været lidt bøvlede, og som udstilles kraftigt via Xantia’en gør, at jeg går efter en SW’er.
Sedanen er et af de smukkeste køretøjer, gennem alle tider. Basta !!!
Men jeg må indse, at jeg praktiskbruger mine biler så meget, at jeg ikke kan undvære den store bagklap og foldebagsæde.
SW’eren er i min optik ikke nær så smuk, men den er en af de bedst udseende varevogne på markedet.
Det ordinære bagagerum er godt nok mindre, end sedan’ens, men det er det udvidede bagagerum, der er hele forskellen.
Så det bliver en 156 SW 2.0 200-2001, ikke sølvgrå (yfferpyffer de er klamme i dén revisor-ikke-farve), m. aircon og krog !
Når pengene engang er der igen…
Hej Ib Erik
Bare rolig, 156 bliver en klassiker, da den er den smukkeste og mest velkørende bil af sin generation. Men der går nok et par år endnu.
Jeg er på min fjerde 156er nu og har en gang lovet mig selv at der altid skal være sådan en i stalden.Hvad skal der laves på din 2,0er?
Der skal laves “Det Meste”.
De sædvanlige fire fodrum, ny kobling, vandpumpe, køleren (og dens omgivelser), div. remme, samtlige fjedre/dæmpere og vil så også skifte -ben/bøsninger i samme ombæring.
Almen service på motoren, hvor jeg skal ha’ set på krumtappen…
(Den fejler ikke noget, men…)
Ombetrækning, eller nye sæder.
Diverse småtilpasninger af personlig art.
Hvad der nu dukker op +Tilbage til god stand, med andre ord.
Jeg ved godt det er ondt at sige, men kan det betale sig med de priser de handles til?
Sidste år solgte jeg min 1997 156 2,0 med lyst læder for 18K. Den havde ikke skyggen af rust men var falmet i den røde lak.Jeg kan anbefale at købe dele i Tyskland via eBay og hvis interiøret skal fornys, så køb en brugt læderstue.
Set udelukkende ud fra, hvilke priser de handles til p.t., så kan det ikke betale sig.
Bl.a. derfor historien med 146’eren, hvor 1.6 TS’en er en ren “Brug og Smid væk”-bil.
En tilsvarende 156’er skal jeg formentlig ha’ støvet op, som til de magiske 5kilo-kroner, er kørende et års tid.
Men hvis man VIL ha’ den model og ha’ den i en bedre stand en fra fabrikken og kunne være godt kørende de næste 25 år, så…
Derfor regnes der også ganske meget fremtidssikring ind, bl.a. Tyske reservebiler, bøsninger, kontakter, m.m.
Det er helt bevidst!
Og det er i disse år, det kan gøres overkommeligt, økonomisk.
Originalitet må så vige. Jeg køber og kører ikke mine biler for mine efterkommere, eller museumsgæster, men for min egen kørefornøjelses skyld :-)Hold nu godt fast i barkanten!
Jeg har købt en let udpint og skrabet Xantia (1994 – så ikke synderligt klassisk) for min klassisk-bil-opsparing…
En 146’er og to stk. 156’ere brudt sammen på 2 måneder og ikke flere Alfa’er på lager…
Så er mulighederne meget små, når en bil er en uomtvistelig nødvendighed i hverdagen.
Hvorfor en Citroen???
Dét spekulerer jeg selv over stadig :-)
1: Den Alfa jeg havde øjnene på, var 5000,- over budget og placeret geografisk så langt væk, som det næsten er muligt.
At skulle bruge 6½ time med det offentlige (som absolut ikke er gratis!), med diverse skift, og så måske ikke ville ha’ den alligevel og ikke kunne forhandle prisen ned… Ikke gangbart.
2: Xantia’en var billig og befandt sig geografisk i relativ nærhed.
3: Ingen rust!!!
4: Søgning på nettet overbeviste mig om, at 2.0i (8v) motoren er problemfri og vedholdende.
5: Det er chansen for, at afprøve en ægte Citroen undervogn og kørestil.
Øv nu får du mig til at savne min 156 buso Sportwagon. Den vi har nu er kun en 1,8er. Nok en fejl, men mere økonomisk…
@Jacob B said:
Tillykke med dyret Ib Erik… Er det en Berlina eller en SW’er?Busso’en er, uden sammenligning, den bedst syngene motor, og synsmæssigt er der heller ikke meget der matcher de forkromede indsugningsrør, der møder øjnene, når man åbner hjelmen!
Jeg ville skrive, at “den skal du nok blive glad for”… Men det er du jo allerede ;-)
Tak, tak :-)
Det er en Berlina, da det er dét design jeg er gladest for. Så lever jeg med lastrummet som det er.Retfærdigt skal siges, at SW’en er den smukkeste “varevogn” af alle og sporty.
En sjov detalje er, at det ordinære lastrum i SW’en er mindre end i Berlina’en.
Indtil man folder bagsædet ned…
Tjaaa… som du selv er inde paa Ib Erik, saa kan man jo ikke just kalde en 156’er for en klassiker (endnu), men din glaede og entusiasme er da ikke til at staa for… :-D Saa hjaertelig tillykke med din ‘nye’ 156’er!!
Haber den er (eller om ikke andet, saa bliver) alt hvad du droemmer om.
Og maa vi saa i oevrigt ikke bede om et billede eller to… ;-)Tilllykke, Ib Erik.
Den BLIVER en klassiker, og det kommer før man ved af det. Jeg er så småt ved at indstille mig på, at min Thema er godt på vej. Den dukker op flere gange i Youngtimer-magasiner, og der er flere og flere folk, der kommer hen og kigger og spørger, når jeg parkerer eller tanker. Lidt mærkeligt, for det er da en årgang 93 – men det er jo på den anden side også tyve år siden…
Tid til opfølgning.
Her sidst på sommeren 2013, stødte jeg på en 156 2.5 V6’er, som stod til salg til en god pris.
Kun et par mindre “snags”.
Den havde været i hænderne på en ung fløs, som hans første bil.
Derfor havde den et par ridser, en enkelt bule og et ødelagt sidespejl…, og det obligatoriske knækkede håndtag i venstre bagdør.
Og en klagende vandpumpe.
Intet som en frisk gang GDS ikke kan fikse :-)Men, når man går i gang med én ting, afføder det jo oftest meget mere.
Så nu er motoren pillet helt ud, der bliver skiftet samtlige remme, oliefilteret placering flyttes, formentlig isættes der en tilskudsvarmer til kølevandet, diverse pakninger skiftes og muligvis vil jeg ha’ toppene planet (da den har kørt varm!)Derefter skal der ordnes lidt på karosseriet.
Et rigtig fint vinterprojekt :-)
Som formentlig bliver et vinter- + sommer-projekt :-DI mellemtiden skal jeg jo så ha’ noget at køre i.
Indtil i dag, dækkede Xantia’en fint mit kørselsbehov. Jeg er endt med, at holde af den, som et trofast og ikke-eksotisk muldyr.
Men den er en smule smådyr i såvel afgifter, som brændstof.Tænk om den kunne erstattes af noget sjovere og billigere ?
Som jeg har råd til, at købe.
Som gerne må være en klassiker, eller i hvert tilfælde, en youngtime-grænseklassiker…?
Som dækker min kærlighed til kileform, lidt sportslighed, mekanisk stabilitet og sjældenhed…, og klaplygter ?
En småsvær opgave, men da jeg i går tilfældigvis passerede en Honda Prelude, som var billiget, meget billigt til salg, var jeg solgt.Nu er jeg ejer af en Honda Prelude 2.0 fra 1986 !
Magen til den på billedet herunder.
Den mangler en komplet udstødning og særdeles meget knofedt og gennemgribende rustbeskyttelse.
Og lidt andre småting…
Eneste virkelige anke er, at den er sølvgrå, men den slags er der jo råd for (men ikke lige råd til…).Attachments:
At kalde Honda Prelude motoren for 2.0 er nok at spænde buen lidt vel rigeligt.
Den er 1829ccm. !
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.